Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering DRAMAER E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2009-FILOSOFIEN
 
LEKSIKON
ESSAYS
DRAMAER
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
JERNESALT - reformer12b

ARTIKEL FRA JERNESALT - 9.5.12.


S-R-SF-regeringens 2020-plan

Danmark skal i arbejde, lyder det som overskrift på regeringens 2020-plan der skal forstås som en rammeplan for regeringens kommende reformer og dermed som udgangspunktet for at tackle de unægteligt meget store økonomiske udfordringer landet står overfor frem mod 2020.

Regeringens reformer har angiveligt to hovedformål: "For det første skal reformerne skabe grundlag for en solid vækst og gode job. Det er omdrejningspunktet for udviklingen af det danske samfund. Med regeringens reformer kan den samlede beskæftigelse frem mod 2020 vokse svarende til 180.000 flere i arbejde. For det andet skal reformerne styrke de offentlige finanser med 14 mia. kr. i 2020. Samtidig vil regeringen finde 8 mia. kr. ved omprioriteringer. Det giver samlet 22 mia. kr. til at udvikle vores velfærd, satse på uddannelse og investere i fremtiden."

Regnestykket ser i kort form således ud:

Reformer i skattepolitikken skal give 3 mia. Trepartsaftaler skal sikre merarbejde der vil give 4 mia. Reformer vedrørende integration, forebyggelse, sygefravær og kontanthjælp 3 mia. Reformer vedr. førtidspension og fleksjob 2 mia og endelig skal de unge hurtigere gennem uddannelsessystemet, det vil give 2 mia.
Besparelser på forsvaret og EU-bidrag vil give 3 mia.
Modernisering af den offentlige sektor (øget digitalisering og afbureakratisering) skal give 5 mia.
Det skulle give indtægter på ialt 22 mia. kroner.

Modsvarende ydes 6 mia til sikring af grøn vækst og øget beskæftigelse og initiativer som fastlægges senere.
Til omstrukturering og omprioritering af den offentlige sektor ydes 9 mia, således at væksten i denne sektor kan holdes nede på 0,8 % årligt (svarende til VK-regeringens forudsætninger)
Uddannelsessektoren får 2 mia så flere kan få videregående uddannelse.
Og til nye prioriteringer i den offentlige sektor afsættes 5 mia.

Ialt 22 mia udgifter til fremme af vækst, beskæftigelse og uddannelse.



Reaktionerne er selvsagt blandede. Regeringens støtteparti Enhedslisten har omgående meldt ud, at man ikke vil være med til besparelser på førtidspension, fleksjob og kontanthjælp eller til en skattereform der betyder skattelettelser for de rige. Partiet vil derimod gerne være med til at sætte gang i væksten og øge beskæftigelsen, og partiet vil også gerne være med til holde balance i de offentlige budgetter. Men man vil bruge helt andre metoder. Det springende punkt kan her blive den forestående skattereform (som ventes at komme på tapetet de nærmeste uger). For hvis regeringen ikke kan blive enige med Enhedslisten, kan den ikke på forhånd regne med tilslutning til finansloven - og så falder den.

Dette betyder igen at regeringen er blevet afhængig af Venstres stillingtagen. Og her er det bemærkelsesværdigt, at både tidligere skatteminister Kristian Jensen og fhv. finansminister Claus Hjort Frederiksen har hånet S og SF for i store træk at have kopieret VK-regeringens egen plan - og dermed er løbet fra egne valgløfter. Men hele den diskussion om ophavsret til de enkelte elementer i planen er ikke særlig konstruktiv - og derfor var DR2-Deadlines Nikolaj Sommers sædvanlige forsøg på at lokke fire udvalgte politikere (her: Vestager, Frank Aaen, Hjort Frederiksen og Thulesen Dahl) ud i pseudodebat herom heller ikke velanbragt i går aftes.

Sagen er jo den ubestridelige at der er brug for initiativer til at fremme vækst og beskæftigelse uden at det sker ved simpel udpumpning af penge og udvidelse af den offentlige sektor. Ligesom der i Danmark som i hele EU er brug for initiativer der kan fremme vækst og beskæftigelse som supplement til alle de besparelser og nedskæringer der har været nødvendige for at rette op på ubalancerne i de offentlige budgetter, men som i sig selv er hæmmende for væksten. Derfor kommer regeringens plan faktisk på det rette tidspunkt i forhold til udviklingen i det øvrige EU sådan som situationen nu er blevet efter det franske præsidentvalg. Tiden er slet ikke for tilbageblik, men for fremadrettet planlægning og initiativ.

Det er typisk for reaktionerne på en sådan 2020-plan fra regeringens side, at de konservative straks melder ud at der først og fremmest skal ske skattelettelser, og at Dansk Industri ikke finder planen ambitiøs nok. Men det er omvendt også temmelig typisk for situationen at bladtegnere som Politikens Roald Als og Anne Marie Steen Petersen begge ser det hele negativt som hhv. en undertrykkelse af klaphatdanskeren som Helle Thorning og Lars Løkke nærmest fryder sig over - og en blå 2020-bus med Helle Thorning ved rattet som skifter passagerer. Røde Johanne Schmidt med rygsækken stiger af, mens en velfornøjet blå-klædt Lars Løkke med rigtig sagsmappe stiger på og ind til Corydan, Vestager og Søvndal. Tegningerne udtrykker uden tvivl den generelle opfattelse på den del af vælgerskaren der har stemt på S og SF i håb om helt anderledes politik end den VK-regeringen stod for. Men som bekendt fik S og SF ikke et rent rødt flertal sammen med Enhedslisten, men måtte danne regering med de radikale. Dermed kom de under Margrethe Vestagers åg, der nok giver muligheder for en lempelse af udlændingepolitikken og lignende i idealistisk retning, men som også holder fast i lige netop den økonomiske ansvarlighed som hverken Enhedslistens eller Socialistisk Folkepartis vælgere bryder sig om.



I krisetider er det nødvendigt for enhver regering at sætte planer op for den langsigtede udvikling, så man hverken lader stå til med hensyn til statens gæld eller den alt for store arbejdsløshed. Men en plan er en plan. Den bygger altid på usikre prognoser. Ingen kan forudsige den økonomiske eller konjunkturmæssige udvikling de næste otte år med nogensomhelst sikkerhed. Det er svært nok bare at se et år frem. Specielt kan ingen så meget som forestille sig blot nogenlunde præcist hvad der de næste uger vil ske af uansvarlighed i Grækenland og Spanien som kan gøre euroen usikker og krisen stor. Alligevel er regeringen nødt til at opstille nogle tekniske beregninger og nogle politiske målsætninger. Beregningerne laves på den samme computer som VK-regeringen rådede over. De basale forudsætninger varierer lidt over tid, men stort set må alle bruge de samme beregninger som grundlag. Det afgørende er derfor de politiske målsætninger - og her må man i det mindste respektere, at Vestagers eller Thornings regering - eller hvad man nu vil kalde den - udtrykkeligt gør de vækstfremmende reformer til omdrejningspunktet for den økonomiske politik, og at den også udtrykkeligt pointerer at væksten primært skal ske i den private sektor, eftersom det er denne der i sidste ende brødføder hele samfundet, og den der ulykkeligvis har mistet flest job under krisen på grund af for høje omkostninger.

Regeringens hovedinitiativer til at øge vækst og velfærd på længere sigt er ifølge den forelagte plan:

Nye reformer, der øger arbejdsudbuddet med 60.000 personer og styrker de offentlige finanser med 14 mia. kr.
- Trepartsaftale om øget arbejdstid og opkvalificering af arbejdsstyrken.
- Fuldt finansieret og socialt afbalanceret skattereform, der markant sænker skatten pa arbejdsindkomst.
- Reform af førtidspension og fleksjobordning, jf. regeringens udspil fra februar 2012.
- Tidligere færdiggørelse af uddannelse og reform af SU.
- Reformer af bl.a. integration, international rekruttering, forebyggelse og sygefravær samt kontanthjælp og aktivering mv.

Øget uddannelse, som skal muliggøre højere produktivitetsvækst
- Opkvalificering af ufaglærte og forbedret efteruddannelse som led i trepartsaftale.
- Folkeskolereform.
- 95 pct. af en ungdomsårgang skal mindst gennemføre en ungdomsuddannelse.
- 60 pct. skal gennemføre en videregaende uddannelse, 25 pct. skal gennemføre en lang videregaende uddannelse.

Yderligere initiativer til at styrke produktiviteten
- Nedsættelse af produktivitetskommission.
- Offensiv erhvervs- og vækstpolitik, herunder nedsættelse af vækstteam.
- Konkurrenceudspil.
- Styrket adgang til vækstkapital og finansiering.
- Prioritering af forskning, udvikling og innovation.

Reformer til modernisering af den offentlige sektor, som skal muliggøre omprioritering af offentlige udgifter for mindst 5 mia. kr.
- Effekter, resultater og gensidig læring.
- Digitalisering.
- Velfærdsteknologi.
- Arbejdstids- og arbejdsforhold i det offentlige.
- Offentlig-privat samarbejde.
- Bedre regulering og målretning.
- Kapacitetsudnyttelse, økonomistyring, ledelse og bedre offentlige indkøb.



Som det ses er der tale om en lang række ideer der først i den kommende tid skal udmøntes i konkrete lovforslag. Men ingen kan komme udenom at kataloget som sådant er udmærket som basis for de forestående politiske forhandlinger. Alle politiske partier der ønsker landets økonomiske og strukturelle problemer løst, bør i princippet gå aktivt og konstruktivt ind i forhandlingerne.

I princippet, ja, for i praksis forholder det sig naturligvis sådan at ingen af partierne ser bort fra deres taktiske interesser. For regeringspartierne drejer det sig først og fremmest om at undgå et valg i nærmeste fremtid, for et sådant vil de tabe sådan som meningsmålingerne står. De kan undgå et valg ved forlig med Enhedslisten om såvel skattereform som finanslov, men det vil være imod navnlig de radikales ønske om brede forlig. Regeringen (Margrethe Vestager) forhandler i øjeblikket forlig om kommunaludligningen med Dansk Folkeparti, mens både V og K har meldt sig helt ud. Men skal regeringen lave brede forlig med oppositionen om skattereform og andre reformer, bliver den nødt til at komme Venstre i møde så det gør en forskel. Og det stiller Venstre i en meget stærk position. For dem bliver det altafgørende om de kan sætte så store fingeraftryk på reformerne at de afholder sig fra at vælte regeringen til efteråret. Det er måske ikke det mest konstruktive man kan forestille sig i Venstres tilfælde. Men politik er partipolitik. Partiets interesser går over landets, selvom ingen drømmer om at sige det højt.

Det er derfor en alvorlig klemme Helle Thorning Schmidt og socialdemokraterne står i, og man forstår godt at de nu bebuder ændringer i såvel folketingsgruppen som partiledelsen. Den meget dygtige og kompetente Henrik Sass Larsen (der midt under regeringsforhandlingerne i september røg ud af ministerlisten på grund af uforsigtig omgang med personer med tilknytning til rockermiljøet i Køge) forventes at få comeback som ny gruppeformand i stedet for Mogens Jensen. Og Københavns overborgmester Frank Jensen, der var modkandidat til Helle Thorning ved formandsvalget i 2005, forventes at blive ny næstformand i partiet. Begge ting vil styrke partiets kampevne og -vilje.

Ikke desto mindre skal Helle Thorning afgøre med sig selv, hvor langt hun vil gå for at tækkes Enhedslisten når der skal forhandles finanslov, og hvor langt hun vil imødekomme Lars Løkke Rasmussen og Venstre for sikre brede forlig om den langsigtede politik. Hvad Margrethe Vestager og Det radikale Venstre foretrækker er der næppe tvivl om, og hvad Villy Søvndal og Socialistisk Folkeparti mener er efterhånden blevet underordnet. De har forlængst bøjet sig for de radikales åg. Og Søvndal er blevet forbløffende tam.

De skal blive spændende at følge de kommende ugers forhandlinger her i landet - og samtidigt følge forhandlingerne i EU i kølvandet på præsidentvalget i Frankrig og parlamentsvalget i Grækenland. Ét er nemlig sikkert. Finanskrisen er ikke overstået, og Danmark er ikke uafhængigt af udviklingen i EU.

Jan Jernewicz



Henvisninger:

Links til:

Danmark i arbejde - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020
Socialdemokraterne
Det radikale Venstre
Socialistisk Folkeparti
Enhedslisten

Venstre
Dansk Folkeparti
Det konservative Folkeparti
Liberal Alliance

Udenrigsministeriet
Økonomiministeriet
Finansministeriet
Folketinget - med links til medlemmer og partier



Relevante artikler på Jernesalt:

Det politiske opbrud ses nu også i vælgeranalyserne  (30.4.l2.)
En kynisk Villy Søvndal skaffede sig tilslutning til sin strategi   (17.4.12.)
Konflikten i SF - og Søvndals voldsomme nedtur  (4.4.12.)
Indvandringens fataliteter  (1.4.12.)
Det brede energiforlig  (25.3.12.)

Endelig kommer der gang i reformarbejdet  (2.3.12.)

Farcen om betalingsringen  (23.2.12.)
EU's nye finanspagt er en stor narresut  (31.1.12.)
Tobinskatten og radikal pragmatisme  (28.1.12.)

Helle Thornings nytårstale  (2.1.12.)
Arme Helle Thorning  (6.11.11.)
Helle Thornings S-R-SF-regering og dens grundlag  (4.10.11.)
Helle Thorning vandt statsministeriet med dårligt resultat for S og SF  (16.9.11.)
Henrik Dahls store politiske desillusionering  (13.6.11.)
To partiformænd i vanskeligheder  (3.8.10.)
Genopretningsplan og unødig skattesag  (2.7.10.)
Også redningspakke fra S og SF  (12.5.10.)
De danske socialdemokraters dilemma  (28.9.09.)
Helle Thornings nye hold  (19.4.05.)
Ny formand for socialdemokraterne  (13.4.05.)



Villy Søvndal går uden om den afgørende selverkendelse  (11.1.12.)
Ole Sohns fortrængninger nok engang  (28.11.11.)
Ole Sohn ikke en risiko, men et fortrængningsoffer  (8.11.11.)
Helle Thorning vandt statsministeriet med dårligt resultat for S og SF  (16.9.11.)
S og SF fremlægger deres 2020-plan  (17.5.11.)
Villy Søvndal mon endt som moralist?  (24.4.11.)
Også redningspakke fra S og SF  (12.5.10.)
Socialistisk Folkeparti på vej mod magten?  (25.4.10.)
Hilsen til SF i anledning af 50-året  (14.2.09.)
SF styrker påny sin position  (18.8.08)
Villy Søvndal - hans verden, væsen og rolle  (19.05.08.)
Nye politiske teser - varm luft eller visioner?  (7.4.08)
Villy Søvndal ikke længere til at komme udenom  (7.3.08.)
Søvndal ny formand for SF  (28.4.05.)



Øvrige henvisninger til Jernesalts egne artikler:

Artikler om Danmark
Artikler om Samfund  (se iøvrigt linkene i venstre ramme)
Artikler om Eksistens  (se iøvrigt linkene i venstre ramme)
Artikler om Sekularisering  (se iøvrigt linkene i venstre ramme)



Redaktion
Essays
Emneindex
Personindex

Programerklæring af 2.6.02.
Jens Vrængmoses rubrik
Per Seendemands rubrik (fra 2005)



At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet

Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Etik og eksistens

Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)
Religion som emergent fænomen i biologien  (28.12.09.)



Jernesalts 2009-filosofi
Forord  -   Begreber og aksiomer  -   Krisen ved årsskiftet 2008/09  -   Verdensbilledet 2009
Livet  -   Mennesket  -   Sjælen  -   Sproget  -   Samfundet  -   Overordnede politiske parametre
Udfordringen  -   Helhedsrealismens advarsler  -   Helhedsrealismens anbefalinger  -   Efterskrift



Værdimanifest (fra 2003))
Værdimanifest i forkortet udgave
Sagregister til værdimanifest



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  


utils postfix clean
utils postfix normal