Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering Coronakrisen E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2019-FILOSOFIEN
 
ESSAYS
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
JERNESALT - e-bog13stormp

PRÆSENTATION AF E-BOG FRA fra JERNESALT - 24.5.13.

Storm P. - Latterkultur - Humor og tragedie



Kort beskrivelse af bogen:

'Storm P. - Latterkulturen - Humor og Tragedie' behandler det rige og aldeles livsvigtige område af eksistensen som humoren udgør, og det sker ud fra den store danske kunstner Robert Storm Petersen (1882-1949), der var langt mere end en almindelig humorist. Han var et sandt humormenneske, hvad der vil sige at han ikke alene kunne bruge vid og satire som våben, men trak på så store ressourcer i det underbevidste at der ingen grænser var for hans ideer og kreativitet eller på hans skæve syn på tingene.

Begrebet humormenneske stammer fra religionshistorikeren Vilh. Grønbech hvis livssyn og livsforståelse behandles i kapitlet om 'Humor og tragedie'. Igen en sammenstilling der peger på at humorbegrebet kan sprænge gamle grænser. Det samme sker i den russiske literaturforsker Mikhail Bakhtins værk om middelalderens enestående latterkultur, der ikke var et simpelt vedhæng til den officielle verdslige og kirkelige magtkultur, men en selvstændig komplementær verden. Den foldede sig først og fremmest ud i de årlige karneval og andre fester, men også i den såkaldte groteske realisme i litteraturen. Latterkulturen som sådan gik tabt med renæssancens der indførte den store alvor i både videnskaben, moralen og den verdslige praksis. Og det har den europæiske kultur lidt under lige siden.

Humoren lever naturligvis videre, fordi den er et af de dybeste sjælelige fænomener hos mennesket. Derfor får vi her i landet kunstnere som Fritz Jürgensen, Alfred Schmidt, Storm P., Bo Bojesen, Roald Als og Klaus Albrectsen og mange andre der på vidt forskellig vis i tegning og tekst kommenterer årets begivenheder på en overraskende måde, der får os til både at more os og at reflektere. Klaus Albrectsen vies et særskilt kapitel der gennemgår hans fine erindringsværk som han kaldte 'Livstegn'. Men vi ser også på et højaktuelt emne som 'Humoren i Mellemøsten' ud fra en analyse som tiddskriftet Semiramis kom med i 2002. Bladtegnere findes over hele verden og i alle regimer. Derfor tages Anders Jerichows grundige bog om 'Bladtegnere i verdens minefelter' også op til behandling.

Men filmen glemmes ikke, eftersom den som udpræget visuelt medium egner sig fortrinligt til humor. Alle kender Chaplin, Gøg og Gokke og Monthy Python. Men der er mange flere - og den absurde svenske filminstruktør Roy Andersson får et særskilt kapitel om filmen 'Du levende, glæd dig, inden død og glemsel overskyller dig'. Og den opfordring lader jeg hermed gå videre.



Indholdsfortegnelse:

Indledning

Humormennesket Storm P.

Indledning - Eftermælet - Vennernes bog - Tre-bindsværket om Robert Storm Petersen - Poul Carit Andersens to bøger - Ny forskning med Jens Bing 1985 - Ejgil Søholm: Storm P. før Ping - Line Jørgensens klunkestue-klovn - Helhedsrealismens humormenneske - Barndom og opvækst - Upolitisk, men kulturkritisk - Film, flyvning og biler - Scenen - Maleriet - Monologer og fortællinger - Ideernes udspring - Kriseårene 1919-25 - Borgerligt liv - Fluernes visdom - Tvivl og tro - Personlig gæld til Storm P. - Henvisninger

Humor og tragedie (Grønbech)

Latterkulturen i middelalderen (Baktin)

Filmen og latteren

Indledning - Monty Python - Sort humor - Sitcom - Tegnefilm - Chaplin - Afslutning

Du levende - glæd dig, inden død og glemsel overskyller dig

Er humor den sjette våbenart?

Humor i Mellemøsten

Bladtegnerne i verdens minefelter

Anders Jerichows verdensrejse i tabuer - Bladtegnere i verdslige minefelter - Bladtegnere i religiøse minefelter - Humoren som andet end et våben

Livstegn fra Klaus Albrechtsen



Indledning til bogen:

I det første essay gør jeg gældende at Robert Storm Petersen ikke blot var en stor kunstner, en stor humorist og et stort menneske, men først og fremmest en af det 20. århundredes største danske kulturpersonligheder og samtidig det største humormenneske i dette ords særlige, grønbechske betydning. Essayet trækker først og fremmest på Storm P.s egne værker, men også på de vigtigste større og mindre værker der er udgivet om ham. Desuden har jeg haft adgang til på Storm P.-museet at læse vigtige dele af Storm P.s dag-bøger og scrapbøger.

Jeg gennemgår den litteratur der er skrevet om Storm P. og som begyndte at udkomme hurtigt efter hans død i 1949, herunder Vennernes bog, Carit Andersens bøger og det store trebindsvæk om Storm P. Men det var først med Jens Bings og Ejgil Søholms næsten samtidige bøger fra midten af 80'erne at der for alvor skete nyt.

Essayet skildrer Storm P.s barndom, ungdom, rejser, ægteskaber og voksne liv som kabaretkunstner tegner og humorist. Det giver både prøver på og vurderinger af hans monologer, fortællinger, ´fluer´og malerier. Det påvises at fluerne og fortællingerne i høj grad spiller på de psykiske grundprocessers meget frie associationsregler. Storm P.s malerier fremhæves, fordi de er centrale for en forståelse af manden - selvom de var få i antal. Der er desuden særskilte kapitler om kriseårene 1919-25 og om selve den indre kilde til de utroligt mange ideer og associationer. Og der sluttes af med et kapitel om Storm P.s tro og tvivl, idet han bedømmes som et dybt religiøst menneske, selvom han var ganske ukirkelig.

I sin bog om Humor og tragedie gør religionshistoriken og kulturkritikeren Vilh. Grønbech gældende at "livet er et fund der bliver til af de oplevelser der synker ned i humormennesket". Dette humormenneske er hos Grønbech modstillet erindringsmennesket, dvs mennesket der har sin fortid stående i ryggen som en trussel der stadig skal besværges, fordi oplevelserne ikke får lov til at dø for at leve, men går råt ned og kommer til at ligge som en død vægt af brokker i sjælen. Humormennesket derimod ved at hans oplevelser bogstaveligt dukker ned og bliver borte for ham - de går ind i alt det andet som han før har levet og gjort, givet mennesker og modtaget af mennesker, hvad han har digtet og drømt. Noget oplevet kan dukke op igen som minde, men det er ikke øjeblikket der træder ud af glemselens skjul. Mindet bliver til - op af dybet; fødes igen med kraft og varme som øjeblikket ikke havde og trækker en hel verden med sig ind i erindringen. Det gamle øjeblik er lige så nyt som nuet, forklarer Grønbech på sin egen dybdepsykologiske måde.

For Grønbech ligger sammenhængen i tilværelsen ikke i at begivenhederne kædes sammen med hinanden, men i den stadige tilblivelse der foregår i dybet af sjælen, i sjælens livssfære. At mennesket er, betyder at han uafladelig skabes. Og humoren gør netop fri, fordi den åbenbarer at mennesket ikke er en årsagssammenhæng, men et skabende liv. Alt hvad der kommer går ind i skabelsen og bliver nyt ved at være mig.

Den russiske forsker Mikhail Bakhtin (1895-1975) har med sit værk om 'Karneval og latterkultur' fra 1965 ligesom Grønbech påvist, at det er den europæiske kulturudvikling fra renæssancen og frem der har fået bugt med den oprindelige latterkultur i så høj grad, at vi i dag skal påmindes om denne kulturs art og funktion for at kunne se den i hele sin betydning og mangedimensionalitet.

Der var i denne latterkultur tale om en hel, men usynlig verden af latter af mange forskellige slags og med forskellige fremtrædelsesformer, og den stod i opposition til middelalderens officielle og seriøse kultur, der var helt og holdent bestemt af kirke og feudalvælde. Den folkelige latter udfoldede sig i karnevaler og anden udendørs festivitas, i individuelle latterriter og -kultur, hos hofnarre og landsbytosser, kæmper og misfostre, og i en meget alsidig parodiering. Men alle disse forskellige fremtrædelsesformer repræsenterer delelementer af en samlet og enhedslig folkelig latter- og karnevalskultur.

Hele denne veludviklede latterkultur adskilte sig vel at mærke ikke blot markant fra den officielle kulturs, den udgjorde en helt anden verden end den officielle. Ifølge Bahktin var det en specifik form for dobbelthed, som man er nødt til at tage i betragtning for at kunne forstå middelalderens bevidsthed og renæssancens kultur. Undervurderer man det folkelige og latteren i middelalderen giver det et forvrænget billede ikke blot af middelalderen, men også af hele den europæiske kulturs efterfølgende udvikling.

Latteren er gået tabt som alment og bærende kulturfænomen i Europa, men den er trods alt uudrydelig, og det ses også i filmgenren. Endda i stærk form, fordi humoren er et udpræget visuelt fænomen der egner sig glimrende for filmmediet. Derfor et kapitel om filmen og latteren.

Og et særkapitel om den svenske filminstruktør Roy Andersons absurde film fra 2007 "Du levende" med undertitlen "Glæd dig, inden død og glemsel skyller hen over dit liv". Han tror ikke på det perfekte samfund, men han synes det er for let for os levende mennesker at glemme det væsentlige, at tage vare på og nyde livet. Hans personer savner forståelse, intimitet og ægte nærvær i deres tilværelse - og dette skildres så absurd, at man må undres og ikke kan lade være med at grine af tåbelighederne.

Humor kan på denne måde være en inspiration for refleksion, men den kan unægtelig også være et så grumt satirisk våben, at den ligefrem er blevet kaldt den sjette våbenart. Det kan ikke forbigås, for det er altid aktuelt og farligt i diktatoriske regimer som der fortsat er mange af i verden, og derfor er det trods alt en fornøjelse at følge Anders Jerichows beretning om 'Bladtegnere i verdens minefelter' og kunne konstatere at satiren heldigvis stortrives mange steder, hvor man umiddelbart skulle tro det umuligt. Men til stadighed må det huskes at humoren er mere end et våben. Den rækker langt ind i tragediens område, hvor det at have ret er hørt op.

'En venstrehåndstegners tilbageblik' er undertitlen på bladtegneren Klaus Albrectsens erindringsbog 'Livstegn' fra 2002 og den mere end antyder mandens fine selvironi. Bogen har et pragtfuldt udvalg af tegnerens oftest hårde og ubarmhjertige afsløringer af magtmenneskers kynisme og overgreb, men den afslører i høj grad også hans grundliggende varme og venlige livssyn - og utrolige evne til at fange et menneske eller en situation med sikkert blik og sikker streg. Han lærte at "komprimere indviklede problemer ned" så de kunne fortælles i én tegning. Og det er en stor kunst. Det kan der ikke gives prøver på her, men til gengæld kan fortælles om den stærkt venstreorienterede og kontroversielle satirikers livslange kamp med og mod redaktører der ofte syntes han gik for vidt - og fx mente at en forelagt, bisk tegning burde vente til efter valget, så redaktionen ikke fik vrøvl med partiet eller ejerne. Det indebar at Albrectsen ofte skiftede arbejdsgiver. Den slags beretninger gør Albrectsens bog til en helt pressehistorie.

Det vigtigste ved bladtegning er og bliver selve visualisering. Tegninger kan med Albrectsens egne ord "på en gang forklare og forkorte og skabe indsigt samtidig med at de rører ved en følelse, går direkte ind. Bliver siddende og ar-bejder videre. Huskes. Og så kan de én ting til: Ramme plet, gøre ondt, være farlige." Tegneren kan sige noget rigtigt, nyt, kontroversielt og gøre det hurtigt, mobilt, på nyhedssiderne, forsiden…. Men det kræver paratviden eller rettere "nogenlunde ubesværet adgang til sin undergrund, dernede hvor ideerne hentes eller dukker op" - og med sådanne ord bekræfter Albrectsens hvad der gælder for alle kreative mennesker og humormennesker: de trækker på det kollektivt ubevidste, der er meget større end det personligt bevidste.



Link til den komplette oversigt over Jernesalts e-bøger.

Formålet med disse udgivelser er at samle de vigtigste ting i 12-24 bøger i løbet af 2013, således at læserne får mulighed for at sætte sig grundigt ind i alle sider af Jernesalts komplementære eksistensfilosofi - uden at skulle finde de afgørende tekster på hjemmesiden. De er i e-bøgerne samlet efter hovedtema.

Til sidst vil også Jernesalts 2009-filosofi blive udgivet i opdateret udgave, og der vil sluttes af med et helt nyt værk om den menneskelige eksistens i det 21. århundrede, et værk der først og fremmest vil præsentere det Jernesalt forstår ved den mytiske side af sagen - og som er den for helheden, meningen og livskvaliteten samt etikken afgørende dimension.

Det skal en gang for alle bemærkes, at hvor der i den enkelte e-bog er tale om udgivelse af flere selvstændige essays eller artikler, vil der forekomme gentagelser. Og når de ikke uden videre fjernes, skyldes det at essayene helst skal kunne læses uafhængigt af hinanden.



NB! Bogen er udgivet i pdf-format og kan ses på computere og iPads med Microsoft-Office programmer, Adobe Readers eller Saxo Reader eller tilsvarende, men tilpasses ikke specielt til de forskellige læsemediers skærmstørrelse.

Et eksemplar af bogen bestilles ved mail til forfatteren ejvindhoej@newmail.dk, så sendes den vederlagsfrit som vedhæftet fil.



Artikler om Samfund
Artikler om Eksistens
Artikler om Sekularisering



Redaktion
Essays
Emneindex
Personindex

Programerklæring af 2.6.02.
Jens Vrængmoses rubrik
Per Seendemands rubrik (fra 2005)



At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet

Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Etik og eksistens

Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)
Religion som emergent fænomen i biologien  (28.12.09.)



Jernesalts 2009-filosofi
Forord  -   Begreber og aksiomer  -   Krisen ved årsskiftet 2008/09  -   Verdensbilledet 2009
Livet  -   Mennesket  -   Sjælen  -   Sproget  -   Samfundet  -   Overordnede politiske parametre
Udfordringen  -   Helhedsrealismens advarsler  -   Helhedsrealismens anbefalinger  -   Efterskrift



Værdimanifest (fra 2003))
Værdimanifest i forkortet udgave
Sagregister til værdimanifest



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  



utils postfix clean
utils postfix normal