Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering DRAMAER E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2009-FILOSOFIEN
 
LEKSIKON
ESSAYS
DRAMAER
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
JERNESALT - energiforlig12

ARTIKEL FRA JERNESALT - 25.3.12.


Det brede energiforlig

Torsdag den 22. marts blev der blandt folketingets partier indgået et meget bredt forlig om et så vigtigt spørgsmål som den langsigtede danske energipolitik. Den radikale energiminister Martin Lidegaard lagde så stor vægt på at skrive energipolitisk historie at han efter lange og seje forhandlinger gik på kompromis med Venstre og Konservative, og endte med at få samtlige partier med undtagelse af Liberal Alliance med i aftalen.

Ifølge Energiministeriets egen redegørelse ser aftalen i korte træk således ud:

• Med energiaftalen er der sikret bred politisk opbakning til en ambitiøs grøn omstilling med fokus på at spare på energien i hele samfundet og få mere vedvarende energi i form af flere vindmøller, mere biogas og mere biomasse.
• Med aftalen sikres 12 pct. reduktion af bruttoenergiforbruget i 2020 i forhold til 2006, godt 35 pct. vedvarende energi i 2020 og lige knap 50 pct. vind i det danske elforbrug i 2020.
• Aftalen er dermed en vigtig milepæl på vej til at omstille hele Danmarks energiforsyning (el, varme, industri og transport) til vedvarende energi i 2050.
• Initiativerne i aftalen skaber grøn vækst og beskæftigelse frem til 2020 og tager væsentligt hensyn til virksomhedernes konkurrenceevne.
• Aftalen rummer en lang række energipolitiske initiativer for perioden 2012-2020, og parterne gør løbende status. Inden udgangen af 2018 drøftes supplerende initiativer for perioden efter 2020.

Det blev understreget at energieffektivitet er en afgørende forudsætning for at kunne dække stadig større dele af energiforbruget med vedvarende energi. Det er ligeledes en økonomisk fordel for virksomheder og husholdninger i tider med stigende energipriser. Med de initiativer, der ligger i aftalen, vil Danmark i 2020 have reduceret det endelige energiforbrug (ekskl. forbruget til transport) med knap 7 pct. i forhold til 2010.

Aftalen indeholder bl.a. følgende delelementer:
- energiselskaberne skal i endnu højere grad end i dag arbejde for at realisere konkrete energibesparelser f.eks. gennem rådgivning og tilskud i bl.a. husholdninger og erhvervsliv,
- energiselskabernes indsats på området øges med 75 pct. i perioden 2013-2014 og med 100 pct. i perioden 2015-2020 i forhold til indsatsen 2010-12,
- der udarbejdes en samlet strategi for energirenovering af danske bygninger, så de fremtidssikres over for stigende energipriser.

Målet er en grøn og bæredygtig energiforsyning baseret på vedvarende energi. Med aftalen sikres en markant ekstra udbygning med vindkraft, svarende til godt 1½ mio. husholdningers årlige forbrug. Dermed vil vindkraft i 2020 dække omkring halvdelen af vores elforbrug mod en fjerdedel i dag. Aftalen betyder bl.a.:

- at der etableres 600 MW havmøller på Kriegers Flak (Østersøen) og 400 MW på Horns Rev (Nordsøen) inden 2020,
- at der forventes etableret yderligere 500 MW kystnære havmøller frem mod 2020.
- at vindmølleplanlægningen styrkes med henblik på nye landmøller med en samlet kapacitet på 1.800 MW frem mod 2020 – hvormed elproduktionen fra landmøller stiger på trods af nedtagning af gamle møller.
- at afregningen for vindmøller aftrappes ved høje elpriser for at hindre overkompensation,
- at der afsættes alt 100 mio. kr. over 4 år til at støtte udvikling og anvendelse af nye Vind-Energi teknologier til elproduktion (sol, bølger mv.) samt 25 mio. kr. til bølgekraft.

Hvad varmeforbruget angår blev det specifikt fremhævet at målet er en omstilling til grøn varme. Varmeforbruget skal også gradvis omstilles til vedvarende energi. Aftalen omfatter bl.a.:

- at skift fra kul til biomasse på de centrale kraftværker gøres mere attraktivt med en ændring af varmeforsyningsloven,
- at de mindre, nødlidende barmarksværker, der kæmper med høje varmepriser, kan få lov til at producere varme på biomasse,
- at der afsættes en pulje på 35 mio. kr. til at fremme nye VE-teknologier, f.eks. geotermi og store varmepumper.



Martin Lidegaard understregede ved forelæggelsen, at energiaftalen mellem regerings-partierne (S, R og SF), Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Konservative sætter rammerne for klima- og energipolitikken frem til 2020 og retningen helt frem til 2050. Danmark vil igen føre verdens mest ambitiøse energipolitik. Danmark tager et afgørende skridt på vejen mod et samfund, der er fri for kul, olie og naturgas.

"Det er tale om det bredeste, det grønneste og det længstvarende energiforlig nogensinde i Danmark. Dermed skriver vi i dag et stykke energipolitisk danmarkshistorie. I det daglige politiske arbejde er vi forskellige nuancer af rød og blå. Men sammen har vi i dag lagt grunden til en grøn fremtid."

Med de initiativer, der bliver taget i aftalen, vil CO2-udledningen i 2020 være 34 procent mindre, end den var i 1990. Energiforbruget vil være faldet med 12 procent i 2020 i forhold til 2006. Godt og vel 35 procent af vores energi vil komme fra vedvarende energikilder og knap 50 procent af vores elforbrug vil komme fra vind. Samtidig sikrer forliget, at erhvervslivet som helhed – og energisektoren i særdeleshed - får stabile rammer at arbejde ud fra.

"Det er store forandringer, der skal ske i de kommende år. Men partierne har med dette forlig sat gang i en omstilling, der kan styrke erhvervslivets konkurrenceevne og sikre borgerne mod de voldsomme prisstigninger på fossile brændstoffer."

Energiministeren understregede at forligspartierne er enige om at fortsætte den udvikling, som har gjort Danmark til et af de mest energieffektive lande i verden. Samtidig er der taget beslutning om at opføre to store havvindmølleparker på henholdsvis Kriegers Flak i Østersøen og Horns Rev i Nordsøen. Der vil også blive investeret i sol, bølger, biomasse og biogas. Aftalen vil ruste os til en fremtid, hvor olie og kul stiger i pris. Og det vil skabe nogle af de arbejdspladser, som vi har så hårdt brug for i de kommende år. Under forhandlingerne er det lykkedes at gøre regningen til de private husholdninger og erhvervslivet væsentligt mindre - uden at sænke ambitionerne. Det er blandt andet sket ved at kræve effektiviseringer af energisektoren. En gennemsnitlig husholdning skal i 2020 betale 1300 kroner mere for energien. Virksomhederne skal betale 200 kroner pr. ansat. Den samlede regning bliver på 3,5 milliarder kroner i 2020. Til gengæld er der penge at spare, fordi vi bruger mindre energi, og fordi vi er mindre udsatte over for prisstigninger på olie, kul og gas.

"Det kræver investeringer at omstille samfundet til grøn energi. Men regningen kan blive meget større, hvis vi ikke gør noget i tide. Samtidig gavner omstillingen klimaet og fremtidssikrer virksomhedernes konkurrenceevne. Forligspartierne viser med denne aftale, at de er ansvarlige partier, der tager fremtidens udfordringer alvorligt. Det er en virkelig stor dag for dansk energipolitik, sluttede Martin Lidegaard.



Af udtalelser om forliget skal nævnes, at direktør Jan Hylleberg fra Vindindustrien fremhæver at forliget styrker beskæftigelsen, samtidig med at det sætter en tyk streg under Danmarks førerposition inden for vindenergi. Direktør Kim Mortensen fra Danske Fjernvarme udtaler at danske virksomheder med forliget står med kæmpe muligheder, fordi vi har en løsning som med ét slag gør store byområder klimavenlige og energieffektive. Direktør Carl Aage Dahl fra Landbrug og Fødevarer peger på det fornuftige i at give afregningen for biogas et løft. Og lederen af Verdensnaturfondens miljøfaglige afdeling erklærer sig tilfreds. Forliget cementerer at Danmark har den mest ambitiøse klimapolitik i EU.....

Til gengæld erklærer såvel Dansk Energi og Det Økologiske Råd sig skuffede over resultatet. Ejere af brændeovne og forurenende biler fritages for nye afgifter, og det tilgodeser først og fremmest de mere velhavende danskere. Ja, Det økologiske råd frygter ligefrem at den gradvise udfasning af oliefyr vil få endnu flere danskere til at købe de forurenende brændeovne..... Det hævdes også at den nye aftale rammer socialt skævt, idet den generelt skønnes at komme til at koste enhver husholdning gennemsnitligt 1300 kroner om året, uanset indkomst. Men energiministeren peger i den forbindelse på, at det vil komme til at koste husholdninger endnu mere, hvis der slet ikke bliver gjort noget. Iøvrigt skal hele afgiftssystemet gås efter senere, så der kan justeres på tallene.

Væsentligt er selve forligets bredde, fordi denne indebærer at planen binder kommende folketing og regeringer, selvom flertallet skifter side. Aftaler af den art kan nemlig ikke ændres uden at samtlige forligspartier tilslutter sig. Dette gælder også Enhedslisten der er gået med i forliget, selvom de finder det socialt skævt. Per Clausen måtte tage til efterretning at der blandt de øvrige partier "ikke var mod til at tage fat på brændeovnene". Men det er jo den gamle historie. Hvert parti i folketinget har sine kernevælgere som det ikke går an at støde for meget på manchetterne, hvis man vil bevare dem i folden! Og hvad Enhedslisten angår, kan de alt det de gider true med at stemme nej til finansloven; de véd godt at regeringen falder, hvis de stemmer nej, og at et valg vil give et nye flertal hvis det kommer for tidligt.



Ikke desto mindre må det slås fast at det brede energiforlig er godt for landet og for stort set alle de involverede partier.

Liberal Alliance holdt sig uden for - og har straks benyttet forliget som gunstig lejlighed til i store annoncer at angribe Venstre og Lars Løkke Rasmussen personligt for løftebrud, fordi energiafgifterne er det modsatte af skattelettelser. Sådanne angreb skader umiddelbart blå blok, men kan meget vel falde tilbage på Liberal Alliance selv. De er for nævenyttige. Det vigtigste er nemlig at forliget er blevet så bredt som tilfældet er. De partier der er gået med i forliget viser at de uanset dets enkeltheder tager ansvar for en fælles progressiv linje - og det parti der som det eneste valgte at stå uden for viser blot at det er for dogmatisk liberalt til at kunne gå på kompromis for progressivitetens skyld.

Om regeringspartierne eller de store oppositionspartier som Venstre og Dansk Folkeparti vinder mest på forliget, får stå hen. Martin Lidegaard vil nok under alle omstændigheder vinde personligt som den mest udholdende der har kæmpet bravt for sine mål og i sidste ende betragtet kompromisset som vigtigere end ideale målsætninger. Regeringen som sådan vil uden tvivl vinde ved forliget fordi den har behov for at vise at den kan komme igennem med reformer der rækker ud over Enhedslistens horisont. Forliget kan derfor blive model for kommende forlig om reformer. Men oppositionspartierne vil også kunne siges at vinde i og med at de ser realiteten i øjnene som er, at S-R-SF-regeringen frem til næste valg har et flertal der kan presse næsten alt igennem som Enhedslisten kan gå med til. Og i den situation er de korslagte armes politik tåbelig. Det er langt bedre at få indflydelse så langt det er muligt med de mandater man har, end at stå udenfor som idealister.

Så alt i alt, alle har vundet på nær Liberal Alliance og Det økologiske råd.

Jan Jernewicz



PS! På given foranledning skal det understreges, at ovennævnte artikel ikke handler om økonomisk politik eller om klimapolitik, og ej heller om naturvidenskab vedr. klima og energi, men alene om det brede politiske energiforlig der er indgået mellem partierne på Christiansborg.



Henvisninger:

Links til:

Energiministeriet (Klima- og energiministeriet)
Vindmølleindustrien
Danske Fjernvarme
Landbrug og Fødevarer
Verdensnaturfonden
Dansk Energi
Det økologiske råd



Relevante artikler på Jernesalt:

Status over året 2011  (01.01.12.)
Helle Thornings S-R-SF-regering og dens grundlag  (4.10.11.)
De radikales 2020-plan  (7.6.11.)
S og SF fremlægger deres 2020-plan  (17.5.11.)
Status over året 2010  (31.12.10.)
Klimatopmødet i Cancún  (14.12.10.)
Klimatopmødet VI: Højt at flyve, dybt at falde  (19.12.09.)



Øvrige henvisninger til Jernesalts egne artikler:

Artikler om Danmark
Artikler om Miljø
Artikler om Samfund  (se iøvrigt linkene i venstre ramme)
Artikler om Eksistens  (se iøvrigt linkene i venstre ramme)
Artikler om Sekularisering  (se iøvrigt linkene i venstre ramme)



Redaktion
Essays
Emneindex
Personindex

Programerklæring af 2.6.02.
Jens Vrængmoses rubrik
Per Seendemands rubrik (fra 2005)



At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet

Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Etik og eksistens

Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)
Religion som emergent fænomen i biologien  (28.12.09.)



Jernesalts 2009-filosofi
Forord  -   Begreber og aksiomer  -   Krisen ved årsskiftet 2008/09  -   Verdensbilledet 2009
Livet  -   Mennesket  -   Sjælen  -   Sproget  -   Samfundet  -   Overordnede politiske parametre
Udfordringen  -   Helhedsrealismens advarsler  -   Helhedsrealismens anbefalinger  -   Efterskrift



Værdimanifest (fra 2003))
Værdimanifest i forkortet udgave
Sagregister til værdimanifest



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  


utils postfix clean
utils postfix normal