Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering DRAMAER E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2009-FILOSOFIEN
 
LEKSIKON
ESSAYS
DRAMAER
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
JERNESALT - sfsoevndal11a

ARTIKEL FRA JERNESALT - 24.4.11.


Villy Søvndal mon endt som moralist?

Der er den gode grund til at SF's formand Villy Søvndal er gevaldigt i hopla i disse uger, at han kan være fuldstændigt sikker på at valget kommer snart og vil bringe hans parti i regering sammen med socialdemokraterne under Helle Thorning-Schmidt. Alle meningsmålinger peger på en sikker valgsejr - ligegyldigt hvad VK-regeringen foretager sig. Denne kan nemlig ikke komme igennem med sin 2020-plan således som den er tænkt, fordi Dansk Folkeparti forhindrer det. Et flertal af befolkningen har ganske vist større tillid til VK-regeringens økonomiske politik, men flertallet er samtidigt træt af regeringen og dens mange uheldige sager og personfejl.

Socialdemokraternes og SF's økonomiske plan - 'Fair løsning' - hænger ikke ordentligt sammen og løser slet ikke de virkelige, langsigtede udfordringer i dansk økonomi, men dette bliver ikke udslaggivende, eftersom folk nu vil have en ny regering, ligegyldigt hvilke planer en sådan har og hvor realistiske de måtte være. Det vil igen sige, at kun fremtiden efter et valg vil afsløre oppositionens og vælgerflertallets manglende realitetssans. Og dette er skam den sundeste sunde form for demokrati og skal mindst af alt beklages.

Det er også SF vel undt at partiet efter mange års frustrationer og nogle få års bevidst pragmatiseringslinje er blevet en selvfølgelig regeringspartner for socialdemokraterne og dermed langt om længe har fået overstået den udelukkelse fra det pæne selskab som Aksel Larsen af gode grunde aldrig fik bugt med og efterfølgerne heller ikke formåede at rokke. Så nu skal det blive ganske sjovt at opleve Villy Søvndal som udenrigsminister, Ole Sohn som økonomiminister og Steen Gade som miljøminister ved siden af et par yngre partifæller. Formentlig ikke én eneste person i den kommende regering vil have regeringserfaring - og det skal nok medføre visse indkøringsproblemer og -fejl (Søvndal har ikke engang udenrigsområdet som sit speciale), men den store udfordring bliver økonomien.



Villy Søvndal har lige fra begyndelsen af sit formandsskab fra 2004 vist sig som en ægte fornyer af sit parti, dvs som en formand der har ført partiet væk fra dogmer der umuliggjorde regeringsdeltagelse henimod en mere pragmatisk, men ikke principløs venstrefløjspolitik der accepterer at kampen om vælgerne foregår på den i dag meget brede politiske midte. Det gjorde allerede i 2007 SF til valgets store sejrherre med en mandatfremgang fra 12 til 23, og det har også efterfølgende givet formanden vind i sejlene i meningsmålingerne, hvor partiet på et tidspunkt har været helt oppe omkring 20 % af vælgerne mod 13 ved valget. Men i flere måneder har procentsatsen været dalende og ligger i dag kun 1-2 point over sidste valg. Og måske er det dette forhold der har bevirket at Søvndal er blevet mere fremfusende - også sammenlignet med Helle Thorning-Schmidt og andre socialdemokratiske spidser.

Det nyeste, ret besynderlige udslag af denne helt overflødige aggressivitet eller drillelyst var Villy Søvndals pludselige påfund i går lørdag om at statsminister Lars Løkke Rasmussen skulle give en undskyldning til danskerne, fordi han efter Søvndals mening "ser gennem fingre med kapitalfonde, der fører overskud fra Københavns Lufthavn og privathospitaler ud af landet og i skattely".

Søvndal gav på TV2-Nyhederne ligefrem udtryk for, at regeringen har et moralsk problem "fordi man samtidig sparer på velfærden". Bl.a. sagde han at "Der må være en grænse for, hvad man laver af snyd over for vælgerne."



TV2 lod finansminister Claus Hjort Frederiksen forsvare regeringen: "Jeg synes, det nærmer sig det komiske, hvis vi skal undskylde og undskylde og undskylde. Københavns Lufthavn for eksempel opfører sig lige efter reglerne. Man udbetaler udbytte, der er intet forgjort i det. DSB tror jeg næppe er trafikministerens skyld, at det er opstået."

Desuden mente Hjort Frederiksen, der som bekendt i modsætning til Thor Pedersen tager alting gravalvorligt, at SF selv burde komme med en undskyldning. "Det er da mærkeligt, at vi skal undskylde et AMU-kursus, der er gået galt, men Villy Søvndal han kan præsidere med en næstformand, der to år efter murens fald var formand for DKP (Danmarks Kommunistiske Parti) og den dag i dag ikke vil sige undskyld for, at han tog så grueligt fejl."

Og dermed kom vi ind i den form for retorik som Christian Kock har analyseret i sin bog 'De svarer ikke' og som netop påpeger at politikerne gang på gang svarer udenom når de bliver spurgt om noget eller angrebet for noget. Den politiske debat havner derved i et ping-pong spil der i bedste fald kan være underholdende, men aldrig politisk oplysende.

Villy Søvndal turnerede Hjort Frederiksens stød på sikker fægtevis: "Jeg synes man skal være forsigtig med at smide med æbler, når man selv er et skrog. Claus Hjort svarer igen med et personangreb - undskyld Claus Hjort, det må du kunne gøre bedre." Men bedre blev det ikke. Tværtimod gentog Hjort Frederiksen kun den gamle fortærskede hovedbeskyldning han har brugt mod SF i månedsvis: "Villy, han kritiserer bare, og han vil have undskyldninger og han vil mistænkeliggøre statsministeren og han vil mistænkeliggøre alle. Det er ikke en måde at føre politik på."



Det sidste kan Hjort Frederiksen have ret i. At mistænkeliggøre sine modstandere er ikke at føre politik, men derimod at føre valgkamp. Og det er præcis dette der gøres og dette begge parter er stort set lige gode til og opsatte på. Det var derfor på sin vis velgørende at høre socialdemokraten Nick Hækkerup kommentere sagen stille og roligt med den bemærkning at SF har deres måde at sige tingene på; socialdemokraterne en anden. Men det groteske i ordvekslingen mellem Søvndal og Hjort er nu selve det moralistiske aspekt.

Søvndal kunne kun gnide sig i hænderne over at det var lykkedes ham at få Hjort Frederiksen ud i en åbenlys selvmodsigelse ved at få ham til at rette et personangreb på Ole Sohn umiddelbart efter at han havde taget generelt afstand fra personangreb. Søvndal lyste da også op med et stort grin da tv-værten måtte afbryde seancen fordi tiden var udløbet.

Men helt fantastisk er det da, at Villy Søvndal nu begynder på hele befolkningens vegne at forlange undskyldning af statsministeren for politiske afgørelser folk kan have divergerende meninger om, men som der ikke er nogensomhelst grund til at undskylde. Hverken lufthavnssagen eller sagen om privathospitalerne er afgjort af regeringen i strid med reglerne eller sund fornuft. De er derimod udtryk for den borgerlige regerings faste overbevisning om at fri konkurrence i det lange løb er en fordel for landet og vælgerne.



At SF mener noget andet er næsten en selvfølge, og det har de derfor fuld ret til at gøre gældende så godt de kan i debatten, men at begynde at moralisere om spørgsmålet og kræve undskyldninger af regeringen kommer heller ikke ind under begrebet 'at føre politik', men derimod ind under begrebet 'at moralisere'.

Om Villy Søvndal kan tage keglerne på denne moraliseren er ikke godt at vide. I almindelighed kan folk vist godt gennemskue den slags, men det må betegnes som skuffende, at manden nedlader sig til denne juleleg, for det viser at han trods al pragmatisme ikke helt har forladt den dogmatiske tro på socialismen som gør det umuligt for ham at forstå at hans modstandere kan have lige så gode grunde til at være overbeviste om den politik de fører som han selv er om sin.

Moralismen kan bruges som våben mod politiske modstandere helt på linje med hån og ironi, men den er og bliver udtryk for det snæversyn der hedder selvretfærdighed: folk tror de er bedre end andre fordi de har en bestemt mening om bestemte ting - og måske også i visse situationer tilfældigvis har succes med det.

Jan Jernewicz



Henvisninger:

Links til:

SF's hjemmeside



Relevante artikler på Jernesalt:

Valget nærmer sig  (19.4.11.)
Politikernes uskikke - Naivitet og fordummelse i politik II   (8.3.11.)
Naivitet og fordummelse i politik (I - grundproblematik)  (4.3.11.)
At være vælger og politiker   (24.1.11.)
Efterløn og politisk afmagt  (4.1.11.)
Er dansk politik havnet i drillerier og stilstand?  (13.11.10.)
Lystigt valg mellem Helle og Løkke  (7.10.10.)

Socialistisk Folkeparti på vej mod magten?  (25.04.10.)
SF bakker op om Søvndals målrettethed   (27.4.09.)
Hilsen til SF i anledning af 50-året  (14.2.09.)
SF styrker påny sin position  (18.8.08)
SF, polakkerne og intolerancen  (13.07.08.)
Villy Søvndal - hans verden, væsen og rolle  (19.05.08.)
Nye politiske teser - varm luft eller visioner?  (7.4.08)
Villy Søvndal ikke længere til at komme udenom  (7.3.08.)
Søvndal ny formand for SF  (28.4.05.)

Aksel Larsen
Latterkoncilet



Artikler om Danmark
Artikler om Samfund
Artikler om Etik
Artikler om Psykologi
Artikler om Eksistens
Artikler om Religion
Artikler om Sekularisering



At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Helhedsrealismen
De psykiske grundprocesser
Konsistens-etikken



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  


utils postfix clean
utils postfix normal