Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering Coronakrisen E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2019-FILOSOFIEN
 
ESSAYS
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
JERNESALT - finans10b

ARTIKEL FRA JERNESALT - 2.7.10.


Genopretningsplan og unødig skattesag

En måned efter at folketinget havde afslutningsdebat har det haft tredje behandling af sidste del af genopretningsplanen. Planen er dermed vedtaget med Dansk Folkepartis stemmer. Den er tidligere behandlet her på siderne - og derfor skal der blot afrundes med nogle få betragtninger over den generelle politiske situation.

Om den økonomiske politik kan altid diskuteres. Regeringen vil holde igen for ikke at risikere at havne i stigende gældsproblemer. Den beskyldes for at bremse et gavnligt økonomisk opsving, men hævder naturligvis selv at føre ansvarlig finanspolitik. Oppositionen ønsker øget stimulering af økonomien gennem øget offentligt forbrug og fremrykning af offentlige investeringer. Oppositionen beskyldes for i sidste ende at ville øge skattetrykket, men hævder selv at S-SF-planen er dækket ind gennem aftalen med fagbevægelsen om forlængelse af den ugentlige arbejdstid med en enkelt time. Dette skændes man ganske vist om i fagbevægelsen, hvor der er relativt stor modsætning mellem LO (Harald Børsting) og FOA (Dennis Kristensen), for sidstnævnte ønsker ikke ny binding af fagbevægelsen til Socialdemokratiet, men under alle omstændigheder er der den usikkerhed ved planen, at den så at sige forudsætter et bestemt resultat af kommende overenskomstforhandlinger.

Dansk økonomi må fortsat betegnes som rimelig god, men der er stadig stor usikkerhed ude omkring i verden. Euroen er truet. De sydeuropæiske lande har store problemer. Inden for G8 er der stor uenighed om kursen mellem USA, der ønsker stimulering af forbruget, og europæiske lande som Tyskland, der føler sig tvunget til voldsomme besparelser for ikke at havne i for stor gæld som Grækenland og Italien.

Tyskland er netop ramt af en større indenrigspolitisk krise omkring det uventede valg af nye forbundspræsident. Den tyske rigsdag måtte i går gennem tre afstemninger for at sikre flertal for regeringens kandidat, Niedersachsens hidtidige ministerpræsident, den kun 51-årige Christian Wulff. Han vandt alle tre afstemninger foran oppositionens topkandidat, den meget populære, 70-årige Joachim Gauck (som alle partier egentligt burde have kunnet samle sig om), men fik ikke nok stemmer før også den tredje kandidat (fra Die Linke) trak sig ved sidste afstemning. Det var et stort moralsk nederlag for kansler Merkel, fordi det lå klart at mange af hendes egne CDU'er og koalitionspartnerens FDP's parlamentsmedlemmer ved den hemmelige afstemning må have stemt imod Wulff, og vel at mærke gjort det uden at have noget imod manden som sådan. De ville alene demonstrere utilfredshed med kansleren og koalitionen. Og dette giver usikkerhed om den kun et år gamle regerings fremtid.



Men hvad den hjemlige politik angår er statsminister Lars Løkke Rasmussen først og fremmest trængt som følge af Lene Espersens deroute i omdømme og meningsmålinger. Den konservative formand har så eftertrykkeligt vist sin manglende dømmekraft ved at melde afbud til et vigtigt internationalt møde med den amerikanske og den russiske udenrigsministre m.fl. om Antarktis umiddelbart efter at kun havde overtaget udenrigsministeriet efter den meget respekterede og solide Per Stig Møller. Og ingen forklaringer eller undskyldninger har kunnet hjælpe. For der var ikke tale om et lille isoleret fejltrin, men om en fundamental fejlvurdering: hun satte familiens ferieplaner over udenrigspolitikken. Lene Espersen er følgelig røget ned i tilliden hos både vælgerne og egne partimedlemmer. Hun har trukket partiet med ned i meningsmålingerne. Og begge dele er formentligt uoprettelige.

Da Venstre heller ikke har klaret sig alt for godt, er det så godt som givet at regeringen ville falde med et brag, hvis der skulle udskrives valg nu. Det bliver der naturligvis ikke. Valget kommer efter alt at dømme først til efteråret 2011, men selvom intet kan siges at være afgjort så lang tid i forvejen, så er der for øjeblikket intet der tyder på at VK-regeringen har chancer for at vinde næste valg.

I denne situation er det påfaldende at Dansk Folkeparti har benyttet genopretningsplanens vedtagelse som anledning til at påpege at de er regeringsduelige - og faktisk også gerne vil i regering. Bortset fra at partiet stadigvæk adskiller sig markant fra Venstre og Konservative ved at være decideret EU-skeptisk, for nu at sige det mildt, så ville tidspunktet for eventuel optagelse i regeringen være dårligt valgt, fordi en optagelse på ingen måde ville ændre forholdet mellem vælgertilslutningen til henholdsvis regeringen og oppositionen. Tværtimod kunne den øge frafaldet fra de konservative, hvis vælgere aldrig har brudt sig om Pia Kjærsgaard, og dermed tilslutningen til Liberal Alliance der kom til verden i protest mod Pia Kjærsgaards indflydelse, og som derfor lukrerer højt på de konservatives nedtur og nu igen ligger et godt stykke over spærregrænsen.



Der er dog sket én ting som har gjort alle spådomme om en absolut sikker S-SF-sejr til skamme og som derved bekræfter at politik ikke er eller nogensinde bliver en rationel affære. Socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidt er blevet voldsomt trængt i medier og meningsmålinger på grund af en skattesag der ikke drejer sig om hende selv, men om hendes mand, englænderen Stephen Kinnock, der er direktør for et firma med domicil i Schweiz og som betaler skat i Schweiz, men naturligvis indimellem opholder sig i Danmark.

Thorning påstår at parret nøje har fulgt de gældende skatteregler, men hun fanges af det problem at det ikke moralsk set ser godt ud at formanden for det danske socialdemokrati, der brænder for høj beskatning af millionindkomster, har en ægtefælle der undgår høj beskatning ved at betale lav skat i skattelyet Schweiz. Alle andre par ville såmænd gøre det samme, da kun rene idealister frivilligt betaler mere i skat end de er tvunget til, men netop socialdemokraternes formand har ifølge mange iagttagere, inklusive SF's formand, et problem hun helst ikke skulle have. Hun skal nemlig helst se idealistisk ud!

I meningsmålingerne har dette allerede givet sig udslag i at Lars Løkke Rasmussen har genvundet sin placering foran Helle Thorning, når det gælder hvem vælgerne synes er bedst egnet til at være statsminister. Den slags målinger kan hurtigt ændre sig, men faktum er, at Helle Thorning ved ikke på forhånd at sikre sig de dansk skattemyndigheders accept af parrets skattedispositioner har foræret statsministeren en fordel. Hun har ellers klaret sig bedre og bedre det sidste års tid. Hun har udviklingsmæssigt set kun haft gavn af at måtte vente på at nå den eftertragtede toppost, men fejldispositionen kan blive kostbar for hende. Hun skal nu bruge tid på at forklare sagen - såvel som det forhold at hendes ægtefælle ikke spiller andenviolin, men har sin egen karriere at passe. - Se iøvrigt artiklen: To partiformænd i vanskeligheder  (3.8.10.)



Det så en overgang ud til at regeringen med sin genopretningspakke var lykkedes med at tage têten - til stor ærgrelse for S og SF. Så Helle Thornings skattesag er heldig for regeringen, men højst uheldig for S-SF. Intet andet er afgjort i dansk politik end at valgkampen er begyndt et år for valget, og at blokpolitikken desværre er blevet en urokkelig kendsgerning. Vi har fået personsager der kan udnyttes i valgkampen og blive udslaggivende, men det politik egentligt burde dreje sig om - mål og midler ud fra langsigtede, om man vil visionære ideer - er kommet i anden række.

Vælgerne får ganske vist i et frit og demokratisk land altid den regering de har 'fortjent', men når personsager og personfnidder spiller så stor en rolle, skyldes det at medierne fokuserer på dem, og dette sker naturligvis igen ikke for vælgernes eller landets skyld, endsige af ren tilfældighed, men for mediernes og pengenes egen skyld. Og dette betyder at vælgerne tages godt og grundigt ved næsen af medierne.

Nu tager folketinget på ferie; agurketiden sætter ind med de lavpunkter af 'sager' og tom snak der følger med; vælgerne bliver sorteper. Dannelsesniveauet er ikke tilstrækkeligt højt til at sikre en kvalificeret debat og kvalificerede vurderinger.

Jan Jernewicz



Henvisninger:

Links til:

Folketingets hjemmeside
Finansministeriet

Venstre
Konservative Folkeparti
Dansk Folkeparti

Liberal Alliance

Socialdemokraterne
Socialistisk Folkeparti
Det radikale Venstre
Enhedslisten



Relevante artikler på Jernesalt:

Også redningspakke fra S og SF  (12.5.10.)
EU's nye redningspakke  (11.5.10.)

Er Lars Løkkes realisme en ideologi?  (30.4.10.)
Lars Løkkes og VK-regeringens dilemma  (11.4.10.)

Det nye regeringsgrundlag  (25.2.10.)
Lars Løkke Rasmussens store rokade  (23.2.10.)
Lars Løkkes problem  (10.2.10.)
Lars Løkke Rasmussens første nytårstale  (2.1.10.)

Lars Løkkes Danmarksdrømme forekommer virkelighedsfjerne  (23.11.09.)
Lars Løkke Rasmussens åbningstale  (8.10.09.)
Lars Løkke bliver ved det gamle
- men Pia Kjærsgaard spøger stadig
  (9.8.09.)
Er Lars Løkke ikke trådt i karakter?  (4.8.09.)



Artikler om Danmark
Artikler om Samfund
Artikler om Eksistens
Artikler om Religion
Artikler om Sekularisering



At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Helhedsrealismen
De psykiske grundprocesser
Konsistens-etikken



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  


utils postfix clean
utils postfix normal