Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering Coronakrisen E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2019-FILOSOFIEN
 
ESSAYS
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
JERNESALT - reformer12a

ARTIKEL FRA JERNESALT - 2.3.12.


Endelig kommer der gang i reformarbejdet

Fem måneder efter valget begynder S-R-SF-regeringen nu sit bebudede reformarbejde, og det er på høje tid eftersom regeringen er kommet elendigt fra start og sidst har måttet skrotte den helt forfejlede betalingsring. Regeringen og navnlig socialdemokraterne og statsminister Helle Thorning-Schmidt må indkassere den ene vælgerlussing efter den anden i meningsmålingerne. Den allersidste (Greens for Børsens) viser 18,5 % og 33 mandater til S mod valgets 24,8 % og 44 mandater. Og samtidigt når Venstre uden at have rørt en finger op på ikke mindre end 35,6 % og 63 mandater og er således næsten dobbelt så stort som S. Ja, Venstre er blevet større end de tre regeringspartier tilsammen! Det er ved at blive en katastrofe for socialdemokraterne, fordi det er en klar tendens der ikke længere kan bortforklares med hverken statistisk usikkerhed eller enkelte uheldige sager. Det er en næsten uoprettelig bundskraber for partiet, for det viser tydeligt at partiet har fået et yderst alvorligt troværdighedsproblem. TV2's Henrik Quortrup formulerer det så rammende som det overhovedet kan siges: Vælgerne føler at Helle Thorning har snydt sig til magten.

Det svarer ganske godt til det undertegnede gang på gang har hævdet, at Helle Thorning er en velbegavet, veltalende, meget smuk og meget velklædt politiker der med største sikkerhed kan begå sig på de bonede gulve i såvel Bruxelles som i Det Hvide Hus i Washington, men i virkeligheden ikke har haft andre ambitioner end at få regeringsmagten og til dette formål har sluttet sig sammen med SF og Villy Søvndal der heller ikke kan ses at have haft andre ambitioner. Det er dygtigt spin, der naturligvis kun lykkedes, fordi folk var blevet trætte af VK-regeringen og gerne så et regeringsskifte. Det har de så fået, og det er sådant demokratiet skal fungere. Så vi bør alle være glade. Oven i købet har Helle Thorning-Schmidt nu også her til formiddag underskrevet EU's nye finanspagt, som primært skal værne euro-landene og som Danmark derfor som ikke-euro-deltager burde havde holdt sig uden for. Men Helle Thorning er som altid smilende og imødekommende - og altid i stand til at vælge de tommeste ord til at forklare sine standpunkter. Vælgerne skal ikke spørges om suverænitetsafgivelse. Den afgav de naive i landet allerede den 15. sept. Og nu kan der gå 3½ år inden noget kan laves om.

Derfor er det godt at regeringen nu i det mindste kommer med nogle reformer der har en mening.



Socialminister Karen Hækkerup og beskæftigelsesminister Mette Frederiksen fremlagde først en reform af fleksjob og førtidspension for at få reduceret det alt for høje tal af mennesker på overførselsindkomster. Ifølge Danmarks Statistik er der 237.489 førtidspensionister i Danmark, heraf 33.500 under 40 år - og de koster næsten 40 mia kr. om året.

Social- og integrationsminister Karen Hækkerup lagde ved fremlæggelsen vægt på, at regeringen med reformen vil hjælpe mennesker til bedre at udnytte deres potentiale og få et aktivt og bidragende liv: "Vi kan ikke se passivt til, at vi parkerer unge mennesker resten af deres liv på en ydelse. Det har samfundet ikke råd til, og det er tegn på, at vi bruger de forkerte løsninger til skade for de unge, det handler om. Vi skal i gang med at investere i de unge i stedet for at opgive dem".

Grundelementer i reformudspillet er følgende:

Førtidspension bliver som udgangspunkt afskaffet for alle under 40 år. I stedet vil regeringen give sårbare og udsatte unge en helhedsorienteret indsats i ressourceforløb. Der kan dog fortsat tilkendes førtidspension – også til unge – hvis alle andre muligheder er helt udelukkede. En væsentlig forudsætning for reformen er, at indsatsen bliver koordineret væsentligt bedre end i dag – på tværs af de mange forskellige forvaltninger og sektorer. Regeringen vil derfor oprette rehabiliteringsteam i alle kommuner, som skal sikre, at den tværgående indsats kommer til at virke i praksis. Samtidig vil regeringen investere massivt i ressourceforløbene, så kommunerne får mulighed for både at sætte de rigtige tiltag i værk og at give den enkelte tid og ro i en periode til fx et behandlingsforløb i psykiatrien, hvis det er et nødvendigt led i indsatsen.



Fleksjob-ordningen vil regeringen fastholde, fordi den sikrer mange mennesker adgang til arbejdsmarkedet. Men ordningen reformeres, så den bliver målrettet personer med en begrænset arbejdsevne. Derfor lægger regeringen op til, at de offentlige tilskud bliver vendt rundt, så de største tilskud ikke længere gives til de fleksjobansatte, der har de højeste lønninger, men derimod gives til fleksjobansatte med de laveste lønninger og den mindste arbejdsevne. Samtidig skal arbejdsgivere kun betale løn for de timer, den fleksjobansatte arbejder, så det bliver mere attraktivt for arbejdsgiverne at ansætte personer, som kun kan arbejde få timer om ugen.

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen påpegede at "Alt for mange mennesker står uden for arbejdsmarkedet, og de mennesker, der har mindst arbejdsevne, har for svært ved at komme ind. Det har enorme konsekvenser – for samfundsøkonomien, men først og fremmest for de mennesker, som i dag ikke får mulighed for at realisere deres potentiale. Vi vil reformere vores velfærdssamfund for at sikre, at så mange som muligt får lov at bruge deres ressourcer og være en del af vores arbejdsfællesskab. Og vi begynder med førtidspensionen og fleksjobordningen".

Regeringen vil med reformen spare 1,8 mia kr. på fleksjobordningen gennem en aftrapning af det offentlige tilskud. Fremover vil tilskuddet maksimalt udgør 98 % af højeste dagpengesats for personer i a-kasse og 88 % for personer uden for a-kasserne. Eksempelvis vil en håndværker med 15 timer ugentligt arbejde højest kunne modtage 26.400 kr. om måneden mod 35.100 kr. og en gymnasielærer 28.300 mod 45.400 kr. Mens en kasseassistent på fleksjob med 20.700 kr. i månedsløn fremover vil kunne få det samme.

Til gengæld investeres frem mod 2020 1,2 mia kr. i såkaldte ressourceforløb, der går ud på at man skal finde et menneskes arbejdspotentiale så man kan undgå at parkere nogen på kontanthjælp. Men både Dansk Jurist- og Økonomforbund og Ingeniørforeningen erklærer sig utilfredse med udsigten til at deres medlemmer skal gå så voldsomt ned i løn.

Den store uenighed drejer sig om finansieringen, for refomen forudsætter bl.a. at der vil kunne spares 4000 førtidspensioner på folk under 40 år, og det kan man faktisk ikke sige noget om med sikkerhed, da det vil bero på fremtidige skøn i en stor mængde enkeltsager. De nævnte investeringer i ressourceforløb dækker tiden otte år frem, og det betyder at man først vil se resultaterne hen ad vejen. Ingen kan vide hvor meget investeringerne vil hjælpe i den sidste ende. Men intentionerne er gode.



Trafikminister Henrik Dam Kristensen og finansminister Bjarne Corydon har i går torsdag indgået en bred aftale om bedre og billigere kollektiv trafik.

Aftalen betyder at der skal afsættes 500 millioner årligt til billigere billetter til offentlig transport samtidigt med der afsættes en årlig pulje på 500 mio. kr. til investeringer i mere og bedre kollektiv trafik. De årlige udgifter på i alt 1 mia. kr. finansieres ved at skatteminister Thor Möger fremsætter et lovforslag der med omgående virkning lukker muligheden for "uhensigtsmæssig brug af reglerne for registreringsafgift af leasing- og demobiler".

Finansminister Bjarne Corydon kalder det en god løsning: "Vi har brug for bedre tilbud til de mange brugere af tog, busser og metro. Samtidig har vi brug for mindske forurening og trængsel, ved at flere mennesker vælger offentlig transport frem for bilen. Med aftalen tager vi et godt og grønt skridt i den rigtige retning."



Det mest bemærkelsesværdige ved aftalen er at den ikke alene omfatter regeringens faste støtteparti Enhedslisten, men også oppositionspartiet Dansk Folkeparti. For dette indebærer at dette forkætrede parti nu er kommet tilbage i forreste linje som et parti der tør tage medansvar for den nye regerings politik - uafhængigt af om den hidtidige store regeringsmakker Venstre vil være med eller ej. Det er et yderst klogt træk af partiet, efterom der kan gå år inden et nyt regeringsskifte. Desuden sætter aftalen Det Konservative Folkeparti og Det radikale Venstre yderligere på plads, for det var først og fremmest disse to partier der før valget i 2011 ønskede at lægge afstand til DF ved så at sige at placere dem yderst til højre. Men som fremhævet mange gange her på siderne er Dansk Folkeparti et ægte midterparti der i vid udstrækning har appelleret til de samme vælgere som socialdemokraterne. De vil gerne være med til at forsvare de ringest stillede i samfundet, men er modsat S og SF omvendt også betænkelige ved størrelsen af den offentlige sektor.

Det er fint at DF kommer med i et forlig med S-R-SF-regeringen - og fint hvis det kan gentage sig. Ja, det blev allerede gentaget i nat.



Erhvervs- og vækstminister Ole Sohn indgik her til morgen et meget bredt forlig med Dansk Folkeparti, Venstre, Liberal Alliance og Det konservative Folkparti om en finanspakke eller udviklingspakke for landbrug og erhvervsliv der skulle forbedre små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering. Den samlede pakke vil som minimum forbedre lånefinansieringen for mindst 20 mia. kr. og eksportgarantier for mindst 20 mia. kr.

Baggrunden er at finanskrisen har indebåret, at især små og mellemstore virksomheder med beskeden egenkapital har fået sværere ved at opnå bankfinansiering, idet pengeinstitutterne har indkasseret store tab på udlån til sådanne virksomheder og derfor er blevet mere forsigtige.

Hovedelementerne i Udviklingspakken er:
- Finansiel Stabilitet A/S overtager erhvervsbanken FIH’s ejendomsportefølje, hvorved FIH kan reetableres som en specialiseret erhvervsbank.
- Der søges etableret et specialiseret landbrugsfinansieringsinstitut, som kan medvirke til, at levedygtige landbrug får bedre mulighed for finansiering af anlæg og investeringer.
- Eksportfinansieringen styrkes med 15 mia.kr. til eksportlån og yderligere eksportgarantier for mindst 20 mia.kr. i de kommende år via Eksport Kredit Fonden.
- Vækstkapitalen styrkes med yderligere godt 550 mio.kr. til vækstkautioner og 500 mio.kr. i ansvarlige lån via Vækstfonden.
- Inddragelse af pensionsinstitutterne i finansiering af SMV´er (små og mellemstore virksomheder).

Erhvervsminister Ole Sohn sagde ved fremlæggelsen: "Små og mellemstore virksomheder er centrale for vækst og beskæftigelse i Danmark, men mange har i dag svært ved at opnå bankfinansiering til at realisere deres udviklingsplaner og styrke eksporten. Med initiativerne i pakken styrker vi især små og mellemstore virksomheders adgang til vækstkapital og eksportfinansiering og drejer fokus fra afvikling til udvikling. Den samlede effekt af pakken vil som minimum forbedre lånefinansieringen for mindst 20 mia. kr. og eksportgarantier for mindst 20 mia. kr. Det vil være godt for dansk økonomi."



Problemet for FIH Erhvervsbank er, at koncernen i 2009 og 2010 optog statsgaranterede lån for sammenlagt 42 mia. kr. De lån forfalder i 2012 og 2013, og det giver banken en betydelig udfordring med at skaffe funding, da dårlige kreditratingtal har betydet, at det internationale lånemarked er frosset til for banken.

Det har dels gjort det vanskeligt for små og mellemstore virksomheder at optage lån i banken, og dels har man frygtet, at en række andre finansinstitutter skulle komme til at lide under, at FIH Erhvervsbank trådte på bremsen i forbindelse med erhvervsprojekter for at slanke koncernens balance. Derfor har manøvren ifølge Jyllands-Posten egentlig ikke til hensigt at redde FIH Erhvervsbank, men at afværge, at andre dele af finans- og ejendomssektoren bliver kastet ud i økonomisk uføre.

FIH Erhvervsbank besluttede allerede sidste år at afvikle forretningsområdet. "Transaktionen sker som led i afvikling af det ikke-fortsættende forretningsområde med udlån til investeringsejendomme samt for at forbedre FIH’s fremadrettede fundingmuligheder, hvilket er væsentligt for, at banken kan styrke sit fokus på finansiering af små og mellemstore danske virksomheder," siger bankens bestyrelsesformand Hans Skov Christensen.

"Nu skal vi først have dette her på plads", fortsætter Skov Christensen. "Så skal vi konstatere, hvordan det påvirker vores funding, men det betyder, at den reduktion, vi ellers ville have gennemført, den bliver stoppet. Hvornår vi bliver i stand til at tage fat den anden vej, kan først de kommende måneder vise."



Det skal i den forbindelse understreges, at staten ikke taber penge på udviklingspakken, idet FIH Erhvervsbank yder et såkaldt underskudsabsorberende lån til Selskabet på 1,65 mia. kr., ligesom bankens ejere i FIH Holding garanterer for yderligere underskud. Skulle ejendomsporteføljen i løbet af løbetiden udvikle sig positivt og give overskud, vil FIH og staten dele genvinsten mellem sig med henholdsvis 75 pct. og 25 pct.

Som man ser en ret kompliceret redningspakke for klemte landbrug og små og mellemstore virksomheder, som det er godt der kommer bredt forlig om. Det er også en fjer i hatten på Ole Sohn, der hidtil ikke har gjort sig særligt bemærket som minister, men jo her har kunnet demonstrere at han er mere pragmatisk realpolitiker end dogmatisk planøkonom. Han driver iøvrigt privat forlagsvirksomhed ved siden af sit politiske arbejde - og har formentlig ad den vej fået godt indblik i hvordan det er at drive privat erhverv i Danmark. Og han erkender åbent at det er de små og mellemstore virksomheder der er centrale for vækst og beskæftigelse i Danmark. Om aftalen så vil glæde alle hans vælgere er en anden snak.

Alt i alt må det hilses velkomment at regeringen nu er i stand til at tage fat på reformarbejdet. Nogle af initiativerne skulle kunne hjælpe på beskæftigelsen og den efterspurgte vækst, men hvor meget og hvornår, får stå hen. Det er imidlertid den danske regering der skal hjælpe væksten her i landet i gang, eftersom EU trods den netop underskrevne finanspagt ikke er i stand til at blive enig om nogetsomhelst i den retning ud over hensigtserklæringer.

Jan Jernewicz



Henvisninger:

Links til:

Socialministeriet
Beskæftigelsesministeriet
Transportministeriet
Finansministeriet
Erhvervs- og Vækstministeriet



Relevante artikler på Jernesalt:

S-R-SF-regeringens 2020-plan  (9.5.12.)

Farcen om betalingsringen  (23.2.12.)
EU's nye finanspagt er en stor narresut  (31.1.12.)
Tobinskatten og radikal pragmatisme  (28.1.12.)

Helle Thornings nytårstale  (2.1.12.)
Arme Helle Thorning  (6.11.11.)
Helle Thornings S-R-SF-regering og dens grundlag  (4.10.11.)
Helle Thorning vandt statsministeriet med dårligt resultat for S og SF  (16.9.11.)
Henrik Dahls store politiske desillusionering  (13.6.11.)
To partiformænd i vanskeligheder  (3.8.10.)
Genopretningsplan og unødig skattesag  (2.7.10.)
Også redningspakke fra S og SF  (12.5.10.)
De danske socialdemokraters dilemma  (28.9.09.)
Helle Thornings nye hold  (19.4.05.)
Ny formand for socialdemokraterne  (13.4.05.)



Villy Søvndal går uden om den afgørende selverkendelse  (11.1.12.)
Ole Sohns fortrængninger nok engang  (28.11.11.)
Ole Sohn ikke en risiko, men et fortrængningsoffer  (8.11.11.)
Helle Thorning vandt statsministeriet med dårligt resultat for S og SF  (16.9.11.)
S og SF fremlægger deres 2020-plan  (17.5.11.)
Villy Søvndal mon endt som moralist?  (24.4.11.)
Også redningspakke fra S og SF  (12.5.10.)
Socialistisk Folkeparti på vej mod magten?  (25.4.10.)
Hilsen til SF i anledning af 50-året  (14.2.09.)
SF styrker påny sin position  (18.8.08)
Villy Søvndal - hans verden, væsen og rolle  (19.05.08.)
Nye politiske teser - varm luft eller visioner?  (7.4.08)
Villy Søvndal ikke længere til at komme udenom  (7.3.08.)
Søvndal ny formand for SF  (28.4.05.)



Øvrige henvisninger til Jernesalts egne artikler:

Artikler om Danmark
Artikler om Samfund  (se iøvrigt linkene i venstre ramme)
Artikler om Eksistens  (se iøvrigt linkene i venstre ramme)
Artikler om Sekularisering  (se iøvrigt linkene i venstre ramme)



Redaktion
Essays
Emneindex
Personindex

Programerklæring af 2.6.02.
Jens Vrængmoses rubrik
Per Seendemands rubrik (fra 2005)



At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet

Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Etik og eksistens

Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)
Religion som emergent fænomen i biologien  (28.12.09.)



Jernesalts 2009-filosofi
Forord  -   Begreber og aksiomer  -   Krisen ved årsskiftet 2008/09  -   Verdensbilledet 2009
Livet  -   Mennesket  -   Sjælen  -   Sproget  -   Samfundet  -   Overordnede politiske parametre
Udfordringen  -   Helhedsrealismens advarsler  -   Helhedsrealismens anbefalinger  -   Efterskrift



Værdimanifest (fra 2003))
Værdimanifest i forkortet udgave
Sagregister til værdimanifest



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  


utils postfix clean
utils postfix normal