Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering DRAMAER E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2009-FILOSOFIEN
 
LEKSIKON
ESSAYS
DRAMAER
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
JERNESALT - socdem09a

ARTIKEL FRA JERNESALT - 28.9.09.


De danske socialdemokraters dilemma

Socialdemokraterne har afsluttet kongressen i Ålborg, og det er femte gang det sker med Helle Thorning-Schmidt som formand. Stemningen lader til at have været god. Formanden fik opbakning til såvel sit tætte samarbejde med SF og til den hårde melding til de radikale om at rette ind, hvis de vil være med i en socialdemokratisk ledet regering efter næste valg. Ritt Bjerregaard sagde farvel til aktiv politik, og Frank Jensen blev modtaget med glæde som ny overborgmesterkandidat i København. Den politiske ordfører Henrik Sass Larsen lagde ingen tvivl for dagen i sin begejstring for partilinjen, og næstformand Mette Frederiksen fik sit kontroversielle moralistiske forslag om forbud mod købesex vedtaget trods udbredt skepsis hos mange partifæller. Og partiformanden selv konstaterede nøgternt at partiet ikke længere kunne regne med 30 % vælgertilslutning som en selvfølge, nu hvor SF havde fået vind i sejlene. Selvom det er dem inderligt imod, må socialdemokraterne vænne sig til eksistensen af et stort konkurrerende parti som uundværlig samarbejdspartner - nøjagtigt som SPD i Tyskland (men herom senere).

Dagbladet Politiken fik fire kommentatorer til at give deres bud på en ny trekantsregering, og de havde alle Helle Thorning som statsminister, Margrethe Vestager som økonomiminister, Villy Søvndal som udenrigsminister, Henrik Sass Larsen som finansminister, Morten Bødskov som justits- eller -forsvarsminister og tre havde Mette Frederiksen som indenrigs- og socialminister eller justitsminister, og tre Ole Sohn som skatteminister eller indenrigs- og socialminister. Ikke de store overraskelser - ud over at alle fire kommentatorer åbenbart betragter det som en selvfølge at de radikale kommer med i regeringen, hvis der overhovedet bliver et regeringsskifte efter næste valg om to år.



Men faktum er at der på forhånd er skabt en påfaldende stor vanskelighed for projektet i og med at S og SF har lavet et fælles skatteudspil, som de radikale ikke kan acceptere - og at S og SF desuden er enige om at fastholde en stram udlændingepolitik som heller ikke er de radikales kop te. De radikale på deres side har også holdt landsmøde, og her gav de Margrethe Vestager fuld opbakning til en forhåndsafvisning af S-SF-skatteudspillet. Hvis partiet stilles over for et ultimatum om skattepolitikken, vil man heller stå uden for regeringsdeltagelse.

Den radikale gruppes næstformand Morten Østergaard har advaret vælgerne mod SF ved at påpege at en stemme på Villy Søvndal kan give Pia Kjærsgaard og DF mere magt. Kun en stemme på de radikale er en forsikring mod at S og SF løber over til Dansk Folkeparti, har han udtalt. Ja, partileder Margrethe Vestager betonede forud for socialdemokraternes landsmøde ligefrem at Helle Thorning kan blive tvunget til at udskrive nyvalg, hvis hun får regeringsmagten efter næste valg. For fastholder hun sit ultimatum til de radikale om skattepolitikken, vil hun lide afstemingsnederlag i folketinget og altså blive nødsaget til at udskrive nyvalg.

En hypotetisk situation, eftersom S-SF naturligvis ikke fremsætter et skatteforslag de ikke har sikret sig flertal for på forhånd. Hvad de har pointeret er, at de radikale ikke får indflydelse på skatteudspillet som regeringsgrundlag. Og dette betyder i realiteten at de radikale inden regeringen overhovedet bliver dannet vil få valget mellem at acceptere regeringsgrundlaget eller afstå fra regeringsdeltagelse. Sådan plejer man ikke at lave regeringsaftaler her i landet. Det må derfor betegnes som en regulær dumhed af Helle Thorning-Schmidt at stille sagen op på denne måde. Måske har hun troet, at de radikale ville falde til patten uden videre. Her må hun imidlertid tro om. De radikale kan og vil naturligvis ikke finde sig i et ultimatum. Men om sagen kan lande blødt ved at skatteudspillet bliver sat til realforhandlinger med de radikale og forhandlingerne ender med et kompromis som S-SF ikke taber ansigt ved, får stå hen.



Helle Thorning har prøvet at redde sig ud af klemmen ved at komme med en meget klar udmelding om Dansk Folkepartis indflydelse på en eventuel ny regering som kun kan fryde de radikale: Dansk Folkeparti får ikke indflydelse på ét central politikområde. Alle politiske aftaler i en ny S-ledet regering vil blive indgået med de radikale!

Udmeldingen skal naturligvis også ses som et forsøg på at afvise de åbenlyse tilnærmelser som DF har gjort over for både S og SF - ved bl.a. at understrege at socialdemokraterne og DF er enige om udlændingepolitik og en række andre sager. Men Thorning har svaret at DF ikke ønsker integration sådan som S og SF gør. Og hun finder det højkomisk at DF prøver at kalde sig socialdemokrater. "Det er de ikke..... Vi har meget lidt tilfælles med DF".

Og på landsmødet gjorde Helle Thorning det fuldstændigt klart: "Dansk Folkeparti kommer aldrig nogensinde til at spille rollen som parlamentarisk grundlag for en socialdemokratisk regering."



Dette budskab blev naturligvis modtaget med største tilfredshed af Politikens redaktør Lars Trier Mogensen. Afvisningen af Dansk Folkeparti er kontant - og tiltrængt, skrev han. "Danmark er parat til tiden efter Pia Kjærsgaard. Nu hvor også Venstres Eyvind Vesselbo er gået til kamp mod 'Angsten for Dansk Folkeparti' [titlen på en kronik af Vesselbo i Berlingske Tidende], er der opstået ny grøde i dansk politik. Pragmatikken er endelig på vej tilbage. Det er tid til at droppe blokpolitikken, ultimative krav og den rigide kontraktpolitik."

Egentlig også en form for højkomik at juble over Helle Thornings pragmatisme, netop som hun lægger op til blokpolitik med de radikale og samtidigt med at hun fastholder ultimative krav over for de radikale, hvis solide erfaring det er at man ikke kommer nogen vegne med sådanne krav.

Men sagen er jo til syvende og sidst at 'angsten for Dansk Folkeparti' ikke er Eyvind Vesselbos nye sygdomssyndrom, men et syndrom en hel del medlemmer af både Venstre og Konservative har lidt af lige siden VK-regeringen blev etableret med Dansk Folkeparti som fast parlamentarisk grundlag. Gitte Seeberg, Leif Mikkelsen og Pia Christmas Møller var et par af dem der - tillige med en del erhvervsfolk og behjertede humanister - fik nok og som valgte at hoppe på Naser Khaders og Anders Samuelsens moralske limpind, ikke at forveksle med deres partiprojekt. Men Venstres og de konservatives partiledelse har på intet tidspunkt været i tvivl om hvad de skylder Dansk Folkeparti.

Syndromet er i virkeligheden slet ikke idiosynkrasi over for et bestemt parti og dets ledere, men angst for en grundlæggende folkelig fornemmelse for hvor mange indvandrere et lille land som Danmark kan tåle, hvis ikke det skal miste karakteren af at være et homogent folkefærd. Derfor kan det efter Helle Thorning-Schmidts udfald mod Dansk Folkeparti med henblik på regeringsmulighederne efter næste valg konstateres, at syndromet på ny har ramt socialdemokraterne - ganske som det skete første gang da Nyrup Rasmussen stemplede DF som ikke-stuerene.



Socialdemokraterne kan lige så meget de vil forsøge at lægge afstand til Dansk Folkeparti ved at pointere at dette parti ikke er socialdemokrater, ja, føre kampagne mod DF op til kommunalvalget på dette retoriske grundlag. De kan ikke benægte det sagen reelt drejer sig om, at Dansk Folkeparti i vid udstrækning appellerer til netop de vælgere der tidligere har stemt socialdemokratisk og gjort det fordi de foretrækker et parti der støtter den jævne mand.

Når socialdemokratiske politikere optræder på linje med erhvervslivets topfolk og visse fintfølende kredse i Venstre og Konservative er det fordi de tænker elitært og moralsk og ikke fatter at jævne mennesker kan have gode grunde til at se med bekymring på en indvandring af fremmede som ændrer vort lands kultur. Bekymringen er ikke had til eller angst for det fremmede som sådant, men angst for den indflydelse som kommer fra en masse af fremmede som ikke respekterer dansk kultur, dansk demokrati, dansk sekularisering og dansk kvindefrigørelse. Men elitær foragt for denne naturlige bekymring fra jævne mennesker giver altid bagslag.

Det erfarede Poul Nyrup Rasmussen i 1998 - lige som hans menings- og partifæller har erfaret det i andre europæiske lande. Og lige som Helle Thorning-Schmidt vil erfare det, hvis hun begynder at bløde op på den stramme udlændingepolitik. Det vil hun ikke komme godt fra at bebude inden et valg. Og det vil være bedrageri at begynde på det efter et valg, hvis det ikke er meldt ud på forhånd.

Så socialdemokraternes dilemma består: Skal de overhovedet gøre sig håb om at vinde næste valg, der først finder sted om to år og til den tid formentligt får arbejdsløshedstallene som kernepunkt, så kan formanden ikke tillade sig at ændre sit partis tilslutning til den gældende stramme udlændingepolitik som fortsat trækker afgørende vælgerstemmer. Gør hun det alligevel, får hun problemer - ikke så meget med SF som synes at have accepteret 'de faktiske forhold i jernindustrien' som Storm P's vittige anarkist fablede om, men derimod - med de radikale som er forblevet idealister.

Men dette betyder at Dansk Folkeparti også vil have indflydelse i dansk politik efter næste valg. Direkte eller indirekte! Så Helle Thorning-Schmidts problemer består. De socialdemokratiske partier har generelt et problem i de fleste europæiske lande.

Jan Jernewicz



Henvisninger:

Links til:

Socialdemokraternes hjemmeside
Socialistisk Folkeparti
Det radikale Venstre
Dansk Folkeparti



Relevante artikler på Jernesalt:

S spiller højt spil med skatteudspillet med SF  (29.8.09.)
Trives socialdemokraterne mon selv?  (12.09.08.)
Nye politiske teser - varm luft eller visioner?  (7.4.08)
Helle Thornings nye hold  (19.4.05.)
Ny formand for socialdemokraterne  (13.4.05.)
Bliver SF rygraden i en alternativ regering?   (13.8.09.)



Artikler om Danmark
Artikler om Samfund
Artikler om Eksistens
Artikler om Religion
Artikler om Sekularisering



At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Helhedsrealismen
De psykiske grundprocesser
Konsistens-etikken



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  


utils postfix clean
utils postfix normal