Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering DRAMAER E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2009-FILOSOFIEN
 
LEKSIKON
ESSAYS
DRAMAER
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
JERNESALT - kanel72hellethorn

ARTIKEL FRA JERNESALT - 06.11.11.


Arme Helle Thorning!

Set fra det nordjyske, som er Danmarks centrale område for de ordentlige mennesker der bor her, men naturligvis udkant for 'køvenhavnerne', kom socialdemokraterne ikke særligt godt fra valget. Helle Thorning-Schmidt vandt ganske vist Statsministeriet i lotteriet, men socialdemokraterne såvel som den nære SF-samarbejdspartner gik tilbage. Ministerierne blev kun vundet fordi Det Radikale Venstre og Enhedslisten gik frem. Vælgerne ønskede i højere grad en ny regering end en rød regering, og de slap da også for en ren S-SF-regering.

I dette lys er det meget forståeligt at socialdemokraterne afholder den i forvejen planlagte, men i realiteten helt overflødige efterårskongres i Århus for at kunne hylde formanden som den der "leverede varen". Det blev en rigtig 'klappe-kage'-kongres, hvor medlemmerne stivede den noget blegnede selvtillid af med gensidig ros. Der er lang vej tilbage til forne tiders urokkelige tro på at Danmark kun kan regeres af socialdemokrater, så psykologhjælp har skam sin berettigelse.

Helle Thorning fik helt selvfølgelig langt og stående bifald flere gange, bl.a. af da hun fyrede vittigheden af med at partiets appetit ikke fejler noget, selvom medlemmerne har måtte sluge nogle kameler. Hun brugte en del tid på at forklare at valgløfter ikke kan indfries, når et parti eller en parti-duo ikke får 90 mandater. Dette argument kan enhver sådan set godt forstå på logisk plan, men ikke alle vælgere accepterer det på et dybere, mere helhedspræget plan. Mange er tværtimod blevet skuffede, og det giver sig bl.a. udslag i dårlige meningsmålinger for både S og SF.

Værdikampen eller symbolkampen er jo ikke taget af dagsordenen, fordi Dansk Folkeparti er sat fra bestillingen. Derfor var Thorning klog nok til at benytte lejligheden til at pointere at de ekstremistiske muslimer der vil have sharialoven til at gælde for afgrænsede indvandrerkvarterer her i landet, så det bliver forbudt at drikke alkohol, spille musik og gå på diskotek, de skulle "tage og rejse hjem hvor de kommer fra". Disse salafister "ødelægger det for de mange unge, der ønsker at blive en del af det danske samfund".



Helle Thorning har unægteligt grund til at være glad, eftersom hun har nået det statsministerium der har været hendes drømmes store mål, og hun har mange gange i de sidste uger kunnet sole sig i selskab med EU's førende politikere, der naturligvis alle er høflige mennesker og hilser en ny, oven i købet ung og smuk kvindelig kollega velkommen. Kommissionsformand Barrosos begejstring kendte ingen ende da han tog imod hende i Bruxelles, for nu havde Danmark (i hans indre) fået en statsminister der ville rette ind efter kommissionen i stedet for at trække grænser skarpere op over for uønskede elementer udefra.

Barroso kan dog ikke forhindre at Helle Thorning som formand for EU's ministerråd fra nytår får den højst utaknemmelige opgave at skulle lægge navn og stempel til beslutninger som en kerne af eurolandene har truffet i forvejen. Dette har den polske ministerpræsident Donald Tusk for længst måtte sande som formand i indeværende halvår. Men sandheden er at EU er delt i to: eurolandene og andenrangslandene, hvortil Danmark hører. Ja, reelt er EU blevet tredelt, eftersom eurolandene også er blevet tydeligt delt i to klasser: de nord- og vesteuropæiske førsteklasses lande med Tyskland og Frankrig i spidsen og de sydeuropæiske tredieklasses lande med Grækenland og Italien som bagtrop der endda har måttet sættes under administration for at undgå udskejelser der ville være fatale for alle. Det er kun en socialdemokrat som 'forhenværende' Poul Nyrup Rasmussen der kan finde på at komme den i skrivende stund endnu taburetklæbende socialdemokrat Papandreou til undsætning.



Det var en rørt Helle Thorning-Schmidt, som i flere minutter lod sig hylde af sine partifæller på kongressen. Hun kunne konstatere, at partiet er tilbage [ved den magt som den næsten har patent på], og at Danmark har fået en ny regering "efter 10 år, hvor velfærden er blevet soldet op og 10 år, hvor Pia Kjærsgaard har defineret, hvad der var dansk, og hvad der var forkert." Hun glemte at fortælle at nationalbankdirektøren netop har konstateret det flertallet hele tiden har haft på fornemmelsen, nemlig at vi såmænd har det ganske godt her i landet. I stedet remsede hun de mærkesager op som partiet er i gang med at få gennemføret, så som afskaffelse af fattigdomsydelser, kickstart af økonomien og ønsket om at sætte den kriminelle lavalder op igen.

Men Helle Thorning kom også ind på selve den kendsgerning at Danmark med hende har fået landets første kvindelige statsminister. "Nogle har sagt, at de er stolte af at have en statsminister, som er født med stiletterne på. Det er jeg nu ikke, men jeg takker for tilliden. Jeg vil gerne være med til at bruge stiletterne til at sparke nogle døre ind, så ligestillingen bliver drevet fremad", sagde hun, og tilføjede: "Der er rigtig mange, som har spurgt mig: Jamen, gør det en forskel. Og ja, jeg tror, at det betyder noget. Jeg tror, at det betyder noget for de 13 til 14-årige piger, som jeg møder. Jeg kan også mærke det på dem, at de har et nyt blik i deres øjne. Jeg kan mærke på dem, at de ser, at statsminister det er faktisk også noget, de selv kan aspirere til" lød det fra den stolte dame.

Uden på nogen måde at bestride at dette kan spille en rolle for visse 13-14-årige piger, så må man have lov til at stille spørgsmålstegn ved om Helle Thorning-Schmidt i sidste ende vil komme til at stå som den store rollemodel for piger der går og drømmer om stor karriere eller for ambitiøse, elitært indstillede kvinder der direkte satser på topstillinger. For ingen bestrider at Helle Thorning forstår at begå sig og allerede med sin påklædning, elegance og nyvundne stråleglans har givet vidnesbyrd om hvor langt en kvindelig politiker kan komme gennem bevidst og kalkuleret design af sin optræden og sine udtalelser. Men det er nu engang ikke sikkert at den slags holder i længden. Ser man på betydelige kvindelige politikere på regeringschefsniveau som fx norske Gro Harlem Brundtland eller tyske Angela Merkel så er det just ikke elegance i snæver forstand der har gjort udslaget, men særdeles solide kvalifikationer i nøje sammenhæng med fuld og meget tiltalende overensstemmelse mellem politisk holdning og personligt væsen.



Det er måske uretfærdigt at pille Helle Thorning en smule ned fra socialdemokraternes høje kongrespiedestal allerede en månedstid efter hendes regeringstiltræden. Men hun er vitterligt ikke kommet særligt godt fra starten. Hun står over for enorme vanskeligheder i dansk økonomi og i dansk formandsskab i EU. Og disse vanskeligheder er vel at mærke så store, at Thorning ikke kan klare dem med sin udstråling alene. Der skal meget betydelig substans i politisk tænkning for at den kan holde - og derfor er det i hendes tilfælde alt for tidligt at tale om at blive rollemodel for nogen.

Der er her på siderne flere gange ytret stærk tvivl om Helle Thorning-Schmidts evner som statsminister, ikke med henvisning til nogen manglende dygtighed, men med hensyn til fraværet af selvstændig og original tænkning. Og da det er en sådan landet har brug for i de hårde tider vi går imøde, er det nødvendigt at gøre utvetydigt opmærksom at kan Thorning ikke hamle op med de hårde drenge i indland som udland som ikke bare er magtmennesker, men har ideer og visioner som peger ud over det vante og elegante, så kommer hun blot til at bekræfte at kvinder kommer til kort over for mænd i kraft af kønsforskellen og den dertil hørende særlige trang til transcendens for mændenes vedkommende, eller for at være helt præcis: hun risikerer at komme til at bekræfte at hun ikke er den undtagelse fra reglen der kunne komme til at betyde noget for drømmende piger.

Spændende bliver det da at følge Helle Thornings færden og forsøg på indflydelse i EU det næste halvår. Hendes øjeblikkelige glæde og sejrssikkerhed bør ingen misunde hende. Men i betragtning af de store udfordringer der venter hende, ville ydmyghed nok være den mest passende holdning for landets regeringschef. Den mangler hun totalt. Og dette er egentlig forbløffende i betragtning af socialdemokraternes resultat ved valget og efterfølgende meningsmålinger. Derfor siger jeg "Arme Helle Thorning og arme socialdemokrater!"

Deres ærbødige

Jens Vrængmose



Henvisninger:

Jens Vrængmoses rubrik

Links til:

Socialdemokraterne
Det radikale Venstre
Socialistisk Folkeparti
Enhedslisten



Relevante artikler på Jernesalt:

S-R-SF-regeringens finanslovsforslag for 2012  (4.11.11.)
Barroso begik statskup i Bruxelles og splitter dermed EU  (28.10.11.)
Eurolandene løser den akutte gældskrise, men ikke de langsigtede problemer  (27.10.11.)
Er der en mening med kønsforskellen?  (25.10.11.)

SF's top frustrerer medlemmer og vælgere  (9.10.11.)
Helle Thornings S-R-SF-regering og dens grundlag  (4.10.11.)
Valget, udfordringerne og partierne  (13.9.11.)
Kvinderne, valget og realitetsprøvelsen  (10.9.11.)
Kulturen, eliten og folket  (7.9.11.)
Farcen om dansk politik giver endeligt valg  (28.8.11.)

Henrik Dahls store politiske desillusionering   (13.6.11.)
De radikales 2020-plan  (7.6.11.)
S og SF fremlægger deres 2020-plan  (17.5.11.)
Historisk forlig mellem VKO og R om tilbagetrækningsreform  (14.5.11.)
Øget grænsekontrol som led i politisk forlig  (12.5.11.)
Valget nærmer sig  (19.4.11.)



Lars Løkke glemmer den tredje vej  (29.9.10.)
Formandsskiftet i Venstre  (19.5.09.)
Anders Fogh Rasmussens exit som statsminister  (5.4.09.)
Konservativt lederskifte  (16.1.11.)
Helle Thorning går nu lysere tider imøde  (1.10.10.)
Ny formand for socialdemokraterne  (13.4.05.)

Politiske og økonomiske afmagtspostulater
Politiske parametre  (6.2.05.)
At være vælger og politiker  (24.1.11.)
Hvad skal vi med værdikamp  (31.3.11.)
Menneskesyn og politik  (13.8.10.)
Individ og samfund som komplementære fænomener  (23.7.03.)
Liberalismen og socialismen som komplementære fænomener  (26.8.03.)
Den kreative klasse ifølge Richard Florida   (9.3.06)
Den herskende klasse efter 1970   (19.02.03.)
Midten i dansk politik  (25.10.04.)



Øvrige henvisninger til Jernesalts egne artikler:

Artikler om Danmark
Artikler om Samfund  (se iøvrigt linkene i venstre ramme)
Artikler om Eksistens  (se iøvrigt linkene i venstre ramme)
Artikler om Sekularisering  (se iøvrigt linkene i venstre ramme)



Redaktion
Essays
Emneindex
Personindex

Programerklæring af 2.6.02.
Jens Vrængmoses rubrik
Per Seendemands rubrik (fra 2005)



At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet

Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Etik og eksistens

Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)
Religion som emergent fænomen i biologien  (28.12.09.)



Jernesalts 2009-filosofi
Forord  -   Begreber og aksiomer  -   Krisen ved årsskiftet 2008/09  -   Verdensbilledet 2009
Livet  -   Mennesket  -   Sjælen  -   Sproget  -   Samfundet  -   Overordnede politiske parametre
Udfordringen  -   Helhedsrealismens advarsler  -   Helhedsrealismens anbefalinger  -   Efterskrift



Værdimanifest (fra 2003))
Værdimanifest i forkortet udgave
Sagregister til værdimanifest



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  


utils postfix clean
utils postfix normal