Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering DRAMAER E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2009-FILOSOFIEN
 
LEKSIKON
ESSAYS
DRAMAER
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
JERNESALT - sfsoevndal11b

ARTIKEL FRA JERNESALT - 9.10.11.


SF's top frustrerer medlemmer og vælgere

Socialistisk Folkeparti tabte ubestrideligt folketingsvalget den 15.9., idet partiet med Villy Søvndal i spidsen mistede ikke mindre end syv mandater og procentvis gik tilbage fra 13,0 til 9,2 % i forhold til valget i 2007. Dermed rykkede partiet ned på femtepladsen blandt folketingets partier, idet Det Radikale Venstre med 9,5 % strøg foran og skaffede den samlede valgsejr hjem for Helle Thornings S-R-SF-koalition.

SF's tilbagegang skal imidlertid også ses i relation til at Villy Søvndal i marts 2008 formåede med et par markante, men kontroversielle udtalelser om den islamistiske trussel i verden og den dårlige integration af muslimer i Danmark at skaffe partiet en tilslutning i Greens meningsmåling på 19,5 % samtidig med at Socialdemokraterne skrabede bunden med kun 23 %. Fortsatte det sådan, kunne SF gå hen at blive større end S - og denne mulighed skyndte man sig straks at lægge et slør over. Det var slet ikke meningen - og det ville heller ikke være heldigt. I realiteten tog Søvndal allerede dengang den fulde konsekvens af den for S så alarmerende måling. Han nærmede sig mere og mere S. Først lavede han et skatteudspil sammen med S (august 2008), og siden (i maj 2010) en regulær fælles 2020-plan under navnet 'Fair Løsning'. Denne blev justeret i maj 2011 som direkte optakt til det forestående valg.

Herefter stod Villy Søvndal - i modsætning til de Radikales Margrethe Vestager - last og brast med Helle Thorning-Schmidt. Han dummede sig med et par udtalelser til pressen om 24 års-reglen og Betalingsringen, der i sig selv kostede stemmer, men hele den efterfølgende kritik fra egne medlemmer og vælgere beror først og fremmest på at de frustrerede SF'ere så forskellen mellem S og SF udvisket til rene bagateller. Det var let for Enhedslisten at tage patent på de utopiske venstrefløjsdrømme og den naive kritik af Socialdemokraternes realpolitik. De færreste på venstrefløjen ville se i øjnene, at betingelsen for at få Helle Thorning gjort til leder af en koalitionsregering der ville blive mere end en døgnflue var den dobbelte, at realpolitikken blev fastholdt af både S og SF, og at de radikale fik lov til at sætte betingelserne for deres regeringsdeltagelse. Den veltalende, smukke og elegante Helle Thorning blev statsminister for en S-R-SF-regering hvis stærkeste minister hedder Margrethe Vestager.

Et par friske meningsmålinger fastholder tendensen. SF og S går tilbage. De radikale (og Venstre) går frem.



En helt speciel kritik mod SF fra eget bagland har fokuseret på udnævnelsen af Thor Möger Pedersen til skatteminister og medlem af regeringens centrale koordinationsudvalg. Han er purung, kun 26 år, og dermed Danmarks yngste minister nogensinde. Han er stud.scient.pol. fra Københavns Universitet, men har studiet som hobby. Han har haft for travlt med politik som sekretariatsleder og kompagnekoordinator for partiet til at gøre studiet færdigt. Han har været næstformand for partiet siden april 2010, blev opstillet til valget, men opnåede ikke valg. Han fik kun 700 stemmer - og kunne slet ikke hamle op med Pia Dyhr Olsen, den tidligere konkurrent til Søvndal som formand, som nu er blevet minister for udenrigshandel. Möger regnes for Søvndals mand i ledelsen og er derfor blevet kaldt partiets 'kronprins', men det har han fundet anledning til at afvise. Han er dog ubestridt strategen bag regeringsgrundlaget ved siden af Vestager og Bob Carydon fra hhv. R og S - og dette falder mange af partiets vælgere, medlemmer og ikke mindst vragede folketingskandidater for brystet. Pernille Frahm og Kamal Qureshi har nærmest givet ham skylden for både valgnederlaget og nederlaget i 'armlægningen' med S og R på højhushotellet på Amager.

Villy Søvndal har måtte forsvare sin linje overfor kritikerne på et evalueringsmøde på Christiansborg. Han erkender at nogen i partiet er blevet frustreret, men det bør efter hans mening ikke have lov til at overskygge det historiske faktum, at SF for første gang er kommet med i en regering under socialdemokratisk ledelse. Han hævder at ledelsen valgte at forhandle seriøst i stedet for at lave spin, og at den i forhandlingerne satsede på indholdet i stedet for på 'spinneriet'. Og helt specifikt lovede han at starthjælpen og kontantshjælpsloftet nok skal blive sløjfet som lovet før valget. "Det er der ikke skygge af tvivl om. Det er et håndfast løfte."

Og det er da også formålsløst på nuværende tidspunkt at postulere nogetsomhelst om hvilke S-SF-løfter der bliver indfriet på hvilket tidspunkt og i hvilken form. Hverken regeringens lovkatalog eller finanslovsforslag er blevet offentliggjort. Den slags konkretisering kræver tid og solidt embedsmandsarbejde. Det eneste nogenlunde sikre er at regeringen komme til at kæmpe mod konjunkturerne - og at SF i finans- og skattepolitikken skal hamle op med både Margrethe Vestager og Bob Carydon.

Hvad man foreløbigt har lov til at ærgre sig over at der tilsyneladende ikke er skygge af vilje eller blot tilbøjelighed til selverkendelse hos Villy Søvndal - eller for den sags skyld hos Ole Sohn, der direkte lider under hvad der her på siderne kaldes 'APESE-syndromet'. Og det vil igen sige, at intet tyder på at partiledelsen overhovedet tager det alvorligt at det kræver kompromis'er for enhver mindretalsregering at lave realpolitik i Danmark, og at der herunder skal tages vidtgående hensyn til at flertallet af vælgere befinder sig på den brede midte af det store politiske felt.



Man må tage hatten af for Villy Søvndals bestræbelser på at gøre SF til et regeringsdueligt parti ved at acceptere realpolitiske problemer som den islamistiske trussel og de store mangler i integrationen af danske anden- og trediegenerations muslimer. Hans nye linje og personlige stil gav bonus allerede ved valget i 2007, hvor partiet blev fordoblet, ligesom det blev under Aksel Larsen i 1966. Og han havde held til at bevare det skabte momentum i så høj grad at han som nævnt kom til at true Socialdemokraternes eneret på at lede den danske venstrefløj. Men så fik han kolde fødder, valgte at acceptere Helle Thornings-Schmidt som SF's statsministerkandidat, uagtet at denne aldrig havde dokumenteret nogen form for selvstændig tænkning. SF lavede redningspakke og 2020-planer sammen med S - og ingen kunne til sidst se større forskel mellem de to partier. Det var som om Søvndal (og Sohn) led under traumet fra 1966/67. SF bliver ikke stuerent i socialdemokraternes øjne uden at acceptere det af socialdemokraten Per Hækkerup definerede realpolitiske anvarligheds-åg.

SF blev i 1967 splittet på det kæmpebedrageri som Aksel Larsen og hans kumpaner gjorde sig skyldige i ved i marts 67 at acceptere den socialdemokratiske skattepolitik som betød indførelse af moms og som SF havde tordnet imod ved valget i 1966. Dengang var der ikke tale om at løbe fra et eller andet underordnet eller diskutabelt løfte som man letsindigt havde givet for at få nogle ekstra stemmer, men om et lodret vælgerbedrag som man ikke kunne bortforklare. Det værste ved den efterfølgende fældning af Jens Otto Krags regering og splittelsen af SF var i og for sig ikke at drømme brast, men at man på intet tidspunkt gjorde sig den ulejlighed i SF at analysere situationen til bunds og finde ud af hvordan man bevarede tillidsforholdet til de mange unge man havde vundet for sig eller hvordan man tvang socialdemokraterne til at tage hensyn til disse unge mennesker. Aksel Larsen tvang sin linje og sin accept af den socialdemokratiske politik igennem - og blev en slagen mand. - Jf. Krag, standpunkterne, nederlaget og latterkoncilet.

Det værste ved den nu aktuelle ophøjelse af Helle Thorning-Schmidt til landets nye statsminister er i og for sig ikke at det sker i kraft af De radikales store fremgang og Margrethe Vestagers sikre forhandlingsstrategi, men at SF på intet tidspunkt har gjort sig den ulejlighed at analysere situationen til bunds og finde ud af hvorfor man har tabt de mange unge vælgere for sig som meningsmålingerne gav partiet i 2008 og 09. Det virker som om Villy Søvndal og hans nærmeste rådgivere har satset alt på at få ministerposter i den naive tro at man alene derved kan sikre sig en fundamentalt anderledes politik end den der har været ført de sidste ti år og som bygger på solid økonomisk realpolitik med skyldig hensyntagen til de internationale økonomiske konjunkturer.

I Villy Søvndals, Thor Mögers og Ole Sohns hidtidige forklaringer på misforholdet mellem valgløfter og faktisk regeringsgrundlag er der ikke skygge af nytænkning. Det betyder at de radikale får stort set uindskrænkede muligheder for at præge den kommende økonomiske politik på udpræget blå vis - og ikke et ondt ord om det. Men lige præcis den læreproces og erfaringsproces på den egentlige venstrefløj som hele valget lagde op til, fordi dets resultat ikke skyldtes tilvalg af en ny regering, men fravalg af den gamle, den undsiger SF - til største skade for sig selv og for folkeoplysningen i almindelighed.

Jan Jernewicz



Henvisninger:

Links til:

Regeringsgrundlaget for den nye S-R-SF-regering
Udenrigsministeriet
Erhvervs- og vækstmiministeriet
Skatteministeriet

Socialistisk Folkeparti
Folketinget - med links til medlemmer og partier



Relevante artikler på Jernesalt:

Villy Søvndal går uden om den afgørende selverkendelse  (11.1.12.)
Helle Thornings S-R-SF-regering og dens grundlag  (4.10.11.)
Valget, udfordringerne og partierne  (13.9.11.)
Kvinderne, valget og realitetsprøvelsen  (10.9.11.)
Kulturen, eliten og folket  (7.9.11.)
Farcen om dansk politik giver endeligt valg  (28.8.11.)
De radikales 2020-plan  (7.6.11.)
S og SF fremlægger deres 2020-plan  (17.5.11.)
Historisk forlig mellem VKO og R om tilbagetrækningsreform  (14.5.11.)
Øget grænsekontrol som led i politisk forlig  (12.5.11.)
Valget nærmer sig  (19.4.11.)

Villy Søvndal mon endt som moralist?  (24.4.11.)
Ole Sohn og fortiden  (19.10.10.)
Også redningspakke fra S og SF  (12.5.10.)
Er Ole Sohn angst for selverkendelse?  (28.4.10.)
Socialistisk Folkeparti på vej mod magten?  (25.4.10.)
Sohn-syndromet som del af det generelle APESE-syndrom  (11.11.09.)
S spiller højt spil med skatteudspillet med SF  (29.8.09.)

Bliver SF rygraden i en alternativ regering?   (13.8.09.)
SF bakker op om Søvndals målrettethed   (27.4.09.)
Hilsen til SF i anledning af 50-året  (14.2.09.)
Villy Søvndal - hans verden, væsen og rolle  (19.05.08.)
Villy Søvndal ikke længere til at komme udenom  (7.3.08.)
Søvndal ny formand for SF  (28.4.05.)

2007-Valgets selvbedragere og visdomsfornægtere  (19.11.07.)
2005: Folketingsvalgets perspektiver  (19.1.05.)
Politiske og økonomiske afmagtspostulater
Politiske parametre  (6.2.05.)
Hvad skal vi med værdikamp  (31.3.11.)
Individ og samfund som komplementære fænomener  (23.7.03.)
Liberalismen og socialismen som komplementære fænomener  (26.8.03.)
Den kreative klasse ifølge Richard Florida   (9.3.06)
Den herskende klasse efter 1970   (19.02.03.)
Midten i dansk politik  (25.10.04.)



Øvrige henvisninger til Jernesalts egne artikler:

Artikler om Danmark
Artikler om Samfund  (se iøvrigt linkene i venstre ramme)
Artikler om Eksistens  (se iøvrigt linkene i venstre ramme)
Artikler om Sekularisering  (se iøvrigt linkene i venstre ramme)



Redaktion
Essays
Emneindex
Personindex

Programerklæring af 2.6.02.
Jens Vrængmoses rubrik
Per Seendemands rubrik (fra 2005)



At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet

Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Etik og eksistens

Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)
Religion som emergent fænomen i biologien  (28.12.09.)



Jernesalts 2009-filosofi
Forord  -   Begreber og aksiomer  -   Krisen ved årsskiftet 2008/09  -   Verdensbilledet 2009
Livet  -   Mennesket  -   Sjælen  -   Sproget  -   Samfundet  -   Overordnede politiske parametre
Udfordringen  -   Helhedsrealismens advarsler  -   Helhedsrealismens anbefalinger  -   Efterskrift



Værdimanifest (fra 2003))
Værdimanifest i forkortet udgave
Sagregister til værdimanifest



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  


utils postfix clean
utils postfix normal