Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering DRAMAER E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2009-FILOSOFIEN
 
LEKSIKON
ESSAYS
DRAMAER
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
JERNESALT - valg11g

ARTIKEL FRA JERNESALT - 14.5.11.


Historisk forlig mellem VKO og R om tilbagetrækningsreform

I går fredag den 13. maj indgik VK-regeringen en aftale med Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om en reform af tilbagetrækningssystemet der bl.a. omfatter en fremrykning af Velfærdsaftalens forøgelse af efterløns- og folkepensionsalderen med 5 år, en 3-årig efterlønsordning og en seniorførtidspension for nedslidte. Aftalen kan først omsættes til lov efter et valg, idet den har krævet regeringens ophævelse af velfærdsaftale fra 2006, og den forudsætter således at de fire forligspartier også efter et valg råder over tilsammen 90 mandater. De har i dag 98 mandater, så der er lidt at tabe på, men det er jo også ret sandsynligt at både V og K vil gå tilbage.

Forliget er historisk i den forstand at VK regeringen har fået både Dansk Folkeparti og Det radikale Venstre med i forliget, skønt disse to partier i ti år har stået meget langt fra hinanden. Dansk Folkeparti har længe været modstander af at der overhovedet blev rørt ved efterlønnen. Men det har indset af en justering var nødvendigt for at sikre det økonomiske grundlag for velfærden fremover. Partiet har opnået at ordningen ikke blev helt afskaffet. Til gengæld for justeringen har man fået en aftale om øget grænsekontrol således som det er belyst i artiklen Øget grænsekontrol som led i politisk forlig. Det ser ud til at partiets vælgere vil acceptere denne typiske form for studehandel, selvom partiets modstandere (S og SF samt fagbevægelsen) naturligvis taler om forræderi.

Det radikale Venstre har hele tiden været for en total afskaffelse af efterlønnen, men har bøjet sig for ønsket om at tilgodese den svageste del af arbejdsmarkedet gennem en 'social profilering' af forslaget. Det afgørende er at partiet har valgt af indgå en langtvirkende aftale med VK og O uden om Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti, selvom partiet stadig efter et valg vil pege på Helle Thorning-Schmidt som statsministerkandidat. Grunden til denne enegang er at partiet ikke mener at S-SF planen ('Fair løsning') rummer tilstrækkeligt realistiske løsninger på landets langsigtede økonomiske problemer. Partiet vil uden tvivl gå styrket ud af sagen, men gør det til gengæld også vanskeligt for Helle Thorning at komme igennem med sin plan.



Finansminister Claus Hjort Frederiksen er naturligvis "glad for, at et flertal af ansvarlige partier i Folketinget bakker op om en ambitiøs reform, der sikrer en ansvarlig linje i den økonomiske politik". Det er helt afgørende for ham og regeringen, at "vi nu har taget hånd om langt størstedelen af den udfordring, der tegner sig for dansk økonomi frem mod 2020."

Med aftalen sikres både en forøgelse af arbejdsudbuddet og balancen i den offentlige økonomi og dermed, at der frem mod 2020 vil være plads til vækst i udgifterne til blandt andet sundhed og uddannelse.

Da forliget ikke kan gøres til lov på denne side af et valg, regnes det for sandsynligt at regeringen vil udskrive valg her i foråret - fx til afholdelse 14. eller 21. juni - for at udnytte det momentum forliget har givet de fire partier og den tilsvarende svækkelse af oppositionen. Men valg kom Claus Hjort ikke ind på. Den sag overlader han til statsministeren der har et par uger til at afgøre den og uden tvivl vil nærlæse de kommene meningsmålinger.



Hvad forliget om tilbagetrækningsreformen vil komme til at betyde, hvis det opnår flertal efter et valg, fremgår af Finansministeriets 'fakta-ark':

Folkepensionsalderen vil i 2022 være 67 år.

Efterlønsalderen vil i 2017 være 62 år, i 2020 63 år og i 2023 64 år.
Efterlønssatsen hæves, så den udgør maksimal dagpengesats i hele efterlønsperioden.
Efterlønnens størrelse bliver gjort mere afhængig af pensionsformue.
Der bliver mulighed for at optjene en skattefri præmie ved arbejde i op til tre år
og mulighed for udbetaling af efterlønsbidragene uden beskatning ved udmelding af efterlønsordningen i 2012.
Der skal være aktiv tilmelding til efterlønsordningen,
men gunstige vilkår ved udmelding; sker udmeldingen senest i 2012 kan udbetalingen ske skattefrit.

For seniorer indføres en særlig førtidspension for nedslidte.
Seniorførtidspension vil ikke – som efterlønnen – være betinget af, at ansøgeren har betalt til ordningen eller er medlem af en a-kasse.
Kommunerne skal afgøre ansøgning om seniorførtidspension inden for højest 6 måneder.

Gennem alle disse ændringer forbedres de offentlige finanser med 18 mia. kr. i 2020. Den finanspolitiske holdbarhed styrkes med knap 10 mia. kr. Beskæftigelsen øges med godt 65.000 personer i 2020. Og BNP øges med 47 mia. kr. i 2020.



Nøgternt og objektivt set må det konstateres, at forliget er en glimrende forudsætning for at løse en langsigtet 2020-politik på en ansvarlig og holdbar måde. Den har grebet om et grundproblem som mange eksperter har understreget at politikerne burde få taget hul på. Roserne har derfor været mange.

Men modstand er ikke alene til stede, den er stærk og er netop af Villy Søvndal på SF's landsmøde blev betegnet som indædt. Det forestående valg skal efter hans mening være en folkeafsteming for eller imod efterlønnen. Han og næstformand Ole Sohn har længe rettet skytset mod såvel de radikale som Dansk Folkeparti. Tonen har været usædvanlig hård og har tydeligt båret præg af at partiet ikke har kunnet holde fast i den stigende tilslutning det ellers har haft i flere år. Det er egentlig skuffende at se, at partiet igen viser sig fra en ret dogmatisk side der besværliggør ægte realpolitik. Da intet imidlertid for nærværende ser ud til at S og SF vil kunne undvære de radikale efter valget, er partiets uforsonlige holdning kun med til at lægge partisansøm ud for en S-SF-regering.

Modstanden kommer også fra fagbevægelsen, især fra LO, hvis formand Harald Børsting straks har været ude med moraliserende bemærkninger om uanstændighed ved overhovedet at røre efterlønnen. Han tænker i gamle baner - som flertallet på venstrefløjen. Alle her har svært ved at forstå de radikales nuancerede stillingtagen.

Problemet er naturligvis allerstørst for Helle Thorning-Schmidt der som sandsynlig næste statsminister får den utaknemmelige opgave at få et samarbejde med de radikale til at fungere i praksis, hvad der jo vil sige at S og SF fremover bliver nødt til at tage det hensyn til de radikale som de netop undlod at tage da de to partier indgik en fælles aftale om 'Fair løsning' og helt bevidst holdt de radikale ude. Det er for lavsindet at tro at Margrethe Vestager i den anledning skulle være optændt af nogetsomhelst hævnmotiv, men det har simpelthen været i strid med alle regler for samarbejde at Helle Thorning kynisk har set bort fra at godt samarbejde forudsætter høj grad af gensidig tillid.

I den sidste uges tid har Helle Thorning også fra tidligere socialdemokratiske ministre og nuværende socialdemokratiske borgmestre måtte høre på appeller om at gå positivt ind i regeringens efterlønsforhandlinger for at sikre det bedst mulige resultat for noget der alligevel ikke kunne forhindres. Men hun har overhørt alle appeller, ligesom hun heller ikke har taget notits af den leder Bo Lidegaard lagde ud med som ny chefredaktør på Politiken, og hvor han bl.a. påpegede at Velfærdssamfundet ikke kan se ud om ti år, som det gør i dag. "Det skal man ikke blive alarmeret eller forskrækket over. Det betyder bare at vi er nødt til at gennemføre forandringer. Det er ikke abstrakte forandringer, som blot vedrører nogle embedsmænd i Finansministeriet. Det er forandringer, som vedrører dig og mig." - Jf. artiklen Politikens nye chefredaktør lægger ud med festlig leder.



Der er ingen tvivl om at såvel Socialdemokraterne som Socialistisk Folkeparti - for slet ikke at tale om Enhedslisten - nærer illusioner om muligheden for at bevare Velfærdssamfundet uden ændringer der vedrører alle. Men faktisk kan det som model kun videreføres, hvis det hele tiden justeres efter den faktiske udvikling i økonomien, konkurrenceevnen og demografien.

Det store og historiske ved det netop indgåede forlig om tilbagetrækningsreformen er at såvel Dansk Folkeparti som Det radikale Venstre nu bøjer sig for kendsgerningerne og tager medansvar for den nødvendige justering af velfærdssamfundets mange ordninger som alle i princippet er velmente, men bare ikke længere økonomisk langtidsholdbare.

Man må derfor tage hatten af for Dansk Folkeparti og Det radikale Venstre der nu har skabt det bedst mulige udgangspunkt for at der også efter et valg føres ansvarlig midterpolitik her i landet, det vil sige en midterpolitik der både sikrer en fortsat solidaritet med de svageste og giver de erhvervsdrivende gode muligheder for konkurrencen. Kun er det beklageligt at ingen (heller ikke i regeringspartierne) endnu forstår at der reelt er tale om at føre den tredje vejs politik med skyldig hensyntagen til komplementariteten mellem tryghedprincippet og frihedsprincippet. - Jf. artiklen om Liberalismen og socialismen som komplementære fænomener.

Det må fortsat regnes for mest sandsynligt at det kommende valg vil medføre et regeringsskifte - og et sådant er ikke nogen skade til med passende mellemrum. Tværtimod. For det er aldrig sundt for en opposition at kunne blive ved med at hengive sig risikofrit til alle mulige drømme om at opretholde velfærden på et niveau som økonomien ikke kan holde til. Alternativet er jo slet ikke nød og elendighed, men en nyformuleret velfærdspolitik der kan holde i længden. Men en sådan realitetserkendelse kan den nuværende opposition omkring S og SF åbenbart ikke komme til at indse før de kommer til regeringsmagten og bliver nødt til at se realiteterne og de begrænsede økonomiske ressourcer i øjnene. Nu ved de imidlertid allerede hvor de har Det radikale Venstre.

Jan Jernewicz



Henvisninger:

Links til:

Folketinget - med links til medlemmer og partier
Finansministeriet

Venstre
Socialdemokraterne
Dansk Folkeparti
Socialistisk Folkeparti
Det konservative Folkeparti
Det radikale Venstre
Enhedslisten
Liberal Alliance



Relevante artikler på Jernesalt:

S og SF fremlægger deres 2020-plan  (17.5.11.)
Øget grænsekontrol som led i politisk forlig  (12.5.11.)
Valget nærmer sig  (19.4.11.)
Indvandrerdebatten - Naivitet og fordummelse i politik IV  (14.3.11.)
Vælgernes naivitet - Naivitet og fordummelse i politik III  (10.3.11.)
Politikernes uskikke - Naivitet og fordummelse i politik II   (8.3.11.)
Naivitet og fordummelse i politik (I - grundproblematik)  (4.3.11.)
Efterløn og politisk afmagt  (4.1.11.)
Status over året 2010  (31.12.10..)
Er dansk politik havnet i drillerier og stilstand?  (13.11.10.)
Lystigt valg mellem Helle og Løkke  (7.10.10.)

Velfærdssamfundets fremtidige finansiering kræver ny realisme  (23.7.10.)
Arbejdsmarkedsreformer udskudt  (23.8.09.)
Velfærden og partiernes konkurrence  (8.7.07.)
Nedskæringer og prioriteringer i det offentlige  (27.9.06.)
Velfærdsforliget i hus  (21.6.06.)
Liberalismen og socialismen som komplementære fænomener.

Afmagtspostulater
Politiske parametre  (6.2.05.)
Værdimanifestet i forkortet udgave
Værdimanifest i komplet udgave

Hvad skal vi med værdikamp  (31.3.11.)
At være vælger og politiker  (24.1.11.)
Status over året 2010  (31.12.10.)
Partipolitik og sprogforvirring  (9.9.10.)
Menneskesyn og politik  (13.8.10.)
Er populismen elitær?  (30.3.10.)



Artikler om Danmark



Øvrige henvisninger til Jernesalts egne artikler:

Oversigter over artikler om Samfund  (se iøvrigt linkene i venstre ramme)
Oversigter over artikler om Eksistens  (se iøvrigt linkene i venstre ramme)
Oversigter over artikler om Sekularisering  (se iøvrigt linkene i venstre ramme)



Redaktion
Essays
Emneindex
Personindex

Programerklæring af 2.6.02.
Jens Vrængmoses rubrik
Per Seendemands rubrik (fra 2005)



At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet

Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Etik og eksistens

Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)
Religion som emergent fænomen i biologien  (28.12.09.)



Jernesalts 2009-filosofi
Forord  -   Begreber og aksiomer  -   Krisen ved årsskiftet 2008/09  -   Verdensbilledet 2009
Livet  -   Mennesket  -   Sjælen  -   Sproget  -   Samfundet  -   Overordnede politiske parametre
Udfordringen  -   Helhedsrealismens advarsler  -   Helhedsrealismens anbefalinger  -   Efterskrift



Værdimanifest (fra 2003))
Værdimanifest i forkortet udgave
Sagregister til værdimanifest



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  


utils postfix clean
utils postfix normal