Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering DRAMAER E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2009-FILOSOFIEN
 
LEKSIKON
ESSAYS
DRAMAER
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
JERNESALT - arbejdsmarkedsreform

ARTIKEL FRA JERNESALT - 23.8.09.


Arbejdsmarkedsreformer udskudt

Arbejdsmarkedskommissionen offentliggjorde torsdag den 20.8. sin endelige rapport med titlen 'Velfærd kræver arbejde'. En delrapport kom den 29.9. sidste år. Den endelige rapport indeholder 44 forslag til hvordan der skal blive råd til den velfærd der ønskes her i landet i fremtiden, hvilket konkret vil sige hvordan de offentlige udgifter ifølge regeringens egen 2015-plan skal kunne finansieres. Hovedkonklusionen er at finansieringen kun kan ske hvis der kommer flere i arbejde og de der er i arbejde vil blive længere på arbejdsmarkedet. Meget logisk og enkelt, skulle man mene. Men allerede dagen før rapporten blev officielt fremlagt, blev den skudt i sænk af finansminister Claus Hjort Frederiksen med den utvetydige udmelding, at regeringen ikke vil røre ved dagpenge eller efterløn, da der simpelthen ikke er politiske muligheder for at gennemføre ændringer.

Finansministeren har tidligere været arbejds- eller beskæftigelsesminister, som det hedder, i VK-regeringen og har i årevis kæmpet for reformer på området, så man skulle tro at han ville blive glad for at få en uvildig kommission med en dygtig og neutral økonom som formand til at påpege nødvendigheden af reformer, men nu er ministeren altså kommet på andre tanker, fordi den økonomiske krise efter hans mening gør det komplet umuligt at komme igennem med reformer på det ellers vigtige område der hedder arbejdsmarkedet.

I finansministerens officielle kommentar på ministeriets hjemmeside hedder det ligeud: "Vi står i en anden situation end da kommissionen blev nedsat i 2007. Siden da er Danmark og den øvrige del af verden blevet ramt af et meget kraftigt økonomisk tilbageslag. - Regeringen har så sent som sidste efterår haft drøftelser med Folketingets partier om flere af de områder, som Arbejdsmarkedskommissionen peger på. Dengang var det ikke muligt at samle opbakning til reformer på arbejdsmarkedet. Det er regeringens vurdering, at der ikke er politisk grundlag for at genoptage drøftelser om hverken efterløn, dagpenge eller førtidspensionsområdet".

Ministeren bestrider ikke at der fortsat er en langsigtet udfordring i mangelen på arbejdskraft til finansiering af den fremtidige velfærd, men uden at sige det med ord vælger han og dermed hele regeringen det korte sigt. Han vil på tirsdag forelægge et finanslovsforslag med et drønende underskud på 60 mia der viser at krisen virkelig kradser i staten og ikke inviterer til politiske slagsmål om reformer på et ømtåleligt felt som arbejdsmarkedet netop på et tidspunkt hvor kommunalvalget er skudt i gang og der iøvrigt kun er to år til folketingsvalget.



Arbejdsmarkedskommissionen har gjort sin pligt - og kan gå, som så mange andre kommissioner der har måttet se deres arbejde lagt på hylderne. Kommissionsformanden Jørgen Søndergaard har leveret et fornemt stykke sagligt, nøgternt og intellektuelt arbejde, der altid vil kunne tages frem igen når tiderne bliver bedre. Hans økonomiske analyser kan næppe anfægtes, men som en kollega til ham har udtalt, så er Søndergaard "ikke den bedst egnede til at genemføre sine egne forslag". De skeler nemlig ikke til det politisk mulige i snævreste forstand. Det gør kommissionsrapporter sjældent. Carsten Kochs skattereformforslag fra sidste år er nok det nærmeste man kan komme idealet, fordi han havde fordelen at have været skatteminister, men heller ikke den blev gjort til virkelighed. Og Søndergaard har ingen politisk erfaring. Og sandsynligvis heller ikke politisk tæft eller særlig forståelse for mindretralsregeringers gegrænsede handlemuligheder.

Mindretalsregeringer er nu engang underlagt den begrænsning af de er nødt til at skulle skaffe sig flertal i folketinget for alle forslag gennem ofte besværlige forhandlinger, og de er forståeligt nok tilbøjelige til at skrinlægge planer der møder særlig stor modstand og som vil kunne give bagslag i en valgkamp. Specielt for reformer på arbejdsmarkedet skræmmer sporene fra Poul Nyrup Rasmussens fatale indgreb i efterlønsordningen i 1998 - jf. artikel. Alle med fornuften i behold kan dog let indse at den populære og efter hensigten gode ordning er uholdbar i længden i den nuværende form, fordi den finansieres af offentlige midler. Men den er så eftertragtet at det vil give enhver regering nederlag at røre ved den. Det er vilkårene i et demokrati.

Selvom der er stærke økonomiske grunde til at ændre en social ordning, så kan ingen regering komme godt fra at røre ved goder en stor del af befolkningen er kommet til at betragte som et selvfølgeligt privilegium.



Arbejdsmarkedskommissionens opgave var ellers klar nok. Den var at foreslå arbejdsmarkedsreformer, der forbedrer den offentlige økonomi med mindst 14 mia. kroner om året. Og baggrunden for denne opgave var endda lysende klar: der vil komme til at mangle penge til at finansiere de offentlige udgifter, som allerede er besluttet i regeringens 2015-plan, hedder det i rapporten.

Problemstillingen er ifølge rapporten, at gennemsnitsborgeren – hen over livet – får mere fra den offentlige sektor, end han betaler via skatter og afgifter. Dette billede vil reformer som øger beskæftigelsen kunne ændre på to måder: Hvis færre modtager overførselsindkomster, vil det reducere de offentlige udgifter. Og hvis flere kommer i arbejde, vil det øge skatteindtægterne. Såre simpelt.

Kommissionens mest centrale anbefalinger er derfor:

• Efterlønsordningen skal afvikles gradvist. Det skal ske ved at efterlønsalderen øges med et halvt år om året fra 2011, indtil ordningen er afviklet. Kommissionen stiller samtidig en række forslag til mere begrænsede ændringer af efterlønnen.

• Dagpengeperioden skal afkortes fra fire til to år. I en lavkonjunktur kan dagpengeperioden midlertidigt forlænges med to gange et halvt år, så den i perioder med meget høj ledighed kan udgøre op til tre år. For at få flere til at forsikre sig sættes a-kassekontingentet samtidig ned til det halve.

• Studerende, der senest tre år efter adgangsgivende eksamen består første års eksamener på en kompetencegivende uddannelse, skal have en skattefri bonus på 10.000 kr.

• Der skal skabes et alternativ til førtidspension – et såkaldt udviklingsforløb – til personer, der aktuelt har en ubetydelig arbejdsevne, men hvor arbejdsevnen potentielt kan blive bedre.

• Løntilskuddet til fleksjobordningen skal omlægges, så ordningen i højere grad bliver rettet mod mennesker med en lille arbejdsevne. Samtidig skal det indrettes så fleksjobberen får en tilskyndelse til at arbejde mere, hvis arbejdsevnen forbedres.

• Samarbejdet mellem stat og kommuner om beskæftigelsesindsatsen skal ændres. Kommunerne har allerede fået ansvaret for indsatsen, nu skal de også have økonomisk frihed til at vælge det mest effektive. Det skal være slut med bureaukrati og detailstyring via den såkaldte refusion.

• Der skal tiltrækkes mere udenlandsk arbejdskraft. Der skal åbnes yderlige op for at udlændige, der får tilbudt job på danske virksomheder, kan få opholdstilladelse. Kravene på den såkaldte positivliste og beløbsordningen skal lempes.



Kommissionsformanden præsenterede rapporten på et pressemøde i Rundetårn med et meget klart budskab til Christiansborg: "Politikerne har inviteret danskerne til en velfærdsmenu, men de har ikke taget pengene med til at betale regningen". Og han tilføjede at hvis man ikke vil røre ved efterlønnen og dagpengene, så er der kun skatteforhøjelsen tilbage. Og en sådan er jo ikke ligefrem regeringens yndlingsret, må man vist konstatere for egen regning.

Overvismand Peter Birch Sørensen kunne kun tilslutte sig, idet han fandt det skåret ud i pap af kommissionen, at hvis man afviser at røre ved efterløns- og dagpengeområdet, så kan man simpelthen ikke få det offentlige budget til at hænge sammen på langt sigt. Og dette betyder igen, at man på et eller andet tidspunkt enten skal sætte skatterne op eller skære i de offentlige velfærdsydelser.

Samme toner kommer fra erhvervslivet, mens fagbevægelsen og socialdemokraterne, der ikke ønsker indgreb i dagpenge eller efterløn naturligvis vil hæfte sig ved at alternativet hedder flere indtægter til det offentlige. Det er den vej de vil gå og altid har gået. Socialdemokraterne vil i den kommende uge sammen med SF fremlægge et fælles skatteudspil. Så i det mindste kan man sige, at fronterne nu bliver trukket klart op.



Finansministerens kommentar til udfordringen lyder: "Regeringen har gennemført en række reformer, der på sigt giver mere arbejdskraft. Senest med skattereformen, som træder i kraft næste år. Jeg vil gerne understrege, at der fortsat er en langsigtet udfordring med mangel på arbejdskraft. Regeringen vil - som hidtil - løbende komme med initiativer, der kan løse den udfordring."

Men foreløbigt må han stå for skud, når han fremlægger det nye finanslovsforslag. Han vil naturligvis fremhæve, at dansk økonomi er stærk nok til at staten i en kortere periode kan underfinansiere sine store udgifter. Men han kommer ikke uden om at den økonomiske krise, som er kommet lige så meget bag på regeringen som på de fleste andre, har ændret både udfordringen og mulighederne. Krisen giver stigende arbejdsløshed og dermed flere statsudgifter og færre statsindtægter. Samtidigt vil der om nogle år blive mangel på arbejdskraft. Det lyder paradoksalt, men skyldes naturligvis at markedet ændrer sig: Arbejdsløsheden rammer erhverv der er i tilbagegang. Manglen på arbejdskraft kommer i erhverv der skal bære den nye vækst. Løsningen hedder derfor uddannelse og efteruddannelse - og begge dele koster penge i første omgang.

Det må derfor betegnes som hovedproblemet i dansk velfærdspolitik - som ingen politiker på Christiansborg kan komme udenom - at der langt fra er tilstrækkelig arbejdskraft til at finansiere de stigende offentlige udgifter på længere sigt. Reformer kan derfor ikke udskydes i det uendelige.

Jan Jernewicz



Henvisninger:

Links til:

Arbejdsmarkedskommissionens endelige rapport af 20.8.09.
Arbejdsmarkedskommisionens delrapport af 29.8.08.
Finansministerens kommentar til den endelige rapport 20.8.09.



Relevante artikler på Jernesalt:

Er Danmark ved at blive et underholdningssamfund?  (7.9.08.)

Velfærden og partiernes konkurrence  (8.7.07.)
Nedskæringer og prioriteringer i det offentlige  (27.9.06.)
Velfærdsforliget i hus  (21.6.06.)
Velfærdsudspillet  (6.4.06.)
Velfærdskommissionens udspil sparket af banen?  (9.12.05.)

Efterlønnen bevares i en eller anden form  (20.1.06.)
Smal skattereform en realitet  (2.3.09.)
Regeringens skatteudspil  (25.2.09.)
Skattereform nu eller aldrig?  (5.2.09.)



Artikler om Danmark
Artikler om Samfund
Artikler om Eksistens
Artikler om Religion
Artikler om Sekularisering



At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Helhedsrealismen
De psykiske grundprocesser
Konsistens-etikken



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  


utils postfix clean
utils postfix normal