Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering Coronakrisen E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2019-FILOSOFIEN
 
ESSAYS
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
JERNESALT - skattereform09a

ARTIKEL FRA JERNESALT - 4.2.09.


Skattereform nu eller aldrig?

Skattekommissionen forelagde i mandags en omfattende og gennemarbejdet udkast til en skattereform, og kommissionen og dens formand bør have fuld anerkendelse for deres arbejde, fordi de har gjort sig den allerstørste umage for at komme med et afbalanceret forslag der tager hensyn til de forskellige politiske holdninger og derfor også optimerer mulighederne for et bredt forlig på Christiansborg.

Alt for ofte fremlægger nedsatte kommissioner forslag der i hvert fald på et solidt teoretisk plan ser ud til at kunne løse nogle konkrete problemer, men som ikke tager højde for politikernes uenigheder og derfor ender i skufferne - nøjagtigt som utallige kostbare konsulentrapporter i det private erhvervsliv. Sådan gik det bl.a. med Velfærdskommissionens store udspil - og det er synd og skam for de mennesker der lægger et stort arbejde i opgaven, og det er desuden spild af penge.

Skattekommissionens formand, den tidligere socialdemokratiske sundhedsminister Carsten Koch, har under arbejdet været en flittig gæst på Christiansborg for at lytte til de forskellige politiske partiers ideer, ønsker og aversioner. Og kommissionens forslag afspejler denne lytning og er fuldt bevidst blevet et kompromis der skulle have rimelig chance for at føre til et bredt forlig mellem regeringen, DF, S, SF og De radikale. Alle har da også i første omgang taget positivt imod forslaget.



I hovedtræk går kommissionens forslag ud på følgende:

Bundskatten sænkes med 1,5 procentpoint, hvilket koster 13,4 mia kr.

Beskæftigelsesfradraget hæves til 7 % og maximum 22.300 kr. Det koster 8,6 mia.

Mellemskatten afskaffes helt. Det koster 5,8 mia.

Topskatteprocenten nedsættes til 13,5 pct. og topskattegrænsen hæves med 36.000. Det koster 5,4 mia.

Personfradraget hæves for alle med 1000 kr. Det giver en udgift på 1,6 mia.

Der udbetales en 'grøn chek' på 700 kr. til alle over 18 år. Det koster 3 mia.

Samlet udgift: 35,8 mia kroner.



Finansiereringen sker på følgende måde:

Rentefradraget nedsættes fra 33 til 25 pct. Det vil give 9,2 mia i statskassen.

Ligningsmæssige fradrag for fagforeningskontingenter og befordring m.m. nedsættes tilsvarende fra 33 pct. til 25. pct. Det giver 7,8 mia

Højere grønne afgifter til private og virksomheder vil give 8 mia.

Sanering af tilskud til erhvervslivet vil give 8,5 mia.

Sanering af skattefri frynsegoder 1,6 mia.

Afskaffelse af SU til studerende udover 4 år vil give 0,8 mia.

Loft over pensionsindbetalinger på ratepension: 0,5 mia.



Carsten Koch understregede ved forelæggelsen af forslaget kraftigt at hovedsigtet med skattereformen var at få flere i arbejde ved at mindske skatten på arbejde, idet befolkningens sammensætning i de kommende år vil forskyde sig således at der bliver færre erhvervsaktive og flere på overførselsindkomster. Skal velfærdssamfundet fortsat kunne klare denne udfordring er det nødvendigt at skaffe rundt regnet 24.000 flere mennesker i arbejde i 2015. Og det er dette der er målet med skattekommissionens forslag.

Carsten Koch understregede derfor også at hvis politikerne af hensyn til særlige vælgergrupper begynder at pille dele af finansieringen ud af planen, så burde de være forpligtet til samtidigt at fremlægge forslag om hvordan pengene da skal komme hjem, for der skal skaffes mere arbejdskraft efterhånden som flere store årgange trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet.

Om politikerne i den kommende debat vil føle sig forpligtet i denne retning, må stå hen. De vil naturligvis under alle omstændigheder - ud fra deres specifikke vælgerfokusering - påpege forskellige skævheder i forslaget. Men det er da altid noget, at formanden for Danmarks Naturfredsforening finder det tilfredsstillende med grønne afgifter, mens Landbrugsrådets præsident advarer mod at prisen kan blive så høj at en del af landbrugsproduktionen flytter til udlandet. Den administrerende direktør for Dansk Industri mener at skatten stadig vil være for høj på topskatten sammenlignet med udlandet. Og vitterligt vil der være usikkerhed om effekten på arbejdskraften.

Fra kommissionens side er det blevet udtrykkeligt fremhævet, at der ikke er satset på nogen direkte dynamisk effekt af udspillet. Det vil sige at det kan flytte skatten og incitamentet til at arbejde mere, men det påvirker ikke direkte den økonomiske vækst.



Det bør derfor noteres, at statsminister Anders Fogh Rasmussen på sit pressemøde i tirsdag omhyggeligt undgik at udtale sig om kommissionsforslagets enkeltheder. Han henviste til at regeringen kommer med sit udspil i slutningen af måneden. Men han har forud for offentliggørelsen af kommissionsforslaget påpeget at regeringen har en del principper for en kommende skattereform:

Det skal kunne betale sig at arbejde mere. Derfor skal der være mindre skat på den sidst tjente krone.

Det skal kunne betale sig at handle miljø- opg energirigtigt.

Boligejerne skal kunne være trygge for deres økonomi.

Der skal fortsat være god mobilitet på arbejdsmarkedet og fortsat være stærk konkurrenceevne.

Og skattereformen skal som helhed være fordelingsmæssigt afbalanceret og samfundsøkonomisk ansvarlig.

Det sidste betyder at regeringen principielt ikke vil acceptere skattelettelser der ikke finansieres gennem andre statsindtægter.

Alligevel skal man ikke tro at en skattereform kommer til at stå helt alene. Den vil sandsynligvis blive kædet sammen med den deciderede 'vækstpakke', som længe har været på tale. En sådan skal sørge for den dynamiske effekt på samfundsøkonomien som skattereformen ikke i sig selv indeholder. Økonomien skal efter alt at dømme stimuleres på en eller anden måde i nærmeste fremtid med henblik på at holde hjulene i gang og forhindre at arbejdsløsheden bliver for stor. Men både valget af midler og selve timingen er vigtig. Regeringen til være tilbageholdende med at stimulere økonomien for tidligt, fordi der fortsat er mangel på arbejdskraft i visse sektorer. Men det der kan komme på tale er at fremskynde visse offentlige investeringer. Dette vil pumpe penge ud i systemet, men ikke gå ud over balancen på finansbudgettet.



Ud fra de første udmeldinger fra politikerne ligger det allerede klart at der vil blive to hovedproblemer for et bredt forlig: den sociale skævhed i kommissionsforslaget og reduktionen af rentefradraget.

Den sociale skævhed ligger primært i at skattelettelsen bliver højst for de højstlønnede. Sagen er blot at efterhånden ganske mange almindelige veluddannede lønmodtagere som fx sygeplejersker rammes af topskatten efter de gamle regler - og at det netop er dem man gerne vil have til at arbejde mere ved at give dem større gevinst ved det. At de allerrigeste derved også sparer penge, må man tage med. Og i den anden ende hæves bundgrænsen for alle. Det ser dog ud til at visse mellemindkomster kan komme i klemme, hvis de samtidigt rammes af den bebudede reduktion af rentefradaget.

Og netop rentefradraget bliver det store spøgelse der vil skræmme mange.

Isoleret set er reduktionen ikke voldsomt stor, og den fordeles også over flere år. Den er fornuftig for så vidt den vil begrænse lysten til at skaffe sig gæld ud over hvad en sund familieøkonomi burde tilskynde til. Den vil derfor også have den positive langtidsvirkning at den vil påvirke ejendomspriserne nedadgående. Det skulle politikerne imidlertid have tænkt på før bolig- og finanskrisen satte ind, for vitterligt kan rentefradraget bruges som regulator på ejendomspriserne.

Problemet er blot at boligejerne er blevet et nærmest sankrosant folkefærd, en flok hellige køer som politikerne lige skal vove at røre ved - så falder vælgernes hammer nådesløst. Det vidste Erhardt Jacobsen i 1970'erne. Det véd Anders Fogh Rasmussen i dag, og derfor har statsministeren gentagne gange i den senere tid understreget at boligejerne kan sove trygt om natten. Men han har også sagt at dette ikke nødvendigvis betyder at rentefradraget på forhånd er udelukket som instrument i en skattereform, blot at en reduktion i givet fald ikke vil bringe nogen i uføre.



Her er dilemmaet imidlertid at en skattereform med reduktion af rentefradraget vil komme særdeles ubelejligt for familier der har købt hus inden for de sidste par år - og har måttet opleve at de har sat sig i gæld der er højere end deres huses nyeste vurdering. Har disse familier ydermere i tiltro til markedets fortsatte prisstigninger sat sig for alt for høje ydelser, kan en reduktion at rentefradraget blive alvorligt.

En meningsmåling forleden viste at en flertal af befolkningen på mere end 60 % er af den opfattelse at en skattereform med reduktion af rentefradraget vil blive betragtet som et løftebrud fra statsminister Anders Fogh Rasmussens side - uanset at den næppe vil bringe ret mange i problemer. Men spørgsmålet er yderst omtåleligt. Det er statsministerens troværdighed der er på spil. Og det er politikernes lyst til at vise det fornødne mod der kommer på prøve.

Skattereformen kan i sidste ende falde på spørgsmålet om rentefradraget - og det vil være synd. Men boligejerne her i velfærdssamfundet Danmark skal man ikke spøge med.

Jan Jernewicz



Henvisninger:

Link til Skattekommissionen



Relevante artikler på Jernesalt:

Velfærden og partiernes konkurrence  (8.7.07.)
Nedskæringer og prioriteringer i det offentlige  (27.9.06.)
Velfærdsforliget i hus  (21.6.06.)
Velfærdsudspillet  (6.4.06.)
Velfærdskommissionens udspil sparket af banen?  (9.12.05.)

Status over året 2008 - et år der endte i dyb krise  (30.12.08.)
Hjemvendt statsminister skaffer ro i regeringen  (26.11.08.)
Statsministeren går nu klimavejen
- men er ellers uanfægtet
  (17.11.08.)
Fogh som iscenesætter  (11.8.08.)

Bankpakke II  (27.1.09.)
Finansloven 2009 på plads med DF's fingeraftryk  (11.11.08.)
Finansloven 2008 i hus med DF og NA  (6.3.08.)
Finanslov og rettidig omhu?  (30.8.07.)
VK og DF enige om skatten  (4.9.07.)
Regeringens skatte- og velfærdsudspil 21.8.07  (23.8.07.)

Den økonomiske krise nu for alvor en omvæltende realitet  (29.10.08.)
Kulturalismen kontra oplysningsidé  (11.10.08.)
Finanskrisen afslører økonomiens fundamentale irrationalitet  (8.10.08.)
Bliver finanskrisen Det Store Tidehverv?  (30.9.08.)
Finanskrisen stikker dybt  (28.9.08.)



Artikler om Danmark
Artikler om Samfund
Artikler om Eksistens
Artikler om Religion
Artikler om Sekularisering



At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Helhedsrealismen
De psykiske grundprocesser
Konsistens-etikken



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  


utils postfix clean
utils postfix normal