Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering DRAMAER E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2009-FILOSOFIEN
 
LEKSIKON
ESSAYS
DRAMAER
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
JERNESALT - binladendoed

ARTIKEL FRA JERNESALT - 3.5.11.


Osama bin Laden dræbt af amerikanerne

Søndag den 1. maj kl. 23.35 amerikansk tid kunne USA's præsident Barrack Obama henvende sig til den amerikanske offentlighed med disse ord:

"Good evening. Tonight, I can report to the American people and to the world that the United States has conducted an operation that killed Osama bin Laden, the leader of al Qaeda, and a terrorist who’s responsible for the murder of thousands of innocent men, women, and children.

It was nearly 10 years ago that a bright September day was darkened by the worst attack on the American people in our history. The images of 9/11 are seared into our national memory -- hijacked planes cutting through a cloudless September sky; the Twin Towers collapsing to the ground; black smoke billowing up from the Pentagon; the wreckage of Flight 93 in Shanksville, Pennsylvania, where the actions of heroic citizens saved even more heartbreak and destruction.

And yet we know that the worst images are those that were unseen to the world. The empty seat at the dinner table. Children who were forced to grow up without their mother or their father. Parents who would never know the feeling of their child’s embrace. Nearly 3,000 citizens taken from us, leaving a gaping hole in our hearts."



Præsidenten gennemgik kort begivenhederne 11. september 2001 og de følgende års intense bestræbelser på at uskadeliggøre Osama bin Laden, og han sagde derefter:

"Yet Osama bin Laden avoided capture and escaped across the Afghan border into Pakistan. Meanwhile, al Qaeda continued to operate from along that border and operate through its affiliates across the world.

And so shortly after taking office, I directed Leon Panetta, the director of the CIA, to make the killing or capture of bin Laden the top priority of our war against al Qaeda, even as we continued our broader efforts to disrupt, dismantle, and defeat his network.

Then, last August, after years of painstaking work by our intelligence community, I was briefed on a possible lead to bin Laden. It was far from certain, and it took many months to run this thread to ground. I met repeatedly with my national security team as we developed more information about the possibility that we had located bin Laden hiding within a compound deep inside of Pakistan. And finally, last week, I determined that we had enough intelligence to take action, and authorized an operation to get Osama bin Laden and bring him to justice."



Osama bin Laden der betegnes som klodens mest jagtede mand blev dræbt i et stort fleretages og velbevogtet hus i Abbottabad kun 50 km nord for Pakistans hovedstad Islambad, og det skete i ildkamp med et lille team af amerikanske sikkerhedsstyrker, bestående af 25 mand der blev firet ned på huset fra 4 helikoptere. Hele den veltilrettelagte operation, der kun varede 40 minutter, blev fulgt live på skærmene i Det Hvide Hus af præsidenten Obama selv og hans nærmeste stab af ministre og sikkerhedsfolk. Og i Pakistan sikrede det udførende team sig dna-prøver og fotos af bin Laden og hele huset inden al-Qaeda-lederens lig blev dumpet i havet for at forhindre at et egentlig gravsted blev valfatssted for hans tilhængere.

Der var naturligvis endeløs jubel hele natten i Washington og New York og mange andre steder, som det blev vist på alle tv-kanaler dagen derpå. Uden for Det Hvide Hus i Washington afsang en stor gruppe mennesker den amerikanske nationalsang og gentog i kor: USA! USA! USA!

Senere på dagen holdt præsidenten en egentlig pressekonference, hvor han betegnede dagen som en god dag for USA. "Verden er blevet et bedre sted at være", sagde han. "Vort land har holdt sit løfte og sørget for, at retfærdigheden er sket fyldest."

Det var åbenlyst en stolt præsident Obama der kunne meddele triumfen, som uden tvivl vil genrejse hele hans oprindelige popularitet og momentum fra 2008 og dermed sikre ham genvalg i 2012. Obama fremstår igen som en mand af den handlekraftige og succesrige karakter amerikanerne helst vil have som deres leder.



Osama bin Laden blev født i 1957 i Ryadh i Saudi-Arabien som 17. søn af en velhavende mand og skal selv have over 20 børn med fire koner. Han stiftede terrororganisationen al-Qaeda i slutningen af 1980'erne i forbindelse med mujahedinernes kamp mod Sovjetmagten i Afghanistan. Størstedelen af netværket bestod af arabiske frivillige, men siden skete rekrutteringen blandt muslimer over det meste af kloden. Siden Golfkrigen i 1990-91 har det overordnede mål for organisationen været at få USA ud af Mellemøsten. Den har stilet efter en ren islamisk styreform i hele regionen.

Osama bin Laden blev personligt udvist af Saudi-Arabien og frataget sit statsborgerskab i begyndelsen af 1990'erne. Han var en for stor belastning for styret der som bekendt har haft et nært samarbejde med USA gennem hele perioden. Osama bin Laden stod bag en lang række terroraktioner mod amerikanske ambassader og et krigsskib, men den skelsættende begivenhed var terrorangrebet mod World Trade Centeret i New York og Pentagon i Washington den 11. september 2001.

Fra den data gik jagten ind på såvel manden som netværket. Og da amerikanerne i mange år gik ud fra at han have søgt tilflugt i hulerne i det nordlige Afghanistan på grænsen ind til Pakistan, var det her de forsøgte at bombe ham ud. Men uden held. Og da bin Laden fra omkring 2005 ikke længere blev betragtet som den reelle leder af al-Qaeda og sjældent lod høre fra sig, dukkede der forlydender op om hans død. Men 1. maj blev han altså dræbt i sin luksusfæstning i Abbottabad - og til alles overraskelse skete det i Pakistan efter mere end et års intenst forarbejde af CIA, der til sidst fik sporet en af hans kurerer til huset.

Udenrigsminister Hillary Clinton har høfligt takket den pakistanske regering for hjælp til militæraktionen i Abbottabad, der jo faktisk er en krænkelse af pakistansk suverænitet, men takken skal ikke tages for mere end den gestus den er. Officielt har Pakistan hele tiden benægtet at bin Laden overhovedet opholdt sig i landet, og reelt har magthaverne og militæret holdt hånden over ham. Pakistan har med andre ord spillet dobbeltspil, og dette har ikke været nogen hemmlighed for vestlige iagttagere. Men amerikanerne har været nødt til at acceptere spillet for ikke at støde den pakistanske regering fra sig. Den fører ganske vist en yderst uheldig politik i forhold til både Afghanistan og Indien; den har ikke styr på islamisterne i landet; den besidder atomvåbnet der risikerer at falde i de forkerte hænder, hvis islamisterne tager over. Og amerikanerne kan ikke stole på den pakistanske efterretningstjeneste. Men de kan trods alt heller ikke undvære kontakterne eller baserne.

Osama bin Ladens død giver imidlertid de pakistanske islamister vind i sejlene. De protesterer så voldsomt over drabet at amerikanerne har måttet lukket ambassaden i Islamabad og konsulaterne andre steder i landet. Situationen er i høj grad usikker.

I Afghanistan derimod jublede præsident Karzai, fordi han længe har været overbevist om at Osama bin Laden befandt sig i Pakistan - og derfra risikofrit kunne inspirere Taliban. "Hvad sagde jeg", var Karzais triumferende melding. Men ellers er reaktioner i Afghanistan blandede. Mange ser ikke gerne Taliban tilbage til magten, men omvendt ønsker man amerikanerne og deres allierede ud af landet hurtigst muligt.

Af reaktioner iøvrigt er det værd at noterere, at mens hele den vestlige verden og FN's generalsekretær fejrer drabet på Osama bin Laden, så har visse arabiske lande som Saudi-Arabien, Bahrein, Kuwait og De forenede Arabiske Emirater undladt at kommentere sagen eller de har gjort det formelt og afdæmpet.

Lederen af Hamasbevægelsen i Gazastriben Ismail Haniya var en af de få der direkte fordømte den amerikanske aktion, og det skete kun få dage efter den forsoning med Vestbreddens moderate præsident Mahmoud Abbas som angiveligt skulle have til formål at bane vej for en palæstinensisk stat. Haniya sagde: "Vi fordømmer ethvert angreb på en hellig kriger eller en muslim eller en arabisk person. Vi beder Gud skænke ham barmhjertighed. Hvis nyhederne er sande, så regner vi det for en fortsættelse af den amerikanske politik, der baseres på undertrykkelse og blodsudgydelse imod arabere og muslimer." - Haniya er uforbederlig, og han ord er ikke gode tegn.



Foreløbigt står det hen i det uvisse hvad reaktionen bliver fra al-Qaedas eget netværk. På kort sig forventes der dog terrroraktioner rundt omkring - især mod amerikanske interesser, personer og institutioner. Men på længere sig regner man med en vis svækkelse. Det er uklart hvem der vil efterfølge Osama bin Laden som leder af netværket. Flere bejler til magten, som det siges, men favorit synes Osama bin Ladens næstkommanderende egypteren Ayman al-Zawahri at være. Han har flere gange udtalt sig offentlig på netværkets vegne og anses for at være hjernen bag flere terroraktioner, især de mange i Pakistan. Og han blev i sin tid in absentia dømt til døden i sit hjemland for terroraktionen mod turister i Luxor i 1997. Men han er til gengæld uden Osama bin Ladens karisma.

Under alle omstændigheder kan det slås fast med absolut sikkerhed, at ligegyldigt hvem der bliver Osama bin Ladens efterfølger og uanset hvor svækket netværket som sådan bliver på længere sigt, så vil den islamistiske terrorisme langt fra være et overstået fænomen i international politik. Den vil bestå i kraft af de mange islamistiske ekstremister der findes rundt omkring i verden og som hader alt der har med demokrati, sekularisering og vestlig kultur og livsstil at gøre.

De lokale terrorister og terroristgrupper vil leve og danne sig sålænge der er frustrerede og hadefulde muslimske ekstremister tilbage. Og had og frustration kan udvikle sig overalt i verden hvor muslimer føler sig undertrykte eller diskriminerede samt afmægtige. Desværre fører følelsen af undertrykkelse ofte netop til den afmagt der gør folk til bitre ofre i stedet for håbefulde forkæmpere for konstruktive reformer.



Osama bin Ladens død kan i denne sammenhæng ses som et i sig selv uhyre vigtigt signal netop nu hvor store dele af den arabiske verden er i opbrud på grund af folkelige oprørsbevægelser der ikke længere lade sig kue. Det er fuldstændigt misvisende at kalde ham en 'kransekagefigur' i al-Qaedas terrornetværk. Han er et ikon - og det betyder at han i kraft af sin ubestridelige karisma er blevet en ægte arketypisk forestilling der giver psykisk energi til det utal af islamister verden over der har været hans tilhængere og tilbedere. En sådan stærk arketypisk forestilling dør ikke fordi dens legemlige manifestation dræbes på den ene eller anden måde og efterfølgende dumpes i havet. Hvis nogen tror dette, har de ikke forstået hvad arketypiske forestillinger er. Men Osama bin Ladens fysiske død den 1.5.2011. betyder den definitive afslutning på mandens reelle jordiske liv og virke netop på et tidspunkt hvor store dele af den arabiske ungdom vender sig mod andre løsninger end hadet og volden og begynder at håbe på en fremtid med fred, sociale reformer og økonomiske fremskridt.

Derfor bliver det afgørende for de næste års udvikling i Mellemøsten at der på politisk plan sker en omvæltning der får prioriteret fredelige løsninger, reformer og fremskridt over vold, terror, had og destruktivitet. Det er i denne forbindelse uhyre vigtigt at islamisterne ikke kommer til magten rundt omkring hvor der er uro, og dette er det kun muligt at forebygge ved reformer der kan mærkes af menigmand. Udviklingen ser ud til at gå den rigtige vej i Afghanistan og Irak samt Egypten, men andre steder er situationen meget usikker. Det gælder ikke blot i Libyen og Syrien, men også i det splittede Pakistan. For slet ikke at tale om det persiske Iran.

Krigen i Afghanistan og Irak har ikke været forgæves, men har tværtimod været med til at vende udviklingen. Men amerikanerne og de øvrige vestmagter kan ikke løse de muslimske landes sociale problemer med våben. Disse løses med politiske og økonomiske reformer. Og de skal efter alt at dømme løses inden for relativt kort tid (nogle få år), hvis ikke islamisterne skal få held til at sætte udviklingen i stå og føre landene tilbage til primitiv religiøs undertrykkelse. Men fjernelsen af den fysiske Osama bin Laden er vigtigt signal der kommer til rette tid netop i tiåret for 11. september 2001 og i året 2011 hvor de arabiske befolkninger gør oprør mod deres undertrykkere..

Jan Jernewicz



Henvisninger:

Links til:

White House, USA
State Department, USA
CNN
Al Jazeera - english



Relevante artikler på Jernesalt:

Det store terroranslag mod Indien  (2.12.08.)
Danmark er blevet en central fjende for islamistiske terrorister  (3.6.08.)
Hvorfor terrorisme?  om de sociale, politiske, religiøse og psykologiske grunde (20.2.07.)
Terrortruslen i Danmark og 11. september   (11.09.06.)
Hadets tiltrækning og livsløgn    (31.7.07.)

Front mod islamismen  (4.3.06.)
Terrorstatus august 2005  (8.8.05.)

Terroren og dens mangel på fornuft breder sig  (25.7.05.)
London ramt af det islamistiske had  (8.7.05.)
Terrortid   om nyeste terrorudvikling i Rusland og Irak. (4.9.04.)
Terroristhumor?
11. september  om terrorismen på et-års dagen for terrorangrebet på USA.
Terrorangrebet der sætter skel - 11.9.01.



Status over året 2010  (31.12.10.)
Status over året 2009  (31.12.09.)
Status over året 2008 - et år der endte i dyb krise  (30.12.08.)
Irakkrigens begrundelse - en strid om kejserens skæg  (6.10.08.)
Fred og fare - ifølge Sven Burmester  (19.7.07.)
Mellemøstlig destruktivitet  (18.6.07.)
Det altødelæggende palæstinensiske had  (25.5.07.)
Nye Mellemøst-strategier  (02.5.07.)
Fred på jorden og krig i menneskene  (24.12.06.)
Bush's vision om Mellemøsten  (10.11.03.)
Terrorismens sande ansigt  (30.10.03.)



Artikler om Terrorismen
Artikler om Mellemøøsten
Artikler om USA



Øvrige henvisninger til Jernesalts egne artikler:

Oversigter over artikler om Samfund  (se iøvrigt linkene i venstre ramme)
Oversigter over artikler om Eksistens  (se iøvrigt linkene i venstre ramme)
Oversigter over artikler om Sekularisering  (se iøvrigt linkene i venstre ramme)



Redaktion
Essays
Emneindex
Personindex

Programerklæring af 2.6.02.
Jens Vrængmoses rubrik
Per Seendemands rubrik (fra 2005)



At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet

Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Etik og eksistens

Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)
Religion som emergent fænomen i biologien  (28.12.09.)



Jernesalts 2009-filosofi
Forord  -   Begreber og aksiomer  -   Krisen ved årsskiftet 2008/09  -   Verdensbilledet 2009
Livet  -   Mennesket  -   Sjælen  -   Sproget  -   Samfundet  -   Overordnede politiske parametre
Udfordringen  -   Helhedsrealismens advarsler  -   Helhedsrealismens anbefalinger  -   Efterskrift



Værdimanifest (fra 2003))
Værdimanifest i forkortet udgave
Sagregister til værdimanifest



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  


utils postfix clean
utils postfix normal