Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering DRAMAER E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2009-FILOSOFIEN
 
LEKSIKON
ESSAYS
DRAMAER
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
JERNESALT - usavalg08f

ARTIKEL FRA JERNESALT - 5.11.08.


Barrack Obamas valgsejr betyder forandring i USA og hele verden

Så er det afgjort. Den 47-årige farvede demokrat Barrack Obama vandt det amerikanske præsidentvalg meget stort over den 72-årige republikaner John McCain.

Obama fik ikke en egentlig jordsskredssejr, men en sikker sejr på 52,3 % af stemmerne mod McCains 46,4 % eller ca. 62 mio stemmer mod 55 mio. Da Obama vandt nogle af de afgørende svingstater er fordelingen af valgmandsstemmer på nuværende tidspunkt, hvor der endnu mangler resultat fra tre, opgjort til 349 i Obamas favør mod kun 163 til McCain - eller mere end dobbelt så mange. Men her spiller det ind at det amerikanske valgsystem i langt de fleste stater sikrer den vindende kandidat alle valgmandsstemmer uanset hvor lille procentoverskuddet er. Det har som bekendt før givet usikkerhed om det endelige resultat. Det sås både i 2000 og 2004 da der var tæt løb mellem kandidaterne - og det kan give sejr til en kandidat der ikke har flertal af vælgere.

Obamas sejr er dog ikke blot en stor personlig og partimæssig sejr, den er historisk, fordi det er første gang i USAs historie at en farvet amerikaner vælges til præsident. Valget er derfor opfyldelsen af mange sorte og farvede amerikaneres gamle drøm om et definitivt farvel til racediskrimination på højeste plan. Det var til det sidste usikkert om Obamas hudfarve ville spærre for en valgsejr, og det førte til at valganalytikere ikke turde stole på de mange meningsmålingerne der spåede stor sejr til Obama. Men usikkerheden blev gjort til skamme. Obama har ført en blændende dygtig valgkamp og skabt ikke alene store forventninger om en ønsket forandring, men også tillid til sine lederevner - også blandt mange hvide.

Et andet usikkerhedsmoment har været Obamas mobilisering af nye og første og fremmest unge vælgere. Han har stor personlig udstråling og har formået i ganske enestående grad at appellere til de unge, så mange af dem har ladet sig registrere som vælgere på forhånd, således som valgsystemet kræver. Det forblev imidlertid usikkert om de alle faktisk ville gå hen at stemme på valgdagen. Men det har de altså gjort i stort tal. Fordelingen af stemmerne efter alder, race og køn ses af følgende skema:


Obama McCain
Alder18-29 år    69    29
30-44 år    54    46
45-64 år    52    47
over 65 år    44    53
RaceAfroer    95    4
Latinoer    60    30
Hvide    43    45
KønKvinder    56    43
Mænd    49    48



Valgdeltagelsen blev ganske pæn, dvs lidt over både 2004 og 1992. Men karakteristisk var at finanskrisen satte sit præg på deltagelsen, idet økonomien af 65 % af vælgerne blev anset som valgets vigtigste tema, mens kun 10 % regnede Irak-krigen og kun 9 % terrorismen for vigtigst



John McCain erkendte sit nederlag kl. ca. 5.20 dansk tid efter at tv-stationen CNN havde turdet udråbe Obama til vinder. Kl. 4.46 stod det ifølge en prognose klart at Obama ville vinde den vigtige svingstat Virginia. Prognosen holdt stik, og kl. 5.30 var det også afgjort at svingstaterne Pennsylvania, Ohio og Florida ville gå til Obama. McCain ønskede Obama tillykke med sejren og opfordrede sine vælgere til at slutte op om den nye præsident. Obama på sin side holdt en tyve minutter lang sejrstale for titusinder af sine tilhængere i Grant park i Chigaco - og her understregede han at han ønskede at samle hele USA. Partifarverne blå (for demokraterne) og rød (for republikanerne) skulle ikke overskygge, at "vi er De Forenede Stater", lød det. Forandring har længe være undervejs fastslog han, men "i aften og på grund af hvad I gjorde på denne dag, ved dette valg i dette afgørende øjeblik, så er forandringen kommet til USA".

Udover at takke sin modkandidat, sin egen stab, sin vicepræsident og sin familie understregede han også at "Vi har bevist, at den sande styrke i vores nation ikke kommer fra graden af vores rigdom, men fra vores idealers magt - muligheder, demokrati, frihed og håb." Obama er fuldstændigt på det rene med de store udfordringer han står over for. USA er i gang med to krige i hhv. Afghanistan og Irak. Landet har problemer med både Iran og Palæstina. Hele planeten lider af klimaproblemer. Og finanskrisen bliver uhyre svær at tackle. Problemerne er så store, understregede han, at de ikke kan løses på et år eller en hel valgperiode. Den kræver et langt sejt træk.



Som sagt vandt Obama flere af de afgørende svingstater. Det var Ohios 20 valgmandsstemmer med 51 % mod McCains 47 %, Floridas 27 med 51 % mod 49 %, Pennsylvanias 21 med 55 % mod 44 %, Virginas 13 med 52 % mod 47 % og Indiana 11 med 50 % mod 49 %. Derimod vandt McCain Georgias 15 og North Dakatos 3 valgmandstemmer. - Valgmandskollegiet træder først sammen den 15. december, og den nye præsident indsættes først i sit embede den 20. januar, altså mere end to måneder efter valget. Men Obama har allerede bebudet at han vil sætte sin stab i gang med at forberede embedsovertagelsen. Navnene på dette 'transition-team' vil blive offentliggjort allerede i dag onsdag.

Demokraterne befæstede deres flertal i Kongressen. I Repræsentanternes hus, hvor alle medlemmer var på valg, blev resultatet 252 demokrater mod 173 republikanere, og for Senatets vedkommende, hvor kun en trediedel af de 101 medlemmer var på valg, erobrede demokraterne flere sæder fra republikanerne, således at resultatet på et tidspunkt hvor der endnu mangler afgørelse i fire stater er 56 demokratiske senatorer mod 40 republikanske. Altså et solidt flertal, men dog ikke den majoritet på 61 der skal til for at forhindre oppositionens såkaldte 'filibuster'-modstand (hvor enkelte senatorer ved at tale i det uendelige kan forhindre vedtagelse af et lovsforslag).



McCains nederlag var ubestrideligt, og han påtog sig da også personligt skylden for den - uden dog at specificere den nærmere. Men udslaggivende kan valget af Alaska-guvernøren Sarah Palin som vicepræsidentkandidat have været. For nok gav hun umiddelbart som en smuk og midaldrende kvinde McCains valgkamp en tiltrængt ny energi - et 'momentum' som det kaldes - men hurtigt afsløredes det at hendes viden om politik på væsentlige punkter var begrænset, så det rejste en bred tvivl om hendes evner som præsident. Og dette spiller naturligvis ind, da en vicepræsident kan risikere at komme til at sidde på præsidentposten, hvis præsidenten skulle miste livet - og det er naturligvis en risiko man ganske særligt må regne med, når præsidentkandidaten er over 70.

McCains høje alder har givetvis haft betydning, hvad der ses umiddelbart af stemmetallene for de forskellige aldersgrupper. Præsidentembedet i USA er et uhyre krævende job, og selv om McCain har klaret den ligeledes krævende valgkamp med imponerende bravour, og selv om han på grund af sine mange år i politik vitterligt har særdeles stor politisk erfaring, så trækker alderen fra, fordi et stigende antal amerikanerne har set hen til forandring. Det gør det i denne sammenhæng ikke bedre at McCain ikke er stærk i økonomisk politik, men tværtimod viste betydelig usikkerhed om økonomi i de første dage af den pludselige finanskrise. Han rejste oven i købet til Washington med det formål at give regeringen råd om hvordan krisen skulle løses. Men det skulle han ikke have gjort. Finansfolk og oppositionspolitikere bad ham holde sig væk.

Det har heller ikke gjort det bedre for ham at han som republikaner af de fleste identificeres med Bush-regeringen, skønt han under denne flere gange har vist selvstændighed. Men han regnes i langt højere grad end Obama som en del af Washingtons 'Establishment'. Valget af Palin som vicepræsidentkandidat betød også en højredrejning, der gav ham medvind blandt kristne fundamentalister, men til gengæld forringede hans muligheder for at trække de afgørende midtervælgere til sig.

Og endelig kan McCains status som Vietnam-veteran, udenrigspolitisk høg og tilhænger af Irakkrigen uden tvivl have spillet ind. For al ære og respekt for hans militære indsats - den tæller nu engang stærkt i mange amerikaneres øjne. Men er en 72-årig Vietnam-veteran virkelig en præsident USA har brug for i 2008? - I hvert fald foretrækker de fleste mennesker i Europa generelt en demokratisk præsident. Det er kun ærkeliberalister der har håbet på en republikaner som McCain.

Under alle omstændigheder er republikanernes nederlag dog ikke blot et nederlag for deres præsidentkandidat. Tværtimod viser Senatsvalget at partiet i allerhøjeste grad er på tilbagetog og må betegnes som værende ført ind i en regulær krise det kan tage år at komme ud af igen.



Barrack Obamas sejr kan ikke siges at være overraskende. Det blev tidligt sagt om ham at han var den eneste demokratiske kandidat der ville være i stand til at slå McCain, og han vandt da også over den mere erfarne, men også Washington-prægede Hillary Clinton efter hård og slidsom nomineringskamp. Hans karisma og talegaver er meget store - og så har han med sine 47 år lige den alder som er passende for en mand der skal overtage de kæmpemæssige udfordringer USA står over for.

Selve hans 'valgmaskine' kørte særdeles effektivt. Hans strategi var klog, han udnyttede modsat McCain internettet fuldt ud, og han skaffede utroligt mange penge, bl.a. ved at appellere til mange mindre bidragydere. Han rejste selvsagt håbet for afroamerikanerne, men valgtallene viste også at han fik dobbelt så mange stemmer fra latinoerne end McCain. Hans faste slagord var 'change' - og han formåede faktisk at appellere til alle der håbede på forandring i USA - ikke blot blandt amerikanere selv, men også ude omkring i verden. Forventningerne til ham er derfor også meget høje.



Hvad kommer Obamas sejr da til at betyde for USA og for den øvrige verden?

Udfordringer er meget store. Obama har arvet både Irakkrigen og krigen i Afghanistan - og ingen af stederne går det tilfredsstillende. Irans atomtrussel er alvorlig og det samme gælder konflikten mellem israelerne og palæstinenserne. Obama får rigeligt at gøre med at skaffe sig indflydelse på den kommende israelske regerings politik, og han skal slås med palæstinensernes fortsatte, indgroede mistillid til alt hvad der er amerikansk - for slet ikke at nævne deres tvangstanker om et jødisk komplot bag USA's Mellemøstpolitik. På den bredere internationale bane skal Obama tage stilling til såvel USA's handelspolitik som hele det problemkompleks der knytter sig til næste års store klimapolitiske konference.

Sidst, men ikke mindst er den amerikanske finanskrise og den tilhørende recession en meget stor udfordring, fordi den gør statsindgreb af den ene eller anden art nødvendig, men gør det svært samtidigt at løse problemer som den stigende legale og illegale immigration og behovet for almen sygeforsikring. Obama har lovet skattelettelser, men de gør ikke finansiering af større statsudgifter nemmere. Han kan falde for fristelsen til protektionisme i handelspolitikken for at beskytte amerikanske virksomheder, men så kommer han i modsætning til udlandet.

Forventningerne til Obama er imidlertid store. Vælgernes håb om forandring er vokset med Obamas egne forsikringer om at han står for forandring. Men realiteterne er at USA's engagementer i udlandet, den store statsgæld, finanskrisen og den realøkonomiske krise i konkret form som virksomhedslukninger, fyringer og stigende arbejdsløshed begrænser præsidentens muligheder for på kort sigt at skabe større ændringer. Han har ganske vist nu fire år til at vise hvad han dur til. Men han er nødt til at vise handlekraft fra starten af sin embedsperiode.



Udlandet hilser Obama velkommen. Herhjemme har statsminister Anders Fogh Rasmussen straks meldt ud at han forventer et fortsat godt samarbejde med USA, ja, at Europa og USA vil komme nærmere hinanden. Klimaminister Connie Hedegaard regner med at Obama engagerer sig aktivt i næste års klimakonference. Men en USA-ekspert som Carl Pedersen advarer mod alt for store forventninger. USA er fortsat en supermagt med meget bundne opgaver. "Man har en stor tillid til, at Obama kan løse de geopolitiske problemer. Men jeg tror, der vil komme skuffelser, når han kommer med konkrete politiske tiltag, der ikke vil behage Europa," siger Carl Pedersen, idet han specifikt nævner sådanne forhold som at Obama går ind for dødsstraf og retten til at have våben. Og så er han altså ikke europæer, lyder det videre fra Carl Pedersen: "Han er først og fremmest en amerikansk politiker og skal gøre sig dér. Han må tage nogle hensyn til segmenter i den amerikanske vælgerbefolkning, der kan føre til skuffelser i Europa". - Jf. iøvrigt artiklen Det andet USA - eller Et andet USA?.

Men tre ting står fast. For det første er Barrack Obama en mand der bringer selve tanken og håbet om forandring og fornyelse med sig ind i Det Hvide Hus. For andet er USA fortsat en supermagt der vil gøre sig stærkt gældende i international sammenhæng. Og endelig betyder de seneste års terrorisme og finanskrise at verden allerede ser anderledes ud end den gjorde for ti år siden og at den vil ændre sig endnu mere radikalt de næste tyve-tredive år end nogensinde før. Det er et tidehverv vi er kommet ind i Det skal derfor blive meget spændende at se hvilken vision Obama har, hvilke konkrete planer han kommer med og hvordan han sammensætter sin regering og sit hold af rådgivere.

Jan Jernewicz



Henvisninger:

Links:

CNN
BBC
Washington Post
New York Times
MSNBC
Times
Barrack Obama



Relevante artikler på Jernesalt:

Den økonomiske krise nu for alvor en omvæltende realitet  (29.10.08.)
Finanskrisen afslører økonomiens fundamentale irrationalitet  (8.10.08.)
Det andet USA - eller Et andet USA?  (3.10.08.)
Bliver finanskrisen Det Store Tidehverv?  (30.9.08.)
Finanskrisen stikker dybt  (28.9.08.)

Obama på den internationale scene  (31.7.08.)
Endelig veg Hillary Clinton pladsen for Barack Obama  (8.6.08.)
Demokraterne strides videre efter Hillary Clintons delsejre  (5.3.08.)
USA' Super Tirsdag 2008  (7.2.08.)
Overraskelse i New Hampshire  (9.1.08.)

Bush og republikanerne tabte  (9.11.06.)
Irakkrigens problematik - op til midtvejsvalget  (25.10.06.)
Republikanerne og moralen - op til midtvejsvalget  (20.10.06.)

Fire år mere med Bush  (4.11.04.)



Artikler om USA
Artikler om Samfund
Artikler om Eksistens
Artikler om Religion
Artikler om Sekularisering



At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Helhedsrealismen
De psykiske grundprocesser
Konsistens-etikken



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  


utils postfix clean
utils postfix normal