Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering DRAMAER E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2009-FILOSOFIEN
 
LEKSIKON
ESSAYS
DRAMAER
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
JERNESALT - usamidtvv06

ARTIKEL FRA JERNESALT - 20.10.06.


Republikanerne og moralen - op til midtvejsvalget

Det er nu altid sjovt når moralister bliver taget i såkaldt umoral, hvilket vil sige i adfærd der er i strid med deres egne snævre moralske normer. Det er hvad der er overgået republikanerne i USA.

Det er da også morsomt med ministre der indtræder i en borgerlig regering i et land som Sverige, men viser sig i årevis at have set stort på en simpel borgerdyd som at betale tv-licens. Men i det svenske tilfælde er der ikke tale om moralister der handler i strid med egne normer, tværtimod har i hvert fald den ene af de allerede fratrådte ministre gjort det fuldt bevidst og af ligefrem ideologiske grunde! Der er derimod tale om en torskedum inkonsistens hvad angår selvfølgelige borgerlige normer.

Men i USA er det blevet afsløret af tv-stationen ABC News at et medlem af repræsentanternes hus, den 52-årige Mark Foley, der tilmed har været formand for en komite der skulle bekæmpe sexovergreb mod børn og unge, har sendt e-mail med seksuelt indhold til bl.a. en dreng på 16 år, ansat som bud i kongressen, og denne afsløring er højst uheldig for republikanerne lige før midtvejsvalget i november, fordi netop de høster mange stemmer fra moralisterne i landet, herunder ikke mindst de mange religiøst konservative mennesker af flere forskellige afskygninger, som har det tilfælles at de sætter kristendommen lig med moralsk snæversyn og under ingen omstændigheder kan acceptere sexchat af Foley's art.



Det gør ikke sagen bedre for republikanerne at flere republikanske kongresmedlemmer har haft kendskab til Foley's e-mails i mere end et år, men altså valgt at dække over sagen. Foley's demokratiske udfordrer i valgdistriktet i det sydlige Florida har derfor ikke været sen til at fastslå at det åbenbart har været vigtigere for republikanerne at holde på mandatet end at passe på børnene.

ABC News har fået fat på ikke mindre end 52 chat-korrespondancer mellem Foley og drenge, og i hvert fald én tyder på at Foley har haft fysisk kontakt med en af chat-vennerne. Han har ellers bestridt at han skulle være pædofil, men har erkendt at han er homoseksuel og alkoholiker samt at han selv skulle være blevet misbrugt som dreng af en katolsk præst. Denne præst er stået frem og har indrømmet at have været sammen med den 12-13 årige Foley i sauna, og at de masserede hinanden. "Det var der intet unormalt ved. Det gjorde alle dengang." Og det tror man gerne - efter alt hvad man har hørt om amerikansk homoseksualitet, pædofili og katolicisme. Selv den katolske kirke har i årtier systematisk dækket over deres præsters udbredte misbrug af kordrenge. Og den moralske opruster over alle, Frank Buchmann, havde i sin storhedstid i 50'erne intet besvær med at få amerikanske mænd på brødebetyngelses vej, hvor de blev medgørlige for hans oprustning. Hans standard-anklage et passende stykke inde i enhver personlig samtale lød ganske enkelt: Du er homoseksuel! - Og den gav pote.

Nu er der som bekendt intet ondt ved sex eller ved homoseksualitet mellem ligeværdige voksne parter. Og man skal heller ikke være totalt afvisende over for den påstand, at USA er nået så vidt i kreativit som de er, fordi de har givet rum for mangfoldigheden. Richard Florida afviser enhver påstand om at de kreative klasser skulle trives i visse miljøer direkte på grund af homoseksualiteten, men peger på at en almindelig tolerance over for homoseksualiteten er et af flere tegn på at et miljø har en frihed der tiltrækker den kreative klasse.

Men for USA's vedkommende gælder generelt at det er påfaldende hvor delt landet er mellem en befolkningshalvdel hvor den moralske frihed og tolerance er stor og den anden hvor det moralske snæversyn trives. Den førstnævnte del lever fortrinsvis i de store byer på østkysten og vestkysten, mens moralisterne overvejende hører til på landet og de mindre byer i midten af riget. Der er reelt tale om en kløft imellem dem, som let kan indtegnes på kortet over valgområdernes politiske præferencer. Demokraterne har sat sig på de tolerante områder, republikanerne på de moralistiske. Kun nogle få er på vippen og kan skifte side ved præsident- og kongresvalg - alt efter kandidaternes overtalelsesevner og karisma.



Meget tyder på at republikanernes stærke position i Kongressen nu vil blive svækket så meget, at de risikerer at miste flertallet i begge kamre. Det er sandsynligt at det skifter i Senatet, hvor republikanerne råder over 55 af de 100 mandater, men det er også sandsynligt at republikanerne mister deres ellers solide greb om Repræsentanternes hus, hvor de har haft flertallet i 30 år. De har for øjeblikket 231 af husets 435 pladser. Og de var under Bill Clinton så sikre på sig selv, at de mod al parlamentarisk sædvane nægtede at godkende et af hans statsbudgetter.

Mister republikanerne flertallet i begge kamre, vil det naturligvis svække præsident Bush ganske betydeligt i de resterende to år han har tilbage i embedet. Men man kommer ikke uden om at republikanerne ligger som de selv har redt. De har ikke kunnet leve op til de moralske normer de selv har kæmpet for og er blevet valgt på. De har tværtimod afsløret selve faren i at komme til magten og holde sig ved magten gennem snævre moralske normer.

Men vigtigere er det alligevel at slå fast, at det under alle omstændigheder er usundt for et ægte demokrati at det ene af to politiske partier (eller konstellationer) sidder på magten for længe. Det er en kendsgerning at al magt korrumperer, som allerede historikeren lord Acton sagde. Det ligger næsten i sagens natur, at magtbesiddelse må tendere til magtmisbrug, fordi den frister til indflydelse langt ud over rationalitetens muligheder. Eksemplerne er så mange, at det egentligt er overflødigt at nævne dem. Men i nyere historie kan peges på Helmuth Kohls tilfælde i Tyskland. På franske og italienske sager. Eller på det svenske system med en socialdemokratisk dominans der har varet næsten ubrudt siden 2. verdenskrig, og som viser sig svær at bryde for de borgerlige.

I USA er der også dukket beskyldninger for korruption mod republikanerne op samtidigt med de moralistiske anklager i Foley's tilfælde. Så det vil altså i grunden være et demokratisk sundhedstegn om de amerikanske vælgere skifter flertallet i begge kamre ud til november. I forvejen er præsident Bush svækket på Irakkrigen og dens uheldige forløb det sidste års tid. Der er to år til næste præsidentvalg, intet er afgjort allerede nu, da det i høj grad afhænger af hvem der vil kandidere. Bush kan ikke genopstille - og ville i givet fald ikke havde en jordisk chance for at vinde. Men den republikanske kandidat får under alle omstændigheder mange odds imod sig.



Hele sagen om republikanernes blakkede moral trækker voldsomt ned i deres omdømme, fordi de i langt højere grad end demokraterne fremstår som moralens vogtere. Alt tyder derfor på at den bliver afgørende for midtvejsvalget. Men alligevel er den objektivt set for intet at regne mod hvad fejlkalkulationerne i Irak-krigen vil koste republikanerne.

Det er på det sidste slået stort op, at præsident Bush i et tv-interview for første gang accepterede en interviewers forsøg på at sammenligne Irak-krigen med Vietnamkrigen. Og det er da også bemærkelsesværdigt. Men man skal ikke tage det for mere end denne snævre accept af et spørgsmål, for Bush gennemførte ikke en sammenligning led for led. Men havde han gjort dette, ville forskellene også være tydelige. Det er hverken samme ideologi USA står over for eller samme antal faldne amerikanske soldater. Men grundproblemet er blevet det samme, nemlig at den militære tilstedeværelse og omkostning er blevet så langsigtet og omfattende, at den ikke har flertallet af den amerikanske befolkning bag sig. USA kan ikke trække sig ud af Irak uden at svigte de demokratisk sindede irakere totalt. De vil heller ikke gøre det. Og demokraterne på deres side vover sig heller ikke ud med løfter i den retning. De var selv med til at starte krigen.

Men fejltagelserne kan man ikke længere løbe fra. De bliver tværtimod ved, for nu indrømmer man også at den sidste store offensiv mod oprørerne i Bagdad ikke har givet det ønskede resultat. Igen har man undervurderet fjendens styrke, vilje og strategi. Denne erkendelse betyder formentlig indledningen til en nyformulering af den amerikanske strategi for kampen mod terrorismen og kampen for demokratiet i Mellemøsten. Og det skal bestemt ikke hilses med bekymring, eftersom udviklingen i Mellemøsten efter krigen mellem Hizbollah i Libanon og Israel her i sommeren også har ændret situationen. Men alt dette kræver en særlig artikel - se Irakkrigens problematik - op til midtvejsvalget  (25.10.06.).

Her skal blot slås fast, at moralen af den igangværende moralistiske affære i USA er, at moralsk snæversyn er en lige så dårlig baggrund for en supermagts politiske omdømme og styrke som økonomisk og kulturelt snæversyn.

Jan Jernewicz



Henvisninger:

Bush og republikanerne tabte  (9.11.06.)
- Rumsfeld går, amerikanerne bliver i Irak - og USA står med et problem af dimensioner

Irakkrigens problematik - op til midtvejsvalget  (25.10.06.)
Har tre års Irak-indsats virkelig været nødvendig?  (20.3.06.)
Den kreative klasse ifølge Richard Florida   (9.3.06)
Irak, Iran, Israel - og USA  (23.12.05.)
Orkan over USA  (5.9.05.)
Bush, Irak - hadet og historiens dimension   (5.7.05.)
Overgreb i Fallujah?  (19.11.04.)
Rice efterfølger Powell  (18.11.04.)

Hvorfor Moore ikke tager sit eget liv  (8.11.04.)
Fire år mere med Bush  (4.11.04.)
Spænding om præsidentvalget i USA  (30.10.04.)
Antiamerikanisme i Europa?  (28.9.04.)
Valgtid i USA  (8.9.04.)

Har USA tabt spillet om Irak og Mellemøsten?  (27.5.04.)
De grimme amerikanere  (3.5.04.)
Irakkrigen en fejltagelse?  (6.2.04.)
Bush's vision om Mellemøsten  (10.11.03.)
Bush, FN og Europa  (27.9.03.)

Midtvejsvalget i USA (2002)  (5.11.02.)
Bush-doktrinen 2002  (22.9.02.)
USA's uafhængighed



Israel og Verdenssamfundet i moralsk dilemma  (2.8.06.)
Køn, identitet, partnervalg og humor  (7.5.06.)
Hvor kommer det onde fra?  (23.3.05.)

Konsistens-etikkens Ti Bud
Kieslowski's 'Dekalog'
Etik og eksistens
Kan moral begrundes?

moralske afmagtspostulater
moralske problemer i samfundet



Artikler om USA
Artikler om Mellemøsten
Artikler om Samfund
Artikler om Etik
Artikler om Eksistens



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  


utils postfix clean
utils postfix normal