Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering DRAMAER E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2009-FILOSOFIEN
 
LEKSIKON
ESSAYS
DRAMAER
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
JERNESALT - wagner2

ARTIKEL FRA JERNESALT - 22.5.13. (Ugebrev)

Richard Wagners grandiose værk om guders undergang og menneskers lidenskab

Når man som Wagner-fan benytter komponistens 200 års jubilæum til et gensyn med hans hovedværker i fremragende dvd-optagelser på fladskærmen hjemme i sin opholdsstue, så får man ikke alene storslået musikdramatik ind i sanseapparatet, men også direkte føling med de allerdybeste arketypiske forestillinger, og det på en måde der tilfulde bekræfter den solide eksistens af det kollektivt ubevidste og dets enorme skabende kræfter og samtidigt viser at mennesket aldrig - hverken som skaber eller deltager - gennem denne koncentrerede hengivelse eller ekstase slipper fri af den skyld og ansvarlighed der kommer af den menneskelige bevidstheds emergente opdukken i den biologiske udvikling.

Som det vil fremgå af mit tidligere essay om Wagner så var den geniale og banebrydende komponists liv og værk præget af stor splittelse og inkonsistens, fordi han aldrig nåede frem til en afklaring af den fundamentale modsætning mellem ånd og magtstræb som ligger indbygget i menneskelivet takket være bevidsthedens opdukken, og som ethvert menneske og enhver generation er nødt til at forholde sig til, fordi det uundgåeligt i puberteten mister uskylden, opdager kønslivets tiltrækning og nødvendigheden af løsrivelsen fra ophavets formynderi. Den er den historiske der fortælles i myten om syndefaldet, men mange tror denne blot er en naiv eller fantasifuld fortælling om noget primitive mennesker for flere tusind år siden forestillede sig som forklaring på at vi alle tvinges ud i arbejde for føden, videreføring af slægten og erkendelsen af dødens faktum i stedet for at leve trygt videre i uvidenhed om tilværelsens indretning, med vished om at vore forældre sørger for os. Men myten er ikke bare en billedlig forestilling om begyndelse på kulturen og kulturlivet, den handler om enhver begyndelse af kultur, forstået som noget der adskiller sig fra naturen ved at indføre erkendelse og ansvarlighed. Skabelsen er med andre ord altid nutid, og den handler om såvel de enkelte individer, de enkelte slægter, de enkelte generationer og de enkelte stammer eller folk.

Tabet af barndommens uskyld er følgelig noget ethvert menneske og enhver generation må forholde sig til - og hvis man ikke gør det bevidst ved at påtage sig ansvaret for sin eksistens, så gør man det ubevidst i form af flugt fra ansvaret og drømmen om den evige uskyld, det tabte paradis eller det fuldkomne samfund.



Richard Wagner, der blev født i 1813 og voksede op midt i romantikkens opgør med rationalismens snævre pligtetik, nyttemoral og borgerdyder samt dens revolutionære moddrømme om nye samfundsordninger, blev trukket ind i væbnede oprør i 1849, ja via en nihilistisk indstillet russisk ven faktisk ind i noget myndighederne i Dresden kun kunne tage for revolutionær aktivitet. Han måtte flygte til Schweiz - og fik først delvis amnesti i 1864. I mellemtiden fandt han heldigvis i den purunge kong Ludvig 2. af Bayern en stor beundrer der både blev hans beskytter og generøse mæcen. Det endte med at han slog sig ned i Bayreuth og her fik opført sine værker på byens gamle barokteater, men også bygget såvel en stor privatvilla med det sigende navn 'Wahnfried' (Fred for vrangforestillinger!) og sit kæmpemæssige 'Festspielhaus', tænkt som "Bühnenweihfestspiel", et festspil til selve teatrets helliggørelse.

Her fik det store Gesamtkunstwerk 'Der Niebelungenring' bestående af fire helaftensoperaer med en samlet spilletid på 16 timer sin uropførelse i 1876 og operaen 'Parsifal' i 1882. Nibelungenringen bygger på et gammelt middelhøjtysk epos om den strålende, men fader- og moderløse helt Siegfried der frygtløst dræber en drage der vogter over det guld (magtens symbol) som er blevet stjålet fra Rhindøtrene gennem en forbandelse af selve kærligheden, og som guden Wotan (Odin) selv stjæler sig til for at kunne betale opbygningen af sit herlige Walhal. Siegfried møder for første gang en kvinde i skikkelse af valkyrien Brynhilde som har forbrudt sig mod Wotan ved at redde Siegfrieds mor som var svanger med Siegfried, og for første gang oplever han frygt. Efter forskellige intriger, der går på jagten efter den ring Siegfried er kommet i besiddelse af, bliver Siegfried dræbt på grund af mened han narres til at sværge, og Brynhilde vælger at give ringen tilbage til rhindøtrene og ofre sit eget liv - for at guderne med Wotan i spidsen skal blive i stand til skabe en ny og bedre verden - uden magtkamp om guldet.

Men det hører med til hele denne lange og komplicerede historie at Wagner gik i stå midt i arbejdet med Siegfried-operaen (der er nummer tre i rækken). Og han genoptog først arbejdet tolv år senere! I disse år oplevede komponisten, der var gift med Franz Liszts yderst borgerlige og ikke-erotiske datter Cosima, et intenst kærlighedsforhold til en gift kvinde, Mathilde Wesendonk, som inspirerede ham til det store kærlighedsdrama 'Tristan og Isolde'. Han oplevede en erotisk rus som ændrede alt for ham. Han måtte opgive forholdet til Mathilde og leve videre med Cosima. Men han fik udover 'Tristan og Isolde' også færdiggjort 'Ringen' og skabt den nævnte 'Parsifal', der netop handler om det erotiske menneskes fald i synden og dets frelse gennem et rent menneske, og det vil sige et menneske der har holdt sig fri af de erotiske fristelser, altså en helgen-type eller Kristus-type. Og de afgørende begivenheder i operaen finder da også sted på viet sted, hvor riddere dyrker den hellige gral, skålen der efter sagnet opsamlede det blod der flød fra den korsfæstede Kristus da han blev stukket i siden med magtens spyd-redskab. - Det var denne temmelig personlige overtagelse af kristendommens mytologi, som frastødte Friedrich Nietzsche og fik ham til at bryde med Wagner og skrive en bog om 'Der Fall Wagner' ('Tilfældet Wagner', udgivet efter komponistens død).

Det helt centrale i bedømmelsen af Wagners værk er at han - som fastslået i indledningen - med sin enestående musikdramatik fik direkte føling med stærke arketypiske forestillinger og i de færdige operaer gjort dem synlige og hørbare på en dybt fascinerende måde der griber alle med evne til samme føling. Men samtidigt afslører værket også at selve den direkte føling med disse energiladede arketypiske forestillinger ikke førte Wagner til nogen afklaring af eller forsoning med modsætningen mellem magt og kærlighed. Han var et dybt erotisk menneske, han skabte alle sine værker på grundlag af følingen med de kreative kræfter i det underbevidste (beskrevet meget rammende af ham selv) og han overvandt sin store krise i de sidste år gennem en erotisk rus, der førte spændingen mellem mand og kvinde i ekstrem musikalsk ekstase, men også tvang den ud i forløsningsmysterier omkring en unaturlig eller overnaturlig renhed. Det skabte musikdramatik i særklasse og ændrede også musikhistorien. Og det gjorde som bekendt også Bayreuth til et kultsted, det slet ikke var meningen det skulle have været. Faktisk drømte Wagner selv om at festspilhuset skulle brændes af efter opførelsen af Parsifal!



Festspillene i Bayreuth blev ført videre af Cosima med hård hånd og organisatorisk talent. Men sønnen Siegfried, (1869-1930) var slet ikke på højde med faderen - og det blev hans engelskfødte hustru, Winifred, der kom til at føre festspillene frem til nye højder i 1930'erne. Bayreuth blev kultsted allerede da festspillene blev genoptaget i 1922 efter pausen under 1. verdenskrig. Og Bayreuth blev kultstedet også for en vis Adolf Hitler, som tidligt var blevet fortryllet af Wagners musik og allerede i fængslet efter sit kupforsøg blev hjulpet af Winifred og senere nær ven med hende. Han fik stillet særlig villa til rådighed i Bayreuth, slappede af i 'Wahnfried' og legede med Winifreds børn, og han var fast gæst ved festspillene, hvor han blev hyldet på nazistisk maner, da han først kom til magten. Det er der skrevet bøger og artikler om og lavet tv-udsendelser om i massevis. Interesserede læser henvises til min ret udførlige omtale i essayet om Wagner. Her skal blot rejses det spørgsmål, om Hitlers interesse for Wagners musikdramaer, dømmer Wagner.

Jeg mener nej og kan ikke blot henvise til at man ikke med rimelighed kan gøre en komponist der dør seks år før Hitler blev født ansvarlig for dennes meriter, men først og fremmest gøre gældende at selve det at have føling med arketypiske forestillinger aldrig i sig selv dømmer noget menneske, eftersom det er nødvendigt for alle at have denne føling, fordi det er dem der giver intensitet, fylde og mening i tilværelsen - og også dem der giver skabende kunstnere såvel som skabende forskere og skabende ledere inspiration til kreativitet og førerskab.

Problemet kommer ene og alene hvis man som kunstner, forsker, leder eller almindeligt menneske undlader at bruge sin sunde fornuft til at sørge for den overvægt af det gode i livet som er betingelsen for at kunne bevare sin indre sammenhæng eller konsistens i det lange løb.



Richard Wagner havde unægteligt problemer med sin konsistens, ja var og forblev inkonsistens, men bortset fra ungdomsårenes aktivisme var han upolitisk og koncentrerede sig om sin musik med erotikken som tro følgesvend. Han ville - som det er blevet sagt af mange - have afskyet både Hitlers misgerninger og kæmpemæssige militære iscenesættelser.

Og Hitler på sin side var dybt inkonsistent, fordi han gik efter hensynsløs magtudfoldelse - og til sidst valgte det totale nederlag (den totale Götterdämmerung) fremfor besindelse og overgivelse. Men ingen kan tage fra manden at han havde en kunstnerisk åre, der bl.a. fik ham til at tænke i arkitektoniske baner, og en speciel sans for iscenesættelse, der uheldigvis gik i retning af masseoptrin. Faktisk kom musikken i anden eller tredje række. Hitler var vitterligt også et menneske der fandt en vis privat fred i Winifred Wagner-familiens skød. Det ændrer ikke det fjerneste på hans Wahnsinn eller selve den katastrofe hans udnyttelse af de arketypiske forestillinger fik på hans og meningsfællernes demagogiske evne til at forføre masserne til ekstrem voldsudøvelse og tilintetgørelse.

Det ændrer imidlertid heller ikke det fjerneste ved det forhold, at den emergente opdukken af menneskelig bevidsthed i den biologiske udvikling medfører et ubetinget ansvar for at sørge for sjælelig konsistens gennem overvægt af det gode i livet, eller ved det forhold at føling med det kollektivt ubevidste er en forudsætning for at kunne bevare konsistensen og sikre overvægten af det gode.

Det rationelle og det irrationelle er komplementære fænomener i den menneskelige eksistens - og ingen af dem kan undværes. Men det er det irrationelle der sikrer intensitet, mening og sammenhæng - og den sunde fornuft eller den etisk ansvarlige del af rationaliteten der sikrer konsistensen.

Ejvind Riisgård




PS. Mit essay om 'Richard Wagner: Storslået musikdramatik med stor inkonsistens' er genoptrykt i e-bogen: 'Mozart - Mahler - Wagner'-

Fra nytår er Jernesalt - som læserne måske har bemærket - gået over til kun at bringe en enkelt, relativ kort artikel om ugen, og at kalde den 'ugebrev' - uden at der heri skal lægges nogen forestilling om at det er en hel uges begivenheder der kommenteres. Det er hver uge kun et enkelt tema der tages op - og det sker ud fra en vurdering at dets relevans for Jernesalts overordnede mål om at behandle politiske, kulturelle, psykologiske og religiøse emner som har betydning for den moderne danskers eksistens - og så vidt muligt sætte dem ind i en større helhedsrealistisk sammenhæng.

Jeg minder i den forbindelse om at Jernesalt ikke skrives af snæver intellektuel-akademisk interesse, endsige af polemiske grunde, men af eksistentiel interesse og med henblik på at give stof til refleksion og stille eftertanke.

Når virksomheden nu indskrænkes til den beskedne ugentlige indsats, skyldes det ganske enkelt at Jernesalt er begyndt at udgive e-bøger på www.saxo.com - jf. linket forfatteren Ejvind Riisgård på Saxo.com. Og det kræver en vis arbejdsindsats.

Bøgerne vil i løbet af året komme til at dække alle væsentlige sider af Jernesalts filosofi, kulturkritik og samfundskritik, sådan som den har formet sig gennem 10-11 år. Jeg har valgt at starte med de grundliggende filosofiske og psykologiske essays og fortsætte med essays om mine store inspiratorer i filmens, litteraturens, kunstens og musikkens verden, men kommer skam også til de mere politiske emner.

Under rubrikken e-bøger findes en oversigt over de udgivne bøger, og ved at klikke ind på den enkelte bog kan man se beskrivelse og indholdsfortegnelse.

Undertegnede forventer at afslutte Jernesalts virksomhed i løbet af et års tid - og har tænkt mig at runde af med et større essay om den menneskelige eksistens i det 21. århundrede.

Ejvind Riisgård




Henvisninger:

Links:

Klassika's Wagnersider (tysk)
Richard Wagner Web (tysk)
Bayreuther Festspiele (tysk og engelsk)
Wagner-museet i Wahnfried, Bayreuth (tysk, engelsk og fransk)



Litteratur og film:

Henrik Nebelong: Richard Wagner. Liv, værk, politik. (Vandkunsten. 2008)
Richard Wagner: Den flyvende Hollænder. Ved Henrik Nebelong. (Vandkunsten. 2007).
samme: Lohengrin. Ved Henrik Nebelong. (Vandkunsten. 2007)
samme: Tannhäuser. Ved Henrik Nebelong. (Fiskers Forlag. 2003).
samme: Tristan og Isolde. Ved Henrik Nebelong. (Vandkunsten. 2007).
samme: Mestersangerne i Nürnberg. Ved Henrik Nebelong. (Fisker og Schou. 1996).
samme: Parsifal. Ved Henrik Nebelong. (Vandkunsten. 2005).
samme: Rhinguldet. Ved Henrik Nebelong. (Komma. 1983
samme: Valkyrien. Ved Henrik Nebelong. (Komma. 1983).
samme: Siegfried. Ved Henrik Nebelong. (Komma. 1983).
samme: Gudedæmringen. Ved Henrik Nebelong. (Komma. 1983).

Martin Gregor-Dellin: Richard Wagner - Sein Leben - Sein Werk. Sein Jahrhundert.
(Piper og Co. 1983-udgaven)
Friederich Nietzsche: Tilfældet Wagner. (Fisker og Schou. 1996)
Thomas Mann: Richard Wagners lidelse og storhed. (Gyldendal. 1969)
Theodor W. Adorno: Wagner - forsøg på en tolkning. (Klim. 1988)
Villy Sørensen: Sørensens Wagner. Med uddrag af Wagners züricher skrifter.
(Ved Sylvester Roepstorff. Gyldendal. 2005)
Rüdiger Safranski: Nietzsche - Biographie seines Denken. (Hanser Verlag. 2000)
Rüdiger Safranski: Romantik. Eine deutsche Affäre. (Hanser Verlag. 2007)
Rudolf Augstein: Wagners Mythen - Hitlers Wahn. (Der Spiegel. 21.7.97.)
Hartmut Zelinsky: Richard Wagners 'Kunstwerk der Zukunft' und seine 'nordische' Deutschtums-Ideologi. Fra "Wahlvervandtschaft. Skandinavien und Deutschland 1800-bis 1914" - Udstillingskatalog fra Deutsches Historisches Museum. Berlin 1998.



Relevante artikler på Jernesalt:

Richard Wagner: Storslået musikdramatik med stor inkonsistens  (5.6.09.)
Nietzsches sjæl
Lars von Triers storslåede Wagner-visioner  (9.08.06.)
Siegfried og operachefen som ungdomsoprørere  (9.6.05.)
Valkyrien kongeligt vulgariseret om Kasper Bech Holtens iscenesættelse maj 2003
Rhinguldet 'kaspereret' på Det kgl. Teater om Bech Holtens opsætning 2003/04

Musikkritikeren Hansgeorg Lenz  (2.9.11.)
Ind i musikken om Peter Bastians bog om musik og bevidsthed.
Det musiske menneske om Jon-Roar Bjørkvolds bog om leg og læring
Musik - underholdning eller kult?  (9.5.06.)
Operaen, pengene, kunsten og myterne  (15.1.05.)

Myte, ord og billede
Mytologi
Religion som emergent fænomen i biologien  (28.12.09.)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)
Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)

Konsistens-etikken
Etik og eksistens
Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter

Det romantiske som åben føling med det kollektivt ubevidste  (26.05.08.)
Romantikken ifølge Rüdiger Safranski
Grundtvig som mytisk kristen og profet
Åndelige strømninger i det 19. årh. ifølge Vilh. Grønbech
Johannes Adamsen om Grønbech i forhold til Nietzsche og kristendommen  (8.3.13.)

Den polske komponist Henryk Górecki er død  (17.11.10.)
Gustav Mahler som mytisk skabelsesberetter  (6.2.10.)
Arvo Pärt og hans enestående musik  (23.9.09.)
Carl Nielsen mellem dyb enfoldig forankring og modernitet  (24.10.08.)
Beethovens åndelige udvikling  (31.8.08.)
Johann Sebastian Bachs helhedsrealistiske univers  (20.12.07.)
Mozarts sjæl og fascinationskraft   (27.1.06.)
Per Nørgårds musikalske univers  (8.8.02)



Artikler om Musik
Artikler om Samfund
Artikler om Eksistens
Artikler om Sekularisering



Redaktion
Essays
Emneindex
Personindex

Programerklæring af 2.6.02.
Jens Vrængmoses rubrik
Per Seendemands rubrik (fra 2005)



At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet



Jernesalts 2009-filosofi
Forord  -   Begreber og aksiomer  -   Krisen ved årsskiftet 2008/09  -   Verdensbilledet 2009
Livet  -   Mennesket  -   Sjælen  -   Sproget  -   Samfundet  -   Overordnede politiske parametre
Udfordringen  -   Helhedsrealismens advarsler  -   Helhedsrealismens anbefalinger  -   Efterskrift



Værdimanifest (fra 2003))
Værdimanifest i forkortet udgave
Sagregister til værdimanifest



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  



utils postfix clean
utils postfix normal