Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering DRAMAER E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2009-FILOSOFIEN
 
LEKSIKON
ESSAYS
DRAMAER
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
JERNESALT - gorecki

ARTIKEL FRA JERNESALT - 17.11.10.


Den polske komponist Henryk Górecki er død

Górecki - hvis navn udtales Guretski - blev født 1933 og døde 12.11.2010. Han må ubetinget betegnes som en af de største komponister inden for den klassiske musik i efterkrigstidens Polen, præget som han var af modernister som italienske Luigi Nono, tyske Karlheinz Stockhausen og landsmændene Kazimierz Serocki og den jævnaldrende Krzysztof Penderecki. Hans værker fra 1950'erne og 1960'erne, hvoraf flere gav ham internationale priser, var både dissonante og seriale - og derfor relativt krævende at lytte til for enhver der helst ikke bevæger sig uden for wienerklassisk eller romantisk musik.

Fra midten af 1970'erne vendte den stærkt religiøse Henryk Górecki sig mod minimalismen og dens ideer om gentagne mønstre og statiske formforløb. Han skrev mange værker for mange forskellige instrumenter og ensembler, men ikke mindst værker med sangsolister og kor. Det blev gennem årene til såvel symfonier som koncerter, kammermusik og korværker, dog kun til fire symfonier, og den fjerde og sidste som han nåede at fuldføre inden sin sygdom er endnu ikke blevet uropført.

Kendt i udlandet blev Górecki imidlertid først i 1992, da hans særprægede 3. symfoni, opus 36, fra 1976 blev indspillet med London Sinfonietta under ledelse af David Zinman og med sopranen Dawn Upshaw som solist. Indspilningen havnede ganske enkelt øverst på hitlisterne for klassisk musik i både Storbritannien og USA. Den blev på to år solgt i mere end 700.000 eksemplarer og siden i yderligere 300.000. Med sit stærkt ekspressive og sorgfulde tonesprog ramte den stærkt gribende, men på sin vis også enkle musik et meget bredt publikum, et fænomen som også den lettiske komponist Arvo Pärt formåede at skabe med sin 'Tabula rasa' i den berømte indspilning fra 1984 med Kremer, Gridenko og Schnittke som solister.



Górecki var det meste af sit liv bosat i minebyen Katowice. Dér gik han i skole, og derfra oplevede han med sin skoleklasse besøg i den nærliggende tyske koncentrationslejr 'Ausschwitz' (et kompleks der også omfattede Birkenau-lejren), og disse besøg gjorde dybt indtryk på ham; bl.a. hæftede han sig ved den uhyggelige ting, at når man gik ind i lejren langs jernebaneskinnerne, så trådte man ikke som normalt på sten og grus, men på knuste knogler fra de mennesker der var endt deres dage i gaskamrene.

Byen Katowice er ikke just kendt for et blomstrende kulturliv, og Górecki måtte i mange år efter færdiguddannelsen ernære sig ved musikundervisning (en kort årrække som professor ved det stedlige konservatorium). Men han var ugleset af magthaverne og fik på et tidspunkt forbud mod at få sine værker opført. Og de var vel at mærke ikke det fjerneste 'oprørske', men manden var både religiøs og minimalist, og det var ikke noget kommunisterne brød sig om. Specielt gjaldt at minimalisme eller anden avantgardemusik ifølge de gældende Moskva-doktriner blev anset for at være 'formalistisk', hvad der var skældsordet for alt der ikke var 'socialrealistisk'.

Det religiøse (og det vil konkret sige det dybt katolske) viser sig i de mange værker for kor der synger katolske tekster, heriblandt fx 'Beatus Vir' op. 38, (med baryton-solist), 'Amen' op. 35, 'Miserere' op. 44 og 'Totus Tuus' (Jeg er din, Maria) op. 60 for acapella-kor, som er skrevet specielt til den yderst Madonna-hengivne Pave Johannes Paul 2 i anledning af dennes besøg i Polens helligste by Czestokowa. Og det minimale viser sig bl.a. ved gentagelse på gentagelse af det samme motiv - med særdeles vigtige, men relativt små ændringer. Eksempelvis kan nævnes at det nævnte værk 'Amen' udelukkende består i gentagelse af denne enkle, oprindeligt hebræiske interjektion som betyder: 'Det skal ske'.



Gentagelsen som princip er også karakteristisk for de rene instrumentalværker, eksempelvis koncerterne for klaver og clavecin (cembalo) hvor soloinstrumentet i ofte rasende fart og til fuldtonende orkesterledsagelse gentager det samme motiv takt efter takt over lange stræk og med kun ganske få variationer, der tillige med de bratte skift i rytme eller orkestrering til gengæld bliver sagens kerne. I sådanne værker skal man derimod ikke forvente almindeligt smukke, sangbare solostemmer som i fx en klaverkoncert af Mozart.

Af kammermusik har Górecki skrevet bl.a. en sonatine for violin og klaver, en lille kvartet for 2 fløjter, obo og violin, en strygekvartet og nogle musikstykker han simpelthen kalder 'Muzycka' (I-IV) og som er skrevet for forskellige instrumenter der ellers sjældent får lov at spille sammen: fx trompeter og guitar, trompeter, basuner, klaver og slagtøj eller klarinet, basun, cello og klaver.



I 1984 blev Górecki inviteret til Danmark med bestilling på et værk til Lerchenborgs Musikdage (på Lerchenborg Gods ved Kalundborg). Det førte til uropførelsen af 'Lerchenmusik', 'Recitativ og Arioso' for klarinet, cello og klaver, opus 53, der senere blev indspillet af medlemmer af London Sinfonietta.

Górecki's 2. symfoni - 'Kopernikowska' - blev skrevet til 500-året for den store polske astronom Kopernicus og var typisk skrevet for sopran, baryton, kor og orkester. Derefter fulgte et par sakrale værker for kor samt enkelte orkesterværker, herunder den store 3. symfoni.

Hans værker er ofte blevet spillet i Polen - med transmission i fjernsynet, men spilles ikke meget herhjemme.



Den 3. symfoni, der varer knap 53 minutter og har undertitlen 'Den sorgfulde sang', har tre satser der alle har tempobetegnelsen 'lento' (langsom). Og den blev uropført i Baden-Baden.

Første sats på godt 26 minutter domineres af en gammel polsk klagesang fra det 15. årh.: "Du højt elskede, udvalgte søn, lad dine sår være mine, din moders; Jeg har jo altid båret dig ved mit hjerte, kære søn. Og altid tjent dig trofast. Tal til din moder og glæd hende, skønt du allerede har forladt mig, mit kæreste håb." - Orkestret spiller hertil en kanon for strygere, begyndende og sluttende med kontrabasserne. Fra dybet stiger musikken op som en vindeltrappe ad kvinter og fire oktaver, og til slut er de nået gennem alle otte tonetrin i den specielle æoliske E-skala (en gammel kirkemusikalsk toneart der svarer til ren mol). Og dette er en form der er karakteristisk for den gamle Cantus Firmus-form (med fast melodi som grundlag). Det viser at Górecki beherskede musikkens former og lyder måske indviklet, men det ejendommelig er at denne polyfoni - som det er blevet sagt - får "noget statisk og enhedsagtigt" over sig.

Den relativt korte anden sats (godt 9 minutter) har taget sin tekst fra en bøn som en 18-årig pige i 1944 skrev på væggen i sin celle i Gestapos hovedkvarter i den sydpolske vintersportsby Zakopane, og den lyder i sin gribende enkelhed: "Nej, Moder, græd ikke, Ubesmittede Himmeldronning, stå mig altid bi. 'Zdrowas Mario'." (Det sidste betyder 'Ave Maria', der er indledningen til den katolske bøn til Den Hellige Moder). - Sopranstemmen tilfører her et håb om forår og sol midt i fængselsmørket. Og peger dermed frem mod tredje og sidste sats.

Af et interview med Górecki, der er klippet ind i den nedenfor nævnte film om symfonien, fremgår at komponisten har hæftet sig særligt ved at en så ung pige, stående foran døden, kunne sige 'Græd ikke!' til sin moder. Forklaringen er naturligvis hendes usvigelige tro på Jomfru Maria, en tro også Górecki har, og som kun kan karakteriseres med ét udtryk: en ægte barnetro - i konkret og udpræget katolsk form. - Jf. artiklerne At blive som barn påny og Mariadyrkelsen - en katolsk specialitet.

Tredjesatsen er bygget over en folkesang fra Opole-området (i det gamle Schlesien), og indledes med ordene: "Hvorhen er han gået, min elskede søn? Måske blev han dræbt af den grusomme fjende under opstanden" (Warszawaopstanden 1944). Og den slutter med ordene "Åh, syng for ham, I Guds små fugle, Thi hans moder kan ikke finde ham. Og I, Guds små blomster, må I blomstre over alt, så min søn kan sove trygt".

Symfonien er et umådeligt gribende værk, og man skulle derfor ikke umiddelbart tro at det ville egne sig for en film-version. Undertegnede er i hvert fald altid noget skeptisk over for forsøg på at 'illustrere' klassisk musik på kunstig vis. Men jeg må indrømme at det kan lade sig gøre. Fx har jeg set Mahlers 'Des Knaben Wunderhorn' udsat for et forsøg med særdeles godt resultat.

I hvert fald blev en film-version af Górecki's 3. symfoni skabt i 1993 - og med overraskende positiv virkning.



Det var den britiske film- og operainstruktør Tony Palmer, med flere andre film om komponister bag sig, der skabte filmversionen med samme medvirkende som ved indspilningen, men med indføjelse af interview-indslag med komponisten selv samt filmklip fra såvel historiske begivenheder som aktuelle begivenheder der havde givet største anledning til frygt og rædsel gennem efterkrigsårene - både i Polen og den øvrige verden.

Stille og roligt sidder den 60-årige Górecki i sweater ved klaveret i sin lille lejlighed i Katowice og fortæller lidt om sin opvækst, skole-besøget i Ausschwitz, forbudet mod at udgive musik og om sin musik - og sin undren over ondskaben i verden. Alt imens vi hører musikken og jævnligt ser orkestrets enkelte instrumenter, dirigenten og den fremragende sopran.

Vi ser billeder af tyskernes overfald på Polen i 1939, ødelæggelserne af Warszawa og ikke mindst de uhyggelige billeder vi ofte har fået vist af forholdene i kz-lejrene, gaskamrene, de udhungrede og radmagre fanger der bliver befriet af de allierede soldater og desinficeret. Vi genser billederne af de befriede børnefanger der viser deres brændemærkede arme frem. Vi ser Górecki selv kigge ind gennem den kendte port med overskriften "Arbeit macht frei" og følger ham haltende humpe af sted langs skinnerne mod den store port til Birkenau. Og vi slipper heller ikke for billeder af fangevogterne, kvinder som mænd, der efter tyskernes kapitulation i 1945 blev sat til at slæbe ligene af deres utallige ofre til de kæmpemæssige massegrave og dumpe dem ned.

Men det mest uhyggelige, ja, for de fleste rystende at se i 3. satsens musikalske sammenhæng er billeder fra optagelsernes samtid af hungersramte børn og voksne i Biafra, giftgasofre fra Saddam Husseins massakre i Irak mod mindretal, vekslende med den traditionalle børnehyldest til diktatorens fødselsdag - og til sidst den brutale færd fra borgerkrigen i Serbien, hvor fanger bliver sparket af deres hadefulde fjender med sømbeslåede støvler og mishandlet med store sten. Górecki savner selv ord for at kunne forklare al denne ondskab.

Det kan faktisk ikke gøres mere intenst eller vedkommende. Det er ikke en film man kunne tænke sig at se hver gang man gerne vil høre symfonien, men ikke desto mindre må billederne og musikken siges at forstærke hinanden på en sådan måde at der bliver lagt en stor dimension til dem begge - som ikke blot gør indtryk, men sætter sig dybt i sjælen.



Górecki's 3. symfoni har også inspireret den dansk-britiske koreograf Tim Rushtons til balletten 'Requiem' der blev opført på Det kongelige Teater i sæsonen 2005/06 og som udover Górecki's musik benytter Szymanowski's 'Stabat Mater', en anden vigtig katolsk tekst.

Andetsteds har jeg betegnet det som en meget virkningsfuld løsning på de dramaturgiske problemer i balletten, at andensatsen af Górecki's symfoni, meget smukt sunget af sopranen Aileen Bramhall Itani (fra balkonen), blev placeret efter tredje sats og pausen og umiddelbart før 'Stabat Mater'. - Jf. artiklen om Balletforestillingen 'Requiem' på Operaen.

En glimrende ballet, der ikke blot kunne holde én fangen, men må betegnes som et sakralt værk der nogle timer gjorde operabygningen på Holmen til kirke. Men helt på højde med Palmers filmversion af den 3. symfoni kommer den alligevel ikke.



Alt i alt har Henryk Górecki indskrevet sig i musikhistorien som en stor og original moderne komponist med solide rødder i såvel sit fædreland som sin moderkirke. Han forblev sig selv - som en såre beskeden mand der var taknemmelig for den opmærksomhed han fik, men ikke forlangte alverdens lykke. Han blev aldrig en verdensmand som kollegaen Penderecki.

Henryk Górecki's musik var båret af såvel hans oprigtige tro som hans sikre musikalitet.

Jan Jernewicz



Henvisninger:

Tv-filmen 'Den sorgfulde sang' af Tony Palmer, produceret for Carlton Television. 1993 (RM Associates) med medvirken af The London Sinfonietta, David Zinman og Dawn Upshaw.



Relevante artikler på Jernesalt:

Balletforestillingen 'Requiem' på Operaen  (4.4.06.)
Arvo Pärt og hans enestående musik  (23.9.09.)
Ind i musikken om Peter Bastians bog om musik og bevidsthed.
Det musiske menneske om Jon-Roar Bjørkvolds bog om leg og læring

Den polske pave Johannes Paul 2
At blive som barn påny
Mariadyrkelsen - en katolsk specialitet



Artikler om Polen
Artikler om Samfund
Artikler om Musik
Artikler om Eksistens
Artikler om Religion
Artikler om Sekularisering



At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Helhedsrealismen
De psykiske grundprocesser
Konsistens-etikken



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  


utils postfix clean
utils postfix normal