Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering DRAMAER E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2009-FILOSOFIEN
 
LEKSIKON
ESSAYS
DRAMAER
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
JERNESALT - obama08klima

ARTIKEL FRA JERNESALT - 27.6.13. (Ugebrev)

Obama går solo i klimapolitikken for at vise handlekraft

At præsident Barack Obama fortsat er en fremragende orator viste han forleden da han på Georgetown University holdt sin længe bebudede tale om sin klimaplan. Vejret var godt, så han begyndte med at smide jakken og smøge ærmerne op. Han understregede at han "som præsident, far og amerikaner var kommet for at sige, at vi er nødt til handle". Og han fremlagde en klimaplan der skal gøre USA grønnere ved først og fremmest reducere CO²-udslippet gennem skrappere krav til kulkraftværker og tunge bilers brændstoføkonomi. USA skal investere mere i forebyggelse af klimarelaterede naturkatastrofer. Og han agtede at indgå bilaterale aftaler om effektiv bekæmpelse af CO²-udslippet med store, folkerige udviklingslande som Kina og Indien der tegner sig for en meget stor del af verdens samlede miljøforurening.

Obama nægtede at efterlade en planet der ikke kan reddes for fremtidige generationer og bøjer sig således ikke for den nye pessimistiske trend i miljøkredse der bl.a. viste sig på et seminar i Bergen for nylig, hvor der til afløsning af det gamle begreb 'bæredygtighed' (sustainability) blev lanceret et nyt nøgleord om 'resilience' der er mere flertydigt og betyder noget i retning af evne til at rette op, og som derfor synes at være et godt ord til at dække over magtesløsheden: ligegyldigt hvad de politiske ledere bliver enige om, og ligegyldigt hvor meget almindelige mennesker retter ind på deres adfærd, så går det den gale vej med klimaet på verdensplan.

Men nu vil Obama ikke længere bøje sig for den modstand han møder i den republikansk dominerede kongres og vælger derfor en række initiativer han som præsident kan indføre administrativt. Nogle af dem vil ramme beskæftigelsen i dele af staterne, og det er altid uheldigt i krisetider og vil blive brugt imod ham, men til gengæld vil de bebudede investeringer i vedvarende energi kunne øge beskæftigelsen andre steder og skabe øget handel med udlandet (hvad der fx vil gavne de danske eksportmuligheder). Så alt i alt tages der overvejende positivt imod præsidentens planer, selvom de unægteligt blegner i forhold til hvad den optimistiske præsident stillede i udsigt da han fik embedet og blev udråbt som 'hele verdens præsident'.

EU's klimakommissær Connie Hedegaard har da også allerede meldt ud, at der er gode ting i planerne, men at de ikke er nok. Det er EU's egen klimapolitik heller ikke, da interessemodsætningerne mellem landene fortsat forhindrer effektiv indsats, bl.a. sætter det kulproducerende Polen sig imod stramninger af kvotesystemet. Men realismen har nu meldt sig for alvor i USA: Obama vælger en decideret national løsning der på længere sigt skulle kunne vende udviklingen mod mere grøn energi uden at forringe landets økonomi og beskæftigelse. Og så vil han stoppe USA's finansiering af kulkraftværker uden for landets grænser - og naturligvis forhandle med de store udviklingslande Kina og Indien om reduktion af drivhusgasserne. Det sidste er sådant set varm luft, for det er Kina og Indien der bestemmer her; de går ikke med til mere end hvad deres egen fortsatte udvikling kan klare. Og det gælder også de to andre BRIK-lande: Rusland og Brasilien, hvoraf det sidste pludseligt har fået store sociale problemer at slås med.

EU og FN går Obama langt udenom. EU kan måske nok med stort besvær blive enige om visse begrænsede fremskridt, men FN-organisationen er fuldstændigt håbløs som mægler på det afgørende verdensplan mellem fattige lande og rige lande og mellem lande i rivende udvikling og lande der bare gerne vil bevare og udbygge deres levestandard.

I realiteten er Obamas store og flotte tale derfor et klart signal om at han fortsat har store mål og store idealer, og endnu forestiller sig i sin sidste præsidentperiode at kunne rette op på sin voldsomt dykkende popularitet i USA, men at han ikke længere har tillid til at EU eller FN kan bane vej for den globale redning af miljøet og klimaet. Obama har opgivet løsninger på konflikterne i Syrien og Mellemøsten i det hele taget. Han har et dårligt forhold til Ruslands præsident Putin og er kommet på kant med kansler Merkel og øvrige EU-ledere på grund af sin sikkerhedstjenestes globale overvågning af internettet (som Snowden har afsløret). Og han forstår ikke rigtigt at pleje givende personlige forbindelser med andre statsledere eller med sine modstandere i kongressen. Men tale kan Obama, og tale gør han. Han kan endog holde en god tale om at det er nødvendigt at handle. Nu mangler kun handlingerne.



Dér står menneskeheden kun tre år efter det stor klimatopmøde i København i 2009 der satsede på den helt store forkromede klimaløsning, men måtte sande at befolkningstilvæksten og uligheden i verden er for store til at der kan nås politisk enighed om en retfærdig og praktisk gennemførlig løsning inden for en overskuelig tidshorisont. Og som også viste at præsident Obama ikke formåede at gøre en forskel, når det virkeligt gjaldt modsætningen mellem rige og fattige i verden. Han deltog også kun i mødet, fordi han havde fået stillet en aftale med Kina i udsigt.

Fortsat gælder imidlertid, at følgen af uenigheden mellem de rige lande på den ene side og de fattige på den anden side stadig vil være overbefolkning, stigning i dødelighed, sult, sygdomme og epidemier - samt folkevandringer og flygtningestrømme. Dertil kommer fortsat hård kamp om forbrug og markeder. Altsammen giver øgede klimaproblemer og øgede konflikter mellem rige og fattige eller mellem Nord og Syd til følge.

De rige, højtudviklede lande har gode muligheder for omstilling til renere energi og teknologi, men det bliver dyrt - og det vil ikke gøre evnen eller lysten til at hjælpe de fattige lande der ønsker udvikling, vækst og forbrug væsentligt større.

Det dominerende billede er desværre:

at hverken politikerne eller mennesket som sådant er herre over klimaet eller udviklingen,
at idealisterne i verden fortsat er uden magt,
at videnskaben fortsat kun har dokumenteret sin afmagt,
at FN og EU kun har dokumenteret store svagheder,
og at supermagten USA og præsident Barack Obama overvurderer deres magt og handlekraft.

Håbet om bæredygtighed er sandelig blevet erstattet af håbet om at rette lidt op på forureningen.

Ejvind Riisgård




PS. Som læserne måske har bemærket er Jernesalt fra nytår gået over til kun at bringe en enkelt, relativ kort artikel om ugen, og at kalde den 'ugebrev' - uden at der heri skal lægges nogen forestilling om at det er en hel uges begivenheder der kommenteres. Det er hver uge kun et enkelt tema der tages op - og det sker ud fra en vurdering at dets relevans for Jernesalts overordnede mål om at behandle politiske, kulturelle, psykologiske og religiøse emner som har betydning for den moderne danskers eksistens - og så vidt muligt sætte dem ind i en større helhedsrealistisk sammenhæng.

Jeg minder i den forbindelse om at Jernesalt ikke skrives af snæver intellektuel-akademisk interesse, endsige af polemiske grunde, men af eksistentiel interesse og med henblik på at give stof til refleksion og stille eftertanke.

Når virksomheden nu indskrænkes til den beskedne ugentlige indsats, skyldes det ganske enkelt at Jernesalt er begyndt at udgive e-bøger på www.saxo.com - jf. linket forfatteren Ejvind Riisgård på Saxo.com. Og det kræver en vis arbejdsindsats.

Bøgerne vil i løbet af året komme til at dække alle væsentlige sider af Jernesalts filosofi, kulturkritik og samfundskritik, sådan som den har formet sig gennem 10-11 år. Jeg har valgt at starte med de grundliggende filosofiske og psykologiske essays og fortsætte med essays om mine store inspiratorer i filmens, litteraturens, kunstens og musikkens verden, men kommer skam også til de mere politiske emner.

Under rubrikken e-bøger findes en oversigt over de udgivne bøger, og ved at klikke ind på den enkelte bog kan man se beskrivelse og indholdsfortegnelse.

Undertegnede forventer at afslutte Jernesalts virksomhed i løbet af et års tid - og har tænkt mig at runde af med et større essay om den menneskelige eksistens i det 21. århundrede.

Ejvind Riisgård




Henvisninger:

Links:


EU's klimakomissiær Connie Hedegaards hjemmeside
Præsident Obama klimaplan
Det Hvide Hus
Repræsentanternes Hus
CNN

Rio+20 - FN's konference 2012 i Rio de Janeiro om bæredygtig udvikling
COP18 - Doha 2012
IPPC - Intergovernment Panel on Climate Change
Klima- og energiministeriet
Miljøministeriet
Den danske klimakommission

G77
Klimaforum09 - Det intern. klimatopmøde i DGI-Byen
Klimabevægelsen i Danmark - Tværpolitisk forening fra 2008k
Klimadebat.dk
92-gruppen - 20 danske ngo'er omkr. bæredygtig udvikling
350.org - intern. bevægelse for nedbringelse af CO² til 350 parts per million



Relevante artikler på Jernesalt:

Obamas fredstale i Oslo  (21.12.09)
Nobels fredspris til håbets ikon 2009  (11.10.09.)
Obama indsat med store forventninger  (25.01.09.)

Klimatopmødet i Rio endte på laveste ambitionsniveau  (25.6.12.)
Klimatopmødet i Cancún  (14.12.10.)

Klimatopmødet VI: Højt at flyve, dybt at falde  (19.12.09.)
Klimatopmødet V: De fattiges illusioner  (18.12.09.)
Klimatopmødet IV: Politiets fornemme indsats   (17.12.09.)
Klimatopmødet III: Idealisternes drømme   (16.12.09.)
Klimatopmødet II: Skrækscenarier  (14.12.09.)
Klimatopmødet I: Problemstillinger  (12.12.09.)
Klimaet mellem idealer og realiteter  (25.9.09.)

Det brede energiforlig  (25.3.12.)
Japans tredobbelte katastrofe  (23.3.11.)
Status over året 2010  (31.12.10.)

Klimaet, fattigdommen, G8 og afmagten  (10.7.08.)
Køl af! - lyder det fra Bjørn Lomborg  (11.1.08.)
Klima-aftalen på Bali bedre end ingenting  (16.12.07.)
G8-topmødet ude af fornuftige proportioner  (14.6.07.)
Europas grønne gennembrud?  (12.03.07.)
FN-rapporten om klimaforandringerne  (05.02.07.)

Miljøkonferencerne i København  (31.5.04.)
Realpolitik, luftkasteller, ansvarlighed, bæredygtighed eller hvad?



Artikler om Klima og miljø
Artikler om Samfund
Artikler om Eksistens
Artikler om Sekularisering



Redaktion
Essays
Emneindex
Personindex

Programerklæring af 2.6.02.
Jens Vrængmoses rubrik
Per Seendemands rubrik (fra 2005)



At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet

Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Etik og eksistens

Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)
Religion som emergent fænomen i biologien  (28.12.09.)



Jernesalts 2009-filosofi
Forord  -   Begreber og aksiomer  -   Krisen ved årsskiftet 2008/09  -   Verdensbilledet 2009
Livet  -   Mennesket  -   Sjælen  -   Sproget  -   Samfundet  -   Overordnede politiske parametre
Udfordringen  -   Helhedsrealismens advarsler  -   Helhedsrealismens anbefalinger  -   Efterskrift



Værdimanifest (fra 2003))
Værdimanifest i forkortet udgave
Sagregister til værdimanifest



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  



utils postfix clean
utils postfix normal