Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering DRAMAER E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2009-FILOSOFIEN
 
LEKSIKON
ESSAYS
DRAMAER
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
JERNESALT - usa09obama01

ARTIKEL FRA JERNESALT - 25.1.09.


Obama indsat med store forventninger

Det skønnes at ca. 2 millioner mennesker var samlet på den brede og 3½ km lange grønne plæne The Mall mellem Lincolm Memorial og Capitol i Washington for at overvære indsættelsen af Barack Obama som USA's 44., men første farvede præsident på trappen op til Kongres-bygningen. Utallige millioner verden over fulgte den historiske begivenhed på tv-skærmene.

Selve edsaflæggelsen blev ramt af et lille uheld der bevirkede at den måtte gøres om i stilhed om aftenen for at opfylde lovens bestemmelser fuldt ud. Obama havde naturligvis lært de sætninger udenad som han skulle sige og som en dommer læste op for ham led for led, men han gik i stå i anden sætning, fordi dommeren have fået formuleret sig forkert og gav anledning til Obamas berettigede undren. Men han kunne dog fortsætte med et smil efter at dommeren havde gentaget sætningen.

Forinden var der blevet spillet og sunget. Og Rick Warren bad en stærk bøn som Obama og ledsagerne bad med på i deres indre. Det havde på forhånd vakt opmærksomhed at netop en stærkt neokonservativ præst skulle klare denne del af ceremonien, men selv en sådan præst kan holde sig fri af politiske bemærkninger og ramme den almene amerikanske religiøsitet ganske sikkert, når det gælder. Det er der selvfølgelig ikke-kristne og ateistiske amerikanere der ikke bryder sig om - og utroligt mange danskere og andre europæere der simpelthen ikke fatter en brik af. For her i landet docerer selv en Venstre-statsminister jo at religion er en privatsag.

Barack Obama viste allerede under valgkampen at han er en særdeles god taler der formår at sige det rigtige og nødvendige på de rigtige tidspunkter - og dette var også tilfældet 20. januar.



Obama slog fast at amerikanerne befinder sig midt i en krise. "Vores nationer er i krig mod et vidt forgrenet netværk af vold og had. Vores økonomi er alvorligt svækket som et resultat af grådighed og uansvarlighed hos nogle, men også fordi vi kollektivt har forsømt at træffe vanskelige beslutninger og forberede nationen på en ny tidsalder."

Udfordringerne er alvorlige og talrige og kan ikke løftes uden videre eller på kort tid. Men de vil blive løftet: "I dag er vi samlet, fordi vi har valgt håbet frem for frygten. Målbevidsthed frem for strid og splittelse". Vi er stadig en ung nation, fortsatte han, men tiden er kommet til at bekræfte vores blivende kraft og til at videreføre den dyrebare gave, der er givet videre fra generation til generation: "Det gudgivne løfte om at alle er lige, alle er frie, og alle fortjener muligheden for at forfølge deres fulde forestillinger om lykke."

Obama erindrede om de amerikanere der i et par århundreder havde kæmpet og givet deres liv for Amerika. "Igen og igen stred og ofrede og arbejdede disse mænd og kvinder deres hænder til blods for at vi kunne få et bedre liv. De så Amerika som noget der var større end summen af vores individuelle ambitioner; større end alle forskellene i herkomst og velstand og tilhørsforhold." - Og det er en rejse vi fortsætter i dag.... "Vores kapacitet er usvækket. Men den tid da vi kæmpede imod forandringer, beskyttede snævre særinteresser og udskød ubehagelige beslutninger, er med sikkerhed forbi. Fra i dag skal vi rejse os, børste støvet af os og igen tage fat på arbejdet med at genrejse USA."



Om den aktuelle krise sagde Obama, at den har mindet os om "at markedet kan skride ud af kontrol, hvis det ikke overvåges omhyggeligt - og om at et land ikke kan nyde velstand ret længe, når det kun begunstiger de velstående. Vores økonomiske succes har aldrig hvilet alene på størrelsen af vores bruttonationalprodukt, men også på udbredelsen af vores velstand; på vores evne til at udbrede mulighederne til hver en villig sjæl - ikke af barmhjertighed, men fordi det er den sikreste vej til at sikre vores fælles bedste."

Og klart møntet på den afgående regering, betonede Obama, at "når det gælder vores fælles forsvar, anerkender vi ikke den forfejlede antagelse at vi skal vælge mellem vores sikkerhed og vores idealer. Grundlovsfædrene, der stod over for farer og risici som vi næppe kan forestille os, skrev et dokument der skulle sikre menneskets retssikkerhed og rettigheder...."

Og til alle andre befolkninger og regeringer lød hans budskab: "I skal vide, at USA er ven af hvert eneste land, af hver eneste mand, kvinde og barn, der søger en fremtid i fred og værdighed, og at vi igen er klar til at påtage os lederskabet."

Tidligere generationer der mødte fascisme og kommunisme med oprejst pande og med stærke alliancer og fast overbevisning, de vidste, lød det, at "vores magt vokser ved fornuftig anvendelse; vores sikkerhed udspringer af vores sags retfærdighed, vores eksempels magt, af forlenende træk som ydmyghed og besindelse."

Obama lovede at overlade Irak til dets folk og skabe em velfortjent fred i Afghanistan. Han ville arbejde utrætteligt for at mindske atomtruslen og dæmme op for udsigten til global opvarmning..... Men: "Vi vil ikke undskylde for vores levevis, og vi vil heller ikke vakle i vores forsvar af den. Og til dem der søger at fremme deres mål ved at udøve terror og dræbe uskyldige; til jer siger vi nu, at vi er stærkere i ånden og kan ikke knækkes, I kan ikke slide os op, og vi vil besejre jer."



Obama understregede at amerikanernes brogede arv ikke er en svaghed, men en styrke: "Vi er en nation af kristne og muslimer, jøder og hinduer - og ikketroende. Vi er formet af alle sprog og kulturer, fra alle dele af verden; og fordi vi har smagt den bitre smag af borgerkrig og adskillelse og er kommet stærkere og mere forenede ud af dette mørke kapitel, kan vi ikke andet end tro, at det gamle had en dag vil uddø, at stammerne snart vil opløses, og at vores fælles menneskehed vil åbenbare sig, efterhånden som verden bliver mindre; og at USA skal indtage sin rolle som bebuder af en ny æra af fred."

Ordene blev fulgt op af stærke henvendelser direkte til andre landes befolkninger og ledere: "Til de ledere rundt om i verden som søger at skabe konflikter eller give Vesten skylden for deres samfunds dårligdomme: I skal vide, at jeres folk vil dømme jer på hvad I kan bygge op, ikke på hvad I ødelægger. Til dem der klynger sig til magten med korruption og bedrag og bringer kritikere til tavshed, I skal vide at I er på den forkerte side af historien; men at vi vil række hånden ud, hvis I vil åbne den knyttede næve."

Obama lovede hjælp til de fattige lande, men understregede samtidigt at de velstående lande ikke kan bruge løs af verdens ressourcer uden hensyn til konsekvenserne. "For verden har forandret sig, og vi må forandre os med den."



Obama understregede at det i sidste instans er det amerikanske folks tro og vilje som nationen bygger på. Han mindede om de tapre amerikanere som patruljerer i fjerne ørkener og bjerge, og om de faldne helte der hviler i Arlington. "Vi ærer dem, ikke blot fordi de er vogtere af vores frihed, men fordi de legemliggør tjenestens ånd: en vilje til at finde mening i noget større end sig selv."

Vores udfordringer og vores redskaber til at håndtere dem er muligvis nye", fortsatte Obama, "Men de værdier der afgør vores succes - hårdt arbejde og ærlighed, mod og rimelighed, tolerance og nysgerrighed, loyalitet og patriotisme - de ting er gamle. De ting er ægte. De har været den stille styrke, der har drevet os frem gennem historien. Det der kræves er således en tilbagevenden til disse sandheder. Det der kræves af os nu, er en ny æra af ansvarlighed - en erkendelse, fra alle amerikanere, af, at vi har forpligtelser over for os selv, vores nation og verden...."

"Intet er så tilfredsstillende for sjælen, så betegnende for vores karakter, end at give sig fuldt og helt til en vanskelig opgave. Det er samfundssindets pris og løfte. Det er kilden til vores samvittighed - bevidstheden om at Gud sender bud efter os for at forme en uvis skæbne. Det er meningen med vores frihed og vores overbevisning...."

Stillet over for "vores fælles trusler i denne vores trængslers vinter", mindedes Barack Obama at nationens fader midt under borgerkrigens dybeste vinter hvor intet andet end håbet og dyden kunne overleve, havde samlet by og land, for at gå den skræmmende tussel i møde. "Lad det blive sagt af vore børnebørn, at da vi blev udsat for prøvelser, nægtede vi at lade denne rejse ende, at vi ikke vendte om og heller ikke vaklede. At med blikket stift rettet mod horisonten og Guds nåde over os bar vi den store frihedens gave med os og overbragte den i god behold til kommende generationer."



Som det ses er det store ord Obama brugte i sin tyve mminutter lange indsættelsestale. Større ord end nogen dansk statsminister i vore dage ville vove at bruge, men ikke større end hvad en ny amerikansk præsident kan tillade sig - og komme godt fra, netop fordi baggrunden er den alvorligst tænkelige overhovedet.

Talen er naturligvis blevet analyseret af folk der har forstand på retorik - og som lige så naturligt sammenligner den med andre store indsættelsestaler af amerikanske præsidenter, herunder Roosevelts i det store kriseår 1933, Kennedys i Den kolde Krigs kriseår 1961 og Reagans i 1981 hvor det var et mere jordnært problem som beskatningen der var i centrum. Både journalisten Samuel Rachlin og retorik-eksperten Christian Koch savnede i Obamas tale en sætning af samme prægnans som Kennedys om at "du skal ikke spørge hvad dit land kan gøre for dig, men om hvad du kan gøre for dit land". Men kritikken er efter min mening skudt forbi. For ganske vist er Kennedys sætning nem at huske, men den er strengt taget også temmelig banal i sit indhold, og slet ikke en sætning der sagde noget afgørende om hvad USA skulle stille op med Den kolde Krig.

Retorikere plejer i bedømmelse af talers overbevisningskraft at skelne mellem taler der primært henvender sig til intellektet og taler der primært henvender sig til følelsen. Og de sidste kan igen deles mellem de patetiske der appellerer ensidigt til det lidenskabelige, til de voldsomme følelser, og de etiske der appellerer mere til dybere lag hos tilhørerne.

Den patetiske tale kan være særdeles stærkt virkende i den aktuelle situation, både positivt som når Martin Luther-King kom med sit "I have a dream" og negativt som når Goebbels hamrede sit budskab fast "Wir wollen den totalen Krieg". Den etiske tale kræver at tilhørerne har fuld tillid til talerens personlige egenskaber, dømmekraft og velvilje - og vil alt andet lige have dybere og varigere virkning.



Helhedsrealistisk set kan det slås fast at den intellektuelle tale appellerer mest til de psykiske sekundærprocesser som er relativt vage, men til gengæld stabile. Den patetiske tale appellerer mest til de psykiske primærprocesser der er relativt intense, men til gengæld ustabile. Men den ægte etiske tale appellerer til begge sider af psyken - og gør det ved at gå ned i dybere lag af psyken. Det er med andre ord ikke tilstrækkeligt i bedømmelsen af en tales overbevisningskraft blot at se på om den appellerer mest til intellektet eller til følelsen. Og grunden er at psyken er en helhed. Det karakteristiske ved den ægte etiske tale er netop at den appellerer til helheden - og at den kan gøre det med allerstørste virkning uden at miste nøgternheden. Og det er grunden til at det er svært at pille en enkelt sætning ud af en sådan tale og sige: at dette var et prægnant udtryk for selve kernen i talen.

Barack Obamas indsættelsestale forleden var en udpræget etisk tale der hele vejen igennem fastholder et nuanceret billede af udfordringen og løsningen på samme tid som den afspejler et ærligt og konsistent menneske der har stor sympati for sine medmennesker. Men talen får sin særlige karakter i kraft af at den konsekvent appellerer til det samfundssind og den ansvarlighed der begge går ud over individets snævre særinteresser og ser opgaverne og ansvaret i lys af det der står over den enkelte. Talen appellerer helhedsrealistisk set ikke til de enkelte tilhøreres egoistiske interesser, men tværtimod meget bevidst til deres overordnede samfundsmæssige og eksistentielle eller religiøse ansvar - og dermed til det dybdepsykologiske 'selv'. Og det er præcis dette der gør Obamas indsættelsestale til ikke bare en store tale, men til en ekstraordinært stor tale som ingen anden amerikansk præsident i nyere tid har præsteret eller ville kunne præstere.

Derfor skal det også pointeres, at Obamas tale henvendte sig til alle amerikanere såvel som til alle mennesker verden over uanset køn, socialt lag og tro, at den mindede os om drømmen om et større fredeligt fællesskab - dog uden naivt at se bort fra at der er mennesker rundt omkring der ønsker noget andet. Obama kritiserede nok de ledere der har vist og stadig viser uansvarlighed, og han lovede støtte til alle der ville være med til at forandre verden til det bedre. Men han gav ikke på demagogisk vis de fattige eller ildestedte løfte om revolution eller en pludselig løsning på alle problemer. Obama véd at nemme og hurtige løsninger slet ikke findes. Obama véd at udfordringen er kolossalt krævende, og at en løsning vil tage tid.

Nu begynder præsidentens hverdag og hårde arbejde med at skabe delløsninger der kan få USA i gang igen på de gamle grundliggende værdier - og give USA lederskabet tilbage ikke blot militært og økonomisk, men også moralsk. Det vil uden tvivl give ham selv og hans vælgere skuffelser - for forventninger er blevet skruet op dag for dag. Men han lader til at vide det - og derfor at være styret meget bevidst i retningen af at fastholde det håb om forandring han selv har rejst og er blevet valgt på. v

Jan Jernewicz



Henvisninger:

Links:

Barack Obama
The White House
State Department

CNN
BBC
Washington Post
New York Times
MSNBC
Times



Relevante artikler på Jernesalt:

Status over året 2008 - et år der endte i dyb krise  (30.12.08.)
Den økonomiske krise nu for alvor en omvæltende realitet  (29.10.08.)
Finanskrisen afslører økonomiens fundamentale irrationalitet  (8.10.08.)
Det andet USA - eller Et andet USA?  (3.10.08.)
Bliver finanskrisen Det Store Tidehverv?  (30.9.08.)
Finanskrisen stikker dybt  (28.9.08.)

Barack Obamas valgsejr betyder forandring i USA og hele verden  (5.11.08.)
Obama på den internationale scene  (31.7.08.)
Endelig veg Hillary Clinton pladsen for Barack Obama  (8.6.08.)
Demokraterne strides videre efter Hillary Clintons delsejre  (5.3.08.)
USA' Super Tirsdag 2008  (7.2.08.)
Overraskelse i New Hampshire  (9.1.08.)

Bush og republikanerne tabte  (9.11.06.)
Irakkrigens problematik - op til midtvejsvalget  (25.10.06.)
Republikanerne og moralen - op til midtvejsvalget  (20.10.06.)

Fire år mere med Bush  (4.11.04.)



Artikler om USA
Artikler om Samfund
Artikler om Eksistens
Artikler om Religion
Artikler om Sekularisering



At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Helhedsrealismen
De psykiske grundprocesser
Konsistens-etikken



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  


utils postfix clean
utils postfix normal Opdateret d. 17.11.2012