Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering DRAMAER E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2009-FILOSOFIEN
 
LEKSIKON
ESSAYS
DRAMAER
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
JERNESALT - socdem10a

ARTIKEL FRA JERNESALT - 1.10.10.


Helle Thorning går nu lysere tider imøde

Helle Thorning-Schmidt har måttet gå grueligt meget igennem siden hun i april 2005 blev ny formand for socialdemokraterne. Hun kunne slet ikke indfri sit løfte om at slå Anders Fogh Rasmussen, men tabte valgene i både 2005 og 2007. Efterfølgende har hun måttet bære den store frustration at hendes parti har stået fuldstændigt i stampe i meningsmålingerne, mens broderpartiet SF har løbet med alle de vælgere der har været utilfredse med regeringens politik. Det har sådan set været yderst gavnligt for hende selv, eftersom det har givet hende den gode menneskelige erfaring man kalder 'modenhed': hun er på disse fem år blevet både klogere og psykisk stærkere. Hun var derfor en oplagt kandidat til forleden at besøge det britiske Labourpartis kongres og give den nyvalgte formand Ed Miliband nogle råd om hvordan det er at være i opposition i mange år uden at få en indflydelse der svarer til mandaterne.

Men som bekendt har Helle Thorning også været plaget af en ubehagelig skattesag som har sået tvivl om hendes troværdighed, fordi hun har formuleret sig så uheldigt, at det af visse medier blev udlagt som løgnagtighed. Hun er af skattevæsenet blevet frikendt for beskyldningen for at spekulere i så lav skat som muligt for sin mands vedkommende. Men hun har dog samtidigt måttet finde sig i sammen med denne at blive udstillet som ret velbeslåede borgere der tjener noget mere end den typiske socialdemokrat gør.

Skattevæsenets frikendende afgørelse i hendes sag kom meget tilpas lige op til partikongressen i Ålborg i sidste uge. Så her kunne hun hyldes efter alle kunstens regler - og blev det også. Og hun kunne om sit forhold til socialdemokratiet påpege, at hun ikke som så mange andre partiformand fra Hedtoft til Nyrup og Lykketoft var født ind i partiet, men selv havde valgt at blive medlem.

Indirekte blev hendes status kommenteret af SF's formand Villy Søvndal der var inviteteret til at holde tale på kongressen om søndagen. Han konstaterede at de to formænd og de to partier havde "et fantastisk samarbejde". Ja, han fortsatte: "Vittige hoveder på Borgen siger ligefrem at vi smitter af på hinanden: Du er blevet lidt rødere - og jeg er blevet mere velklædt." - Det skal man nok ikke lægge for meget i. Søvndal bliver aldrig så velklædt som Helle Thorning, men han skal nok kunne gøre sig på de bonede gulve, hvis og når han bliver udenrigsminister i en Thorning-regering. Og den sandsynlighed stiger, så selv Berlingske Tidendes USA-udsending David Trads finder tiden inde til at fundere over mandens udvikling fra rullekrave-politiker i 1997 til regeringspåklædt politiker i 2010.



Det typiske ved en socialdemokrat er nok heller ikke helt så rødt som det har været. Det fremgår bl.a. af FOA-formandens frygt for binding til partiet. Dettes ledelse har naturligvis for længst indset at kampen om vælgerne foregår på midten i dansk politik, ganske enkelt fordi den gamle klassekamp er død og borte (hvad enten man siger det højt som Anders Fogh eller ej). Det er funktionærstanden på midten partierne skal have fat på for at få regeringsmagten. Dette er den ene simple side af den tredje vejs strategi som Tony Blair vandt valgene i Storbritannien på i 1997, 2001 og 2005 og som Anders Fogh Rasmussen vandt valgene i Danmark på i 2001, 2005 og 2007. Flertallet af socialdemokraternes folketingsmedlemmer er også i dag akademikere, nøjagtigt som i de andre partier. Så vægten i sammensætningen er forskudt.

Men tidligere tiders typiske socialdemokrater - arbejderne - bliver dog ikke helt glemt, for de tæller stadig og især blandt folkepensionisterne ganske mange. Og dem appellerer et andet arbejderparti i Danmark effektivt til, nemlig Dansk Folkeparti. Ganske vist forsøger man at placere dette parti yderst til højre, fordi man gerne vil opretholde den gamle illusion om en klassekamp hvor alle partier kan placeres på en ret linje fra det yderste venstre til det yderste højre, men virkeligheden ser helt anderledes ud i dag i og med at den sociale lagdeling og problematik er anderledes og den økonomiske politik desuden i højere grad nu drejer sig om en vækstpolitik på markedsøkonomiens præmisser som de færreste fordømmer. Først tog SF konsekvensen og inviterede en af de mest fremtrædende danske erhvervsbosser (Novozymes direktør) til at holde tale på deres årsmøde. Og nu har Helle Thorning på socialdemokraternes kongres udtrykkeligt pointeret, at erhvervslivet ikke behøver være bange for en S-SF-regering.

Den tredje vejs politik er dog hverken afklaret her i landet eller i Storbritannien. Som tidligere påpeget på Jernesalts sider mangler der en klar filosofisk forståelse for komplementariteten mellem frihedsprincippet (der skaber vækst) og ligheds- eller tryghedsprincippet (der opretholder solidaiteten og fællesskabet) - jf. artiklen Liberalismen og socialismen som komplementære fænomener. Derfor vil man til stadighed i begge lande og andre vesteuropæiske lande svinge fra side til side - alt efter hvor vinden blæser. Helle Thorning er ingen undtagelse. Også hun går uden om filosofien.



Meningsmålingerne har hidtil stort set vist at de to store, traditionelt, men uheldigt definerede 'blokke' i Danmark er nogenlunde lige store. Men nu synes alt ved et vendepunkt.

Helle Thorning-Schmidt er kommet gevaldigt styrket ud af sin kongres, men Det konservative Folkepartis formand Lene Espersen ser ud til at komme yderligere svækket ud af den hun skal igennem i weekenden. Ikke fordi hun bliver gået eller selv vælger at gå (hun vil skam blive hyldet), men fordi hun er løbet ind i den nu meget omtalte mail-sag som sætter spørgsmålstegn ved hendes måde at afgive oplysninger til folketinget på - vel at mærke på et tidspunkt hvor hendes parti har styrtdykket i meningsmålingerne i længere tid på grund af hendes bommert som udenrigsminister. Jf. artiklen To partiformænd i vanskeligheder  (3.8.10.).

Espersen prøver at slå sagen hen med at det kun er en bagatel, men den rummer i virkeligheden også sprængstof med hensyn til statsministerens håndtering af prisaftalerne med privathospitalerne i hans tid som sundhedsminister. Denne sag får den glubske opposition forærende som et godt kødben at kaste sig over - og i forsøget på at aflede opmærksomheden fra substansen i sagen er Lene Espersen kommet med en overraskende understregning af at Dansk Folkeparti godt kan kigge i vejviseren efter ministerposter i en regering med de konservative. Alle har godt vidst at de konservative ikke ville kunne tåle denne indrømmelse til det folkelige parti de ikke kan fordrage, netop fordi det er folkeligt. Men at sige det så højt, er ikke klogt for selve samarbejdets skyld - og må altså skyldes at Espersen fremfor alt vil have fokus væk fra mail-sagen. DF kan kun godte sig over det. De behøver ikke længere at holde hånden over hende! Og de står fortsat godt i meningsmålingerne til forskel fra både konservative og Venstre!

Summa summarum af nogle ganske få dages politiske udvikling er lidt overraskende, at Dansk Folkeparti og Liberal Alliance klarer sig godt på 'blå side' af skillelinjen, men Venstre og de konservative skidt. Og at SF klarer sig godt på 'rød side', men socialdemokraterne for første gang stormer frem og afstedkommer klar 'rød mandatføring' på 94 mod 81. Thorning er tilbage i storform i ny måling, som en af dagens overskrifter lyder.



Dagbladet Børsen der har offentliggjort den sidste Green-måling, skriver at "Helle Thorning-Schmidt har generobret hovedrollen på den politiske scene, og Socialdemokraternes vælgertiltrækning er flammende". Tilsvarende gør den politiske kommentator Hans Engell gældende, at Helle Thorning er i perfekt kampform efter en meget stærk S-kongres: "Hendes bevægelse ind mod midtervælgerne og erhvervslivet bærer frugt. Hun har lagt en ny midtersøgende kurs, som placerer partiet i en ny position, og det belønner vælgerne".

Valgkampen er i fuld gang - og den bliver, som mange for længst har indset, beskidt. Den siddende regering med støttepartiet DF skal nok forstå at spille det grimme røde kort ud så stærkt som muligt. Hvad kan der ikke ske hvis vi igen får et 'rødt kabinet'? Hvor galt gik det ikke i 1966-67?

Men her bør man huske at situationen er totalt ændret. Socialdemokratiet er et andet parti; Socialistisk Folkeparti er et andet parti; den politiske dagsorden er en helt anden; den kolde krig er forbi; og selvom Danmarks Radio lige for øjeblikket morer sig med en udsendelsesrække der hedder "Jagten på de røde lejesvende", så er hele denne problemstilling fuldstændigt irrelevant for problemerne i dag. (De udsendelser vender vi tilbage til: Jacob Rosenkrands' forfejlede jagt på 'de røde lejesvende' i DR).

Og så er der først og fremmest sket det, at de to gamle konkurrerende og i årtier hinanden bekrigende 'arbejderpartier' har forladt de forældede dogmer og er blevet moderne og midtersøgende. Dette betyder at de nu kan samarbejde. For første gang i dansk politiks historie har de to partier sammen lavet et program som de agter at gå til valg på. Og for første gang i socialdemokraternes historie har partiets formand vovet hvad end ikke Jens Otto Krag vovede i 1966-67: at byde SF's formand velkommen som taler på socialdemokraternes kongres. Han oprettede nok 'det røde kabinet' som et uofficielt samarbejdsorgan, men i praksis satte han sin udenrigsminister Hans Hækkerup til som politisk ordfører med sin stokkemetode at få bragt SF under det 'ansvarets åg' som i hans mund ville sige at sluge indførelsen af momsen. Det gik som bekendt skævt, hvad man kan læse om i artiklen Krag, standpunkterne, nederlaget og latterkoncilet eller i brudstykker af et drama der hedder Latterkoncilet.

Jo tiderne har ændret sig. De vil ændre sig endnu mere. Helle Thorning ser ud til at kunne se lysere tider i møde.

Jan Jernewicz



Henvisninger:

Links til:

Socialdemokraternes hjemmeside - med link til kongressen 2010
Helle Thorning-Schmidts hjemmeside



Relevante artikler på Jernesalt:

Foregående artikler om 'den tredje vej':

Lars Løkke glemmer den tredje vej  (29.9.10.)
Liberal Alliance blokerer den tredje vej  (28.9.10.)
Labour forlader den tredje vej  (27.9.10.)



Andre relevante artikler:

To partiformænd i vanskeligheder  (3.8.10.)
Genopretningsplan og unødig skattesag  (2.7.10.)
Også redningspakke fra S og SF  (12.5.10.)
De danske socialdemokraters dilemma  (28.9.09.)
Ny formand for socialdemokraterne  (13.4.05.)



Velfærdssamfundets fremtidige finansiering kræver ny realisme  (23.7.10.)
VKO's genopretningsplan for dansk økonomi  (26.5.10.)
Også redningspakke fra S og SF  (12.5.10.)
Socialistisk Folkeparti på vej mod magten?  (25.4.10.)
Villy Søvndal - hans verden, væsen og rolle  (19.05.08.)
Krag, standpunkterne, nederlaget og latterkoncilet

Politiske parametre  (6.2.05.)
Partipolitik og sprogforvirring  (9.9.10.)
Menneskesyn og politik  (13.8.10.)
Er populismen elitær?  (30.3.10.)
Det politiske livs æsteticering  (8.9.09.)
Krisen omkring årsskiftet 2008/09  (21.2.09.)



Individ og samfund som komplementære fænomener  (23.7.03.)
Liberalismen og socialismen som komplementære fænomener  (26.8.03.)
Den kreative klasse ifølge Richard Florida   (9.3.06)
Den herskende klasse efter 1970   (19.02.03.)
Midten i dansk politik  (25.10.04.)



Artikler om Danmark
Artikler om Samfund
Artikler om Eksistens
Artikler om Religion
Artikler om Sekularisering



At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Helhedsrealismen
De psykiske grundprocesser
Konsistens-etikken



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  


utils postfix clean
utils postfix normal