Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering DRAMAER E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2009-FILOSOFIEN
 
LEKSIKON
ESSAYS
DRAMAER
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
JERNESALT - folkeskolen12

ARTIKEL FRA JERNESALT - 05.12.12.

Regeringens udspil til stor, ambitiøs skolereform

'Gør en god skole bedre - et fagligt løft af folkeskolen' er titlen på regeringens udspil til en stor skolereform, som undervisningsminister Christine Antorini i går forlagde på et pressemøde i ministeriet.

Forbedringerne af skolen skal ske gennem en flerstrenget indsats: Fagligt løft og en mere spændende og aktiv skoledag til børnene, kompetenceløft til lærere, pædagoger og skoleledere samt klare mål og mere lokal frihed. Målet er, at alle børn bliver så dygtige, de kan, uanset baggrund. En sammenhængende og aktiv skoledag med flere og bedre timer til undervisning og aktiviteter. Ministeren understregede at det er lærerne, der får skolen til at leve og eleverne til at lære. Derfor skal elever og lærere tilbringe mere tid sammen på skolen. Eleverne skal have en sammenhængende og aktiv skoledag med varieret undervisning, der gør skolen mere levende. Dette vil mere konkret sige at:

Børnene skal have en sammenhængende og aktiv skoledag, som betyder en 30 timers skoleuge for børnehaveklassen til 3. klasse, en 35 timers skoleuge for 4. til 6. klasse og en 37 timers skoleuge for 7. til 9. klasse.
– Mere og bedre undervisning i dansk og i matematik.
– Aktivitetstimer med lærere og pædagoger skal give en mere afvekslende og spændende skoledag.

Aktivitetstimerne skal bruges til at understøtte de faglige undervisningstimer bedst muligt og til leg, bevægelse og lektiehjælp:
– Alle børn skal bevæge sig hver dag.
– Bedre lokale muligheder for to voksne i undervisningen i de yngste klasser og i klasser med helt særlige behov.

– Styrket undervisning i andre fag:
• Engelsk allerede fra 1. klasse.
• Mere og bedre undervisning i de praktiske/musiske fag og i natur/teknik.
• Valgfag fra 7. klasse.

Desuden skal der ske andre forbedringer af kvalitet og trivsel

• Mere anvendelse af it og digitale læringsformer.
• Inddragelse af elever og forældre og øget fokus på trivsel.
• En udskoling med øget fokus på overgangen til ungdomsuddannelser.
• Inklusion – en folkeskole med plads til alle.

Efteruddannelsen og anvendelsen af viden om god undervisning skal styrkes.

Det understreges, at dygtige lærere, pædagoger og skoleledere har afgørende betydning for elevernes resultater. Derfor skal folkeskolens udvikling bygge på en stærk faglighed blandt skolens professionelle. De skal have de bedste forudsætninger og stærke kompetencer for at undervise eleverne og for at lede folkeskolen.

Det er ifølge det fremlagte udspil regeringens mål, at lærerne i 2020 skal have undervisningskompetence i de fag, de underviser i (de skal kun undervise i det der tidligere hed deres linjefag). Regeringen vil afsætte i alt 1 mia. kr. i perioden 2014-2020 til styrket efteruddannelse af lærere og pædagoger i folkeskolen.
– Forbedrede karriereveje for lærere.
– Statsligt løft på i alt 60 mio. kr. i 2013-2015 til kompetenceudvikling for ledere.
– Styrket forskning i pædagogik og undervisningsmetoder, der skal stilles til rådighed for lærere og ledere.
– Korps af læringskonsulenter En slags 'udrykningshold' er det blevet kaldt) skal understøtte kvalitetsarbejdet i folkeskolen.
– Nyt råd for børns læring.



Der skal være klare mål for folkeskolens udvikling og mere lokal frihed

Det afgørende for en god folkeskole er ikke, hedder det, regler for, hvordan kommunerne og skolerne tilrettelægger indsatsen. Det afgørende er derimod, at alle folkeskoler giver eleverne de færdigheder, de skal have, og at eleverne trives godt i skolerne. Regeringen vil opstille få, nationale mål og give øget frihed til kommunerne og skolerne til at opfylde målene.

Regeringen foreslår følgende tre nationale mål:

- Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.
- Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
- Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.

Regeringen foreslår regelforenkling med større frihed til kommuner og skoler.

- Forenkling af elevplanerne.
- Forenkling af ”Fælles Mål”.
- Enklere styring af timetallet for folkeskolen gennem vejledende timetal.
- Enklere regler for fritagelse af undervisning i kristendomskundskab.
- Forenkling af afgangsprøverne.
- Afskaffelse af loft over daglig undervisningstid.
- Forenkling af de årlige kommunale kvalitetsrapporter for folkeskolerne.
- Øget adgang til fælles ledelse for folkeskoler og for folkeskoler og dag- og fritidstilbud.
- Mere fleksible regler for sammensætning af skolebestyrelser.
- Forenkling af folkeskolelovens bestemmelse om klasselærere.
- Pligten til at oprette et pædagogisk råd ophæves, så det bliver frivilligt for kommunerne.
- Skolerne får udstrakt frihed til at anvende aktivitetstimerne til de formål, som de ønsker i lyset af lokale forhold.

Endelig foreslås der øget frihed til at anvende pædagoger i undervisningen sammen med lærerne på 1.-3. klassetrin. Kravet om, at det kun er lærere på skolen, der kan varetage skolebiblioteksfunktionen, skal bortfalde. Og der skal være mulighed for flere valgfag og mulighed for at oprette internationale linjer og internationale grundskoler.



Detaljer, tidshorisonter og statistiske oversigter kan ses på nettet Regeringens udspil til ny skolereform og skal ikke nærmere gennemgås her, da der er tale om et udspil der først nu skal til forhandling. Det betyder at alle tal vil blive grundigt endevendt de næste uger. Men generelt må siges at regeringens udspil for det første er overordentligt ambitiøst og for det andet har gode chancer for at ende med et stort forlig, fordi der er bred opbakning til ideerne i udspillet fra næsten alle sider. En reform er tiltrængt, fordi niveauet har været dalende, mens kravene til fremtidens ungdom er stigende. Det er ikke holdbart at hver femte elev går ud af skolen som funktionel analfabet. Men det betyder jo ikke at et endeligt skoleforlig automatisk fører til målet, for sådanne spørgsmål som mindskningen af den sociale arvs betydning for børnenes skolegang og trivslen i og tilliden til folkeskolen er ikke noget der klares med store ord og fine målsætninger. Det kræver meget hårdt og målrettet arbejde i lang tid. Og fælles indsats!

Modtagelsen af udspillet fra de politiske partiers side har forståeligt nok været positiv. Det er egentlig kun Dansk Folkeparti der på forhånd har stillet sig uden for - allerede før udspillet blev kendt. Og det er synd - og dumt. For reelt kommer mange af ideerne fra borgerligt hold. Og derfor bør der mindst af alt gå for meget partipolitik i de kommende forhandlinger. Det vil klart blive en fjer i hatten til den siddende regering hvis et så stort udspil ender med forlig, men omvendt skal det også tages i betragning at det måske netop kun er en socialdemokratisk ledet regering der vil have chancer for at komme levende fra det opgør med Danmarks Lærerforening og den højt besungne 'danske model' som der reelt er lagt op til. Reformen kan nemlig ikke føres ud i livet uden et egentlig opgør med selve de strukturer som folkeskolen har - og som Lærerforeningen i høj grad har været med til at konstruere.

Det er da også typisk for situationen at formanden for Danske Skoleelever Vera Rosenbeck er overvejende positiv, men frygter et politisk slagsmål og eventuel lærerstrejke/lockout. Og tilsvarende at formanden for Skole og Forældre Mette With-Hagensen er begejstret for mere undervisning til børnene, men kritisk over for de negative toner fra skolelederne og lærerne.

Skoleledernes formand Anders Balle er generelt positiv, men er bekymret for at finansieringen af de ekstra udgifter skal klares med regulering af lærernes arbejdstid, for det lægger op til en meget skarp konfrontation mellem lærerne og Kommunernes Landsforening. Og det har han ret i. Det samme frygter Tåstrups konservative borgmester Michael Ziegler der er formand for forhandlingsudvalget i KL.

Lærernes formand Anders Bondo Christensen lægger direkte op til konfrontation med regeringen, idet han ikke tror på en reform der trækkes ned over hovederne på lærere, elever og forældre uden at de har haft indflydelse. Han mener at den gode skole kun kan laves som et fælles projekt og ikke med lærerne som modpart.

Helt konkret betyder dette at det fremlagte udspil fra regeringens side allerede kan komme i alvorlige vanskeligheder når lærerne og KL skal forhandle overenskomst her til foråret, for bag Kommunernes Landsforening står en meget stærk finansminister der ikke vil tilføre folkeskolen ekstra midler til gennemførelsen af reformen. Og det indebærer selvsagt at KL er tvunget til at presse lærerforeningen til en regulering af arbejdstiden som lærerne er lodret imod. Danmarks Lærerforening har nok i store annoncer slået på at lærerne skam har viljen til en bedre folkeskole, så der bliver plads til alle og tid nok til den enkelte. Men underforstået er som altid fra den kant - at lærernes vilje er ligefrem proportional med den betaling de får for deres arbejde. Både i opgangstider og krisetider.



Finansminister Bjarne Corydon er næppe til at bide skeer med i dette stykke, eftersom han holder på det stramme budget, og dét sætter hele regeringen, men navnlig statsminister Helle Thorning-Schmidt i et stort dilemma. For hun har politisk brug for at få reformen igennem for at rette op på sit elendige image som regeringschef, men hun risikerer derved at støde mange af de vælgere fra sig som er inderligt imod planerne.

Derfor er det ikke forkert at sige, at det reelt er selve den danske model der er på spil, det vil sige den model der sikrer relativ høj grad af ro på arbejdsmarkedet, fordi lønninger og alle andre vilkår overvejende forhandles på plads gennem direkte forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter. Problemet er imidlertid at modellen gang på gang har sikret roen på arbejdsmarkedet af den simple grund at arbejdsgiverne ofte har givet efter for det store lønpres og tilstået modparten lønstigninger der har givet ringere konkurrenceevne og beskæftigelse - for simpelthen at undgå strejker og arbejdsnedlæggelser. Og dette gælder de sidste 40 år i særlig grad de offentlige arbejdsgivere, herunder kommuner og regioner. Helt konkret vil Kommunernes Landsforening komme i en gevaldig klemme, fordi de ikke kan forhøje skatterne efter forgodtbefindende - og ikke får finansministerens accept af budgetoverskridelser.

Det skal i denne forbindelse huskes at de private arbejdsgivere generelt har væsentlig bedre erfaringer med den danske model. Her ser det ud til at man har lettere ved at kunne dokumentere at for høje lønstigninger vil have negativ effekt på konkurrenceevnen og derfor altid gå ud over beskæftigelsen. Inden for det offentlige kan man kun vanskeligt dokumentere noget lignende, for her er det ikke en nogenlunde objektiv konkurrencesituation der sætter grænser for omkostningerne, men budgetter der er mere eller mindre dikteret oppe fra og er politisk motiveret. Her har man i gode tider kunnet presse en udvidelse af den offentlige sektor igennem, fordi løntrykket overvejende bestemmes af kampen mellem dem der af ideologiske grunde vil have udvidet sektoren og dem der vil have den indskrænket, idet dog stort set ingen vil have gjort sektoren så lille at det undergraver velfærdsmodellen.

Det helt store problem er og bliver at den offentlige sektor tenderer mod en udvidelse og dermed mod strukturer der hjælper udvidelsen og modvirker effektivisering og rationalisering i og med at flertallet af de ansatte har med omsorg for mennesker i alle aldre at gøre. De ansattes organisationer vil altid have gode argumenter for at udvide sektoren og værne om bestående strukturer. Og når der så af forskellige grunde som den økonomiske krise eller den demografiske forskydning i befolkningen opstår objektivt velbegrundede behov for nødvendinge strukturforandringer, så løber de offentlige arbejdsgivere og i sidste ende politikerne i folketinget ind i store forhindringer der ikke kan røres uden det får følger for vælgernes præferencer. Det sås tydeligt i debatten om dagpengereformen.

I den aktuelle situation omkring folkeskolen er det givet at folkeskolen trænger til et fagligt løft, men at der ikke er penge til blot at udvide antallet af ansatte. En omstrukturering er derfor eneste reelle chance for en stor reform. Men hvordan den kommer til at se ud, hvis lærerne opretholder deres modstand, er ikke til at vide.

Jan Jernewicz



Henvisninger:

Links:

Undervisningsministeriet
Regeringens udspil til ny skolereform
Danmarks Lærerforening - med link til foreningen nye kampagne for en bedre skole



Relevante artikler på Jernesalt:

Folkeskolens krise afslører dybere samfundskrise  (16.12.10.)
Skolen for livet - eller for erhvervslivet?
- Skolerejseholdets bud - Falsk Ørsted-fortolkning - Jernesalts alternativ
  (8.6.10.)
Den nye klassedeling i Danmark  (11.11.12.)
Velfærdssamfundets fremtidige finansiering kræver ny realisme  (23.7.10.)
Folkeskolens socialpædagogiske problemer  (9.3.08.)

Regeringens dagpengeproblem  (19.8.12.)
Endelig kommer der gang i reformarbejdet  (2.3.12.)
Sygehusdriften den værste drift at styre  (13.1.10.)
Hvad skal strejker egentligt gøre godt for i 2008?  (1.5.08.)
Blegrød finanslov for 2013 en realitet  (11.11.12.)
Regeringens stramme finanslovsforslag for 2013  (28.8.12.)

Artikler om Danmark
Artikler om Samfund)
Artikler om Eksistens
Artikler om Sekularisering



Redaktion
Essays
Emneindex
Personindex

Programerklæring af 2.6.02.
Jens Vrængmoses rubrik
Per Seendemands rubrik (fra 2005)



At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet

Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Etik og eksistens

Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)
Religion som emergent fænomen i biologien  (28.12.09.)



Jernesalts 2009-filosofi
Forord  -   Begreber og aksiomer  -   Krisen ved årsskiftet 2008/09  -   Verdensbilledet 2009
Livet  -   Mennesket  -   Sjælen  -   Sproget  -   Samfundet  -   Overordnede politiske parametre
Udfordringen  -   Helhedsrealismens advarsler  -   Helhedsrealismens anbefalinger  -   Efterskrift



Værdimanifest (fra 2003))
Værdimanifest i forkortet udgave
Sagregister til værdimanifest



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  



utils postfix clean
utils postfix normal