Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering DRAMAER E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2009-FILOSOFIEN
 
LEKSIKON
ESSAYS
DRAMAER
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
JERNESALT - finanslov13a

ARTIKEL FRA JERNESALT - 28.8.12.

Regeringens stramme finanslovsforslag for 2013

Midt i hurlumhejen omkring lækager og rygtedannelser omkring statsministerens skatteforhold og privatliv og dagen før den af regeringen nedsatte skattekommission begynder sine afhøringer forelagde finansminister Bjarne Corydon i går i den flotte sal i Den røde bygning S-R-SF-regeringens forslag til ny finanslov - og det blev en anderledes tør og saglig affære med masser af tal og tabeller, men bestemt ikke uden en underliggende skarphed, målrettethed eller finurlighed.

Den selvsikre finansminister understregede at finanslovsforslaget for 2013 viderefører regeringens linje i den økonomiske politik som regeringsgrundlaget fra oktober 2011 var den første markering af og finansloven for indeværende år de første skridt til med fremrykningen af investeringsprojekter som kickstart og nye prioriteringer. Mere påfaldende er det nok, at regeringen understreger selve den finansielle troværdighed så kraftigt at finanslovsforslaget i allerhøjeste grad kommer til at afspejle finansministerens nye princip om økonomisk overholdbarhed som blev lanceret af hans egen og tre kollegaers kronik om det socialdemokratiske projekt forrige mandag i Politiken. Her blev det udtrykkelige fastslået at det efter den finansielle krise med al dens grådighed og uansvarlige gældssætning er blevet et selvstændigt socialdemokratisk mål for den økonomiske politik at begrænse gældsoptagelsen for ikke at kommme i markedets vold.

Det er jo faktisk nye toner fra den kant, som lyder langt mere borgerlige end socialdemokratiske og er i klar modsætning til den keynesianske økonomitænkning partiet har dyrket siden 2. verdenskrig og som forenklet sagt går ud på at modvirke kriser og depressioner ved at styrke forbruget gennem udpumpning af offentlige midler i en tilstrækkelig lang periode. Metoden har faktisk virket efter hensigten i mange tilfælde, men bevirker alt andet lige en udvidelse af den offentlige sektor gennem øget gældsstiftelse - og dette er åbenlyst blevet alt for risikabelt i den slags krisetider vi har fået i dag. Så den nye ansvarlighed kan kun hilses velkommen. Vi kan alle se hvor galt det er gået i Sydeuropa når man lader hånt om ansvarligheden. Men vi kan også alle se, at 'økonomisk overholdbarhed' ikke er helt uproblematisk, hvis der uden gældsstiftelse kun kan skaffes for få midler til investeringer der kan give fornøden vækst og føre landene fremad igen. EU og navnlig eurolandene med Tyskland i spidsen er blevet nærmest hunderædde for at binde sig til forpligtelser der er forbundet med risiko - og det betyder at alt kommer til at stå i stampe længe endnu. Eurokrisen er bestemt ikke overstået.

Derfor er det vigtigt at slå fast, at Danmark - uanset hvad folk måtte mene om den forrige regerings økonomiske politik som den nuværende regering fortsat benytter enhver lejlighed til at lange ud efter (også i det nye finanslovsforslag) - i forhold til andre lande har en god og sund økonomi der ser ud til at kunne muliggøre fortsat sikring af vækst og velfærd, uddannelse og forskning, selvom vi fortsat er og altid vil være afhængige af de internationale konjunkturer. Det sidste betyder at vi må holde os inden for relativt stramme rammer, herunder fortsat accept af EU's krav om budgetdisciplin. Og her er der da heller ingen slinger i regeringens eller finansministerens vals. Bjarne Corydon er fuldstændigt fast i sin politik - og det er karakteristisk for hans selvsikkerhed at han på dette punkt oftere siger 'jeg' end 'vi' eller oftere 'min' end 'regeringens'.



Bjarne Corydons finanslovsforslag har følgende hovedelementer, der her opremses uden de tal der ledsager dem i originalen og som kan ses på finansministeriets hjemmeside og i avisernes oversigter:

- Investeringer i vækst og beskæftigelse - herunder ny Storstrømsbro (med cykelsti!), nye supersygehuse, nye universitetsbyggerier, fremrykning af erhvervsinvesteringer, renovering af boliger, grønne infrasturkturinvesteringer, omfattende energiaftale og ambitiøs klimatilpasning

- Særlig ungeindsats og uddannelsesloft for ledige - herunder midler til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed og uddannelsesindsats for dagpengemodtagere som risikerer at miste retten til dagpenge.

- Flere i uddannelse og højere kvalitet - herunder 'rekordstort optag på uddannelserne', høj kvalitet på erhvervsuddannelserne og videreførelse af praktikpladsinitiativer.

- Forskning og udvikling som drivkraft for vækst - herunder et angiveligt meget højt niveau for offentlige forskningsudgifter og stærkere rammer for universiteternes planlægning.

- Målrettede velfærdsforbedringer - herunder flere midler til regionerne, bl.a. til psykiatrien, og flere midler til kommunerne, bl.a. til bedre normeringer i dagtilbud.

- Grøn omstilling af Danmarks energisektor - herunder øget forskning i fremtidens energisystemer.

- Øvrige elementer som bl.a. omfatter styrkelse af trafiksikkerheden og velfærdsforbedringer til udsatte grupper, handicappede, uddannelse, sundhed og borgerrettede initiativer.



De beregnede ekstra udgifter vil beløbe sig til 12,4 mia kr. og de finansieres gennem overskud fra indeværende finansår på 5,8 mia, beskæring af erhvervsstøtten på 1,5 mia, reducering af det offentlige forbrug 1,6 mia og besparelser iøvrigt på 3,5 mia. Der lægges fortsat vægt på finansiering krone til krone. Derfor kalkuleres der med en så beskeden vækst næste år på 1,7 % at der nærmest er tale om nulvækst - omend højere end indeværende års vækst der forventes at blive 0,9 %. Underskuddet på budgettet skønnes at blive på 36,5 mia kr. mod 73,5 mia i år.

Der bliver nok skabt nye job gennem de forskellige initiativer, selvom omlægningen af erhvervsstøtten trækker den anden vej. Men samlet set regner regeringen ikke med et fald i ledigheden i 2013. Den skønnes at komme til at ligge på 168.000 sidst på året. Og det er i realiteten ikke mange sammenlignet med normale tider eller med andre lande. Der er jo altid en mobilitet i arbejdsstyrken der bevirker at nogle er arbejdsløse en kort periode. Problemet er og bliver de langtidsledige og de unge, der har alt for høj ledighed. Derfor er det udmærket at der bliver taget initiativer til at hjælpe disse grupper samtidigt med at regeringen fastholder den omstridte nedsættelse af dagpengeperioden der skal gælde fra 1. januar, og hvis primære formål er at få folk væk fra ødelæggende langtidsledighed. Men det er forståeligt at der rejses tvivl om hvorvidt effekten af de ialt 800 mio der afsættes til praktikpladser og erhvervsuddannelser for ufaglærte er tilstrækkelig. Det er vitterligt en hård nød at knække at få ufaglærte over 25 år til at gennemføre en erhvervsuddannelse. Dagbladet 'Politiken' har to meninger om sagen, nemlig på den ene side at dette initiativ er et trumfkort for regeringen, på den anden side at bevillingen rækker som en skrædder i helvede.

Om såvel væksten som udviklingen i beskæftigelsen gælder desuden at prognoserne beror på beregninger der indeholder usikre antagelser - og ikke kan andet. Bankøkonomer har påpeget at regeringens prognoser i det forelagte finanslovsforslag hælder i den optimistiske retning, men det er i og for sig ikke noget nyt. Det gælder for alle regeringer - og det ligger der simpel psykologi bagved. Det ser bedre ud at være optimist end pessimist - og trods alt gælder at regeringens optimisme holder sig inden for det forsvarlige. Som helhed er finanslovsforslaget både ansvarligt og borgerligt. Om det kommer til at holde, kan først konstateres når året 2013 er gået. Det der nu forestår er hårde forhandlinger med folketingets partier.

Finanslovsforslaget er blevet overraskende positivt modtaget af Venstres politiske ordfører Peter Christensen og Dansk Folkepartis finansordfører og kommende formand Kristian Thulesen Dahl, og det indebærer i hvert fald at de begge agter at gå positivt ind i forhandlingerne for at få størst mulig indflydelse på det endelige resultat. Venstre vil dog næppe på forhånd afskrive sig muligheden for at stemme nej til det færdigjusterede forslag ved 3. behandlingen i folketinget. For de vil beholde muligheden for at kunne vælte regeringen, hvis Enhedslisten ikke stemmer for finansloven. Derved lægges maksimalt pres på Enhedslisten der som følge af dagpengereformen har lagt ud med meget store krav om indrømmelser i finansloven. Faktisk har finansministeren allerede afsat penge hertil i det fremlagte forslag. Men om det er nok, er tvivlsomt. Enhedslisten skal have sin accept af finansloven godkendt af sin hovedbestyrelse, men omvendt har deres ledere dog nedtonet ultimativiteten af deres krav.

Hvad det hele ender med er ikke godt at vide. Der er plads til justeringer uden at sætte ansvarligheden eller progressiviteten over styr, men det er klogt af Bjarne Corydon at spille kortene som han gør.

Jan Jernewicz



Henvisninger:

Finansministeriet
Finanslovsforslaget for 2013
Økonomiministeriet
Skatteministeriet

Relevante artikler på Jernesalt:

Blegrød finanslov for 2013 en realitet  (11.11.12.)
Akutpakken afhjælper et akut problem rimeligt  (25.10.12.)
Robert N. et herligt symptom på velfærdssamfundets slagside  (11.9.12.)
Regeringens stramme finanslovsforslag for 2013  (28.8.12.)
Helle Thornings skattesag pinlig for alle  (27.8.12.)
Mon dog socialdemokraterne er de bedste?  (21.08.12.)
Regeringens dagpengeproblem  (19.8.12.)
Nytter Henrik Sass' angreb på Enhedslisten - eller er der mere brug for selverkendelse?   (11.7.12.)
Overrumplende skatteforlig mellem regeringen og VK - efter dages tvivl om Lars Løkkes seriøsitet  (23.6.12.)
S-R-SF-regeringens 2020-plan  (9.5.12.)
Trepartsforhandlingernes sammenbrud en bét for regeringen  (12.6.12.)
Det politiske opbrud ses nu også i vælgeranalyserne  (30.4.l2.)
Endelig kommer der gang i reformarbejdet  (2.3.12.)
Farcen om betalingsringen  (23.2.12.)
Helle Thornings nytårstale  (2.1.12.)

S-R-SF-regeringens finanslovsforslag for 2012  (4.11.11.)
Helle Thornings S-R-SF-regering og dens grundlag  (4.10.11.)
Eurolandene løser den akutte gældskrise, men ikke de langsigtede problemer
Eurokrisen bremser unionsbestræbelserne  (30.9.11.)
Gør en radikal kulturminister overhovedet en forskel?
Helle Thorning vandt statsministeriet med dårligt resultat for S og SF  (16.9.11.)
Kvinderne, valget og realitetsprøvelsen  (10.9.11.)
Finanskrisen strammer til igen og gør politikerne afmægtige  (11.8.11.)



Artikler om Danmark
Artikler om Samfund
Artikler om Eksistens
Artikler om Sekularisering



At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet Helhedsrealismen
De psykiske grundprocesser
Konsistens-etikken



Redaktion
Essays
Emneindex
Personindex

Programerklæring af 2.6.02.
Jens Vrængmoses rubrik
Per Seendemands rubrik (fra 2005)



Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Etik og eksistens

Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)
Religion som emergent fænomen i biologien  (28.12.09.)



Jernesalts 2009-filosofi
Forord  -   Begreber og aksiomer  -   Krisen ved årsskiftet 2008/09  -   Verdensbilledet 2009
Livet  -   Mennesket  -   Sjælen  -   Sproget  -   Samfundet  -   Overordnede politiske parametre
Udfordringen  -   Helhedsrealismens advarsler  -   Helhedsrealismens anbefalinger  -   Efterskrift



Værdimanifest (fra 2003))
Værdimanifest i forkortet udgave
Sagregister til værdimanifest



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  


utils postfix clean
utils postfix normal