Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering DRAMAER E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2009-FILOSOFIEN
 
LEKSIKON
ESSAYS
DRAMAER
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
JERNESALT - perkirkebytekst

ARTIKEL FRA JERNESALT - 11.5.11.


Per Kirkebys tekstproblem

Maleren og skulptøren Per Kirkeby (1938) der for tiden kan ses på en særudstilling på Esrom Kloster og jævnligt på Galleri Bo Bjerggård samt på alle landets kunstmuseer er også en flittig forfatter, der lige siden 1965 har udgivet den ene bog efter den anden på forlagene Borgen og Bløndal m.fl. Han er ikke blot en altid malende, tegnende, modellerende kunstner, men også en altid reflekterende og skrivende kunstner, der sætter sine refleksioner på papiret og selv kommenterer det nedfældede i en nærmest uendelig proces.

I et digt gør han grin med en (unavngiven) ven der skriver det samme år efter år, men det er vel i orden, hedder det, for ellers kommer han aldrig videre. Det gør til gengæld Per Kirkeby, for han har sat sig for at ville videre hele tiden, han vil leve i vedvarende eksistentil tilblivelse. Han afskyr simpelthen rutinen. Og derfor tvinges han til refleksion over såvel kunsten som skriveriet. Således i hans sidste bog: 'Fluepapir. Mellemting' (249 sider, kr. 299. Tiderne Skifter) der var udgangspunktet for et interview i Information 26.4.11. Her hedder det bl.a. at Kirkeby helst ikke skal sættes i bås, for han kan godt lide bøger der er lige så rodede som fluepapir. "Ligesom et fluepapir fanger fluer, indfanger bogen tanker, så de bliver hængende på papiret."

"Man må have noget, som ikke møder accept. Jeg skriver for at have den følelse, at jeg ikke kan sættes i bås, ikke er til at få fat på. Og at jeg kommer ud på fejlveje", tilføjer han og forklarer: "Det er ældre kunstneres problem hele tiden at skønne, hvornår man er havnet i rutinen, og hvornår der er tale om akkumuleret erfaring uden rutine."



"Bøger er jo noget med papir, og de nedskrevne tanker er nogle, der er kommet til at hænge fast på det", erklærer Per Kirkeby. Han kan godt lide bøger der ikke kan sættes i bås og taler i den forbindelse om 'den disparate skrivemåde' (adskillende skirvemåde), som svarer til en flues syn, og også er tættere på den måde, vi selv oplever på. "Hvis du vælger et enkelt punkt, så har du et digt. Hvis man ser med alle øjnene på én gang, så aner man ikke, hvad pokker man skal, men det er sådan, jeg vil skrive. Jeg husker meget bedre glimt end en bestemt formulering. Nogle gange kommer formuleringen, så den fanger glimtet, og så bliver det rigtig godt."

Per Kirkeby vil for alt i verden undgå 'stil', et bestemt greb, der går igen. Han går efter brud, undersøgelser, efter at løbe vild og forlise, siger han. Ja, han har "en drøm om at skrive, så man ikke kan ræsonnere sig igennem teksten."

Som prøve på tankegangen kunne måske tages følgende digt fra 'Fluepapir':

Nu melder synet sig igen
med det grønne
jeg gør dig dog en tjenest
du har fået en grøn
som er din
din alene
foreløbig
ikke den glatte fællesejegrønt
vær du glad for den
bliv roligt i den
og se skønheden og brugbarheden
husk
det er ikke en fejltagelse

Det kan næppe siges at være totalt udelukket at ræsonnere sig igennem en sådan tekst (fx vil de fleste nok tænke over forskellen på fællesejegrønt og den særlige grønhed man får), men i hvert fald lægger det op til noget andet - som digte normalt gør hvis de hæver sig over lejlighedsdigtets og rimeriets simple metode. Men hvorfor Kirkeby egentlig har en drøm om at skrive så det ikke kan lade sig gøre at ræsonnere sig gennem teksten, er ikke helt klart. For ser man bort fra tekster der består af et helt tilfældigt udvalg af ord i tilfældig rækkefølge, så kan en tekst jo i princippet slet ikke formes, så den udelukker associationer, analyse og ræsonnement. Derimod kan digte - ligesom tone- og billedkunst samt humor - lægge op til alt andet end analyse. Man kan ganske vist altid foretage en analyse efterfølgende (det er det professionelle akademiske fortolkere lever af), men det afgørende er den umiddelbare forholden sig til værket uden om analyse og ræsonnement, som kunsteren ønsker sig.

Som Kirkeby selv klart formulerer det i interviewet: "Hvis kunsten leverer en interessant overbygning, kan der skrives om den, men man kan ikke skabe kunst ud fra en intellektuel overbygning, og et maleri kan ikke tolkes med henvisning til en teori. Det er et mysterium, som man må gå ind i med ikke-intellektuelle øjne (min fremhævelse). Min intellektuelle overbygning er lige så uhåndterlig som mit maleri. Jeg mener, at den er en subversiv kraft."



En af dem Kirkeby er inspireret af er maleren Paul Cézanne. Om ham står der et digt i bogen 'Bemærkninger og noter' (Borgen. 2008):

Cézanne
det er et ord der trøster
tegnede som en klamphugger
malede som en pølsemaskine
det sorte marmor-ur
falder i slag
det revnede hus
ubehjælpsomheden
den sene start
den langsomme
aldrig endende modning
til perspektivet
udelukkende ved hjælp af farver

Og dengang havde Kirkeby ikke noget forbehold over for ræsonnementer. Han lagde tværtimod selv op til dem med noter og bemærkninger. I dette tilfælde lyder noten:

"En af mine bibler i de forventningsfulde ungdomsår var 'Cézanne: Breve'. (Hasselbalck Kultur-Bibliotek). Mit nyfundte gamle eksemplar hænger i laser... en lille bog med stort brug... opdager forskellige ting som har påvirket, selvom jeg ikke kan huske at de var der.... Hvad jeg ikke kan huske er at Cézanne i sin breve nogle steder slår over i digt. Det har jeg sikkert læst hen over som noget pjat. Men i det lange løb er det måske noget der har påvirket mig dybest. Af det han har skrevet. Malerierne er en anden sag."

Og Kirkeby kommer yderligere med følgende selvkritiske bemærkning:

"Måske har jeg belastet omverdenen med alle mine digte fordi Cézanne blev poetisk i nogle breve. Som i et brev 5. januar 1863, Paris. Her kun et par linjer [i Poul La Cours oversættelse] af en længere smøre":

Men det vintergule løv
har tabt den skære friskhed, som vi så somren brede.
Ved bækkens kant er planterne blevet til støv
og træet, tungt berendt af vintervindens vrede
ryster som et uhyre lig i rummets øde
sine bladløse grene, mistralen blæser i møde.



Her ser det i hvert fald ud til at Kirkeby har forstået at den digteriske form er noget man kan slå over i når man vil udtrykke noget andet end det der kan siges med saglig prosa, at der altså er forskellige sprogformer eller 'sprogspil' (som Wittgenstein bl.a. var inde på i sin filosofi).

Hensigten med den saglige prosa er en entydig beskrivelse, hvad der igen betyder at den må have et forhold til det vi normalt kalder virkeligheden eller sædvanevirkeligheden som gør vilkårlige subjektive fortolkninger ugyldige eller irrelevante, mens det omvendt netop gælder for den digteriske beskrivelse at entydigheden er irrelevant og det subjektive og personlige blever afgørende.

Gængs akademisk retorik skelner fra gammel tid mellem udsagn der primært appellerer til logos eller fornuften og udsagn der primært appellerer til patos eller lidenskaben (en tredje mulighed er appel til etos eller moralen), men det er alt for primitivt, for det forleder til den opfattelsen at hvis udsagn og tekster ikke appellerer til fornuften, må de appellere til følelsen. Og dette er der naturligvis noget om, men det er vildledende, fordi den afgørende sondring mellem de to slags psykiske grundprocesser ligger i at den ene slags, den medfødte eller primære, har intense og ustabile forestillinger og følelser, mens den anden, den tillærte eller sekundære, har stabile og relativt vage forestillinger og følelser. Og vel at mærke er det den første slags der har alle meningsgivende forestillinger og følelser, altså alt det vi finder 'mystisk' og 'uforklarligt', men som ikke destomindre spiller en altafgørende rolle for os som menneskelige væsener. Al umiddelbar opfattelse eller oplevelse af mening i tilværelsen skyldes de irrationelle primærprocesser.



Det ligger derfor i sprogets og bevidsthedens natur at meningen i tilværelsen - også hvis den udtrykkes i sproget via billeder eller metaforer - altid trækker på de irrationelle processer og disses umiddelbare føling med virkeligheden, mens enhver rationel analyse, ethvert rationelt ræsonnement altid kun giver en middelbar afspejling af den primære føling med virkeligheden. Da vi er rationelle væsener ved siden af at være irrationelle, vil de fleste af os altid have tilbøjelighed til i en eller anden grad at reflektere over tingene og analysere vore umiddelbare forestillinger og indtryk. Det kommer der nyttige kundskaber og i sidste ende videnskab ud af, men vi bør aldrig glemme at det er den umiddelbare føling med virkeligheden der bærer eksistensen og meningen med denne. Og derfor kan vi aldrig undvære digtningen, kunsten eller humoren. Så lidt som vi kan undvære erotikken og kærligheden.

I 'Bemærkninger og noter' har Per Kirkeby sigende digt og en endnu mere sigende bemærkninger til det:

Ikke med tvang
men med slaphed
det er som
som
som
som
som hvad for en metafor
der kommer ingen
jo
det drypper let
fra gulnede blade

I noten gør Kirkeby opmærksom på at de to sidste linier er fra en flue af Storm P. "Måske var det kun den ene halvdel af fluen. De næste linier kunne være: Hvad angår det mig, jeg er dværg. Jeg mener at Storm P. er en af vore helt store forfattere. Hverken med i nogen kanon eller antologi. "Det drypper let fra gulnede blade" er dog bedre end "Nu falmer skoven trindt om land".

Og Kirkebys sidste sætning er jo noget værre vrøvl, for 'Nu falmer skoven trindt om land' er en længere salme af Grundtvig der som kun få digtere kunne tænke i store mytiske syner og her ser skovens falmen som udtryk for livets forgængelighed. Og Storm P., der unægteligt er en af vore undervurderede forfattere, tænkte, tegnede og skrev i absurde og humoristiske baner - og de to ting er usammenlignelige. Det ene er ikke ringere end det andet. Begge former er uforlignelig kunst, men perspektivet er forskelligt. Og det må man forstå, hvis man vil fatte meningen. Helst umiddelbart.



I interviewet nævner Per Kirkeby at kunst for ham aldrig er abstrakt. Han kan ikke male uden at kigge ud af vinduet, "jeg skal have tilladelse af naturen, selv om jeg er ikke-naturalist." Og han, der er uddannet geolog og har deltaget i videnskabelige ekspeditioner på bl.a. Grønland, forstår til fulde forskellen mellem teoretiske og feltvidenskabelige synsmåder:

Undergangen er her
hele tiden
vi går på den
vi ser op i den
undergang er øjeblikkelig
dommedag er dog henrettelse med rettergang

Han egen kommentar lyder: "Jeg gentager hvad jeg har sagt så tit. Feltgeologer lever livet farligt. Gletsjerspalter osv. De tror på undergang. Alting har sin tid. Udflugts- og skrivebordsgeologer mener at alting tager sin tid. Noteret af en gammel feltgeolog."

Så fik de den! Men vi fik også essensen af Kirkebys livssyn: Alting har sin tid.



Vi sidder ikke mere omkring lejrbålet
som på det gamle fotografi
jeg sidder nu ved en høj af kranier
alle dem der ikke mere vil tale med mig
Poul er død
langt om længe
Richard er blevet det nedlagte plejehjems
Hieronymus
og de andre
går i egne tanker
alt rolig i Shipka-Passet

Fodnoten: Poul er Poul Gernes. Vi var Brødre da det hele begyndte [Gernes tiltalte sine kammerater på Eksskolen 'Broder']. Richard er Richard Winther. Samtalepartner midtvejs. Hans bog 'Den hellige Hieronymus' damekreds' er en moppedreng af forunderlig særhed. Knoldet og overset.



Alderdommen er ikke til at komme uden om for den nu godt halvfjerdsårige Per Kirkeby. Han har læst filosoffen Senecas betragtninger 'Om livets korthed' - og mindes en rækkes kunstneres lidt mistrøstige alderdom:

Alderdom
Ensor sidder og stamper
sit stueorgel
Munch går som bekendt rundt
og spejler sig i de store ruder
Winther lægger døde dyr
til forrådnelse i plejehjemmets rum
Leonardo bliver ved med at tro
at han er et geni
Rembrandt bliver mere og mere
ulden
korte linier
i en uendelighed
hjælper ikke på livets korthed

Men trods en alvorlig hjerneblødning bliver Kirkeby ved med at male, tegne og skrive.

Jan Jernewicz



Henvisninger:

Links til:

Esrom Kloster
Galleri Bo Bjerggård

Litteratur

Per Kirkeby: 'Bemærkninger og noter' (Borgen. 2008)
samme: 'Fluepapir. Mellemting' (Tiderne Skifter. 2011)



Relevante artikler på Jernesalt:

Per Kirkeby på Louisiana
Arne Haugen Sørensens kamp med virkeligheden  (12.9.07.)
Jørgen Haugen Sørensen og virkeligheden  (22.11.07)
Johan Th. Lundbye - Den tænksomme og skrivende kunstner   (21.7.08.)
Bjørn Nørgaards gobeliner på Christiansborg
Bjørn Nørgaard - genmodellering af verden eller udveksling med verden?  (15.10.10.)
Oluf Høst - nordisk naturpsalmist på Arken  (25.10.09.)
C.D. Friedrich og det romantiske landskabsmaleri   (11.6.08.)



William Blake's univers  (Essay - 05.02.03-)
Chagall - en enestående mytisk kunstner  (11.11.05.)
Kandinsky, det abstrakte og det spirituelle  (22.9.06.)
Carl-Henning Pedersens univers  (22.11.03.)
L.A. Ring mellem de to virkeligheder  (14.12.06.)



Grundtvig
Storm P.
Piet Hein - en kreativ, æstetisk og filosoferende idealist  (28.6.10.)

Hvad skal vi med kunst?  (26.3.11.)
Ind i kunsten - optakt til en kunstfænomenologi
David Favrholdts æstetik
En alternativ, helhedsrealistisk æstetik



De psykiske fundamentalkræfter  (2.4.09.)
De psykiske grundprocesser



Artikler om Kunst
Artikler om Musik
Artikler om Litteratur
Artikler om Humor
Artikler om Psykologi



Øvrige henvisninger til Jernesalts egne artikler:

Oversigter over artikler om Samfund  (se iøvrigt linkene i venstre ramme)
Oversigter over artikler om Eksistens  (se iøvrigt linkene i venstre ramme)
Oversigter over artikler om Sekularisering  (se iøvrigt linkene i venstre ramme)



Redaktion
Essays
Emneindex
Personindex

Programerklæring af 2.6.02.
Jens Vrængmoses rubrik
Per Seendemands rubrik (fra 2005)



At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet

Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Etik og eksistens

Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)
Religion som emergent fænomen i biologien  (28.12.09.)



Jernesalts 2009-filosofi
Forord  -   Begreber og aksiomer  -   Krisen ved årsskiftet 2008/09  -   Verdensbilledet 2009
Livet  -   Mennesket  -   Sjælen  -   Sproget  -   Samfundet  -   Overordnede politiske parametre
Udfordringen  -   Helhedsrealismens advarsler  -   Helhedsrealismens anbefalinger  -   Efterskrift



Værdimanifest (fra 2003))
Værdimanifest i forkortet udgave
Sagregister til værdimanifest



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  


utils postfix clean
utils postfix normal