Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering DRAMAER E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2009-FILOSOFIEN
 
LEKSIKON
ESSAYS
DRAMAER
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
JERNESALT - terrornorge5

ARTIKEL FRA JERNESALT - 09.2.12.


Breiviks gigantiske jeg-inflation

Mens debatten har raset om rimeligheden i at gøre den norske terrorist Andreas Breiviks 1500 sider lange manifest til genstand for en teatermonolog på Café-teatret i Skindergade, så fik vi i mandags mandens egen teaterforestilling i byretten i Oslo. Pressen og TV havde fået lov til at fotografere hans indtræden i retten, hvor han var iført håndjern og ledsaget af kraftige betjente med skydevåben, og det udnyttede den uhyre selvbevidste mand til at vise sig i overlegen stil som manden der ville frelse Norge fra muslimernes invadering. Han havde ikke fået tilladelse til at iføre sig sin egen prangende uniform, men var i stilig sort habit, hvid skjorte og blåt slips, og straks han kom ind i lokalet gjorde han en hilsen med sin sammenlænkede arme der skulle være en karakteristisk korsridderhilsen. Han så sig roligt og selvsikkert om i lokalet. Han nød situationen.

Breivik havde fået lov til at udtale sig kortfattet, og han betegnede ifølge avisreferaterne sin terroraktion den 22.7. sidste år, der kostede 77 fuldstændigt sagesløse mennesker livet, kryptisk som "et præventivt angreb for at forhindre etnisk udrensning med henblik på at gennemføre en muslimsk overtagelse". Han gjorde gældende at han burde nomineres til krigskorset med tre sværd (den almindelige norske ordensdekoration med krigskors har kun ét sværd), og han underkendte dommeren med ordene: "Du har fået dit mandat af organisationer, der støtter multikulturalismen, derfor har jeg indsigelser mod din habilitet."

Det oplystes iøvrigt at det norske politi fortsat har 75 politifolk beskæftiget med efterforskningen i sagen, og at denne først ventes afsluttet i begyndelsen af april, hvorefter retssagen kan begynde den 16. april. Dommen kan forventes i løbet af sommeren.

Om den omstridte psykiaterbedømmelse fra december måned er netop i pressen blevet oplyst, at den ikke selv kan gøres til genstand for kritisk videnskabelig bedømmelse, da den udelukkende beror på de to psykiatres håndskrevne notater fra de ialt 16 timers samtaler med Breivik. Ingen af samtalerne er optaget på bånd!



Hovedindvendingen mod at lade en så kynisk terrorist som Breivik optræde for åben skærm i retten og lade ham komme indirekte til orde på Cafe-teatret i næste sæson er at hans forbrydelse er af et så uhyggeligt og grusomt omfang og så frisk i erindringen for alle pårørende, at begge dele river unødigt op i åbne sår. En af de overlevende fra Utøya der var taget i retten i mandags for at se gerningsmanden kollapsede på stedet. Der er jo ingen som helst fortrydelse at spore hos Breivik. Han er tværtimod stolt af sin ugerning - og ønsker kun så megen opmærksomhed om sin person som muligt.

I mine øjne er det ret ubegribeligt at byretten i Oslo tillod fotografering i retten, men derimod ikke at det københavnske teater vil lave en forestilling ud af hans manifest der giver hele grundlaget for hans aktion. En forbryder af Breiviks søbning burde ikke have mulighed for at optræde i medierne hverken før eller efter at han er blevet dømt, og det er isoleret set også en stødende tanke at manden kan tjene penge på den kommende teaterforestilling i kraft af de gældende ophavsretsregler. Men vi kommer ikke uden om at beskæftige os med manden og hans vrangforestillinger - ganske som vi altid gør med alle slags forbrydelser, jo mere, jo værre de er. Om en teatermonolog kan bringe os nærmere en forståelse af mandens tankegang kan man godt have sin tvivl om, men det samme kan siges om adskillige andre teaterstykker og film der har terrorister og tyranner som hovedpersoner. Det bliver aldrig andet end subjektive forsøg på at forstå det unormale, men den slags subjektivitet hører med til vores kulturdebat og vores kulturudvikling. Principielt bør vi intet fortrænge, da selv de værste forbrydelser siger noget om mennesket som væsen. I den forstand kan det såmænd også siges, at det er gavnligt at få lejlighed til at se manden kortvarigt optræde i retten for åben skærm - og det har vel været rettens mening med at tillade seancen.



Det er egentlig ganske karakteristisk for den meget specielle sag, at tiltaltes erfarne forsvarsadvokat har valgt at forelægge Breiviks synspunkter så neutralt som muligt ved at referere og citere dem korrekt, men samtidigt understrege at det altså er mandens egne subjektive meninger som er i klar strid med det normale mennesker finder objektivt sandt og forvarligt. Forsvarsadvokaten ville som bekendt oprindeligt - ud fra en umiddelbar bedømmelse af ugerningens meningsløse art - have Breivik erklæret for utilregnelig og derfor uegnet for fængselsstraf. De to første psykiatre kom desværre også til den konklusion at Breivik var uegnet for straf da han led af skizofreni og forfølgelsesvanvid. Det blev anfægtet så voldsomt at der skal foretages en ny psykiatrisk bedømmelse - jf. artiklen Brevik-sagen udfordrer norsk psykiatri og retsfølelse. Men det vil være både ubegribeligt og dybt moralsk forkasteligt, hvis retten til sin tid vælger at idømme Breivik forvaring i stedet for fængselsstraf. Forbrydelsen er så grov og Breivik en så kynisk og kalkulerende tilrettelægger af sin udåd, at han bør straffes som en gemen forbryder med fængsel på livstid, når dødsstraf ikke er mulig.

Noget helt andet er Breiviks meget bevidste og velartikulerede ideologi og den psykiske inflation der åbenlyst lyser ud af manden.

Som tidligere påpeget er Breviks ugerning så gennemtænkt og veltilrettelagt over lang tid, at den forudsætter at hans psykiske sekundærprocesser virker fuldstændigt sikkert. Hans realitetssans fejler intet når det gælder at føre selv komplicerede handlinger og handlingsforløb ud i det praktiske liv, hvor fysikkens love gælder uden undtagelse. Og det er naturligvis det han skal dømmes på.

Hans begrundelse for handlingerne er fuldstændigt i strid med al sund fornuft og alle gældende moralske normer for almindelige mennesker. Handlingerne er ubetinget ugerninger af groveste art, men det er ikke disse begrundelser han skal dømmes på. De kan derimod bruges til en bedømmelse af mandens karakter og psykiske udvikling, og her gælder at han på et tidligt tidspunkt har set sig gal på det norske samfund og særligt dets manglende modstand mod den store indvandring af muslimer, og dernæst at han gennem mange år fuldt bevidst har opbygget en sammenhængende ideologi som sætter hans kamp mod indvandringen og multikulturalismen i kategori med korsriddernes kamp mod de muslimske hedninge i middelalderen. Men hertil kommer det specifikke og helt fatale element af indbildning der gør ham selv til en udvalgt skikkelse der skal frelse Norge fra hedenskabet.



Det første element genfindes hos særdeles mange mennesker der er nationalt bekymret for at den alt for store indvandring vil udviske eller underminere den nationale kultur, og denne indstilling vil normalt ikke være skæbnesvanger, hvis den holdes inden for demokratiets rammer, hvor man respekterer politisk uenighed.

Det andet element er straks mere betænkeligt, fordi det viser et menneske der systematisk samler alle de argumenter fra fortid og nutid som taler for hans egne synspunkter - uanset hvor ensidige og utidssvarende de er. Det er der utallige andre mennesker gennem tiderne der også har gjort, og normalt sker der ikke andet ved det end at disse mennesker danner særlige klubber eller sekter hvor man i fred for andre kan dyrke sine særstandpunkter. Kun i de sjældne tilfælde hvor det subjektivt opbyggede system finder bredere genklang og i sidste ende kan føre til dannelse af større grupperinger og eventuelt politiske kamporganisationer kan det gå galt. Det var hvad der skete med både kommunistiske og nazistiske ideer og systemdannelser. Sådanne ideologier bliver politiske og kulturelle trusler, når de vokser sig for store og bliver i stand til at fange masserne og derigennem føre til voldsomme samfundsændringer der kan komme helt ud af kontrol. I Hitlers tilfælde endte det hele med ragnarok for Tyskland. Han trak hele landet med i faldet.

Det sidste af de tre elementer er imidlertid det værste i Breiviks tilfælde, fordi det hos ham er udartet til et storhedsvanvid der trodser enhver kritik og enhver manglende forståelse i omgivelserne. Hans store, spektakulære, men menneskeforagtende ugerning har efter alt at dømme været et enmandsværk. Han har planlagt alt i mindste detalje uden at involvere andre mennesker, men har sideløbende udbygget sin ideologi på skriftligt plan til et kæmpemæssigt manifest, der er meget afslørende for hans egen tankegang, men som på intet tidspunkt har været i stand til skaffe ham den skare af tilhængere der kunne have været en bred organisatorisk trussel mod det norske samfund. Og dette burde have fået ham til at erkende at hans projekt fra starten har været utopisk, dvs en urealiserbar drøm uden nogensomhelst betydning for udviklingen af det samfund det var henvendt til.



Utopier kan være fredelige og principielt opbyggelige ved at pege på nogle fremtidsmuligheder som kan være inspirerende for aktuel praktisk politik eller religion. Men de bliver destruktive og voldelige lige så snart de viser hen til helt urealistiske fremtidsmuligheder som normale mennesker ikke kan se nogen værdi eller noget fremskridt i, men tværtimod må frygte. Hvad specielt den ødelæggende muslimske indvandring angår, er det ikke uforståeligt at nogle meget nationaltsindede og monokulturelt indstillede mennesker ønsker den standset og de negative følger af den begrænset, men der er et spring herfra og til at forestille sig tiden skruet tilbage til status quo før verdenskrigene, for slet ikke at tale om tilbage til middelalderen. Og det er her det går riv rav ruskende galt for Brevik, her han ikke alene mister enhver sund sans for de store politiske og kulturelle realiteter, men bygger en kæmpemæssig illusion op om at han skulle være Norges frelser.

En sådan gigantisk illusion er en sjældent forekommende psykisk inflation. Den bliver først mulig i psyken, når jeget skyder alle forestillinger om kritiske eller spørgende instanser i sjælen væk og gør sig selv til den eneste fuldgyldige instans i sindet. Jf. artiklerne om Jeget og selvet og Selvet - sjælen - ånden. Det man i dybdepsykologien kalder 'selvet' eller 'totalpsyken' bliver totalt udraderet. Jeget vokser til gudestørrelse. Jeget bliver gud - og når det først er sket, er inflationen total. Den politiske, kulturelle og religiøse realitetssans går fløjten, og der er absolut ikke længere nogen mulighed for pædagogisk eller politisk påvirkning af personen.

Det er altid tragisk når det kommer dertil. Men det fritager aldrig et menneske for det fulde ansvar for sine ugerninger. For personen har selv valgt at se bort fra totalpsykens kritiske instans, det er havnet i største etiske inkonsistens og har gjort sig selv til gud.

Jan Jernewicz



Henvisninger:

Relevante artikler på Jernesalt:

Fornemt velbegrundet dom over tilregnelig Breivik  (25.8.12.)
Breivik-debatten tager ikke tyren ved hornene: det emergente kultursammenstød i Europa  (20.6.12.)
Brevik-sagen udfordrer norsk psykiatri og retsfølelse  (5.1.12.)
Breivik-sagen giver skæv debat om indvandring  (5.8.11.)
Overlagt kynisk terrorangreb på norsk demokrati  (25.7.11.)



Jeget og selvet
Selvet - sjælen - ånden
De psykiske fundamentalkræfter  (2.4.09.)
De psykiske grundprocesser



Hvor kommer det onde fra?
Kan moral begrundes? (Erling Jacobsens konsistensetik)
Ydmyghed og jeg-relativisering
Jeg-relativisering, historie og kristendom
Etik og eksistens   (Essay om etikkens placering i den menneskelige eksistens)
Konsistens-etikkens Ti Bud   (Ti moderne principper for det sekulariserede samfund)



Øvrige henvisninger til Jernesalts egne artikler:

Artikler om Terrorismen
Artikler om Samfund  (se iøvrigt linkene i venstre ramme)
Artikler om Etik
Artikler om Psykologi
Artikler om Eksistens  (se iøvrigt linkene i venstre ramme)
Artikler om Sekularisering  (se iøvrigt linkene i venstre ramme)



Redaktion
Essays
Emneindex
Personindex

Programerklæring af 2.6.02.
Jens Vrængmoses rubrik
Per Seendemands rubrik (fra 2005)



At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet

Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Etik og eksistens

Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)
Religion som emergent fænomen i biologien  (28.12.09.)



Jernesalts 2009-filosofi
Forord  -   Begreber og aksiomer  -   Krisen ved årsskiftet 2008/09  -   Verdensbilledet 2009
Livet  -   Mennesket  -   Sjælen  -   Sproget  -   Samfundet  -   Overordnede politiske parametre
Udfordringen  -   Helhedsrealismens advarsler  -   Helhedsrealismens anbefalinger  -   Efterskrift



Værdimanifest (fra 2003))
Værdimanifest i forkortet udgave
Sagregister til værdimanifest



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  


utils postfix clean
utils postfix normal