Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering DRAMAER E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2009-FILOSOFIEN
 
LEKSIKON
ESSAYS
DRAMAER
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
JERNESALT - tibud

ARTIKEL FRA JERNESALT - 4.3.04./27.3.04.


Konsistens-etikkens Ti Bud

eller en moderniseret udgave af Moselovens Ti Bud:

Det kan synes formasteligt overhovedet at tænke på at revidere De Ti Bud fra 2. Mosebog, kapitel 20, vers 1-17, således som de genfindes i Luthers Lille Katekismus fra 1529, fordi de for de allerfleste jøder og kristne står som det urokkelige fundament for al moralitet.

Men for det første er der mennesker der ikke deler opfattelsen af budenes urokkelighed, og de må da have lov til at sige det højt i samfund, hvor der ikke alene er religionsfrihed, men også ytringsfrihed. Blasfemisk kan det ikke påstås at være, når formålet med at påpege budenes relativitet hverken er at undergrave religionen eller moralen, men tværtimod at aktualisere begge dele i en tid der ellers er domineret af en sekularisering der ofte betragtes som opløsende for moral og religion.

Og for det andet er der gode grunde til at erkende, at nogle af budene efterhånden virker forældede, og at de alle virker utidssvarende, hvis de tages alt for bogstaveligt. Dette er ikke så mærkeligt eftersom de stammer fra en tid og en samfundsorden, nemlig et stamme- eller nomadesamfund der var totalt anderledes end det moderne samfund og som derfor også havde brug for helt andre normer. I det mindste er der brug for en moderne formulering og begrundelse af budene.

Dette gælder fx det gamle forbud mod at hore, der oprindeligt og i mange følgende århundreder var et entydigt forbud mod enhver form for uægteskabelig seksualitet, der igen hang sammen med ægteskabets fundament for arveretten. Og det gælder forbudet mod at 'begære sin næstes hustru, hans træl eller trælkvinde, hans okse eller æsel eller nogetsomhelst af din næstes ejendom'. For her er der dels overlapninger i forhold til bud nr. 6 (Du må ikke bedrive hor eller bryde et ægteskab), nr. 7 (Du må ikke stjæle) og nr. 9 (Du må ikke begære din næstes hus). Dels er det ikke ret mange mennesker i vore dage og på vore breddegrader der har trælle, okser eller æsler!

Men den allervigtigste grund til at beskæftige sig seriøst med en revision af de ti bud er ganske simpelt, at det er naturligt at spørge om konsistens-etikken overhovedet kan udmøntes i ti forholdsvis enkle bud. Konsistens-etikken, der er en afgørende del af den komplementære helhedsrealisme, adskiller sig fra pligt-etikken, mål-etikken og konsekvens-etikken ved sit klare udgangspunkt, som er, at ethvert menneske allerede ifølge sin biologi nærer det dybest tænkelige ønske om at verden forbliver et trygt sted med mulighed for tilfredsstillelse af varme og kærlige følelser, hvad der igen betyder, at mennesket aldrig er frit stillet til at handle som det lyster.

Konsistens-etikkens grundlag er 'konsistens-aksiomet': Mennesket har en indre, psykisk forpligtelse til at sørge for overvægt af det gode, positive og konstruktive i livet. Det indebærer, at et rationalitetsbegreb der vil være tro mod hele virkeligheden nødvendigvis må omfatte andre 'nødvendinge forbindelser' mellem tingene og forholdene i verden end de rent formal-logiske. Der må også indgå dybdepsykologisk nødvendige forbindelser.

Det betyder med andre ord, at når et menneske kommer tilstrækkeligt langt ned i sjælens og erkendelsens dybder, da vil det støde på en indre instans det vil føle sig forpligtet overfor. Ethvert svigt over for denne instans vil medføre en inkonsistens i liv, handlen og tænken, som ikke er holdbar i længden. Derfor spiller det nye 9. bud - Du må ikke lyve over for dig selv eller andre - en central rolle.

De Ti Bud er naturligvis ikke påbud noget menneske har pligt til at overholde, således som det er tilfældet med samfundets lovfæstede forpligtelser. Der er derimod tale om moralske regler eller henstillinger, som ansvarlige og samvittighedsfulde mennesker kan have gavn af at holde sig for øje.

Meningen med dem er heller ikke at de skal kunne bruges på moralistisk vis som våben mod andre. De gælder først og fremmest en selv.

Men her følger revisionen - med kommentarer:



1   Du må ikke misbruge Guds navn.

Det betyder for det første, at du ikke må overtræde bud nr. 2 ved at gøre nogen eller noget til gud, for dette vil betyde at dyrke afguder. Men det vil for det andet betyde, at du ikke på nogensomhelst måde må bruge Guds navn til at fremme dine egne, din families, dit lands, din kulturs, din religions interesser ved at postulere at disse interesser er identiske med Guds interesser. Du må altså ikke gøre din Gud (Jahve, Kristus, Allah eller nogensomhelst anden) til en absolut sand Gud, eller din religion (jødedom, kristendom, islam eller anden) eller din kultur (den vestlige, orientalske eller anden) til en absolut sand religion eller kultur, eller din nation (Danmark, Israel, Saudiarabien eller anden) til en absolut sand og retfærdig nation. Det er i orden, at du betragter din Gud som den for dig, din religion og din nation eneste sande, at du betragter dit folk eller din nation som Guds udvalgte folk, men altså ikke at du fortolker det som absolutte sandheder.

2   Du må ikke gøre ideer, principper, systemer, personer eller nationer til guder.

Følger stort set af punkt 1, men understreger, at heller ikke ateistiske, politiske eller andre ideer, principper og systemer, som man normalt opfatter som ikke-religiøse, må gøres til afguder og betragtes som absolutte. Dette gælder også det rationelle og det irrationelle, det bestående, traditionen, vanerne og immanensen såvel som fremskridtet eller transcendensen. Og det gælder selvsagt materialismen og idealismen, såvel som socialismen og liberalismen.

3   Du må ikke forsømme at være stille og at holde hviledage.

Det betyder, at du regelmæssigt skal gå ind i stilheden, inaktiviteten og afbrydelsen af det for vor kultur sædvanlige bombardement af lyd og billeder, ligesom du regelmæssigt skal holde fridage og ferier, hvor du rekreerer dig og kommer til dig selv ved at foretage dig andet end du plejer og ved at gå ind i den nævnte stilhed. Formålet er ikke blot rekreation, men også at pleje den nødvendige kontakt med 'selvet' (totalpsyken) eller det evige.

4   Du må ikke ringeagte dine forældre eller lærere i den nødvendige frigørelse fra dem.

Det betyder ikke at du skal affinde dig med dine forældres og læreres fejl og forsømmelser, endsige i gammeldags forstand ære dem som ufejlbarlige autoriteter, men at du uanset deres fejl og fejltrin skal agte dem for deres indsats som opdragere og lærere i den antagelse at de som hovedregel har handlet i bedste mening. Du skal også forstå, at opgøret med autoriteterne nok er et nødvendigt led i din frigørelsesproces frem til personlig ansvarlighed, men at denne proces ikke er ensbetydende med total forkastelse af det de tidligere generationer har bygget op. - I det omfang der kan laves en analogi fra individets forhold til forældre/lærere til forholdet til det guddommelige, vil samme ræsonnement kunne gøres gældende: En løsrivelse fra den blinde underkastelse er ikke ensbetydende med en total forkastelse af hvad det guddommelige står for, herunder kravet om et ansvar der er større end ansvaret for dit personlige vel, men kun om at flytte ansvaret fra den ydre autoritet til en indre.

5   Du må ikke begå drab, hverken for magtens, ærens, hævnens eller lystens skyld.

Det betyder at du under ingen omstændigheder må dræbe et andet menneske for din egen skyld, men overlade eventuelt opgør med andre mennesker til rette myndighed. Forbudet betyder derimod ikke, at du på forhånd er principielt og totalt afskåret fra at deltage i dit lands krige, selvom krigshandlingerne måtte medføre drab af andre mennesker. For dit lands interesser går over dine egne - og samfundet har ikke samme totale forbud mod at begå drab som individet. Samfundet er i sin ret til at forsvare sig mod såvel ydre som indre fjender. Det har derfor også principielt ret til at afsige og eksekvere dødsdomme.

6   Du må ikke krænke eller ydmyge andre seksuelt eller på anden måde.

Det betyder at du hverken fysisk eller psykisk må foretage handlinger over for et andet menneske som dette føler krænkende og ydmygende. I modsætning til det gamle forbud mod at bedrive hor, betyder dette nye bud ikke et generelt forbud mod at have sex med et andet menneske før eller uden for ægteskabet, hvis dette blot ikke krænker eller ydmyger andre, men at sex aldrig er en menneskelig udfoldelse der kan totalt løsrives fra moralske hensyn til andre, herunder kærlighedens forudsætning om gensidig respekt.

7   Du må ikke stjæle eller begære andres ejendom.

Det betyder for det første at du skal respektere den almindelige ejendomsret som basis for samfundslivet såvel som for det enkelte menneskes krav om respekt for det han eller hun har bygget op og identificerer sig med. For det andet betyder det, at du i det hele taget ikke skal lade dig besætte af stærk lyst til at komme i besiddelse af ting du ikke kan erhverve på normal og lovlig vis. Bliver du grebet af en sådan stærk lyst, bør du - ligesom i tilfælde af hadske følelser - gøre noget ved det på psykologisk plan. Jf. punkt 8 og 9.

8   Du må ikke hade dig selv eller andre.

Det betyder, at du altid skal opfatte et opdukkende had som dit eget psykiske problem, som skal løses ad terapeutisk eller religiøs vej, men aldrig ved at påføre andre mennesker noget ondt. Hadet kan have sine forståelige og naturlige årsager, og selve den opdukkende følelse af had er ikke i sig selv ond, men skal tages alvorligt. Den må ikke fortrænges, men skal bevidstgøres og afledes eller omformes. Hadet berettiger aldrig til hævn eller vold mod andre, for hadet vil vedblive at være en psykisk barriere for modtagelsen af kærlighed, indtil det bliver opløst.

9   Du må ikke lyve over for dig selv eller andre.

Det betyder, at du skal acceptere sandheden som det eneste rette grundlag for forståelse og kommunikation med såvel andre som med dig selv. Over for andre gives der undtagelser i form af såkaldt 'hvide løgne' der betyder at man i særlige situationer som alvorlig sygdom af hensyn til det andet menneske undlader at fremføre en sandhed som må skønnes at gøre vedkommende ondt fx ved at fratage det et håb, som måske objektivt ikke eksisterer, men subjektivt kan være af betydning for vedkommende. Over for dig selv er det derimod vigtigt altid at prøve at se sandheden i øjnene, ligegyldigt om det gælder alvorlig sygdom, tab og nederlag, fortrængning af svigt og fejl eller illusioner og selvbedrag. At lyve for sig selv vil altid umuliggøre etisk konsistens.

10    Du må ikke tage dig selv til rette.

Det betyder, at du skal overlade det til rette myndighed at behandle og bedømme tvistigheder med andre, såvel som eventuelle uretfærdigheder eller forbrydelser der er begået imod dig. Det er forudsætningen for det civile samfunds opretholdelse, at et flertal af borgere overholder dette bud. Det står derfor som den helt naturlige afrunding på disse ti grundbud, der begyndte med budet om ikke at misbruge Guds navn.



Som det fremgår, er den oprindelige orden på budene så vidt muligt bibeholdt, selvom det ikke er særligt logisk. Men det vil forvirre for meget at give fx bud nr. 5, 6 og 7 andre numre. Men for fuldstændighedens skyld skal budene lige anføres i den mest logiske rækkefølge, idet de første tre bud da primært vil angive forholdet til det guddommelige, de sidste fire bud forholdet til samfundet, men de mellemste tre bud primært sigter på det personlige.

- Du må ikke misbruge Guds navn.
- Du må ikke gøre ideer, principper, systemer, personer eller  nationer til guder.
- Du må ikke forsømme at være stille og at holde hviledage.

- Du må ikke ringeagte dine forældre eller lærere i den nødvendige
  frigørelse fra dem.
- Du må ikke hade dig selv eller andre.
- Du må ikke lyve for dig selv eller andre.

- Du må ikke krænke eller ydmyge andre seksuelt eller på anden måde.
- Du må ikke begære din næstes hustru eller ejendom.
- Du må ikke stjæle eller begære andres ejendom.
- Du må ikke tage dig selv til rette.

Jan Jernewicz



Henvisninger:

Kan moral begrundes?
Om psykiateren Erling Jacobsens opfattelse af den indre konsistens og dens betydning for al moral.

Kieslowski's 'Dekalog'
filmene som på helt utraditionel vis belyser De Ti Bud

Etik og eksistens
essay om etikkens placering i den menneskelige eksistens,
opfattet helhedsrealistisk som alt menneskeligt fra privatliv til samfundsliv, fra ansvar for eget liv til ansvaret for helheden.



Øvrige henvisninger til Jernesalts egne artikler:

Oversigter over artikler om Samfund  (se iøvrigt linkene i venstre ramme)
Oversigter over artikler om Eksistens  (se iøvrigt linkene i venstre ramme)
Oversigter over artikler om Sekularisering  (se iøvrigt linkene i venstre ramme)



Redaktion
Essays
Emneindex
Personindex

Programerklæring af 2.6.02.
Jens Vrængmoses rubrik
Per Seendemands rubrik (fra 2005)



At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet

Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Etik og eksistens

Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)
Religion som emergent fænomen i biologien  (28.12.09.)



Jernesalts 2009-filosofi
Forord  -   Begreber og aksiomer  -   Krisen ved årsskiftet 2008/09  -   Verdensbilledet 2009
Livet  -   Mennesket  -   Sjælen  -   Sproget  -   Samfundet  -   Overordnede politiske parametre
Udfordringen  -   Helhedsrealismens advarsler  -   Helhedsrealismens anbefalinger  -   Efterskrift



Værdimanifest (fra 2003))
Værdimanifest i forkortet udgave
Sagregister til værdimanifest



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion  


utils postfix clean
utils postfix normal Opdateret d. 6.1.2017