Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering DRAMAER E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2009-FILOSOFIEN
 
LEKSIKON
ESSAYS
DRAMAER
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
JERNESALT - supervoksen

ARTIKEL FRA JERNESALT - 18.8.06.


'Supervoksen', overgangsriter og 'syndefald'

Christina Rosendahls flotte debutspillefilm fokuserer på tre unge gymnasiepigers pludseligt fremprovokerede beslutning om at blive voksen og træde ud af den nedværdigende umyndiggørelse de udsættes for af alle over deres egen alder - ikke alene forældre og lærere, buschauffører og kassedamer, men også de gymnasielever der gå to klasser over dem selv, herunder hovedpersonen Rebeccas egen storebroder.

Altså et meget alment problem, der blot er vildt forstærket i de senere år, fordi de unge i dag har mange flere muligheder end tidligere og udsættes for langt flere krav, fristelser og udfordringer - samtidigt med at de i realiteten forbliver usikre på sig selv, men udadtil ønsker at fremtræde som det modsatte og blive behandlet som fuldvoksne.

I realiteten er det den gamle historie om igen som syndefaldsmyten fortæller. Individet når - som også slægten - på et tidspunkt i sin udvikling den alder hvor kønsmodningen indebærer begyndende bevidsthed om egen rolle, krav om selvstændighed og frigørelse fra ophavets omsorg og formynderskab, og hvor ansvarligheden følgelig uundgåeligt dukker op som eneste udvej. Mennesket smides bogstaveligt talt ud af paradisets have - og opdager mod sin vilje at det pludseligt selv hænger på alle eksistentielle udfordringer. Det giver øjeblikke af angst, for den psykologiske kendsgerning er at frihed er forbundet med angst der kun kan løses med ansvarlighed, hvad allerede Søren Kierkegaard påpegede, men bl.a. også Sartre har understreget i nyere tid. - Jf. artikelserien om Livskvalitet.

Problemet er at disse udfordringer i det moderne samfund er enormt mange gange større end de var i det relativt stillestående primitive samfund med faste regler for alting. De unge af i dag er simpelthen ikke i stand til at klare udfordringerne fra den ene dag til den anden. De bliver ikke voksne på et år eller to, men over ti til femten år. Og det vil de selvfølgelig ikke selv erkende. Derfor kan der skrives bøger og laves film om emnet. Og derfor er der brevkasser, radioprogrammer og weblogs til at tage sig af spørgsmålene og rådgive.



Provokationen i filmen kommer da pigerne i religionsundervisningen på Aurehøj Gymnaisum i Gentofte får gennemgået overgangsriterne i fremmede kulturer, og navnlig initiationsriterne som drejer sig om overgangen fra barn til voksen og som oftest finder sted omkring 14-15 års alderen, i mange kulturer under iagttagelse af et meget stort og kompliceret ceremoniel. Rebecca læser nogle afsnit op af sin opgave om emnet, men benytter lejligheden til at protestere mod undervisningen som hun finder totalt irrelevant. Læreren tager ikke indvendingen alvorligt, men giver i stedet Rebecca et 5-tal for opgaven - og så kører spillet.

Rebecca og hendes to veninder Sofie og Claudia beslutter at lave deres eget indvielsesritual ved hjælp af en såkaldt 'spåkop', en flip-flapper af papir. Pigerne skal hver især skrive to opgaver af grænseoverskridende karakter på spåkoppen. Derefter skal de alle tre trække først én og siden endnu en opgave og udføre den indenfor en fastsat tid og på en sådan måde at de kan dokumentere udførelsen. Den der ikke løser opgaven får sendt nøgenbilleder af sig ud som sms og skal klippe sig skaldet. Alvor skal det være. Hvad det grænseoverskridende er, hersker der ingen tvivl om. Det må selvfølgeligt være noget med sex.

Claudia trækker den først opgave: at 'snave' med en fyr, hvilket på nydansk betyder at tungekysse med en dreng. Og drengen er ikke hvemsomhelst, men klassens nørd, en rigtig kedelig fyr med kælenavnet Ymer. Claudia (spillet af Amalie Lindegaard) der udadtil er den mest sikre og 'voksne' af de tre vidt forskellige piger - hun har fordelen af en stor barm - er bestemt ikke meget for opgaven, men opsøger Ymer hjemme hos ham selv og hans store film-samling. Med lidt besvær får hun ham lokket til et kys. De to andre piger overvåger scenen fra vinduet, men accepterer ikke kysset som et rigtigt tungekys.

Rebecca (Emma Leth) trækker en endnu sværere opgave: at spille luder, hvilket nærmere defineres som at klæde sig ud som luder og skaffe en kunde, men løbe når han har sluppet betalingen på 500 kr. Først prøver hun at date sig til en kunde på mobilen; siden må hun prøve lykken i Skelbækgade, men den 31-årige mand hun har givet sit telefonnummer, ringer alligevel og beder hende tage ind på et hotelværelse ved Rådhuspladsen. Usikker og synligt genert finder Rebecca værelset og banker på. Manden (Nikolaj Coster Waldau) lukker op, men undrer sig over hendes usikkerhed. Hun udgiver sig for at være 20 og kommer ind, men han er stadig i tvivl. De aftaler prisen, men da han tager tegnebogen frem og tæller 500 kr. op, får han et telefonopkald fra barn og kone, der fører til stort skænderi. Da han vender tilbage til Rebecca beder han hende bare gå - og lægger sig sur på sengen.

Rebecca vil ikke give op, men gør tilnærmelser der ender med at han indvilliger i affæren og tager et kondom frem, men da hun igen er yderst tilbageholdende, fortryder han og beder hende forsvinde. Hun snupper hans tegnebog og sin jakke og styrter ud - til Hovedbanegården og de ventende veninder. Tegnebogen indeholder kun 200 kr - og så kan heller ikke Rebeccas forsøg accepteres.



Pigerne sover sammen natten derpå - for at komme sig over sagen og snakke om samleje. Claudia er den eneste der har prøvet det, men hendes erfaring er at det ikke er noget særligt. Det tager kun 2-3 minutter.

Sofie (Cathrine Bjørn) får til opgave at tungekysse med en pige (det er der mærkeligt nok ikke et specielt slangudtryk for på dansk). Det kan hun slet ikke forestille sig - og hun er ydermere en pige der slet ikke kender til forelskelse eller seksuelle følelser. Som offer vælger hun deres fælles modne veninde der er assistent i cafeen i Kildeskovhallen. Sofie får hende med ned i bolderummet, som de to andre kan se på tv-skærmen i baglokalet via overvågningskameraet. Veninden forstår i begyndelsen ikke meningen, men har sans nok for situationen til at fornemme hvad Sofie egentlig vil. De kysser hinanden, men bliver begge så tændte at det ender med hede kys - til Rebeccas og Claudias store undren. Disse to er i mellemtiden blevet ringet op af den 31-årige mand der efterlyser sin tegnebog, men nu af den resolutte Claudia trues med politianmeldelse for voldtægtsforsøg.

Manden dukker op på Rebeccas adresse og forlanger sin tegnebog. Han spørger Rebecca om hun ikke har overvejet at gå til en psykolog. "Min mor er psykolog", svarer hun. Moderen kommer til og vil vide hvem manden er - men han forsvinder med en bemærkning om at han er gået forkert. Et ualmindeligt pænt menneske, må man sige.



Men dermed er vi naturligvis direkte inde i et familieopgør. Forældrene (spillet af Charlotte Sieling og Lars Brygmann) vil vide hvor Rebecca kender manden fra, og da hun ikke vil ud med sproget, beslutter de at tage hende med op i sommerhuset for at snakke videre. Den surmulende og med store øretelefoner forsynede Rebecca får i mobilen forklaret sine veninder at hun er blevet bortført og ikke kan komme til fest.

Presset tilstår Rebecca at hun har gjort forsøg på at spille luder - og herunder givet den fremmede mand sit telefonnummer. Men det vil forældrene ikke tro på. De frygter at der er tale om stoffer. Men så dukker veninderne op, og den frejdige Claudia får befriet Rebecca ved at binde forældrene en historie på ærmet om at hun ved en fejltagelse er kommet til at give den fremmede mand Rebeccas nummer.

Pigerne kommer til fest hos Adam fra 3. g der går i klasse med Rebeccas storebroder. Og her fortsætter de rite-legen der indebærer at Rebecca skal give en fyr blowjob (hvilket på dansk vil sige at give ham oralsex). Sofie skal erklære sin kærlighed til en af deltagerne, og Claudia skal tungekysse med en pige.

Hvordan de denne gang forsøger at løse opgaverne, skal ikke røbes her. Men der indgår et jalousi-drama der medfører at nøgenbillederne af de tre piger som hævnakt sendes ud som sms.



Som det er mere end antydet kunne det være gået grueligt galt for navnlig Rebecca, hvis kunden havde været rå og brutal. Men historien (skrevet af Mette Heeno sammen med instruktøren) ender i enhver henseende godt. Rebecca får en kæreste - og alle tre piger kan i en sen nattetime med måneskin slutte festen med befriende nøgenbadning i havet.

Det kan man sige er en solstrålehistorie der står i grel modsætning til den anden nye danske film om unge piger, 'Råzone', der foregår i et helt andet miljø og ender med fortvivlelse og mord (og holder sig til professionelle skuespillere). Slutningen gør 'Supervoksen' til en smuk film, der også er præget af god fotografering af Sebastian Winterø og god musik af Vagn Luv samt særdeles fin instruktion. De voksne skuespillere klarer naturligvis opgaven professionelt sikkert, men det kan konstateres at også de udvalgte amatører klarer rollerne glimrende som gymnasieelever. Hovedrollerne er blevet besat af tre vidt forskellige typer, men Christina Rosendahl har i alle tre tilfælde formået at få skiftet mellem det endnu barnligt umodne og tøsede og det mere fremadrettede voksen-efterlignende, men fortsat umodne ganske godt frem. Har man haft lejlighed til at høre Rosendahl fortælle om sin casting og instruktion (jf. artikel), så forstår man, hvor krævende begge dele er i sådant et tilfælde. Hun har da også trukket på hjælp fra Nils Malmros, der hele sin produktion igennem har arbejdet med amatører ved siden af de professionelle - og med stor succes. Et af problemerne er at amatørerne ikke skal gå hen og tro at vejen til en professionel filmskuespiller-karriere ligger lige for.

Men i tilfældet 'Supervoksen' kan der næppe være tvivl om at de tre piger må have været igennem en proces der i sig selv har virket stærkt fremmende for deres modning. Det er nævnt, at unge i vore dage umuligt kan modnes så hurtigt som i gamle dage. I vores udmærkede velfærdssamfund er der ikke længere nogen der må forlade skolen, når de fylder 14, er blevet konfirmerede og skal ud at tjene. Nogle bliver fortsat konfirmerede, men som Rebecca siger i filmen, så betyder det ikke en skid. Og grundene er to: For det første betyder det religiøse - og især den dogmatiske og konfessionelle side af det religiøse - mindre og mindre for de unge, og for det andet bliver man ikke voksen ved hjælp af undervisning eller ceremonier og ritualer. Kønsmodningen og bevidsthedsændringen sker pludseligt, men hele den psykiske og sociale modningsproces er en så kompliceret affære, at den i langt de fleste tilfælde tager mange år. Men den kan selvfølgelig fremmes ved de rette udfordringer på de rette tidspunkter. Et arbejde som amatør i en film som 'Supervoksen' kan umuligt undgå at virke i den rigtige retning. I største modsætning til såvel ordinær konfirmationsforberedelse som ordinær religions- eller kulturundervisning i skolen.



Det er ganske vist en umoden indvending Rebecca kommer med i religionstimen, fordi hendes forlangende om umiddelbar relevans af det stof der gennemgås ville indebære, at skolen stort set ikke kunne fastsætte et pensum af almengyldig karakter. Alt ville blive situationsbestemt projektarbejde. Men omvendt gælder naturligvis også at et stof dybest set ikke kan tilegnes ordentlig uden at det fanger interessen og altså opfattes vedkommende og relevant. Derfor kræves der pædagogisk indsigt og evne til formidling af enhver lærer.

Hvad overgangsriterne angår er det et stof der som ethvert andet fagligt emne kan formidles mere eller mindre fængende, men selv den bedste formidling løser ikke elevernes eget eksistentielle og aktuelle overgangsproblemer. Disse er dybt forbundet med 'syndefaldet', men heller ikke dette er umiddelbart vedkommende. Ja, desværre gælder, at selve den mytiske tænkning er gået så meget i glemmebogen, at ingen heller forstår ret meget af, hvad syndefaldsmyten egentlig fortæller - på trods af at den i tusinder af år har været genstand for en rigdom af genfortælling, illustration, udlægning og debat.

Det væsentligste ved den mytiske tænkning i forhold til den dagligdags rationelle tænkning er at den altid er af dybt subjektiv og eksistentiel art. Den forstås ganske enkelt ikke, hvis ikke den forbindes med subjektets eget liv og livsforståelse. Den vil med andre ord forblive irrelevant for den der ikke forbinder den med sin egen livssituation. Og den vil da som hovedregel bare blive at betragte som udslag af primitiv og latterlig tanke - og fx kunne udstilles til det billige grin som filmen 'Adams æbler' gjorde.

En film kan naturligvis lige så lidt som en bog løse et menneskes eksistentielle problemer på noget tidspunkt i livet. Men film, teater, skønlitteratur, kunst og musik - samt gode hjemmesider der satser på et eksistentielle så som Jernesalt! - kan i bedste fald være veje til en indsigt i eksistensen som betyder at man kan få inspiration til at gå videre med problemerne i en frugtbar retning.

'Supervoksen' er ikke blevet et mesterværk, men den er god at få forstand af for voksne der har problemerne med de unges overgang inde på livet, og den vil også - takket være instruktørens grundige research om sprog og samtaleemner for de unge - kunne sætte i hvert fald de tænksomste iblandt dem i gang med givende refleksion.

Filmens slutning er nok lidt for letkøbt, men at enhver ung i sin kamp for frigørelse fra forældre og andre autoriteter kommer ud i afgørelser der er forbundet med større eller mindre risici er givet. Og det gælder naturligvis ikke om at undgå risiko for enhver pris, men om at prøve at vurdere om en risiko er for stor. Selve denne vurdering er en ikke uvæsentlig del af modningsprocessen - og syndefaldet.

Jan Jernewicz



Henvisninger:

Link til filmen  Supervoksen

Myte, ord og billede  (om 'syndefaldet'
Mytologi
Livskvalitet

Film og forførelse  (12.07.06.)
Køn, identitet, partnervalg og humor   om Pernille Fischers 'En Soap'  (18.4.06.)
Tilfældet Jørgen Leth  (9.10.05.)
'Drabet' - film om politisk og moralsk inkonsistens  (11.9.05.)
Filmen og latteren  (30.6.05.)
Nordkraft  (13.3.05.) Ole Christian Madsens film om narko-miljøet i Ålborg
Dogville og Lars von Trier



Selvrealiseringens idé og psykologi   (18.3.06.)
Familien er død! Familien leve!  (14.6.05.)

Pornoficering eller seksualisering?  (18.3.05.)
- Eller hvornår går kønsinteressen over grænsen?

Skadelig sprogblomstring?  (26.11.04.)
Er rapper-sproget kunst eller verbal vold og sexisme?

Det generøse menneske
om generøsitet, seksualitet og Tor Nørretranders.

De psykiske grundprocesser
om forskellen mellem primærprocesserne og sekundærprocesserne.



Konsistens-etikkens Ti Bud et forsøg på at modernisere Moselovens bud
Kieslowski's 'Dekalog' filmene som på helt utraditionel vis belyser De Ti Bud
Etik og eksistens - essay om etikkens placering i den menneskelige eksistens
Kan moral begrundes?



Ingmar Bergman - Nordens største filmkunstner  (31.10.05.)
Rainer Werner Fassbinder   (31.7.05.)
Bunuels 'Begærets dunkle mål'
Kieslowski's 'Blå'



Artikler om Film
Artikler om Kunst
Artikler om Musik
Artikler om Litteratur
Artikler om Etik
Artikler om Psykologi
Artikler om Eksistens

Artikler om Mytologi
Artikler om Religion



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  


utils postfix clean
utils postfix normal