Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering DRAMAER E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2009-FILOSOFIEN
 
LEKSIKON
ESSAYS
DRAMAER
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
JERNESALT - larsloekke07krise

ARTIKEL FRA JERNESALT - 10.2.10.


Lars Løkkes problem

Statsminister Lars Løkke Rasmussen holdt i går tirsdag sit første pressemøde efter at være kommet hjem fra sin ferie på Tenerife med familien. Pressekorpset gik som ventet mere efter manden end efter bolden. Deres spørgsmål koncentrerede sig ikke så meget om regeringens politik og planer som om Lars Løkkes påståede krise. Han har - lyder kritikken - holdt ferie i stedet for at passe sit arbejde. Han lod sine børn holde ferie fra skolen uden for den fastlagte skoleferie. Han lod efter hjemkomsten sin kone forklare sagen over for TV2, fordi han selv skulle til andet møde. Han tillod sig for nyligt at aflyse sin deltagelse i et møde med diplomater der gerne ville drøfte klimatopmødet, og hans begrundelse var at hans datter var blevet syg, og han derfor havde benyttet sin ret til 'barnets første sygedag'. Han gør ikke noget ved sagen om beskyldninger mod forsvarsministeren og forsvarsministeriet for læk om Jægersoldat-sagen. Han sørger ikke for fælles fodslag mellem de Konservative og Venstre i spørgsmålet om at kigge på efterlønsordningen. Han har en socialminister der kludrer med madpakkeordningen for børnene i institutionerne. Han kommer ikke med nogen regeringsrokade. Han virker ind imellem så irritabel og bister at det måske kunne hænge sammen med mangel på søvn - og så klarede han altså heller ikke Klimatopmødet i København til fuldkommenhed.

Statsministeren påstås at være i krise - og det er en påstand der har lydt så ofte gennem flere uger, at den influererer på meningsmålingerne. For første gang ligger oppositionens leder, socialdemokraten Helle Thorning-Schmidt, over hans popularitet som bedste regeringschef. Alle synes enige om, at Lars Løkke vil tabe næste valg, hvis ikke han snart kommer med en plan for landets redning.



Pressen er selv med til at holde gang i krisesnakken. Den slags har en selvforstærkende effekt. Når først snakken er kommet i gang, tager den til - og ofret har ikke mange chancer for at værge sig. Før pressemødet lød det da også at nu måtte Løkke vise hvad han duede til for ellers gik det galt. Og da han på mødet ikke kom med en stor forkromet løsning på landets problemer, så hed det sig straks at han var blevet ydmyget på mødet: Han havde måtte bruge det meste af tiden på at besvare nærgående personlige spørgsmål af en art som forgængeren aldrig blev udsat for. Forgængeren kan jo nemt bruges til uheldig sammenligning, for Anders Foghs person og ledelsesstil er en helt anden end Lars Løkkes - og Fogh havde økonomisk medvind.

Men sandheden er såmænd at Lars Løkke klarede pressemødet ganske godt. At tale om ydmygelse af ham er hen i vejret. Men det er ubestrideligt at han måtte svare på personlige spørgsmål i uhørt omfang. Det tog han imidlertid ganske afslappet. Og han fik præciseret at han er et menneske der bærer sine følelser uden på tøjet. Man kan se på ham om han er glad eller sur. Og så vedkender han sig at være familiefar, og understreger at det er noget han er resten af livet, hvorimod han kun er statsminister en tid. Han vil hævde sin ret til at bruge sine feriedage og 'sygedage' når det passer ind i familiens planer - uden at det griber forstyrrende ind i embedets. Den netop overståede ferie har været planlagt længe - og han har ikke på grund af den forsømt vigtigt arbejde. Han sover iøvrigt godt om natten - og mener ikke han eller regeringen er i krise.



Hvad det politiske angår, fik Lars Løkke Rasmussen slået fast, at regeringen består af to selvstændige partier, men at den udtaler sig som en enhed. "Der er kun én regering. Og derfor kan regeringen kun give ét svar på de store spørgsmål. Tidens største politiske spørgsmål bliver hvordan vi trækker os effektivt ud af krisen. Det kan der i sagens natur kun gives ét svar på."

De to partiers folketingsmedlemmer uden for regeringen har ret til at markere deres egne synspunkter som repræsentanter for selvstændige partier, men regeringen snakker sig til enighed inden den udtaler sig. Eller burde gøre det, må man tilføje, for det er en kendsgerning at Lene Espersen og Lars Løkke Rasmussen havde forskellige udmeldinger om regeringens holdning til eventuel justering af efterlønsordningen. Og det er vel trods alt ikke en bagatel af et spørgsmål eller hvad?

Hvad økonomien angår afventer regeringen en embedsmandsrapport om konvergens i slutningen af denne eller begyndelsen af næste uge. 'Konvergens' er et fint ord der egentligt blot betyder at to linier har retning mod samme mål. I EU-regi betyder det medlemslandenes forpligtelse til at gennemføre spareplaner, hvis underskuddet på de offentlige finanser bliver for stort i forhold til bruttonationalproduktet. Og ordet er nu blevet aktuelt i Danmarks økonomiske politik fordi de to nuværende linier for hhv. gældsstiftelse og velfærdsydelser løber hver sin vej. Målet for den kommende års økonomiske politik skal være at bevare velfærden samtidigt med at gælden bringes ned - og det kræver besparelser på budgetterne. Planer herfor vil blive fremlagt af regeringen efter skolernes vinterferie, dvs efter den 22. februar. Men finansminister Claus Hjort Frederiksen har i dag røbet, at det vil komme til at dreje sig om ca. 27 milliarder kr. på statens budgetter for de næste tre år (2011-13), idet regeringen ikke vil sætte skatterne op.

Lars Løkke ville i tirsdags ikke røbe nogetsomhelst om indholdet af dette konvergensprogram, men sagde at målsætningen var klar. Gældsstiftelsen kan ikke fortsætte, og velfærdspolitikken kan derfor ikke rumme øgede udgifter, men vil kræve besparelser. Men det er meningen at bevare og videreudvikle velfærdssamfundet. Så vidt så godt. Men som alle véd kan et valg ikke vindes på besparelser eller noget så abstrakt som konvergens. Det vil blive op ad bakke for regeringen det næste stykke tid - og dette erkendte statsministeren åbent. Men han understregede at udgangspunktet for regeringens genopretning af økonomien er ganske godt sammenlignet med andre europæiske landes.



Lars Løkke Rasmussen klarede pressemødet ganske udmærket. Men han kan roligt regne med at kritikken vil fortsætte - både fra pressens og partiernes side. Oppositionen vil naturligvis bidrage flittigt med skyts, DF forlanger regeringsrokade - og regeringspartiernes egne folketingsmedlemmer og bagland er fortsat bekymrede for meningsmålingernes tendens.

Så selvom krise måske ikke er det rette ord set fra regeringsbænkenes side, så kommer statsministeren næppe uden om at der er et problem der hedder manglende tro på hans evner som regeringsleder. Det er allright at han er mere menneskelig end forgængeren, der var alt for meget kontrolfreak. Men det er ikke i orden at han synes at savne autoritet til at sætte både tingene og personerne på plads så regeringen udadtil kommer til at virke som en handlekraftig enhed. Lars Løkke Rasmussen skal have været en særdeles hård forhandler da det gjadt amtsråd, kommunalreform og finanspolitik, men han er ikke fremtrådt som den sikre og stærke leder der er ekstra nødvendig i krisetider og som flertallet ønsker at en regeringschef skal være.

Der er måske ingen bedre i folketinget til posten, heller ikke Helle Thorning, som ingen jo kender som regeringsleder. Valget om senest 20 måneder vinder Lars Løkke imidlertid næppe uden snart at vise klare og indiskutable lederevner. Derimod kan oppositionslederen godt gå hen at vinde valget alene på det grundlag at flertallet af vælgere kan ønske forandring, selvom de ikke kan vide hvad de vil få.

Og partistrategerne i Venstre - heriblandt den garvede chefideolog Claus Hjort Frederiksen - skal ikke regne med at kunne klare udfordringen ved at gentage tidligere successer, for tiderne har ændret sig. Indtægterne følger ikke længere med udgifterne. Gælden er steget. Der skal derfor spares samtidigt med at stimuleringen af økonomien helst ikke skal bremses. Det bliver unægteligt op ad bakke, ja, så meget opad at løbet ikke nødvendigvis vindes af den der har fået førertrøjen forærende og gerne selv vil bestemme tempoet og bevare holdsammensætningen.

Statsminister Lars Løkke Rasmussens store svaghed som regeringschef er ikke nogen mangel på indsigt i økonomiske forhold eller vilje til lederskab, men manglen på en sådan politisk tæft at der ikke ville være nogen tvivl om at han er den rette til at føre landet ud af krisen.

Jan Jernewicz



Henvisninger:

Links til:

Statsministeriets hjemmeside



Relevante artikler på Jernesalt:

Lars Løkke Rasmussens første nytårstale  (2.1.10.)
Status over året 2009  (31.12.09.)
Klimatopmødet VI: Højt at flyve, dybt at falde  (19.12.09.)

Lars Løkkes lille rokade  (27.11.09.)
Lars Løkkes Danmarksdrømme forekommer virkelighedsfjerne  (23.11.09.)
Lars Løkke Rasmussens åbningstale  (8.10.09.)
Lars Løkke bliver ved det gamle
- men Pia Kjærsgaard spøger stadig
  (9.8.09.)
Er Lars Løkke ikke trådt i karakter?  (4.8.09.)

Formandsskiftet i Venstre  (19.5.09.)
Lars Løkkes åbningstale  (15.4.09.)
Lars Løkke Rasmussen ny statsminister  (6.4.09.)
Anders Fogh Rasmussens exit som statsminister  (5.4.09.)

2009: Status over året 2009  (31.12.09.)
Status over året 2008  (30.12.08.)



Artikler om Danmark
Artikler om Samfund
Artikler om Eksistens
Artikler om Religion
Artikler om Sekularisering



At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Helhedsrealismen
De psykiske grundprocesser
Konsistens-etikken



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  


utils postfix clean
utils postfix normal