Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering DRAMAER E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2009-FILOSOFIEN
 
LEKSIKON
ESSAYS
DRAMAER
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
JERNESALT - kommentar0901

ARTIKEL FRA JERNESALT - 4.8.09.


Er Lars Løkke ikke trådt i karakter?

Agurketiden er så småt ved at være ovre, og folk vender derfor lidt efter lidt tilbage til normale politiske tilstande af drillerier mod den siddende regering og navnlig statsministeren, der efter sigende hviler ud på ægtefællens færøske hjemstavn oven på cykelstrabadserne til Paris.

Dansk Folkepartis formand, Pia Kjærsgaard, lægger naturligt ud, da det er hendes parti der først holder landsmøde som optakt til efterårets folketingsarbejde. Senere komme alle de øvrige partier med deres bud på hvad de vil. Men Kjærsgaard har altid særlig bevågenhed, fordi det er hende regeringen står og falder med. Hun anfægter på ingen måde Lars Løkke Rasmussens evner som regerings- og partileder, og hun truer endnu mindre med afbrydelse af det gode samarbejde. Men hun melder ud, at hun synes tiden er inde til at statsministeren skal træde i karakter. Han har nu beklædt sin post i fire måneder - og er efter alles mening kommet udmærket fra start - men nu mener Pia Kjærsgaard altså at Lars Løkke for alvor skal vise hvad han dur til som regeringschef. Han skal tage førertrøjen på.

I et interview til Politiken 3.8. understreger Kjærsgaard, at hun godt kan lide personen Lars Løkke Rasmussen, ja, hun mener at det er en fordel at statsministerposten nu er besat af en mand der modsat Anders Fogh har folkelig appel og kan tage danskerne med storm. Så hun tror at Lars Løkke kan blive en stor statsminister. "Men han skal træde i karakter, og han skal gøre det nu."

Generelt savner Pia Kjærsgaard fra Lars Løkkes side en klar forståelse for at den værdipolitik hun og Anders Fogh førte i enighed skal fastholdes, hvis VKO-flertallet skal bevare regeringsmagten efter næste valg. Det er slet ikke bæredygtigt at lade værdikampen dreje sig om 'frit valg' på forskellige områder, sådan som finansminister Hjort Frederiksen har gjort gældende. Og det er i det hele taget ikke en ny dagsorden der er brug for.

Helt konkret savner Pia Kjærsgaard en klarere og mere håndfast linje. Hun er træt af syltekrukker og udvalg. Fx. det hundeudvalg regeringen har nedsat og som skal se på et forbud mod kamphunde. Hun mener ikke det kan være så svært at gennemføre et forbud ved lov. Et andet kritikpunkt er SF's inddragelse i det nye forsvarsforlig på trods af dette partiets forbehold over for Afghanistan-indsatsen. Og et tredje er en manglende regeringsafvisning af SF's tanker om at skære i hjemmeværnets midler, fordi værnet har kludret i uniformskravet på grund af en muslimsk kvinde der vil bære tørklæde og i første omgang havde fået lov til det.



De politiske ordførere fra de to regeringspartier har meget naturligt afvist kritikken. De skal ligesom medlemmer af regeringen være loyale over for regeringschefen - og kan tilsyneladende ikke forstå at Pia Kjærsgaard og hendes parti de facto tilhører oppositionen når de ikke er med i regeringen. Hun og hendes partifæller er i deres gode ret til at kritiserer regeringen, og de ville være tåber, hvis de ikke benyttede denne ret til at profilere sig i offentligheden og styrke deres position over for regeringen forud for efterårets mange forhandlinger.

Man kan sagtens indvende, at et forbud mod kamphunde hurtigtst muligt bør lovfæstes, når der hver eneste uge sker fuldstændigt meningsløse overfald på sagesløse personer af disse rovdyr som med fuldt overlæg er fremavlede som særligt aggressive, men som de fleste ejere hverken kan styre eller véd tilstrækkeligt om på dyrepsykologisk plan. Den slags dyr hører ikke hjemme i det civile samfund. Men det kan ikke bestrides, at der er den alvorlige hage forbundet med et totalforbud, at mange af de farlige hunde slet ikke er racerene, men bastarder som ikke vil blive ramt af et forbud mod bestemte racer. En effektiv lov skal derfor også se på hundetyperne. Og så bliver det faktisk kompliceret at udarbejde en lov politiet kan arbejde efter.

Man kan også sagtens indvende at SF ikke er et fuldgyldigt medlem af forsvarsforliget, når partiet principielt er imod den danske Afghanistan-politik. Men sålænge denne politik ikke direkte modarbejdes, må det betragtes som en fordel at SF er kommet med i forsvarsforliget, fordi det betyder at forliget kan gælde mange år frem - uanset hvordan udfaldet af næste valg vil blive.

Og hvad angår tørklæder i hjemmeværnet, er det slået fast, at religiøse tørklæder ikke er forenelige med hjemmeværnets uniformsregler - uanset hvor klædelige de iøvrigt måtte være designet. Muslimer med dansk statsborgerskab skal være velkomne i hjemmeværnet på lige fod med etniske danskere af ikke-muslimsk tro, men de skal naturligvis ikke have ret til at reklamere for deres tro ved hjælp af påklædningen. Og det er dette det muslimske tørklæde indebærer, og dette SF ikke har opfattet. SF kommer følgelig ikke igennem med nogen nedskæring af hjemmeværnets budget på denne konto.



Men generelt kan Pia Kjærsgaard ikke destomindre have ret i, at statsminister Lars Løkke Rasmussen bør tage kultur- eller værdikampen mere alvorligt end han hidtil har gjort, og at dette uden tvivl vil være forudsætningen for en valgsejr i 2010 eller 2011.

Statsministeren og regeringsblokken nyder stadig godt af at den egentlige opposition omkring socialdemokraterne står svagt, fordi befolkningen har større tillid til Lars Løkke Rasmussen som regeringsleder og konfliktløser end til Helle Thorning, og fordi Helle Thorning end ikke formår at samle regeringsmodstanderne op i nødvendigt tal. De går hovedsageligt til Socialistisk Folkeparti der med Villy Søvndal som stærk og karismatisk formand er blevet et stort og voksende parti der ydermere - bl.a. gennem forsvarsforliget - har gjort sig regeringsdueligt og -ansvarligt på alle punkter.

Både socialdemokraterne og SF har mere eller mindre modvilligt måttet acceptere regeringens og VKO's politik når det gælder indvandrere og flygtninge og det meste af den værdiopfattelse der knytter sig til hertil. Det er i høj grad Pia Kjærsgaards fortjeneste. Det véd hun og det udnytter hun. For den ildehørte sandhed er, at hendes linje støttes af en meget stor del af den jævne danske befolkning, mens den ensidigt menneskerettighedsfokuserende linje som især de radikale står for fortrinsvis har rene idealister bag sig. Dem kan man som mennesker mene om hvad man vil - nogle vil kalde dem særligt menneskekærlige, andre særligt blåøjede - men idealismen er ufolkelig, og det er udslaggivende. Den deles af nogle få, særligt indrettede mennesker der sætter idealer og principper over hensynet til det folkelige fællesskab der er groet frem af en eller anden irrationel og derfor vanskeligt definerlig national sammenhængskraft.



Menneskerettighedsforkæmperne mener naturligvis - og er i deres gode ret til at have denne mening - at menneskerettigheder er universelle og derfor vigtigere end alle nationale følelser og værdier. Men de ser bort fra og forstår i de fleste tilfælde slet ikke, at den nationale sammenhængskraft psykologisk set er en dyb helhedsfornemmelse der ikke kan afvises som nationalromantisk fænomen.

Ægte folkelighed er ægte, fordi den ikke er en sentimental følelse eller en nostalgisk fornemmelse, men fordi den har en helt selvfølgelig kontakt med det kollektivt ubevidste, der igen kun findes og lever i store fællesskaber der på psykologisk plan fungerer som en slags 'elektromagnetiske felter' som lignende felter i fysikken. Felterne opstår hvor magnetiske masser bevæger sig i forhold til andre. Og magnetisme i psykologien forudsætter meget stærke kræfter af værdimæssig karakter der binder både følelser og tanker. Men for god ordens skyld skal understreges at sammenligningen mellem fysik og psykologi er en analogi og intet beviser. Den kan kun hjælpe til en erkendelsesmæssig forståelse af hvad sagen drejer sig om. Jf. artiklen om De psykiske fundamentalkræfter.

Pointen er at det folkelige aldrig kan indfanges af juraen eller ideologien, men kun kan fattes og forstås gennem den direkte føling. Dette betyder at de folkelige kræfter altid er stærkere i et folk end de juridiske og ideologiske principper som de intellektuelle beskæftiger sig med og ønsker rendyrket. Det er grunden til at der eksisterer folkepartier, og det er forklaringen på, at ægte folkepartier er umulige at komme udenom i politik.



Dansk Folkeparti har i hele sin eksistens dokumenteret stor fornemmelse for disse kendsgerninger - omend partiet ikke synes at have forstået forholdet på dybdepsykologisk plan. Og det er igen forklaringen på at Pia Kjærsgaard grundliggende har ret i sin venlige henstilling til Lars Løkke Rasmussen. Det er den folkelige forankring regeringen skal vinde næste valg på, og det er den folkelige forankring statsministen skal blive mere bevidst om. I den forstand er det rigtigt at Lars Løkke Rasmussen bør træde i karakter. Han har evnerne, men han bliver ikke den store statsmand hvis han lukker øjnene for udfordringen.

Udfordringen er netop - som påpeget i Jernesalts 2009-filosofi - at Folket og eliten skal blive bevidst om sammenhængen mellem politik, dybdepsykologi og religion eller eksistensfilosofi. Lederskabet skal være fremsynet og transcenderende. Den for hele folket og alle minoriteter fælles kult bliver afgørende.

Det danske folk kan ikke længere betragtes som et fuldt oplyst folk. Det har ikke et tidssvarende sprog der dækker udfordringens største og mest komplekse problemstillinger som at sikre og vedligeholde følingen med det kollektivt ubevidste. Og det har ikke det fornødne kendskab til de fire psykiske fundamentalkræfter eller til det for den indre sammenhæng nødvendige krav om at sørge for overvægt af det gode i livet.

Det enkelte menneske skal erhverve den subjektivt-eksistentielle indsigt som er forudsætningen for etisk konsistens og bæredygtig samfundsudvikling.

Jan Jernewicz



PS! Da Pia Kjærsgaard også har langet ud efter kulturministeren, og gjort det på en måde der har givet socialdemokraternes kulturordfører associationer til nazisternes kulturpolitik, skal denne sag tages op til særskilt behandling - så meget mere som den også handler om forståelsen af det folkelige. - Se: Kultureliten og folket  (5.8.09.)



Henvisninger:

Lars Løkke bliver ved det gamle
- men Pia Kjærsgaard spøger stadig
  (9.8.09.)

De psykiske fundamentalkræfter
Jernesalts 2009-filosofi: Udfordringen
Jernesalts 2009-filosofi: Samfundet  med afsnit om 'Folk og elite' samt 'Dansk partipolitik'

Formandsskiftet i Venstre  (19.5.09.)
Lars Løkkes åbningstale  (15.4.09.)
Lars Løkke Rasmussen ny statsminister  (6.4.09.)

Bredt forsvarsforlig  (26.6.09.)
SF bakker op om Søvndals målrettethed   (27.4.09.)
Udlændingeforliget mellem regeringen og DF  (24.9.08.)



Artikler om Danmark
Artikler om Samfund
Artikler om Eksistens
Artikler om Religion
Artikler om Sekularisering



At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Helhedsrealismen
De psykiske grundprocesser
Konsistens-etikken



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  


utils postfix clean
utils postfix normal