Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering DRAMAER E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2009-FILOSOFIEN
 
LEKSIKON
ESSAYS
DRAMAER
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
JERNESALT - larsloekke06tale

ARTIKEL FRA JERNESALT - 2.1.10.


Lars Løkke Rasmussens første nytårstale

Det umiddelbare indtryk af statsministerens første nytårstale fra Marienborg var at han slap ganske godt fra opgaven. Lars Løkke Rasmussen var klar og favnende; han så seerne i øjnene og støttede sig kun til manuskriptet når han med passende mellemrum skulle vende papiret på bordet og lige få stikordene til næste afsnit. I begyndelsen var han lidt stiv og sad med ubevægelige arme, hænder og krop, men efterhånden kom der lidt mere liv i ham. Mærkeligt nok blev han ikke støttet af kameraføringen, der sagtens kunne have zoomet ind på ham, så seerne først og fremmest havde fået hans ansigt på skærmen. Men sikkerheden fejlede ikke noget. Stilen var blot tydeligt forskellig fra forgængerens.

Statsministeren indledte med at slå fast at det forgangne tiår havde mange lyspunkter, men sluttede med lange skygger. Troen på fremskridtet som en given sag har fået et knæk, men det må ikke få lov at knække os. "For nok blev 2009 ikke det år vi kunne have håbet på. Men det blev heller ikke et år uden håb."

Finanskrisen ser ud til at være ved at klinge af, takket være en resolut indsats over hel kloden for at holde hånden under det finansielle system. Krisen tærer på vores fælles kasse, men der er grund til at tro at vi kommer helskindede gennem den.

Statsministeren fandt også lyspunkter i Afghanistan, hvor Danmark fortsat yder et markant bidrag - også for vores egen sikkerheds skyld. Terrortruslen i Danmark er nemlig også fortsat markant. I 2009 oplevede vi at Danmark var mål for planlagt terrorisme, sagde han - og kunne på dette tidspunkt naturligvis end ikke ane at tegneren Kurt Westergaard senere på aftenen ville blive forsøgt myrdet af en somalier med forbindelse til al-Queda (jf. artiklen Terror mod humor og sekularisering).

Det internationale samarbejde blev også sat på "noget af en arbejdsopgave ved klimatopmødet i København", fortsatte statsministeren, og han lagde ikke skjul på at sluttimerne på mødet ikke var 'særlig stilrene'. Man nåede ikke den store, forpligtende og gennemarbejdede aftale alle havde håbet på, men dog en ny ramme hvor der er enighed om 2-graders maksimummet for opvarmningen og om et meget betydeligt milliardtilskud til udviklingslandene.



Lars Løkke Rasmussen kom derefter med talens mest bemærkelsesværdige afsnit. Han karakteriserede 2009 som et år der vil gå over i historien som et meget vigtigt år, ja, en slags mentalt vendepunkt, nemlig et år som viste os og lærte os at vi skal kæmpe for at holde fast i fremskridtet og de ting vi har opnået.

Med den lære tager vi hul på et nyt årti og forlader grådighedens, de hurtige gevinsters, de smart tænkte bonusordningers årti og den sikre forventning om at det kun kan gå fremad. Men, understregede statsministeren: Der er ingen smarte alternativer til hårdt og målrettet arbejde, der kan realisere det jeg i det forgangne år prøvede at beskrive med udtrykket 'den danske drøm'. (jf. artiklen Lars Løkkes Danmarksdrømme forekommer virkelighedsfjerne.

Det er drømmen om et frit, lige og retfærdigt Danmark, om et respektfuldt og tolerant Danmark, og om et trygt Danmark uden frygt for bander. Desuden om et Danmark hvor vi forener det moderne menneskes lyst til at stå på egne ben og turde forfølge sine egne drømme med et trygt fællesskab der holder hånden under os når vi behøver det. Denne danske drøm forener os, og "det er en udfordring for os alle fortsat at realisere den. For det er desværre ikke en naturlov at vi kun godt fem millioner mennesker på denne lille plet på kloden er blandt de rigeste og lykkeligeste i hele verden."

Vores enestående velstand er ikke naturgiven, understregede statsministeren. Vi må derfor "målrettet stræbe efter at udbygge og fastholde Danmarks førende position inden for alle de områder som skaber vækst og velstand."

Derfor havde regeringen nedsat en vækstgruppe. Det er statsministerens personlige mål at Danmark i 2020 skal være et af verdens ti rigeste lande. "Ikke fordi jeg mener at materiel rigdom i sig selv er det vigtigste i verden. Men fordi penge på kistebunden nu engang er vejen til at nå alt det andet vi gerne vil som samfund" - og her nævnte statsministeren trygheden, ældreomsorgen, et velfungerende politi, et sundhedsvæsen i verdensklasse, rent miljø og "i det hele taget friheden til at forme vort eget samfund".



Forudsætningen for at fastholde og udbygge vores velfærd og position er imidlertid efter statsministerens mening at vi bliver endnu dygtigere til at få mere ud af vores ressourcer - og ikke mindst vore menneskelige ressourcer. Derfor skal vi i særlig grad sætte ind dér hvor lærdommens frø bliver sået: i folkeskolen.

Her kom statsministerens næste bemærkelsesværdige retoriske bevægelse: en direkte henvendelse til de børn der så med på udsendelsen. Til dem ville han sige: "I kan noget som I er blandt de bedste til i verden. I er kreative. I er glade for - og gode til - samarbejde. I er glade for jeres skole. Det er det bedst tænkelige udgangspunkt for at blive endnu dygtigere. Og det skal I blive. Hver og en, så langt jeres talent rækker. For der er ingen vej uden om de boglige kundskaber, som ofte - fejlagtigt - bliver kaldet hårde værdier. Viden er det pureste guld i vor tid."

Statsministeren fortsatte med nogle konkrete betragtninger over undervisningen i folkeskolen. Det er hans ambition, at forældre kan sende deres børn i skole med udsigt til at de er lige så videbegærlige og lige så nysgerrige på sidste skoledag, som de var på den første. Og forudsætningen for det er først og fremmest læsning. Vi bør i fællesskab give børnene et læseløfte, sagde han. [I første omgang troede jeg at der skulle have stået et 'læseløft', dvs en højnelse af læseniveauet. Men der er faktisk tale om et løfte til børnene om initiativer til bedre læsning.]



Dette afsnit efterfulgtes af en tredje bemærkelsesværdig ting, nemlig en understregning af at der er brug for alle i det Danmark der skal bygges ud. "Det gælder også de mange der har valgt Danmark til, og som ikke i generationer har været slægts- eller skæbnebestemt til at være danskere" - med andre ord indvandrerne.

Om blot en generation vil omkring en halv million danskere have en ikkevestlig baggrund, konstaterede Lars Løkke, og derpå fulgte endnu en direkte henvendelse: "Vi får brug for hver eneste af jer". Og efter en bemærkning om at det er et problem hvis halvdelen af de unge ikke får en uddannelse yderligere disse ord: "Det er ligesom med kulturen: Jeres bidrag er meget velkomne..... Men der skal være vilje til at få det udenlandske til at sætte danske blomster. Det skal være slut med parallelsamfund. For så går sammenhængskraften fløjten."

Til sidste fastslog statsministeren at Danmark til trods for krisen ret beset er et fantastisk land. "Lad os ved fælles tro på fremtiden - og et fast blik på udfordringerne - gøre sortsynet til skamme. Vi kan godt - hvis vi vil."



Alt i alt var nytårstalen både formelt og substantielt en god tale. Den er naturligvis straks blevet kritiseret fra oppositionens side for at være for lidt konkret. Men det er det sædvanlige pjat fra automaten. Det har aldrig været meningen med en nytårstale at konkretisere planerne for den kommende lovgivning i detaljer.

Mangler eller udeladelser kan man dog godt nævne i generaliseringerne. Således mener jeg at Lars Løkke Rasmussen gik uden om modsætningen mellem den frihed han udtrykkeligt nævnte som forudsætning for fremskridt og det trygge fællesskab han gjorde til dyd. Ligeledes gik han uden om den stigende kløft mellem rige og fattige både herhjemme og i den store verden. Den betydelige modsætning mellem Kinas og USA's interesser i klimaspørgsmålet blev forbigået, ligesom den ildevarslende drejning den internationale terrorisme på det sidste har fået.

Hvad folkeskolen angår, gik statsministeren uden om de problemer der skyldes, at flere og flere unge mænd dropper ud af skolen, fordi de ikke kan honorere kravene til boglige færdigheder.

Og hvad indvandrerne angår, påpegede statsministeren nok at der var brug for alle, men han gik let hen over at det stadigt er et stort problem at der er indvandrere her i landet der gør hvad de kan for i afsky for vort sekulære demokrati at opbygge et parallelsamfund.

Men hovedindtrykket er alligevel at statsminister Lars Løkke Rasmussen formåede at løse sin vanskelige opgave på ganske glimrende vis. Han faldt på ingen måde igennem. Fik tværtimod sat nogle ting på plads der viser hans mere humanistiske, om man vil 'blødere' indstilling til politik end forgængerens. Men omvendt må også fastslås, at nytårstalen ikke afslørede nogen stor tænker eller stor statsmand. Om han kan klare de næste to år i spidsen for regeringen og måske ligefrem vinde næste valg, er fortsat et åbent spørgsmål. Men det mest ærgerlige er at alt i sidste ende kredsede om velstand og økonomisk vækst - ud fra den meget banale floskel at penge på kistebunden nu engang er vejen til at nå alt andet.

Dette holder bare ikke. For vejen til meningen med tilværelsen går eksistentielt set et helt andet sted.

Jan Jernewicz



Henvisninger:

Links til:

Statsministeriets hjemmeside



Relevante artikler på Jernesalt:

Klimatopmødet VI: Højt at flyve, dybt at falde  (19.12.09.)

Lars Løkkes lille rokade  (27.11.09.)
Lars Løkkes Danmarksdrømme forekommer virkelighedsfjerne  (23.11.09.)
Lars Løkke Rasmussens åbningstale  (8.10.09.)
Lars Løkke bliver ved det gamle
- men Pia Kjærsgaard spøger stadig
  (9.8.09.)
Er Lars Løkke ikke trådt i karakter?  (4.8.09.)

Formandsskiftet i Venstre  (19.5.09.)
Lars Løkkes åbningstale  (15.4.09.)
Lars Løkke Rasmussen ny statsminister  (6.4.09.)
Anders Fogh Rasmussens exit som statsminister  (5.4.09.)

2009: Status over året 2009  (31.12.09.)
Status over året 2008  (30.12.08.)



Artikler om Danmark
Artikler om Samfund
Artikler om Eksistens
Artikler om Religion
Artikler om Sekularisering



At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Helhedsrealismen
De psykiske grundprocesser
Konsistens-etikken



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  


utils postfix clean
utils postfix normal