Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering DRAMAER E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2009-FILOSOFIEN
 
LEKSIKON
ESSAYS
DRAMAER
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
JERNESALT - larsloekke05rokade1

ARTIKEL FRA JERNESALT - 27.11.09.


Lars Løkkes lille rokade

EU-kommissionsformand José Manuel Barroso blev mere og mere utålmodig for at få stablet sin nye kommission på benene inden udgangen af måneden, og han rykkede til sidst statsminister Lars Løkke Rasmussen personligt for navnet på den kommende danske EU-kommissær, men statsministeren skulle lige have overstået Venstres Landsmøde i weekenden inden han tirsdag kunne offentliggøre at både Barrosos og den danske befolknings favorit, klimaminister Connie Hedegaard, var blevet den udvalgte der fik billetten til den fine og højtlønnede stilling i Bruxelles.

Den afgående danske landbrugskommissiær Mariann Fischer-Boel gik på landsmødet varmt ind for undervisningsminister Bertel Haarder, og Venstre havde naturligvis gerne set en Venstremand som ny kommissær, men partiet havde efterhånden accepteret Hedegaard som det bedste valg selvom hun var konservativ. Hun har siden sin tiltrædelse markeret sig meget stærkt som klimaminister fordi hun energisk har kæmpet for at det forestående klimatopmøde i København skulle blive en succes i den forstand at det ville enes om en relativt fornuftig og bindende politisk aftale der kunne føre videre til en bindende juridisk aftale i FN-regi i løbet af 2010.

Den 49-årige Connie Hedegaard har skaffet sig et godt internationalt netværk, kommer fint ud af det med Barroso og vil uden tvivl gøre god fyldest på posten - uanset hvor stort hendes ressort bliver. Det er i skrivende stund netop blevet offentliggjort af Barroso at Hedegaard får klimaet særskilt, dvs uden miljøet og energien, men at området prioriteres op. Hedegaard skal dog fortsat - i nært samarbejde med statsministieren - stå for gennemførelsen af klimatopmødet i København. Til gengæld kan det også slås fast, at Hedegaard efter al sandsynlighed vil glide ud af medieopmærksomheden når klimakonferencen i 2010 er overstået. Om det samme vil ske med hendes afløser i regeringen er en helt anden sag.

Valget af en konservativ politiker til kommissærposten må ses som en cadeau til Det konservative Folkeparti der ikke hidtil har haft denne ære. Under Schlüter-regeringen var det Venstres Henning Christophersen der fik kommissærposten. Til gengæld måtte partiet i denne omgang acceptere at Hedegaard blev erstattet med en Venstre-kvinde i regeringen, idet Lykke Friis dog først blev haste-indmeldt i partiet natten før sin udnævnelse. Men rokaden vil under alle omstændigheder være en fordel for Lene Espersen, fordi hendes position som partiformand foreløbigt vil forblive uantastet - selvom hun ikke har levet op til forventningerne som afløser af Bendt Bendtsen om at styrke partiet i forhold til Venstre.



Ny klima- og energiminister i VK-regeringen blev noget overraskende den 40-årige cand.scient.pol. Lykke Friis der har skrevet phd.-afhandling om international politik, været Europa-politisk chef i Dansk Industri og siden marts 2006 prodekan på Københavns Universitet. Her har hun bl.a. været med til at arrangere konferencer om klima-spørgsmålet og har i det hele taget forstået at udbygge sit internationale netværk systematisk. Hun må derfor alt i alt siges at have fuld saglig kompetence til ministerposten.

Men Lykke Friis er uden nogensomhelst erfaring fra praktisk politik på noget plan. Hun skal først til at lære det uhyre komplicerede spil på Christiansborg der ved siden af solide sagkundskaber og politisk vilje kræver både fin taktisk fornemmelse og stor tålmodighed. Og det sidste er bestemt ikke Friis' største force.

Lykke Friis er faktisk et meget utålmodigt mennesker, der på grund af sin lynende begavelse og lynhurtige opfattelsesevne hurtigt finder frem til en konklusion og brugbar løsning - og vil videre til implementeringen. Hun er med andre ord effektiv. Men praktisk politik med partitaktiske hensyn og tovtrækkerier stiller helt andre krav. Hun skal kunne både levere præstationer som chef for en nøjeregnende juridisk funderet administration og ad forhandlingens hårde og trælse vej finde frem til mulige kompromisser.



Den umiddelbare gevinst for Lars Løkke Rasmussen ved at få Lykke Friis trukket ind i regeringen er kvindemenneskets intelligens, vid, udadvendthed og store evner (og popularitet) som kommunikator. Hun er tilmed fodbold-entusiast - og varm tilhænger af Bayerns fodboldstjerner (hendes mor er tysker), så hun bruger ofte i sit sprog metaforer fra sporten. Hun er lynhurtig i replikken, men også hvad man kalder en speedsnakker. Det tager kegler i medierne og de konferencesammenhænge hvor medierne er væsentlige. Men spørgsmålet er alligevel om det kan bære i politik.

Det må tiden naturligvis vise for hendes eget vedkommende, men spørgsmålet er om statsminister Lars Løkke Rasmussen med sit valg har røbet at han i sit partis relativt svage position i virkeligheden prioriterer udadvendthed, gode kommunikationsevner og kortsigtede gevinster over seriøsitet, dybde og langsigtede mål. Det er givetvis ikke et spørgsmål han vil tage stilling til offentligt. Men et indirekte svar vil komme i og med den større regeringsrokade der forventes efter nytår.

Venstres problem er imidlertid - som ofte påpeget på disse sider - at partiet fortsat mangler blot ansatsen til en afklaring af grundlæggende ideologiske spørgsmål om forholdet mellem frihedsprincippets (partiets hjertesag) og tryghedsprincippet (velfærdssamfundets bærende, men farligt søvndyssende princip). Herunder er også konflikten mellem rige og fattige uafklaret.

De nævnte forhold er i praksis håndteret ganske fornuftigt med valget af 'den tredje vej' som partiets og regeringens officielle midterpolitik. Men den savner fortsat en stærkt og dybtgående filosofi, og derfor vil regeringen fortsat være udsat for svingninger i tilslutningen. Den er afhængig af gunstige konjunktioner og gunstige meningsmålinger - og har naturligvis fortsat også fordelen af en relativt svag opposition.

Men en gennemtænkt og klart formuleret filosofi og strategi der kan appellerer stærkt til befolkningen ved at gribe fat i arketypiske forestillinger foreligger ikke. Og derfor kan man frygte at Lars Løkke Rasmussen i for høj grad vil satse på medieopmærksomhed.

Jan Jernewicz



Henvisninger:

Links til:

Statsministeriet
Venstres hjemmeside
EU-kommissionen
Folketingets EU-oplysning



Relevante artikler på Jernesalt:

Lars Løkkes Danmarksdrømme forekommer virkelighedsfjerne  (23.11.09.)
Lars Løkke Rasmussens åbningstale  (8.10.09.)
Lars Løkke bliver ved det gamle
- men Pia Kjærsgaard spøger stadig
  (9.8.09.)
Er Lars Løkke ikke trådt i karakter?  (4.8.09.)
Formandsskiftet i Venstre  (19.5.09.)
Lars Løkkes åbningstale  (15.4.09.)

Dansk partipolitik  (afsnit af kapitlet 'Samfund' fra Jernesalts 2009-filosofi)

Jernesalts 2009-filosofi i de afsluttende kapitler om
Overordnede politiske parametre,
Udfordringen
Helhedsrealismens advarsler og
Helhedsrealismens anbefalinger.



Artikler om Danmark
Artikler om Samfund
Artikler om Eksistens
Artikler om Religion
Artikler om Sekularisering



At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Helhedsrealismen
De psykiske grundprocesser
Konsistens-etikken



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  


utils postfix clean
utils postfix normal