Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering DRAMAER E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2009-FILOSOFIEN
 
LEKSIKON
ESSAYS
DRAMAER
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
JERNESALT - larsloekke03aabn

ARTIKEL FRA JERNESALT - 8.10.09.


Lars Løkke Rasmussens åbningstale

Under den sædvanlige, afdæmpede festivitas åbnede folketinget tirsdag den 6. sin nye samling med statsministerens grundlovsbestemte 'redegørelse for rigets almindelige stilling og de af regeringen påtænkte foranstaltninger'. Det blev Lars Løkke Rasmussens første regulære åbningstale og således også hans lejlighed til at skitsere regeringens overordnede målsætning og strategi på sin egen facon, og det kan straks fastslås at denne facon eller stil var anderledes end forgængerens.

Lars Løkke Rasmussen indledte med at fastslå at "Danmark er et godt land at leve i. Vi har bygget et rigt samfund på foretagsomhed, opfindsomhed og godt købmandskab. Vi har skabt et trygt samfund på gensidig tillid og respekt. Vi har skabt et rimeligt samfund, hvor de bredeste skuldre bærer de største byrder.

Der er ting, vi kan gøre bedre. Der er ting, vi skal gøre bedre. Selvfølgelig er der det. Men prøv at træde to skridt tilbage fra de dagsaktuelle sager, der skiller os. Og betragt så det Danmarksbillede, der bliver stående.

Det er et smukt billede. Det fylder os selv med stolthed og andre folkeslag med et stænk af misundelse. Danmark er et fantastisk land. Et af de bedste steder i verden.

Og vi har skabt det. Ikke vi som "vi i regeringen". Ikke vi som "vi i Folketinget". Men vi som "vi - det danske folk".

Og her fulgte så opregningen af den entreprenante ingeniør, der får en idé, sætter den i system og i produktion; den foretagsomme håndværker, der arbejder sig op, ansætter folk og udvider virksomheden; den ansvarsfulde skolelærer, der har øje for lige dét, der bryder læsekoden hos Anne eller Ahmed; de mange familier, som sætter en ære i og en kæmpe indsats bag at give deres børn et solidt rygstød i tilværelsen; de titusindvis af frivillige over hele landet, der bruger deres fritid på at yde en stor og uegennyttig indsats for børn og unge; og alle de hårdtarbejdende danskere, der hver dag yder en indsats og gør en forskel for at gøre det danske samfund lidt bedre.

Og han forsatte: "Vi står alle sammen på skuldrene af tidligere generationer, der har kæmpet for at nå så langt. Det er vores fælles ansvar – og pligt – at drive det videre. Vi må sammen tage ansvaret for, at denne lille grønne plet på kloden, med under 1 promille af jordens befolkning – mindre end 110 andre lande – fortsat kan være hjemsted for et rigt, harmonisk, håbefuldt og lykkeligt folk. Det kræver, at vi har et skarpt øje ikke bare for vores egne styrker, men også vores svagheder. Det kræver, at vi har et fast fokus ikke bare på vores egne muligheder, men også vores udfordringer."



Statsministeren kom derefter ind på den alvorlige økonomiske krise og dens uheldige, men dybest set uafvendelige indflydelse på beskæftigelsen. Men regeringen ville tage markante initiativer til at forebygge ungdomsledigheden, fordi det var uacceptabelt at en hel generation skal risikere at starte deres arbejdsliv med nederlag. Krisen er også en udfordring, som rummer den mulighed, at den yderligere ansporer de unge til uddannelse. Og den mulighed vil regeringen gribe.

Væksten i økonomien skal erobres tilbage gennem en forbedring af konkurrenceevnen. Afvikling af virksomheder skal vendes til udvikling - bl.a. ved hjælp af det nedsatte Vækstforum. Der skal fortsat føres ansvarlig økonomisk politik, men uddannelserne skal forbedres og innovationen i virksomhederne stimuleres - ligesom den grønne vækst skal prioriteres. Danmark skal ligge forrest i grøn økonomi.

Velfærdssamfundet skal fortsat bygges på vækst og velstand. Sundhedsvæsenet skal udbygges via en samlet sundhedspakke der først og fremmest skal give "et nyt Danmarkskort af moderne sygehuse og sætte mennesket i centrum hele vejen gennem sundhedsystemet fra forebyggelse til behandling".

Mennesket skal i det hele taget sættes før systemet - og det betyder at der nu skal ske en afbureaukratisering af den offentlige service. "Tiden er kommet til at give regelbunken et kritisk eftersyn. Det er sagt før - og vi har ikke altid været lige gode til at levere på løftet. Det indrømmer jeg. Derfor er det afgørende for os, at vi denne gang viser mere end gode viljer, at vi viser konkret handling. Det gælder ikke kun regeringen. Det gælder hele Folketinget. Det gælder kommunerne".

Statsministeren slog fast, at regeringen i samarbejde med Dansk Folkeparti har fået indvandringen under kontrol, men at der ikke desto mindre er sket en stigning i bandekriminaliteten og den meningsløse vold i byerne. Derfor skal der sættes ind mod rekrutteringen til banderne og gennemføres en samlet plan mod ungdomskriminaliteten.

Endelig berørte statsministeren såvel klimaproblemet og det kommende klimatopmøde i København som sikkerhedspolitiken, herunder krigen i Afghanistan. Og hvad angår EU forventede statsministeren nu at Lissabon-traktaten efter folkeafstemningen i Irland ville træde i kraft. Men dette ville ikke medføre dansk folkeafstemning om Euro-forbeholdet af den simple grund at Danmark med stort budgetunderskud de følgende år ikke ville kunne opfylde EU's betingelser for optagelse i EU-samarbejdet.



Lars Løkke Rasmussens åbningstale indeholdt ingen egentlige overraskelser, og den blev helt naturligt udsat for kritik fra oppositionspartiernes side. Villy Søvndal indrømmede dog at talen var retorisk flot.

Statsministeren var efterfølgende i krydsild på både DR1 og TV2 og klarede sig begge steder ganske glimrende. Han kunne svare præcist på alle spørgsmål - og kunne bl.a. fremhæve at det først var nu med sin egen tale og de følgende dages fremlæggelse af fem konkrete 'pakkeløsninger' at sommerens agurketid i dansk politik var forbi.

Dagbladet Politiken konstaterede at Lars Løkke Rasmussen satte sig tungere i statsministerstolen end Pia Kjærsgaard havde regnet med (hun havde jo i forvejen efterlyst at han skulle træde i karakter), men bladet påstod i god socialdemokratisk ånd også at statsministeren ville "vriste monopol på solidaritet fra socialdemokraterne", ja, "stjæle den solidariske platform fra Socialdemokratiet".



Det er den gamle snak om at socialdemokraterne skulle have patent på velfærd og solidaritet. Det har - som ofte påpeget her på siderne - intet på sig. Alle partier her i landet har været med til at bygge velfærdssamfundet op, ganske som det er tilfældet i andre vesteuropæiske lande, og hvad angår Venstre blev der gjort definitivt op med alle snævre liberalistiske ønsker om en totalt afbureaukratiseret og afpædagogiseret minimalstat ved Anders Fogh Rasmussens overtagelse af formandsskabet og efterfølgende omlægning af strategien. Det førte til 'systemskiftet' i 2001, hvad der betød afblæsning af den gamle klassekamp. Regeringen valgte 'den tredje vej', hvad der i realiteten vil sige en midterpolitik der hverken er liberalistisk eller socialistisk, men en slags social-liberal mellemløsning.

Det er denne politik Lars Løkke Rasmussen agter at fortsætte, og hans personlige baggrund er faktisk at han - til forskel fra forgængeren - er et produkt af det moderne danske velfærdssamfund og føler sig som sådan. Det er derfor helt naturligt for ham at fortsætte udbygningen af velfærdssamfundet i samarbejde med såvel det konservative Folkeparti som Dansk Folkeparti og ethvert andet parti der vil være med. Og hvis socialdemokraterne virkelig tror dette er at stjæle deres program, så leverer de såmænd blot forklaringen på at de ikke klarer sig særligt godt i meningsmålingerne. Det er som bekendt SF der samler stemmer på dén fløj, det er fortsat Venstres formand der foretrækkes som statsminister frem for Helle Thorning- Schmidt - og der er stadigt, et halvt år efter statsministerskiftet, dødt løb mellem fløjene. Alt i alt et ganske udmærket udgangspunkt for en nytiltrådt statsminister der åbner folketingssamlingen.



Men det må dog siges at være lidt mere end stilen der er forskellen mellem Lars Løkke Rasmussen og Anders Fogh Rasmussen. Ordvalget i åbningstalen viser både en 'blødere' leder og en knap så ideologisk indstillet politiker. Jeg har med vilje valgt i citaterne at kursivere gængse udtryk for almindelig velfærdsforestillinger, som så at sige alle borgere accepterer uanset politisk farve. Der er i hvert fald intet kontroversielt i dem, men spørgsmålet kunne være om der da heller ikke er visioner i statsministerens tale.

Det vil han jo nok selv mene der er. Den økonomiske krise ses i øjnene, udfordringerne benævnes og ambitioner lægges for dagen. Men det vil være synd at påstå at der på mere eksistensfilosofisk plan trædes nye veje. Vægten på foretagsomhed, opfindsomhed og godt købmandsskab er traditionel borgerlig filosofi. Men al kulturkampen synes bevidst nedtonet.

Det forbliver derfor fortsat uafklaret hvordan Venstre fortolker modsætningen mellem frihedsprincippet og tryghedsprincippet i politik og eksistens. Det forbliver ligeledes uafklaret hvordan en større ansvarlighed blandt børn og unge skal fremmes uden om en klar og bevidst etisk forståelse af betydningen af indre konsistens. Og det er endelig uafklaret hvilken positiv og konstruktiv betydning kult og religion kan få i et moderne sekulariseret samfund.

Det skal derfor konkluderes, at jeg fortsat tror Lars Løkke Rasmussen vil have gode chancer for at klare sig i konkurrencen med S, SF og R og altså vinde næste valg om to år - medmindre arbejdsløsheden fortsætter med at stige langt ind i 2011. Men jeg tror ikke statsministeren er manden der kan få folkeoplysningen op på et niveau der vil kunne tage højde for virkeligt store udfordringer politisk, kulturelt og eksistentielt de næste tyve år.

Jan Jernewicz



Henvisninger:

Links til:

Statsministerens tale på ministeriets hjemmeside



Relevante artikler på Jernesalt:

Lars Løkke bliver ved det gamle - men Pia Kjærsgaard spøger stadig  (9.8.09.)

Lars Løkkes åbningstale  (15.4.09.)
Lars Løkke Rasmussen ny statsminister  (6.4.09.)
Anders Fogh Rasmussens exit som statsminister  (5.4.09.)
Fogh og hele den tyrkiske musik  (4.4.09.)

Smal skattereform en realitet  (2.3.09.)
Regeringens skatteudspil  (25.2.09.)
Skattereform nu eller aldrig?  (5.2.09.)
Bankpakke II  (27.1.09.)
Finansloven 2009 på plads med DF's fingeraftryk  (11.11.08.)

Dansk partipolitik  (afsnit af kapitlet 'Samfund' fra Jernesalts 2009-filosofi)

Jernesalts 2009-filosofi i de afsluttende kapitler om
Overordnede politiske parametre,
Udfordringen
Helhedsrealismens advarsler og
Helhedsrealismens anbefalinger.



Artikler om Danmark
Artikler om Samfund
Artikler om Eksistens
Artikler om Religion
Artikler om Sekularisering



At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Helhedsrealismen
De psykiske grundprocesser
Konsistens-etikken



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  


utils postfix clean
utils postfix normal