Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering Coronakrisen E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2019-FILOSOFIEN
 
ESSAYS
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
JERNESALT - nato2023

ARTIKEL FRA JERNESALT - 16.01.23.

Nato har mistet følingen med realiteterne

Natos topmøde i Vilnius den 10. juli førte til vigtige beslutninger af stor strategisk betydning. Ifølge Ritzaus bureau genbekræftede Nato-landene udmeldingen fra Bukarest-topmødet i 2008 om at Ukraine vil blive medlem af Nato. Dog ikke foreløbigt, men først når Ukraine har opfyldt en række betingelser og ikke længere er i krig med Rusland. Nato vil hjælpe Ukraine med reformer og gennem et flerårigt program bringe Ukraine op til Nato-standarden, men så længe Ukraine er i krig med Rusland, vil et medlemsskab betyde at hele Nato kommer i krig med Rusland. Og det vil man under ingen omstændigheder risikere.

Rusland defineres som "den mest betydningulde og direkte trussel mod de allieredes sikkerhed og fred". Nato har udarbejdet et dokument på ikke mindre end 4000 sider der nøje beskriver den russiske angrebstrussel - og derfor er hemmeligt stemplet. Natos topledelse kender den - og det gør formenligt også USAs topledelse (præsidenten og forsvarsministeren samt Pentagon!). Den anden trussel som Nato vil beskytte alliancens borgere imod, er terrorismen.

Kinas "erklærede ambitioner og tvangspolitikker" opfattes som en udfordring af Nato-landenes interesser, sikkerhed og værdier. Men Nato erklærer sig fortsat åben over for et konstruktivt engagement med Kina. Omvendt har Kina efter topmødet advaret Nato mod at inddrage asiatiske sikkerhedsproblemer ved at lade Japan, Sydkorea, Australien og New Zealand deltage i sine topmøder.

I lyset af de nye trusler fra øst er Nato-landene blevet enige om at deres målsætning om at bruge to procent af de respektive bruttonationalprodukter på forsvaret fremover skal være et minimumskrav.

Nato-landene ser frem til at byde Sverige velkommen i alliancen, når Tyrkiets parlament har ratificeret Sveriges medlemsskab (hvad der først vil ske til oktober).

Nato-landene genbekræftede deres "ufravigelige engagement" i at forsvare "hver en tomme af allieret terroritorium". Landene vil styrke det fælles forsvar mod "alle trusler fra alle retninger". Dette betyder konkret at Nato får tre indsatsområder: mod nord Arktis, mod øst Rusland og mod syd terrorismen og flygtningestrømmen fra Afrika.



Den danske regering og mange danske medier udtrykker store begejstring over enigheden mellem Nato-landene, men medierne skjuler dog ikke en række problemer.

Eksempelvis rapporteres det, at mange ukrainske kvinder giver udtryk for at "uden flere våben, bliver alle vores mænd dræbt". Et blad skriver lige ud at præsident Zelenskyj skælder ud over at Ukraine ikke er blevet medlem af Nato straks. Et andet at Natos generalsekretær Stoltenberg taler med uld i munden, når han forsikrer Ukraine om at landet vil blive medlem engang.

Et blad hævder at Sveriges medlemsskab vil gøre Danmark til et tryggere land, men peger også på at Nato-medlemsskabet rokker ved svenskernes selvforståelse som neutralt land gennem 200 år. - Undertegnede beklager dybt at Sverige har brudt med sin neutralitet.



Og så er der problemet med vejsidebomberne, de såkaldte 'klyngebomber' som USA nu har besluttet sig for at levere til Ukraine. Det betyder at man går væk fra den gamle regel om at det er uacceptabelt at bruge bomber der skader civilbefolkningen. Nogle taler om et moralsk skred, selvom russerne allerede bruger disse uhyggelige våben. Det kan naturligvis diskuteres, men man kommer ikke uden om at leverancen til Ukraine betyder en eskalering i krigen, der uden al tvivl vil få den til at vare endnu længere, ja, nærmest vil umuliggøre en våbenhvile inden for overskuelig tid.

Det er typisk at et blad som Jyllands-Posten forud for topmødet i Nato i en leder understregede, at "Den frie verden står over for præsident Putins mørke" hvorfor det er vigtigt at Nato nu står sammen. Bladet hævder at Putin har angrebet hele den sikkerhedsstruktur som har været gældende i Europa siden 2. verdenskrig, men det er jo en fortegning af realiteterne. For Sovjetunionen kollapsede i 1991, og det ændrede fra den ene dag til den anden hele den storpolitiske og sikkerhedsmæssige situation i Europa. De fleste gamle sovjetrepublikker blev frie - Ukraine dog først i 1996 selvstændig stat. Og det betød at mange af dem vendte sig mod Vesten og efterhånden blev medlemmer af EU - og endda også at Østtyskland og Vesttyskland blev forenede. Samt at handelsforbindelserne mellem landene blev normaliserede. Men Nato begik den kæmpebrøler at gennemføre en systematisk udvidelse af Nato mod øst, således at Natos grænse flere steder rykkede helt frem til den russiske grænse - med Ukraine som undtagelse. Rusland betragtede - og har altid betragtet - Ukraine som sin indflydessfære, og advarede Nato mod at optage Ukraine som medlemsland. Men advarslen toges ikke alvorligt. Nato gav Ukraine tilsagn om medlemsskab.

Putin valgte den 24. februar 2022 at invadere Ukraine fra Nord (og siden også føre kampe mod syd for at sikre Krim, der også var et gammelt stridspunkt). Putins invasion var en klar overtrædelse af de internationale konventioner (som Rusland aldrig har accepteret). Og Vesten, Nato, EU og USA valgte at støtter Ukraine i dets heroiske forsvar, der nu har varet i halvandet år og kostet store tab og lidelser på begge sider. Krigen er i enhver henseende tåbelig, udsigten til fred er slet ikke til at få øje på, og en våbenhvile et fortsat umulig, fordi en sådan efter normal skik plejer at ske langs de frontlinjer der aktuelt råder mellem de krigsførende parter. Og lige netop på dette kardinalpunkt er præsident Zelenskyj principielt ubøjelig.

Han vil under ingen omstændigheder gå med til en sådan våbenhvile; han går efter den definitiv sejr over Rusland, og USA og Nato bakker ham om - med den nævnte erklæring om at man ufravigeligt vil forsvare hver eneste tomme af allieret jord. Her har alle medlemslande dog fået uld i munden, for strengt taget er Ukraine slet ikke fuldgyldig allieret. Så sagen burde kunne forhandles, hvis man ville fokusere på at undgå tab for både soldaterne og civilbefolkningen - frem for dogmatisk at fastholde et uheldssvangert princip.

Jyllands-Posten roder sig også her ind i tvetydighed, når man i en leder 16.7. ordret skriver "Hvad Putin lige nu sidder og tænker i Kreml, ved ingen. Men han er taberen der ser sig korrekset af historien". Og det er jo fri fantasi. Efter alle solemærker at dømme, så er Putin tværtimod lige så sikker på sin sag og sit lands historiske ret som han altid har været. Han har nok dummet sig med invasionen og troen på at den kunne overstås som en lille 'militær operation' på nogle få dage, og han har også måttet opleve en slags opsigtvækkende kupforsøg fra den halvprivate Wagner-hær, men han har ikke tabt krigen, og han har militære og økonomiske midler nok til at føre den videre i årevis. Så Natos og Ukraines ønsker om at Putin vil tabe krigen, bare man holder ud - er en skøn drøm, der viser at man har mistet den sunde realitetssans.



Der er for mig ingen tvivl om at det ene og alene er USA som stormagt der har vundet ved Natos nye strategi og enighed. Det er bogstaveligt talt Pentagon og det kapitalistiske system der har sejret over sund fornuft og sund europæisk skepsis - og som har dømt Ukraines civilbefolkning til at affinde sig med et nyt kapitel af tragedien.

Det er uhyggeligt at den danske regering med Mette Frederiksen i spidsen hopper på præsident Bidens krigstog og ligefrem roser ham som en genial præsident. Det var at forvente, når hun - som jeg tidligere har konstateret - savner både indsigt i konsistensetikken og civilcourage. Hendes SMV-regering er bundrekorden for socialdemokratiske regeringer gennem tiderne.

Men det allerværste turde være at den danske regering dermed er med til at forsinke det nødvendige opgør med hele den vækstfilosofi der har ført Vesten med USA i spidsen frem til systematisk overforbrug, fremmedgørelse og naturforagt - og dermed til Europas dybeste kulturkrise - uden at kunne se udviklingen i det store perspektiv der hedder 'himmellængsel' eller drøm om paradiset eller det fuldkomne samfund.

Det betyder at realiteterne forsvinder i eksistensen, eftersom virkeligheden er den jævne, almenmenneskelige og analoge verden hvor ansvarligheden er en selvfølgelig ting der hverken kan forsvinde i intellektualiseringens farlige principper eller i kommunikations- og managementteoriernes endeløse strøm af spin. Ansvarligheden gælder altid den nære og lokale verden som folk bogstaveligt talt har inde på livet, kroppen og sjælen.

Ejvind Riisgård



Relevante artikler på Jernesalt:

Nato: Finland i Nato et fejlgreb  (4.4.23.)
Nato: Den ukrainske tragedie har forandret verden  (2.6.22.)
Nato: Ukraine mellem Rusland og Nato  (25.2.22.)
Nato misbruger Ukraine-konflikten til egne formål  (7.9.14.)
NATO under fortsat forandring med nyt koncept  (24.11.10.)
Nato misbruger Ukraine-konflikten til egne formål  (7.9.14.)



Ukraine-krigen vil ændre Europa uanset hvor længe den varer  (24.2.23.)
Den ukrainske tragedie har forandret verden  (2.6.22.)
EU opretholder Ukraines illusioner  (1.5.22.)
Ukraine-tragediens tredje del bliver efter Butja en langvarig affære  (10.4.22.)
Ukraines og Europas tragedie fortsætter  (31.3.22.)
Ukraines egentlige tragedie  (19.3.22.)
Ukraine i skæbnens sværeste dilemma om liv eller død  (11.3.22.)
Når blinde leder blinde, går det galt - også i Europa  (5.3.22.)
Ukraine mellem Rusland og Nato  (25.2.22.)



Virkelighed, videnskab og eksistens II - i forhold til Bohrs filosofi  (24.1.23.)
Virkelighed, videnskab og eksistens  (07.1.23.)
Sandheden og den dobbelte virkelighed  (4.12.06.)
Jævne menneskers virkelighed  (3.2.23.)



Forsvarspolitikken forvrider dansk politik  (4.6.23.)
Regeringen er inkonsistent og uansvarlig  (18.3.23.)
Socialdemokratismens tragiske vej mod forfaldet  (21.2.23.)
Krise, højtid og historisk fejltagelse  (16.12.22.  
Ansvarlighed er en borgerlig dyd  (1.3.23.)
Vilhelm Grønbechs kulturopgør
Konrad Lorenz' kulturopgør



Artikler om EU og Europa
Artikler om USA
Artikler om Samfund
Artikler om Eksistens
Artikler om Sekularisering



Redaktion
Essays
Emneindex
Personindex

Programerklæring af 2.6.02.
Jens Vrængmoses rubrik
Per Seendemands rubrik (fra 2005)



At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet

Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Etik og eksistens

Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)
Religion som emergent fænomen i biologien  (28.12.09.)



Jernesalts 2009-filosofi
Forord  -   Begreber og aksiomer  -   Krisen ved årsskiftet 2008/09  -   Verdensbilledet 2009
Livet  -   Mennesket  -   Sjælen  -   Sproget  -   Samfundet  -   Overordnede politiske parametre
Udfordringen  -   Helhedsrealismens advarsler  -   Helhedsrealismens anbefalinger  -   Efterskrift



Værdimanifest (fra 2003))
Værdimanifest i forkortet udgave
Sagregister til værdimanifest



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  



utils postfix clean
utils postfix normal