Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering DRAMAER E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2009-FILOSOFIEN
 
LEKSIKON
ESSAYS
DRAMAER
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
JERNESALT - larsloekke09grundlag

ARTIKEL FRA JERNESALT - 25.2.10.


Det nye regeringsgrundlag

Indledning
Finansministerens konvergensprogram
VK-regeringens program 'Danmark 2020'
Vurdering
Henvisninger



Indledning    
Til toppen  Næste

Efter tirsdagens store ministerrokade fulgte onsdag den bebudede fremlæggelse af VK-regeringens nye arbejdsgrundlag - kaldet 'Danmark 2020' - samt 'konvergensprogram', den finansplan der skal rette op på den danske økonomi under skyldig hensyntagen til EU's forlangende om at få bragt budgetunderskuddet og den dertil hørende gældsstiftelse ned under den fastsatte grænse.

De to planer - som kan læses i fuld udgave på hhv. statsministeriets og finansministeriets hjemmesider - må siges at bringe regeringen i ny offensiv efter lang tids tøven og usikkerhed, og de fortjener derfor den opmærksomhed de allerede har fået og som uden tvivl vil vare ved en stykke tid endnu, allerede af den grund at forhandlingerne i juni om en aftale med kommuner og regioner og fra august om det samlede finanslovsforslag gør det uundgåeligt. Oppositionen er naturligvis kommet ud med en hurtig og overvejende negativ kritik - men debatten kommer nu til at dreje sig om regeringens udspil og ikke så meget om oppositionens modspil.

Den følgende skitsering af planernes hovedpunkter starter med konvergensprogrammet og slutter med de mere langsigtede perspektiver, fordi det er væsentligt at gøre disse klarest mulige.



Finansministererens 'konvergensprogram'    
Til toppen  Næste

Ifølge finansministerens pressemeddelelse er det 'Konvergensprogram 2009' som regeringen nu har fremsendt til EU udarbejdet i overensstemmelse med reglerne i EU’s 'Stabilitets- og Vækstpagt'. Det gør status for 2015-planen og udsigterne for de offentlige finanser i lyset af den globale krise og de økonomisk-politiske tiltag, der er besluttet siden konvergensprogrammet fra 2008. Og det illustrerer også de krav, der stilles for at indfri målsætningerne i 2015-planen og de forventede henstillinger fra EU om at bringe underskuddet på de offentlige finanser under 3 pct. af BNP senest i 2013.

Ifølge finansministeriet har Konvergensprogrammet for 2009 følgende indhold (med mine kursiveringer):

•Med gældsafviklingen før den internationale økonomiske krise og med skattereformen i Forårspakke 2.0 havde Danmark et godt udgangspunkt for at kunne opfylde målet i 2015-planen om balance på den (strukturelle) offentlige saldo i 2015.

•Den internationale krise har skærpet de finanspolitiske udfordringer markant i forhold til konvergensprogrammet fra 2008. Samtidig har det offentlige forbrug været højere end ventet.

For at nå målet om (strukturel) balance på de offentlige finanser i 2015 kræves derfor nye initiativer, der kan styrke finanserne med 1,8 pct. af BNP. Det svarer til en konsolidering på omkring 31 mia. kr. En sådan konsolidering betyder, at kravet om finanspolitisk holdbarhed samtidig opfyldes.

•I år ventes som udgangspunkt et underskud på de offentlige finanser på 5½ pct. af BNP. Det forventes at medføre en henstilling fra EU om at nedbringe underskuddet til under 3 pct. af BNP senest i 2013 gennem initiativer, der styrker den strukturelle saldo med 1½ pct. af BNP. Henstillingen vurderes at kræve konsolideringstiltag på ca. 24 mia. kr. Efterlevelse af EU-henstillingen bidrager således med ¾ af den krævede konsolidering for at nå 2015-målet.

•Den forudsatte konsolidering indebærer en nedbringelse af det offentlige forbrugs andel af BNP fra et historisk højt niveau på godt 28 pct. af konjunkturrenset BNP i år til ca. 26¾ pct. af BNP i 2015, hvilket fortsat er højt og højere end pejlemærket i 2015-planen på 26½ pct. af konjunkturrenset BNP.

•De beregningstekniske langsigtede fremskrivninger peger på, at der efter 2015 vil være udsigt til en periode på 20-30 år med tiltagende underskud og øget gæld. Det afspejler blandt andet, at store årgange går på pension, og at der er vigende indtægter fra Nordsøen som følge af faldende olie- og gasproduktion. Velfærdsaftalen fra 2006 dæmper dog underskuddene markant.

•Danmark opfyldte i 2008 konvergenskriterierne for stabil valutakurs, inflation, rente samt offentlig saldo og gæld.



Finansminister Claus Hjort Frederiksen udtalte ved fremlæggelsen bl.a. følgende (igen med mine kursiveringer):

”Den internationale økonomiske krise har vendt op og ned på den økonomiske virkelighed. Det nye konvergensprogram viser, at krisen har forrykket balancen mellem indtægter og udgifter markant, og at vi står derfor over for en meget stor opgave med at genoprette de offentlige finanser.

For at nå 2015-planens mål om balance i 2015 skal vi konsolidere de offentlige finanser med i alt 31 mia. kr. over de næste 5 år. Vi må desuden forvente en henstilling fra EU om at nedbringe det offentlige underskud til mindre end 3 pct. af BNP senest i 2013. Det er regeringens hensigt at efterleve denne henstilling. Det indebærer et delmål om, at vi over de næste 3 år skal konsolidere med 24 mia. kr.

Regeringen vil derfor allerede med virkning fra 2011 indlede en flerårig indsats for at genskabe balancen på de offentlige finanser og sætte gældsætningen i bero. Det betyder blandt andet, at vi sigter mod at holde det offentlige forbrug i ro for regioner, kommuner og stat under ét. Samtidig vil vi gå de offentlige udgifter igennem med en tættekam for at løse opgaven så nænsomt som muligt.

Vi fører en meget lempelig finanspolitik i 2010 og vil undgå at træffe beslutninger, der kan slå et spirende opsving i stykker. Samtidig vil vi allerede nu gøre klar til at stramme op fra 2011, hvis økonomien som forventet kan bære det.

Regeringens konkrete forslag vil blive fremlagt i de kommende års finanslovforslag. Det bliver ikke en let opgave, men jo længere tid vi udskyder opgaven, jo sværere bliver den at løse. Løser vi ikke opgaven, så vil gæld og renteudgifter vokse kraftigt, og renteudgifterne vil som en gøgeunge svække mulighederne for at finansiere vigtige velfærdsopgaver.

Det er vækst, som skal gøre Danmark til et af de rigeste lande i verden i 2020. Regeringen vil derfor arbejde målrettet for at skabe bedre uddannelser, fokusere på innovation og grøn teknologi samt skabe øget arbejdsudbud blandt andet ved, at de studerende kommer hurtigere gennem uddannelserne og færre kommer på førtidspension.”



Så vidt finanministeren.

Det fremgår klart, at regeringen har til hensigt at efterleve henstillingen fra EU om at bringe budgetunderskuddet under fuld kontrol, men først fra 2011. Idet regeringen ikke ønsker at bremse det generelle opsving i dansk økonomi som skattelettelser og fremskynding af offentlige investeringer samt diverse bankpakker tilsigter og som så småt er ved at indtræffe. Man håber på at konjunkterne er ved at vende - og strammer først, når en positiv vending kan konstateres med større sikkerhed, og i det omfang der svarer til situationen senere på året.

Pointen i konvergensprogrammet er dobbelt: at få budgetunderskuddet bragt i overensstemmelser med EU's retningslinjer fra 2011, så der kan skabes balance i 2015, og samtidigt at sikre de langsigtede forudsætninger for vækst frem til 2020, idet regeringen fastholder sin store målsætning om at gøre Danmark til et af de rigeste land i verden i 2020.



Danmark 2020    
Til toppen  Næste

Netop denne målsætning er sat som den første af regeringens 10 mål for 2020, således som statsministeren fremlagde planen for 'Danmark 2020' - med undertitlen: 'Viden > vækst > velstand > velfærd'.

Regeringens 10 mål er:

1. Danmark skal være blandt de 10 rigeste lande i verden.
2. Det danske arbejdsudbud skal være blandt de 10 højeste i verden.
3. Danske skolebørn skal være blandt de dygtigste i verden.
4. Mindst ét dansk universitet skal ligge i Europas top 10.
5. Danmark skal være blandt de 10 lande i verden, hvor man lever længst.
6. Danmark skal være et grønt bæredygtigt samfund og blandt verdens tre mest energieffektive lande.
7. Danmark skal være blandt de bedste til at skabe lige muligheder.
8. Danmark skal være blandt de mest frie lande og blandt de bedste i Europa til integration.
9. Danskerne skal være et af verdens mest tillidsfulde og trygge folk.
10. Den offentlige sektor skal være blandt de mest effektive og mindst bureaukratiske i verden.



Statsminister Lars Løkke Rasmussen understregede i sin forelæggelse at det, både når økonomien bommer og når krisen kradser, er regeringens udgangspunkt, at hvert eneste menneske er nødvendigt i et velfungerende samfund. "Vi er dybt afhængige af hinanden. Vores egen frihed afhænger af andres accept. Vores egen velstand afhænger af andres samarbejde. Vores egen tryghed afhænger af andres velvilje. Vi har hver vores forudsætninger og hver vores ideer, hver vores styrker og hver vores svagheder. Vi er alle forskellige, men tilsammen danner vi Danmark. Vores land er ikke designet ovenfra, men groet nedefra. De vigtigste spilleregler i vores samfund er ikke de love, politikerne vedtager, men de normer, som er vokset frem imellem os over generationer. De giver os både frihed og holder os sammen."

Dernæst understregede statsministeren, at "danskerne har betydelige ressourcer, både økonomiske og kulturelle. Men den internationale krise presser vores velstand. Konkurrencen fra nyindustrialiserede lande presser vores arbejdspladser. Det aldrende samfund presser vores velfærd. Normløsheden i visse subkulturer presser vores indbyrdes tillid. Ønskerne til produktion og livsførelse presser vores natur og miljø. Og stigende forventninger presser vores offentlige service. På hvert af de områder, hvor Danmark er under pres, vil regeringen gå i offensiven og vende de truende udfordringer til nye muligheder."

Videre hed det, at "Danmark er mulighedernes samfund. Og de muligheder vil regeringen dyrke for at skabe et fortsat frit, rigt og rimeligt samfund. Regeringens mål er at lade det gro. Vi vil skabe grobund for vækst – og plads til vækst – både i kulturel, i økonomisk og i almen menneskelig forstand. Regeringens mål er, at vi hver især får plads til at udfolde os og udvikle os i respekt for vores omgivelser, så vi benytter os af det mulighedernes samfund, som Danmark er og fortsat skal være."



Konkret betyder dette, at vi skal kunne:

• arbejde og skabe et udkomme til gavn for os selv, vores kære og vores samfund. Det forudsætter en politisk kurs mod en stadig bedre uddannet arbejdsstyrke og et højt arbejdsudbud.

• bevæge os opad socialt i kraft af uddannelse og arbejde. Det forudsætter en politisk linje, hvor alle børn og unge får solide faglige kundskaber. Hvor vi udnytter potentialet hos alle børn og hjælper dem med den svageste baggrund.

• søge fredelige fællesskaber. Det forudsætter en politisk kurs, som ser med velvilje på frivillige foreninger, men skrider konsekvent ind over for tvang og intimidering i subkulturer.

• leve et liv uden trusler og vold. Det forudsætter en politisk kurs, hvor retsvæsenet er indrettet på at beskytte ofrenes liv, førlighed og værdier, mens man forebygger kriminalitet og straffer forbryderne konsekvent.

• trække vejret i ren luft, drikke rent vand og have adgang til uspoleret natur. Det forudsætter en politisk kurs, som lægger vægt på at nå en række ambitiøse miljø- og klimamål.

• nyde godt af vore fysiske og åndelige færdigheder så længe som muligt. Det forudsætter en politisk kurs mod et sundhedsvæsen i verdensklasse, og at vi hver især tager ansvar for at leve sundt.

• blive behandlet som myndige og selvstændige borgere, uanset om vi er rige eller fattige, raske eller syge. Det forudsætter en politisk kurs, hvor den offentlige sektor er til for borgernes skyld og ikke omvendt.

• opnå hjælp, når vi er syge eller på anden måde nødlidende. Det forudsætter en politisk kurs, der prioriterer de svage borgere højere end dem, der er i stand til at klare sig selv – og hvor de svage vitterligt bliver hjulpet til et godt og ligeværdigt liv frem for at blive parkeret på passiv forsørgelse i sociale ghettoer."



Som det ses, ligger regeringens nye arbejdsgrundlag i klar forlængelse af statsministerens egne visioner som han ridsede dem op i sine Danmarksdrømmepå Vestres Landsmøde i november. Han tænker i velfærdssamfundets rammer, men er jo ikke for ingenting jurist og tidligere amtsborgmester, indenrigsminister og finansminister. Drømmene er nok store, velfærden eller lykken gøres ikke til et rent spørgsmål om penge eller materielle goder. Men den forudsætter velstand, og velstanden forudsætter økonomisk vækst, og vækst igen viden eller uddannelse.

Der er nu kommet lidt mere kød på statsministerens drømme - især når finansministerens konvergensprogram og de kommende forhandlinger om kommunerne og finansloven tages med i betragtningerne. Og det ville naturligvis ikke være godt andet, når regeringsprogrammer i sidste ende altid gerne skulle konkretiseres i konkrete lovforslag. Men det sker på en passende offensiv måde, der ikke udelukker nogen fra forhandling, men dog på grund af den økonomiske krise afstikker ret snævre rammer for handlemulighederne.

Det konservative Folkepartis leder udenrigsminister Lene Espersen kunne forsikre at der var fuld enighed mellem Venstre og Konservative om planerne. Men det bliver fremover ikke hende selv, men Brian Mikkelsen som ny erhvervs- og økonomiminister der skal føre de afgørende forhandlinger.



Vurdering    
Til toppen  Næste

Reaktionerne på regeringens planer har stort set været som man kunne vente dem. Cheføkonom Steen Bocian, Danske Bank, påpeger at der nu lægges op til en reel prioriteringsdiskussion, hvad der ikke har været før. Cheføkonom Jes Asmussen fra Handelsbanken understreger derimod at finansministeren ikke har løst problemerne endnu, for han har ikke røbet detaljerne. Tilsvarende siger erhvervskommentator Niels Lunde i Politiken at Claus Hjort Frederiksen lurepasser lidt endnu. Men hvad skulle han ellers gøre, må man spørge. Detaljerede løsningsforslag vil det være uklogt at komme frem med før forhandlingerne skal igang, for de skal naturligvis justeres efter udviklingen.

Berlingske Tidendes chefredaktør Lisbeth Knudsen hæfter sig ved, at regeringens arbejdsprogram er udtryk for stor ansvarlighed, men også afslører at dansk politik sidder i en skruestik. Forsigtigheden med hensyn til store reformer af fx dagpengesystem og efterløn er forståelig, men understreger også vigtigheden af at regeringen fortsætter efter næste valg. Oppositionen vil løse problemerne med øgede offentlige udgifter og skatter. Kun et klart mandat til den borgerlige fløj ved næste valg kan bringe Danmark ud af skruestikken.

Politikens Lars Trier Mogensen finder regeringens kriseinitiativer effektløse. Regeringen har ingen plan for at skabe job her og nu. Ja sammenlignet med andre lande har Danmark gjort uansvarligt lidt for at styrke innovative vækstbrancher. Udfordringen lige nu drejer sig hverken om gæld eller fremtidigt arbejdsudbud, men om at bremse faldet i den allerede historisk lave beskæftigelse.

Dette synspunkt falder i tråd med udmeldingen fra socialdemokraternes og SF's formænd, Helle Thorning Schmidt og Villy Søvndal. Regeringens plan er en spareplan, men S og SF vil snarest fremlægge deres modspil der vil sikre at der med Thorning Schmidt ord "ikke gås hårdt til den offentlige sektor".

Berlingske Tidendes altid veloplagte kommentator Niels Krause-Kjær ironiserer over at der i planerne ikke er ét punkt eller pejlemærke, hvor befolkningen trykkes tilbage i sædet og får problemer med åndedrættet på grund af en wauw-effekt. "Det ville også ligne Lars Løkke Rasmussens politiske natur dårligt. Der er folketingsvalg om et års tid, så det er ikke tid til at rokke ved efterløn, dagpenge eller andre emner, som skræmmer vælgere og ikke har flertal i Folketinget. Omsider har han også fået forklaret det til sin regeringspartner....". Og til sidst kan Krause-Kjær ikke dy sig for at konstatere, at der ifølge statsministeren ikke skal spares en 'bøjet femøre' i 2010, men finansministeren til gengæld understreger, at der venter en milliardregning på den anden side. Og på pressemødet "forklarede udenrigsministeren - angiveligt med erfaring fra sin egen studietid - at 'det er muligt [for folk på SU] at spise hvide bønner i tomatsovs ti gange om måneden'. Hvis hun skal dele den opskrift ud til vælgerne, bliver det først efter valget. Rigtig meget bliver først efter valget."



Så er det sagt.

Min egen vurdering er at de skitserede planer er ansvarlige og bringer regeringen tilbage i offensiven på det rigtige tidspunkt forud for svære forhandlinger med kommuner og regioner om besparelser, afbureaukratisering og effektivisering for 2011 og kommende år. Overenskomstforhandlinger vil da være overstået - med forhåbentligt fornuftige resultater (tiden er ikke til langvarige konflikter). Og i løbet af sommeren kan det ses om konjunkturerne bliver bedre eller værre, og hvad dette må have af konsekvens for finansloven for 2011. Løbende justering skal under alle omstændigheder altid finde sted.

Samtidigt gælder at oppositionen er forbløffende spagfærdig i øjeblikket. Den vil næppe indgå i et konstruktivt samarbejde med regeringen. For valgkampen er i realiteten begyndt. Og alt tyder på at det bliver konjunkturudviklingen - primært udviklingen i beskæftigelsen og arbejdsløsheden - der kommer til af afgøre udfaldet, men dermed også at valget bliver et traditionelt valg mellem 'borgerlig ansvarlighed' og socialdemokratisk forøgelse af den offentlige sektor, offentlige udgifter og skattetryk. Og VK har hidtil kunne mønstre mere opbakning til sin økonomiske politik end oppositionen har kunnet.



Hvad det overordnede perspektiv angår er imidlertid at sige, at hovedmålsætningen helhedsrealistisk set fortsat forekommer uhyggeligt banal. Hvorfor i al verden skal det være et mål at få Danmarks placeret blandt de ti rigeste lande i verden, og danske skolebørn blandt de dygtigste i verden samt danskerne blandt de længstlevende i verden?

Skolebørnene skal naturligvis blive dygtigere og dygtigere, da uddannelse er vigtig for både beskæftigelse og 'selvrealisering', men det er noget pjat at måle dygtigheden i forhold til andre lande, når utallige inkommensurable faktorer spiller ind.

Befolkningen lever længere og længere i kraft af bedre velstand og bedre sundhed generelt, men hvorfor i al verden skal det være et mål at de ældre kommer til at leve længere end andre landes ældre. Det er da ikke velfærd i sig selv at leve længst muligt. Tværtimod støder ret ofte alvorlige sygdomme til som ikke befordrer livskvaliteten. Bl.a. har en ny undersøgelse netop vist at risikoen for demens stiger voldsomt hos folk over 90. Det kan med fortsat velstand ikke undgås at folk lever længere, og det skal der så vidt muligt tages højde for i sundhedsplejen, forebyggelsen og behandlingen, men det tjener ikke noget formål at forlænge den gennemsnitlige levetid ud over hvad der er en naturlig følge af velstandsstigningen.

Og på samme måde kan siges, at Danmark naturligvis skal blive rigere og rigere i kraft af tilstræbt vækst, velfærdsstigning og velfærdsforøgelse. Men om Danmark havner mellem de ti allerrigeste eller kun mellem de tredive rigeste kan være lige meget, medmindre man ligefrem frygter at vi dermed risikerer at komme mellem de allersidste, dem fanden plejer at tage. Vi lever jo faktisk i en tid hvor den økonomiske vækst er ved at flytte fra de gamle rige og industrialiserede lande til de nye og mindre industrialiserede, men fremgangsrige lande som Kina og Indien. Hvorfor skulle disse lande ikke have lov at komme med i det pæneste selskab? Hvad mener vi overhovedet med at bekæmpe uligheden i verden, hvis vi gør hvad vi kan for hele tiden at ligge forrest? Hvor er solidariteten med de fattigste og de mellemudviklede lande? Og hvor er forståelsen for at den økonomiske vækst i sig selv er ved at blive en trussel mod miljøet?



Disse og andre mere kultur- og værdibetonede spørgsmål ligger såvel regeringspartierne som oppositionen fjernt. Og det er måske når alt kommer til alt det mest beklagelige. Der kan heller ikke vindes valg på dem - og valgsejr er når det kommer til stykket alle partiers hovedtanke for ikke at sige besættelse - i øjeblikket og frem til valget.

Men som hævdet utallige gange på disse sider, så er kultur mere end både økonomi og valgstrategi. Den er også solidaritet, fællesskab og sammenhængskraft. Og her skorter det på besindelse i både regeringsflertallet og oppositionen. Derfor kan det siges ligeud: at ligegyldigt om regeringen eller oppositionen vinder næste valg, savnes der i alle partier sand statsmandskunst.

Jan Jernewicz



Henvisninger:    
Til toppen

Links til:

Statsministeriets hjemmeside
Finansministeriet



Relevante artikler på Jernesalt:

Lars Løkke Rasmussens store rokade  (23.2.10.)
Lars Løkkes problem  (10.2.10.)
Lars Løkke Rasmussens første nytårstale  (2.1.10.)
Lars Løkkes lille rokade  (27.11.09.)
Lars Løkkes Danmarksdrømme forekommer virkelighedsfjerne  (23.11.09.)
Lars Løkke Rasmussens åbningstale  (8.10.09.)
Lars Løkke bliver ved det gamle
- men Pia Kjærsgaard spøger stadig
  (9.8.09.)
Er Lars Løkke ikke trådt i karakter?  (4.8.09.)

Formandsskiftet i Venstre  (19.5.09.)
Lars Løkkes åbningstale  (15.4.09.)
Lars Løkke Rasmussen ny statsminister  (6.4.09.)



Artikler om Danmark
Artikler om Samfund
Artikler om Eksistens
Artikler om Religion
Artikler om Sekularisering



At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Helhedsrealismen
De psykiske grundprocesser
Konsistens-etikken



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  


utils postfix clean
utils postfix normal