Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering DRAMAER E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2009-FILOSOFIEN
 
LEKSIKON
ESSAYS
DRAMAER
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
JERNESALT - iraktolke

ARTIKEL FRA JERNESALT - 21.6.07.


De irakiske tolke og regeringens ansvar

Sagen om de irakiske tolke der har arbejdet for de danske styrker i Irak har været diskuteret i meget lang tid, idet oppositionen har gjort gældende at tolkenes sikkerhed i landet var så ringe at de risikerede deres liv ved at blive og derfor burde gives asyl i Danmark. Men regeringen og DF har hidtil holdt på at situationen i Basra-området generelt set var tilstrækkeligt stabil til at de irakiske tolke kunne forblive dernede uden risiko for livet.

Men nu er det så kommet frem at en af tolkene i december måned - altså for et halvt år siden - blev kidnappet af en eller anden antivestlig terroristgruppe og derefter mishandlet og myrdet, fordi han arbejdede for de danske styrker og også var en aktiv støtte for koalitionen og demokratiseringsprocessen i området. Kidnapperne kom i besiddelse af mandens mobiltelefon, og denne var fuld af kontaktoplysninger på andre irakere som arbejdede for koalitionsstyrkerne. Flere af disse blev efterfølgende truet personligt på livet.

Oplysningerne stammer alle fra en anden irakisk tolk der også har arbejdet for de danske styrker, men er blevet udsat for trusler og derfor har måttet gå under jorden. Og han har nu sendt nødråb om hjælp til styrken i Basra. Hans oplysninger om den myrdede tolk bekræftes af en hjemvendt dansk kaptajn der har gjort tjeneste ved bataljonen i Basra.

Nødråbet fra den truede tolk rejser spørgmålet om tolkenes generelle situation og den danske regerings ansvar for dem samt spørgsmålet om hvorfor den konkrete mordsag først kommer til offentlighedens kendskab på nuværende tidspunkt, selvom folk i bataljonen og dermed i forsvarsministeriet har kendt den fra starten.



Oppositionen hævder naturligvis at regeringen må have haft kendskab til sagen fra starten, men mørkelagt den af politiske grunde. Statsministeren, udenrigsministeren, forsvarsministeren og udviklingsministeren bedyrer alle at de ikke har kendt til sagen, og da dette efterhånden lyder sandsynligt, bliver spørgsmålet hvordan dette overhovedet har kunnet gå til, hvilket helt konkret vil sige hvordan den ansvarlige minister for disse sager, udviklingsminister Ulla Tørnæs, har kunnet være uvidende om sagen.

Klart er at den ansvarlige minister naturligvis skal informeres af sine embedsmænd om alle vigtige afgørelser i sit ministerium, og når det efter det foreliggende at dømme ikke er sket i dette tilfælde, må grunden være en af to: Enten har embedsmændene der har behandlet sagen ikke skønnet den vigtig nok til information af ministeren, og dette kan være et beklageligt fejlskøn eller en regulær forsømmelse, der i givet fald må påtales. Eller også har de pågældende embedsmænd simpelthen været bange for at informere ministeren og dermed regeringen om sagen, fordi den kom på tværs af regeringens officielle holdning om at der ikke var problemer med tolkenes sikkerhed generelt, og at man ville tage hånd om de tilfælde hvor der var. Der er næppe tale om angst af den karakter visse embedsmænd selv på højerste plan i sin tid havde for at sige justitsminister Ninn Hansen imod, da han førte sin private tamil-politik igennem imod den daværende Schlüter-regerings officielle linje. Men en eller anden grad af angst kan altid gøre sig gældende, når en minister eller en hel regering afviser oppositionens kritik på bestemte punkter.

I begge tilfælde turde det være klart, at den aktuelle misere hænger nøje sammen med regeringens stædige fastholdelse af det standpunkt at forholdene i Basra trods realiteten af store trusler og udfordringer er nogenlunde tilfredsstillende og altså ikke automatisk gør det nødvendigt at indføre særlige regler for de irakere der har arbejdet sammen med de danske styrker i området. De har til enhver tid individuelt kunne søge om særlig beskyttelse, men generelt har irakere der ikke er flygtet til Danmark ikke efter gældende regler mulighed for at søge asyl her.



Problemet er med andre ord, at der ikke på nogen måde er lavet særlige forholdsregler for de irakiske hjælpere der føler sig truet af terroristerne i Basra-området, men som af den ene eller anden grund ikke har kunnet flygte til Danmark. Derimod har fx enkelte tolke der har arbejdet for de amerikanske styrker og haft held til at flygte til Danmark opnået at få asyl.

Hverken regeringen, Dansk Folkeparti eller socialdemokraterne der står bag stramningen af asylpolitikken vil indføre en særlov for de irakiske tolke eller andre der har hjulpet de danske styrker eller diplomater, men alle partier med undtagelse af Dansk Folkeparti ser nu ud til at ville sørge for en eller anden særbehandling af de truede mennesker. Statsministeren har åbnet for den mulighed at også andre end de tolke der har arbejdet direkte for det danske forsvar i Basra vil kunne søge dansk asyl. hvis de er truet. Og han har i overensstemmelse med forsvarsminister Søren Gade bebudet at der vil blive fundet en løsning i løbet af få dage. Dette har selv den kritiske generalsekretær for Dansk Flygtningehjælp, Andreas Kamm, erklæret sig indforstået med. Det gælder om at give dem ly som har behov for det, som han udtrykker sig.



Sagen er pinlig for regeringen, fordi den afslører både en brist i det ministerielle kommunikationssystem som ikke må være der og en intern strid i regeringen som i hvert fald ikke er heldig for denne. Udenrigsminister Per Stig Møller skal have været meget vred over ikke at være blevet informeret om sagen, og vicestatsminister Bendt Bendtsen er ikke veget tilbage for at sige, at 'borgerlig anstændighed' kræver en løsning af sagen. Dette er selvsagt ikke belærende ord som statsministeren og Venstres øvrige ministre kan lide at høre fra konservativt hold, men heller ikke ord det burde have været nødvendigt at bruge for at fremskynde en løsning.

For en hurtig løsning burde være en selvfølge efter hvad der nu er kommet frem. Danmark er gået ind i krigen i Irak med henblik på at befri irakerne for Saddam Husseins diktatur og hjælpe dem til at opbygge en civil orden og sikkerhed der giver mulighed for genopbygning af landet. Og den danske regering har af indrepolitiske grunde valgt at trække de danske tropper hjem allerede til august, selvom situationen i området ikke er under fuld irakisk regeringskontrol. Men i en sådan situation kan man ikke tillade sig at løbe fra ansvaret for de irakere der har hjulpet de danske styrker som tolke eller lignende og som nu føler sig truet på livet.

Det er under alle omstændigheder en simpel borgerlig pligt at hjælpe disse irakere, men det er især en forpligtelse for den regering der har valgt at trække sine styrker ud af Basra-området, selvom den ønskelige sikkerhed endnu ikke er til stede. Det er forståeligt at man ikke vil indføre en særlov for de irakiske tolke, men man må sørge for optimale muligheder for individuel ansøgning om asyl for disse truede mennesker - selvom de ikke allerede er kommet til Danmark.

Det indenrigspolitiske problem i dette spørgsmål hedder Dansk Folkeparti, for dette parti har under henvisning til stramningen af den generelle asyllov hidtil nægtet at indrømme at de irakiske tolke er havnet i en helt ekstraordinær situation som kræver ekstraordinær løsning. Det har ikke ligefrem pyntet på partiets image at trække en løsning i langdrag, men det er helt uantageligt at regeringen ikke skyndsomst finder en passende løsning sammen med socialdemokraterne og de radikale - uanset hvad Dansk Folkeparti måtte mene.

Og så må regeringen iøvrigt gøre hvad den kan for at sikre en kommunikation i regeringskontorerne så skandaler af denne art så vidt muligt undgås fremover.

Jan Jernewicz



Henvisninger:

Nye Mellemøst-strategier  (02.5.07.)
Dansk tilbagetrækning fra Irak  (28.2.07.)
Irak: En brik i et større spil uden mindste håb?  (31.1.07.)
Bush's nye Irak-strategi  (12.1.07.)
Status over Året 2006  (31.12.06.)
Baker-rapporten gør ikke udslaget  (7.12.06.)
Irakkrigens problematik - op til midtvejsvalget  (25.10.06.)
Dansk Mellemøstpolitik for militaristisk?  (5.8.06.)
Global borgerkrig eller global inkonsistens?  (21.5.06.)
Islamofobi - angst for islam, islamisme eller terrorisme?  (14.5.06.)
Har tre års Irak-indsats virkelig været nødvendig?  (20.3.06.)
Front mod islamismen  (4.3.06.)
Forklaringsproblemerne i den aktuelle politiske situation  (31.1.06.)



Artikler om Danmark
Artikler om Mellemøsten
Artikler om Samfund
Artikler om Etik
Artikler om Eksistens
Artikler om Religion
Artikler om Sekularisering



At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Helhedsrealismen
Konsistens-etikken



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  


utils postfix clean
utils postfix normal