Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering DRAMAER E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2009-FILOSOFIEN
 
LEKSIKON
ESSAYS
DRAMAER
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
JERNESALT - irak24

ARTIKEL FRA JERNESALT - 28.2.07.


Dansk tilbagetrækning fra Irak til sommer

Det har længe ligget klart, at såvel den britiske som den danske regering har spejdet energisk efter muligheder for at påbegynde en tilbagetrækning af deres tropper fra Irak - uden at det ville blive opfattet som en svigten af forpligtelsen til fortsat at hjælpe den irakiske regering med at skabe sikkerhed og stabilitet i landet eller en svigten af koalitionen med USA og de andre lande som indledte Irak-krigen og stadig har tropper kæmpende i landet.

Både den britiske og den danske regering har været under stærkt pres for at komme med datoer og tal for tilbagetrækninger fra Basra-området. Blair er blevet mere og mere upopulær i Storbritannien som følge af krigen, og selvom han har lovet at gå af som premierminister og partiformand her til foråret og overlade roret til sin finansminister Gordon Brown, har han været nødt til at bebude reduktioner i styrkerne. Og for statsminister Anders Fogh Rasmussens vedkommende har det lige siden Muhammedkrisen ligget klart at han - uanset tidligere ytringer om aktiv dansk udenrigspolitik - ønskede at befri sig for Irak-krigens skygger i god tid inden næste folketingsvalg. Det sker nu med den klare udmelding om at de danske styrker i Basra trækkes hjem til august, og erstattes af mindre enheder der skal hjælpe de irakiske myndigheder med sikkerhed i forbindelse med genopbygningen - og navnlig med optræning af irakiske politifolk.

Beslutningen, der er fuldt koordineret med Irak, USA og Storbritannien, er taget til efterretning af såvel flertallet af partierne som flertallet af befolkningen i Danmark. Den vil givetvis fjerne Irak-krigen som hovedtema fra valgkampen 2008, men syrlige kommentarer er naturligvis ikke udeblevet. Et enkelt borgerligt dagblad som Berlingske Tidende kalder rent ud beslutningen en svigt af forpligtelserne over for Irak. For den danske regering havde lovet at blive i Irak indtil opgaven var løst.



Situationen i Basra-området kan på nuværende tidspunkt ikke siges at være tilfredsstillende sikker og stabil. Forsvarets egne rapporter fra november måned talte endda om en foruroligende udvikling. Og nogle af de for tiden udsendte eller for kort tid siden hjemsendte soldater til missionen har da også røbet overraskelse og betænkeligheder ved den bebudede tilbagetrækning.

Men sagen er jo for det første, at tilbagetrækningen først sker om fem måneder, og på den tid kan der ske væsentlige ændringer i situationen. For det andet gælder, at det er nødvendigt at lægge pres på den irakiske regering for at få den til at gøre noget mere beslutsomt og effektivt ved sikkerhedssituationen end den hidtil har været indstillet på eller følt sig rustet til. Allerede ved ændringen i præsident Bush's strategi for en måneds tid siden blev det understreget at der var grænser for USA's forpligtelser over for Irak. Det var en klar advarsel til den irakiske regering om ikke at blive ved med at vige tilbage for at overtage ansvaret for eget land. Det blev tilmed udtrykkeligt tilkendegivet at Iraks regering skulle påtage sig ansvaret for sikkerheden i alle Iraks provinser senest til november.

Efter alt at dømme har premierminister al-Maliki forstået budskabet - og da amerikanerne ydermere har sendt flere tropper til Bagdad og i fællesskab med den irakiske hær indledt en offensiv mod de huserende militser, er der mening i advarslen. Efterfølgende konsultationer mellem Condaleezza Rice og Iraks regering og mellem amerikanerne, briterne, danskerne og irakerne har da alt i alt gjort tidsfastsættelsen for en tilbagetrækning til mere end tomme ord.



For Danmarks vedkommende har den irakiske udenrigsminister Hoshiyar Zebaris besøg i Danmark i forbindelse med åbningen af den nye irakiske ambassade også været med til at understrege rimeligheden i den danske beslutning. Zebari må nu som før karakteriseres som en mand der ser fremad. Han er optimist i den forstand at han kan se lyset forude, men han virker samtidig - også i gårsdagens interview på Deadline med Adam Holm - som en såre nøgtern eller realistisk bedømmer af tilstanden.

Hans vurdering af sikkerhedsstyrkerne i Basra er at de er blevet bedre i styrke, træning og uddannelse. Og så tilføjer Zebari det helt afgørende, at Irak ikke kan være afhængig af fremmede tropper altid. Irakerne er med andre ord klar til at tage ansvaret. Den irakiske regering regner med succes i såvel Basra som i Bagdad. "Hvis vi fejler i Bagdad, vil hele landet fejle, og det er vi ikke klar til", som han underfundigt sluttede sine svar på pressemødet.



Egentligt er det ganske påfaldende, at den danske og britiske beslutning ikke blot bakkes op af befolkningerne i de to lande, men også afføder en mere nuanceret mediedækning af forholdene i Irak. Medierne fokuserer - af næsten naturgivne psykologiske grunde - mest på det direkte spektakulære ved begivenhederne, dvs bilbomberne og de myrdede og lemlæstede. Fotos af disse uhyggelige ting tjener i høj grad terroristernes interesser, men foregives at ske for den objektive reportages skyld. Men kendsgerningen er, at man indtil nu i vid udstækning har undladt at berette om de mange store og små fremskridt der trods alt også sker i Irak. Derfor må det noteres med en vis tilfredshed at fx Politiken i mandags i anledning af den nye vending kunne lade sin korrespondent Adam Hannestad forsikre læserne om noget nyt: "Bagdad er mere sikker trods ny bombe". Den irakiske hærs og de amerikanske styrkers nye sikkerhedskampagne i Bagdad er begyndt at virke... Vurderingen af at Bagdad i den seneste halvanden uge føles lidt sikrere, gentages af mange kommentatorer, hed det. TV2nyhederne er også blevet mere positiv på få dage.

Alle kommentarer skal tages med største forbehold, da hverken øjenvidneberetninger eller grundigere rapporter kan kontrolleres. Det hører desuden med til bedømmelsen af den igangværende irakisk-amerikanske sikkerhedskampagne, at det kan frygtes at den kun vil flytte volden fra Bagdad ud til andre byer og områder. Det vides også at mange militsfolk stak af fra Bagdad inden kampagnen for alvor gik i gang - og at de naturligvis ikke har opgivet videre kamp. De kan og vil vende tilbage i takt med at sikkerhedskampagnen flytter fokus.

Volden vil givetvis fortsætte. Spørgsmålet er om den irakiske regering og hær denne gang forstår at der ikke er nogen anden vej end at overtage ansvaret for sikkerhedssituationen fuldt ud inden årets udgang. Udenrigsminister Zebaris udtalelser tyder på at regeringen forstår det.



Den danske beslutning om tilbagetrækning fra Irak til august af de enheder der i dag er dernede - og indsættelse af nye og mindre enheder med andre opgaver - ser altså ganske fornuftig og realistisk ud.

Der er indenrigspolitik i beslutningen i den forstand, at statsminister Anders Fogh Rasmussen ville være meget vanskeligt stillet hvis han skulle gå til valg næste år uden at have fået trukket tropperne hjem. Men beslutningen svigter ikke hverken den irakiske regering eller den store koalition. For den sker efter aftale med alle parter - og med en ganske passende tidsfrist. Og den er endelig heller ikke i strid med regeringens og statsministerens personlige tilslutning til en aktivistisk dansk udenrigspolitik.

Da regeringen gik med ind i Irak-krigen for fire år siden var det i klar forståelse for at Danmark havde pligt til at spille en aktiv rolle i international politik, også hvis aktiviteten indebar egentlig krigsdeltagelse. Det var som bekendt regeringens hovedargument for deltagelse i krigen mod Saddam Hussein at denne nægtede at rette sig efter FN's henstillinger. Det kan FN og det internationale samfund ikke leve med i længden. Der må være konsekvens i udenrigspolitikken - også når den logiske konsekvens hedder krig. Det var FN's store svigt at man ikke kunne blive enige om en fælles optræden af aktivistisk art, men overlod det til USA at tage affære.

Krigen gik helt anderledes end forventet, trak meget længere ud og rejste en stigende utilfredshed herhjemme såvel som i Storbritannien og USA. Det skyldtes primært nogle tidlige, men fatale fejl i den amerikanske strategi, men også en stigende overfølsomhed over for udsigten til at havne i et hængedynd det er svært at komme op af igen. Sporene fra Vietnam-krigen skræmmer.

I realiteten betyder disse forhold ikke blot det helt banale, at en supermagt der vil påtage sig at gribe dybt ind i andre landes udemokratiske og terrorinspirerende styreform for alt i verden må undgå at lave fatale fejl og brølere. Det betyder også at tidshorisonten for indgreb i vore dage er blevet snævret væsentligt ind. En intervention skal have letfattelig og påviselig succes inden for ganske kort tid.

Når hertil lægges at krigen mod Taliban i Afghanistan også har krævet langt større indsats end forventet, og at effektiv intervention i krigs- og katastrofeområder som Dafur har måttet lægges på hylden, så bliver konklusionen, at demokratiske landes aktivistiske udenrigspolitik har sine grænser. Der er ikke kapacitet til at spænde over for mange store, krævende og langvarige opgaver samtidigt.

Udfaldet af Irak-krigen er langtfra afgjort endnu. Det kan sandsynligvis fortsat først gøres endeligt op om tyve, tredive eller fyrre år. Men i indeværende år bliver det afgørende at Bagdad ikke falder i terroristernes, dvs de mange terroranvendende militsers hænder, men at den irakiske regering formår at opretholde kampen for stabilitet, sikkerhed, civil orden og demokrati. Det må de vestlige lande fortsat hjælpe den irakiske regering med. Det vil den danske regering under Anders Fogh Rasmussen fortsat gøre. Derfor er der ræson i den ændrede strategi for den fortsatte danske indsats i Irak.

Jan Jernewicz



Henvisninger:

Danmarks exit af Irak ikke flatterende  (12.8.07.)

Irak: En brik i et større spil uden mindste håb?  (31.1.07.)
Bush's nye Irak-strategi  (12.1.07.)
Status over Året 2006  (31.12.06.)
Fred på jorden og krig i menneskene  (24.12.06.)
Baker-rapporten gør ikke udslaget  (7.12.06.)
Irakkrigens problematik - op til midtvejsvalget  (25.10.06.)
Dansk Mellemøstpolitik for militaristisk?  (5.8.06.)
Det Arabiske Initiativ forfejlet?  (31.5.06.)
Global borgerkrig eller global inkonsistens?  (21.5.06.)
Har tre års Irak-indsats virkelig været nødvendig?  (20.3.06.)



Artikler om Danmark
Artikler om Muhammedkrisen (artikeloversigt)
Artikler om Mellemøsten
Artikler om Terrorismen
Artikler om USA
Artikler om Samfund

Artikler om Eksistens
Artikler om Religion
Artikler om Sekularisering



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  


utils postfix clean
utils postfix normal