Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering DRAMAER E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2009-FILOSOFIEN
 
LEKSIKON
ESSAYS
DRAMAER
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
JERNESALT - larsseier

ARTIKEL FRA JERNESALT - 24.7.08.


Lars Seier skal give Ny Alliance klar liberal profil
- men det burde inspirere Anders Fogh til gennemtænkning af den tredje vej

Midt i den danske agurketid, hvor næsten al politik er gået i stå fordi politikerne er taget på sommerferie, og hvor statsministeren lader sig fotografere på cykel i alperne i forbindelse med Tour de France - foreløbigt uden førertrøje - og finansministeren på cykel i Tyskland, har det ellers hensygnende et år gamle parti Ny Alliance fået et par hårdt tiltrængte saltvandsindsprøjtninger. Først meddeltes det at partiet fra 1.9. får et folketingsmedlem mere, idet Villum Christensen indtræder som stedfortræder for den ene af partiets stiftere, Gitte Seeberg, der har fået stillingen som generalsekretær for den danske afdeling af Verdensnaturfonden og derfor udtræder af folketinget, hvor hun har siddet som løsgænger siden sin udtræden af partiet i januar. Og få dage efter oplyste den ene af direktørerne for Saxo Bank, Lars Seier Christensen, at han havde meldt sig ind i NA og udover penge også vil yde aktivt bidrag til partiets arbejde på Christiansborg. Lars Seier støttede allerede NA med en million kroner sidste år, men har altså på trods af partiets stigende vanskeligheder fundet partiet værd at kæmpe for og ofre tid på.

Partiets politiske leder, Naser Khader, lægger ikke skjul på sin glæde. "Det er utroligt positivt, at en fremtrædende erhvervsmand som Lars Seier Christensen melder sig ind i Ny Alliance, og det glæder mig endnu mere, at Lars Seier har bebudet at bruge sit medlemskab aktivt", siger han og tilføjer: "Ny Alliance er et reformparti, og vi ønsker at udvikle partiet til et samlingssted for alle progressive liberale kræfter, så presset på regeringen øges. Det danske samfund har brug for gennemgribende reformer og ikke for de lappeløsninger, som den borgerlige regering hidtil har præsteret."

Han henviser ifølge partiets hjemmeside blandt andet til Ny Alliances skatteplan, som vil afskaffe både top- og mellemskat, til behovet for et åbent og attraktivt arbejdsmarked, der kan tiltrække udenlandsk arbejdskraft og til den stadigt mere snævre nationalisme, der præger regeringens politik og truer med at koble Danmark af de gevinster, der kan høstes i mødet med globaliseringen.

"Der er mange, som har større mod på reformer end Venstre og Konservative har vist gennem deres år i regering. Ny Alliance har en vision om et mere åbent, venligt og attraktivt samfund. Det er den vision, vi deler med Lars Seier, og jeg ser meget gerne, at flere erhvervsledere på samme måde aktivt vil medvirke til at sætte behovet for gennemgribende reformer på den politiske dagsorden." Ja, Naser Khader er overbevist om at "Ny Alliance er på vej frem igen. Vores politiske ideer og vores visioner er progressive, liberale og ægte borgerlige. Vi er et parti, som udgør et reelt alternativ for reformivrige borgerlige vælgere."



Lars Seier Christensen udtalte sig til flere aviser og til DR2's Deadline, men kommenterede også beslutningen på sin blog på Berlingskes 'Busines.dk', hvor han også svarer på hvorfor han gider at bruge tid på politik:

"Jeg synes det er ærgerligt, at man BEHØVER at spørge om det. Det burde være en selvfølge, at også erhvervsfolk deltog i den politiske debat. At de bidrog med deres væsentlige vinkel på velstandsskabelsen, der er så ekstraordinært vigtig netop i et velfærdssamfund, der er fuldkommen afhængigt af et solidt beskatningsgrundlag. At de bidrog med deres observationer fra det værdiskabende erhvervsliv som en balance mod teknokratisk politik og den meget akademiske og offentlige institutionsbaggrund, de fleste politikere har, og som gør dem dygtigere til at bruge penge end til at tjene penge. At de bidrog med deres praktiske erfaring, om hvordan den virkelige verden uden for Christiansborg fungerer, hvad globalisering og konkurrence kræver af Danmark, og hvordan vi sikrer optimal motivation og effektiv ressourcefordeling i den offentlige sektor. Hvordan kan vi få mere og bedre velfærd for færre skattekroner? For det kan vi, hvis vi bruger sunde markedsmekanismer - til fordel for borgerne og bedre for de offentligt ansatte."

Lars Seier afviser at have bagtanker med indmeldelsen og understreger at han ikke ser noget odiøst i at erhvervsfolk støtter et parti økonomisk og praktisk. Han må skuffe konspirationsteoretikerne, siger han, for "her er der faktisk blot tale om, at jeg er en globaliseret patriot, der gerne ser Danmark blive så godt et land, som det kan blive. Et åbent, attraktivt og ansvarligt land, som folk gerne vil arbejde og investere i. Et land som passer ordentligt på sine svage, men som også tør gennemføre nødvendige og håndterbare reformer i tide. Mere er der ikke i det. For at bevæge os i den retning, så har vi behov for et ansvarligt liberalt parti, der kan udfordre den politiske stilstand i Danmark. Og jeg ser konturerne af netop dette parti i det genfødte Ny Alliance. Efter en del signalforvirring, som er normalt i et helt nyt parti - ja, så er partiet nu ved at være der, hvor det har en helt reel berettigelse i dansk politik. En hårdt tiltrængt fornyelse".

Kort og godt er der efter hans mening "behov for, at liberale kræfter holder op med at frygte skyggerne og bakker op omkring reelle liberale og reformvenlige initiativer i Danmark i dag."



Det lyder alt sammen tilforladeligt, men spørgsmålet er alligevel om det vil gøre en forskel. Der er absolut ingen grund til at forfalde til konspirationsteorier. Der er givetvis reelle hensigter bag Lars Seier Christensens beslutning, og det er helt i orden at en fremtrædende erhvervsmand bekender partipolitisk kulør. Hans kunder i Saxo Bank vil næppe forarges, for de har formentlig valgt banken fordi den repræsenterer samme interesser som de selv har. Det havde været noget helt andet, hvis det var chefen for Danske Bank eller Nordea der have truffet beslutning om aktiv deltalgelse i partipolitik, for de skal spænde så vidt at de bør være partipolitisk neutrale.

Det der er det store spørgsmål er om der virkelig her i landet efter Venstres afgørende kursskifte i 1998 skulle være behov for et decideret liberalt parti i gammel forstand, således som Venstre var før 98 og som enkelte Venstrefolk som Søren Pind og hans tesemagere samt hele kredsen omkring tænketanken 'Cepos' stadig synes at ville være. Venstres fik efter valgnederlaget i 98 en ny formand i Anders Fogh Rasmussen, og han udtænkte sammen med bl.a. partiets 'chefideolog', daværende partisekretær Claus Hjort Frederiksen en ny strategi, som helt bevidst førte det væk fra Foghs gamle minimalstatsfilosofi til den tredje vejs politik som også Labours leder Tony Blair var slået ind på. Og resultatet blev at Fogh og Venstre vandt valget i 2001 ligesom Tony Blair og Labour vandt valget i Storbritannien i 1997.

Det er ganske givet at der har været venstrefolk der ikke rigtigt kunne acceptere den nye linje; de savnede den rene vare, og og det blev med årene også klart, at mange havde særligt ondt af at partiet fik Dansk Folkeparti som fast og loyalt støtteparti, for dette parti foragtes ikke blot af socialdemokrater, folkesocialister og radikale, men sandelig også af de fleste konservative og mange venstrefolk. Det var efter flere erhvervsfolks mening galt nok at Anders Fogh Rasmussen under Muhammedkrisen forsvarede ytringsfriheden i Danmark i stedet for at forsvare eksportserhvervenes snævre markedsinteresser i Mellemøsten, men den stramme asylpolitik blev efterhånden for meget for mange borgerlige vælgere og folketingsmedlemmer, herunder Grundfoss-chefen Poul Due-Jensen, den konservative Gitte Seeberg og venstremanden Leif Mikkelsen. De ønskede på ingen måde en tilbagevenden til socialdemokratiske regeringer, men ønskede derimod VK-regeringens løsrivelse fra Dansk Folkeparti - og derfor kom Naser Khaders, Anders Samuelsens og Gitte Seebergs lancering af Ny Alliance som en redningsplanke. Det nye parti fik som bekendt en fantastisk medvind fra starten, men kiksede i opløbet til valget, fordi der herskede stor uklarhed over om partiet var borgerligt og ville støtte en borgerlig regering (dvs Anders Fogh som statsminister) eller ej. Siden er det gået støt tilbage for partiet, lige bortset fra, at det er blevet renere borgerligt. Og nu er det så også blevet renere liberalistisk.



Men det må i denne forbindelse være på sin plads at minde om, at Lars Seier Christensen ikke er helt tilfældig erhvervsmand med en eller anden tilfældig og tåget filosofi. Han er dels en særdeles driftig og succesrig bankmand, der har formået på få år at placere en ny bank på verdensmarkedet. Helt aktuelt har han også fået succes med at placere Saxo Bank i mange europæiske tv-seeres opmærksomhed i kraft af sponsoratet for Bjarne Riis' CSC-hold, der nu simpelthen hedder 'Team CSC-Saxo Bank'. Lars Seier er desuden personligt en vindertype (hvad man ikke ubestridt kan sige om Naser Khader), men er samtidigt særdeles realistisk og driftssikker, og kan derfor uden tvivl bidrage til partiets genrejsning ved det bebudede nære samarbejde med folketingsgruppen. Men det afgørende er at Lars Seier har en meget bevidst filosofi, som ydermere kan føres tilbage til en enkelt filosoferende forfatterinde, den russisk-amerikanske Ayn Rand (1905-82), og dennes hovedværk fra 1950 romanen 'Atlas shrugged' (1200 sider), først udgivet i USA i 1957, og i dansk oversættelse i 1959 under titlen '- og verden skælvede'. I 1943 fik Rand efter otte års afslag fra forlagene udgivet 'Kun den stærke er fri', som blev filmatiseret.

Handlingen i 'Atlas shrugged' er ifølge Wikipedias artikel om Ayn Rand et forsvar for kapitalismen og en påpegning af de katastrofale konsekvenser ved en sammenblanding af økonomi og politik som bevirker, at mange forretningsmænd og -kvinder føler at de er ofre for en særlig form for foragt rettet imod dem. Denne foragt skyldes ikke at de snyder eller stjæler, men "at de opnår deres rigdom via ærlige bestræbelser på at producere goder og serviceydelser, som de sælger til interesserede kunder. Politikere omsætter denne ringeagt i højere skatter, regulering, og i særlige kriminelle strafanordninger mod disse producenter".

Bogen blev øjeblikkeligt en international bestseller og anses som hendes mest gennemførte og komplette udførelse i fiktion af filosofien 'objektivisme' (i denne forbindelse den opfattelse at politik og etik skal baseres på objektive økonomiske love). I et appendiks giver forfatterinden følgende korte forklaring på sin filosofi: ”Min filosofi, i sin essens, er konceptet af mennesket som heroisk skabning, med egen lykke som moralsk formål med livet, med produktiv skabelse som dets mest noble aktivitet, og fornuft som det eneste absolutte.”

Ayn Rand opstillede den kapitalistiske iværksætter og industrialist som et af de mest ærværdige medlemmer af samfundet og modsatte sig alt hvad hun kunne den populære dæmonisering af samme. Hun forestillede sig således en verden, hvor amerikanske industrialister går i strejke og trækker sig tilbage fra samfundet, hvorefter den amerikanske økonomi langsomt men sikkert begynder at kollapse, godt hjulpet på vej af statens forsøg på at adressere problemet ved at indføre flere restriktioner på en allerede restriktiv økonomi. På trods af boges centrale politiske omdrejningspunkt, tager bogen også så forskellige emner op som sex, musik, medicin og menneskelige kunnen.

Mere end to årtier efter sin død har Ayn Rand - stadigt ifølge Wikipedia - fået noget, der kunne minde om en renæssance, med en stigende interesse for hendes ideer og et stigende salg af hendes bøger. Alene sidste år blev der solgt over en halv million af Ayn Rands bøger. I alt er der solgt over 23 millioner eksemplarer. Og specielt i Danmark skete der i 2003 det at de to administrerende direktører for Saxo Bank, Lars Seier Christensen og Kim Fournais, fik optrykt 'Atlas Shrugged' med eget omslag og forord i 10.000 eksemplarer, og sendte den ud til alle ministre, borgmestre og amtsborgmestre, til virksomhedslederne i Danmarks to tusind største virksomheder; til diverse meningsdannere, samt til kunderne.

Ayn Rand's roman 'Atlas shrugged' fra 1950 indeholder med andre ord - Mikael Jalvig ord - Saxo Banks værdigrundlag. På 'Kommunikationsforum' kalder Jalvig Saxo Bank for 'den nietzscheanske bank'.



Men faktisk fik bogen også afgørende betydning for Anders Fogh Rasmussen. Anne Sofie Kragh redegør i sin fortræffelige Fogh-biografi netop for at Fogh allerede stiftede bekendtskab med Ayn Rands tanker i tidsskriftet Libertas i 80'erne og fik romanen 'Kun den stærke er fri' forærende af sin datter. Denne mente han måtte kunne genkende en del af hovedpersonens træk i sig selv. Hvorom alting er, så fik Fogh skrevet sin bog 'Fra socialstat til minimalstat', der næppe kan tænkes uden de amerikanske minimalstatsforkæmpere som Ayn Rand.

Havde Anders Fogh fastholdt disse idealer, var det næppe lykkedes for ham at føre Venstre frem til nogen valgsejr. Han slog fornuftigvis om til den tredje vejs midterpolitik, der reelt er en socialliberal strategi - uanset om den fortolkes overvejende liberalt som Fogh gør det eller overvejende socialt som Tony Blair gjorde. Midterpolitikken har den fordel at den svarer til realiternes verden, som i dagens Danmark og dagens Storbritannien er kendetegnet af en stor og bred middelstandsklasse som hverken føler tilknytning til venstrefløj eller højrefløj. Midterpolitikken er baseret på at klassekampen i gammeldags forstand hører fortiden til, således som Fogh slog fast i sin første åbningstale i folketinget som statsminister.

Problemet for de borgerlige er at denne trejde vej ikke har fået sin officielle, gennemtænkte filosofi, og at liberalisterne følgelig fortsat savner noget og fortsat prøver at slå til lyd for den gamle liberalisme - og omvendt at socialisterne på den modsatte side - herunder karikaturtegnere som Roald Als - har held til at sløre billedet ved at postulere at Fogh fortsat er minimalstatstilhænger.

En gennemtænkt og nyformuleret socialliberalisme der svarer til vor tid findes formuleret i den komplementære helhedsrealisme, men den har Venstre-folkene desværre endnu ikke opdaget - lige så lidt som deres støtter i Dansk Folkeparti. Men kun denne komplementære filosofi kan forklare hvorfor det ikke er muligt i det lange løb at være ensidigt liberalistisk eller ensidigt socialistisk. Forklaringen ligger i at liberalismen (eller frihedsprincippet) og socialismen (eller ligheds- eller tryghedprincippet) er komplementære ideer eller principper, der er uforenelige på logisk plan, men begge nyttige og berettigede i praktisk politik som sideordnede. Jf. særligt artiklen Liberalismen og socialismen som komplementære fænomener  (26.8.03.).



Ny Alliances store dumhed ved valget sidste år var at partiet ikke bekendte sig entydigt som et borgerligt parti. Faktisk var en hel del af deres opstillede folketingskandidater da heller ikke borgerlige, men radikale eller socialdemokrater (det gjaldt bl.a. Jørgen Poulsen) og de tiltrak vælgere der var kritiske over for regeringen på grund af humanistiske synspunkter. Nu kommer der rene linjer: Ny Alliance er borgerligt og liberalistisk, men til gengæld så liberalistisk at det totalt forråder Anders Fogh Rasmussens tredje vej.

Om Lars Sejr Christensens indtræden i Ny Alliance kan redde det fra udslettelse ved næste valg, får stå hen. Men skal Venstre undgå flugt af liberalistisk indstillede vælgere og medlemmer, så kommer Anders Fogh Rasmussen ikke uden om i tide at levere en gennemtænkt socialliberal filosofi. Foreløbig har han ikke vist ringeste forståelse for opgaven. Men Lars Sejr Christensens entré på den politiske arena kunne måske blive en udløsende faktor. I så fald har han gjort gavn for pengene og initiativet.

Jan Jernewicz



Henvisninger:

Links:

Ny Alliance
Lars Seier Christensens blog på Berlingskes 'Business.dk.'
Kommunikationsforum
Netavisen 180grader

Relevante artikler på Jernsalt:

Ny Alliance lettet for Jørgen Poulsens belastning  (29.06.08.)
Malou Aamund knækker Ny Alliance  (6.2.08.)
Gitte Seebergs fornuftige beslutning  (30.1.08.)
Ny Alliance i vital identitetskrise  (26.1.08.)
Ny Alliances program mere utopisk end realistisk  (31.8.07.)
Ny Alliances utopisk-revolutionerende skattepolitik  (28.8.07.)
Opbrud i dansk politik med Ny Alliance?  (8.5.07.)

Individ og samfund som komplementære fænomener  (23.7.03.)
Liberalismen og socialismen som komplementære fænomener  (26.8.03.)
Den kreative klasse ifølge Richard Florida   (9.3.06)
Den herskende klasse efter 1970   (19.02.03.)
Midten i dansk politik  (25.10.04.)
Dansk politik under forvandling   (18.8.02.)
Blokpolitik eller hvad? - Status over VK-regeringens første halvår

Venstre ramt af udbrud  (14.5.07.)
Partiskadelig uafklarethed i Venstre  (26.11.06.)
Fogh, Venstre, Velfærden og Fremtiden  (21.11.06)
Fogh og liberalisterne  (4.2.05.)
Anders Fogh Rasmussens vej, mål og begrænsninger  (3.12.04.)
Anders Fogh Rasmussens visioner  (30.11.04.)



Artikler om Danmark
Artikler om Samfund
Artikler om Eksistens
Artikler om Religion
Artikler om Sekularisering



At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Helhedsrealismen
De psykiske grundprocesser
Konsistens-etikken



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  


utils postfix clean
utils postfix normal Opdateret d. 22.5.2015