Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering DRAMAER E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2009-FILOSOFIEN
 
LEKSIKON
ESSAYS
DRAMAER
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
JERNESALT - kanel13

ARTIKEL FRA JERNESALT - 8.11.04.


Hvorfor Moore ikke tager sit eget liv

af Jens Vrængmose

Det kan ikke benægtes, at skuffelsen har bredt sig i både USA og Europa over George W. Bush's genvalg til præsident.

Den ellers letprovokerede Carsten Jensen skal være blevet helt målløs. Og i Deadline torsdag på DR2 havde både forfatteren Hanne Vibeke-Holst og fotografen Jacob Holdt svært ved at finde en grimasse der kunne passe til den for dem ubehagelige kendsgerning. Den tages åbenbart ikke bare til efterretning som simpelt udslag af det risikofyldte demokratis tilfældigheder, men bliver et eksistentielt problem for folk der har sat alle deres forventninger på spil.

Kritikken rettes nu fra visse sider mod medierne, som i hvert fald for nogles vedkommende her i landet har dækket valget og valgkampen på en sådan måde at der var grund til at tro, at Bush ville tabe. På trods af at alle meningsmålinger forudsagde tæt løb.

Berlingske Tidende gør særligt grin med den ene af TV2's udsendte korrespondenter, Samuel Rachlin, der var placeret i Boston i Ohio hvor en større scene var bygget op til hyldest af John F. Kerry for det tilfælde at han ville vinde denne svingstat. Rachlin skal have troet så fuldt og fast på de første exit polls at han tidligt gav Kerry sejren, hvor andre - herunder kollegaen Allan Silberbrandt, men ikke mindst de mange korrespondenter på CNN - holdt hovedet koldt og afstod fra profetier.

Men det er jo altsammen efterrationaliseringer. I kampens hede holdt de fleste iagttagere til den bitre ende fast på deres egen favorit - og det var for fire femtedele af danskernes vedkommende John F. Kerry.

Personligt så jeg hverken DR1 eller TV2 om natten, men CNN om morgenen. Og dér var man kommet forbi enhver tillid til de aktuelle exit polls. Man opfandt på stedet en fjerde farve, en grøn, til staten Ohio hvor resultatet først ville foreligge senere, måske 11 dage senere, hvis man skulle vente på kontrollen af de afgivne 'provisorial ballots'....

Hvad angår dækningen forud for valget, kan jeg kun erklære mig tilfreds med TV2's dækning. Allan Silberbrandt bevarede nøgternheden og uvildigheden.

Eventuelle frustrationer bør folk derfor efter min mening ikke rette mod medierne, men mod deres egne illusioner.



I USA har næppe nogen enkelt mand været udsat for en så hård prøvelse over slutresultatet som filmmanden Michael Moore, der skabte 'Fahrenheit 9/11' med det erklærede formål at forhindre genvalget af præsident Bush, og som til det sidste troede på at det ville lykkes. Under den falske varebetegnelse 'dokumentarfilm' gik kunstværket løs på George W. Bush med en energi, manipulation og latterliggørende effekt som ville have frydet Joseph Goebbels, ja, gjort denne mand grøn af misundelse, for han kaldte jo aldrig selv politisk propaganda for andet end propaganda.

Moore's film er heller ikke andet. Filmen har været set af millioner af mennesker verden over. Den har frydet alle der på forhånd var enige med Moore og hadede Bush. Den er næppe set af mange der var uenige med Moore og som hverken hadede Bush eller Kerry, men prøvede at finde ud af hvad der skilte disse to hver for sig kompetente og ansvarlige kandidater til posten som leder af verdens for tiden eneste supermagt. Filmen har formentlig ikke flyttet så meget som en eneste stemme ved valget. Men det kan man selvfølgeligt kun gisne om.

Derimod vides det med sikkerhed, at Michael Moore på sin hjemmeside fredag den 5. har offentliggjort 17 gode grunde for ikke at skære pulsåren over som følge af Bush's genvalg. Og det er interessant - især som dokumentation for venstreorienteret selvransagelse.



På hans hjemmeside vises et landkort hvor hele Nordamerika er inddelt i to zoner: et rødt 'United States of Canada' mod nord, vest og øst. Og ellers et gult 'Jesusland'. Nedenunder er skrevet: "God help America. The People have spoken...."

En af hans "17 Reasons Not to Slit Your Wrists..." lyder: "Michigan stemte for Kerry! Det samme gjorde hele Nordøst, vort demokratis vugge. Det gjorde seks ud af 8 Store Sø-stater. Og hele Vestkysten. Plus Hawaii. Ok, det er da en begyndelse. Vi har fået det meste af det friske vand, hele Broadway, og St. Helens bjerg [med vulkan - i staten Washington]. Vi kan dehydrere dem eller begrave dem i lava. Og ingen vil mere give en lyd fra sig!"

Af andre grunde skal nævnes, at det nu er imod loven at Bush genopstiller, og at hans sejr var den smalleste sejr for en siddende præsident siden Wilsons i 1916. 88% af støtten til Bush kom iøvrigt fra de hvide, men om 50 år vil de være i mindretal.

Desuden blev republikaneren Pete Coors slået som senator for Colorado, selvom han var bryggerimagnat. Skål.

Fem amerikanere mere af afrikansk afstamning blev valgt til Kongressen. Og det er altid en fordel at have dem til at gøre det job vore egne kandadater ikke kan klare.

Gud ske tak og lov for at bøsserne ikke fik lov at gifte sig i de 11 stater, hvor dette var til afgørelse. Tænk på alle de gaver man så slipper for at skulle købe.

Den eneste aldersgruppe hvor majoriteten var for Kerry var gruppen af 'unge voksne'. "Det beviser endnu engang at dine forældre altid tager fejl og at du aldrig skal lytte til dem."

Indrøm det bare: Vi elsker Bush-tvillingerne - og vi ønsker ikke at de skal forsvinde.

Endelig og allervigtigst: over 55 millioner amerikanere stemte for kandidaten der blev kaldt 'Senatets nummer et-liberale'. 'Det er mere end det samlede tal stemmer Reagan, Bush sen., Clinton eller al Gore fik hver for sig. Flere stemte på Kerry end på Reagan. Hvis medierne skal kigge efter en trend skulle det være denne, at så mange amerikanere, for første gang siden Kennedy, var villige til at stemme for en fuldsblods liberal. Amerika har altid været fyldt af evangeliske kristne. Det er intet nyt. Det nye er at så mange har skiftet over til en Massachusetts liberal. Det er faktisk STORE nyheder.

"Føler du dig bedre nu?. Det håber jeg", slutter Moore.



Michael Moore kunne sikkert uden besvær opremse yderligere 117 grunde til ikke at begå selvmord, fordi Bush blev genvalgt. Men han ville sikkert også i dét tilfælde glemme den allervigtigste: Der er naturligvis aldrig i et demokratisk land nogen som helst grund til at begå selvmord blot fordi ens politiske modstander(e) går hen og vinder et valg.

Demokrati er tværtimod netop karakteriseret ved at være en så udviklet styreform at præsidenter og regeringer udskiftes med mellemrum, således at ingen enkelt person og intet enkelt parti vil kunne trumfe sin vilje igennem i årevis uden på et eller andet tidspunkt at blive stillet til ansvar over for vælgere.

For USA's vedkommende gælder som bekendt, at en præsident kun kan sidde i to valgperioder. Den netop genvalgte Bush kan altså ikke genvælges i 2008. Demokraterne får chancen igen. Drømmen om 30 års republikansk regime - som Bush's store valgstrateg Karl Rove efter sigende nærer - vil ikke gå i opfyldelse, selvom amerikanerne er et bundkonservativt folkefærd. Der vil i et demokrati altid komme en modreaktion.

Af denne grund må alle øvrige begrundelser for at undlade at begå selvmord, fordi man hører til den tabende part ved et demokratisk valg betragtes som fuldstændigt overflødige. Men rent faktisk har en 25-årig mand alligevel netop i går taget sit eget liv inden for det afspærrede område af Ground Zero, angiveligt af fortvivlelse over valget.

Men når en mand som Michael Moore finder det nødvendigt at lægge sine specielle begrundelser frem til fuld offentlig beskuelse, vidner det faktisk ikke blot - som flere af de enkelte formuleringer - om en herlig humoristisk sans, men om en dyb frustration. Skønt Moore ikke er politiker, har han satset så megen energi, udholdenhed og målbevidsthed i valgkampen mod Bush, at det er kommet som nærmest et chock for ham - og hans ligesindede verden over - at resultatet kunne gå hen og blive et helt andet end forventet.

Det må den politiserende filmmand og propaganderende dokumentarist med samt hans lidelsesfæller imidlertid affinde sig med. Han må klare sig med humor, og det er en god ting. Han ville såmænd også sagtens kunne finde en forklaring, hvis han gad beskæftige sig med faktiske forhold og respektere mennesker der har en anden opfattelse af moralske og religiøse værdier end han selv. Ja, han ville endog kunne lave en interessant dokumentarfilm om dette forhold, hvis han havde talent for at finde vej ind til det der rører sig i almindelige amerikaneres inderste sjæle og undlade alle manipulationer. Men næppe nogen af disse to muligheder vil blive benyttet. For Moore's opfattelse af den amerikanske virkelighed bygger på illusioner. Han forveksler ønsketænkning med realiteter, og det kommer der sjældent noget godt ud af. Hans humor redder ham dog fra sammenbruddet.

Illusioner kan det være farligt at opgive, for som en desillusioneret og kynisk læge udtrykker det i Ibsens 'Vildanden', så gælder følgende regel i psykologien: "Tager De livsløgnen fra et gennemsnitsmenneske, så tager de lykken fra ham med det samme"!

Deres ærbødige

Jens Vrængmose



Henvisninger:

Andre udgydelse af Jens Vrængmose:

Dette latterligt moralistiske parlament  (26.10.04.)
om EU-parlamentets modstand mod italiensk kommissær

Hån mod Ole Grünbaum  (26.10.04.)
om Jes Stein Pedersens døde Deadline2-udspørgen

Valgoptakt i Danmark  (14.9.04.)
om socialdemokraternes og de radikales landsmøder

Lenin malplaceret på Arbejdermuseet?  (5.9.04.)

Medieskabt tortur-hysteri   (5.8.04.)
om stormen i det glas vand der blev nægtet en irakisk fange

Er monarkiet utidssvarende?  (18.5.04.)
Et naturligt spørgsmål efter en uge med kongerøgelse

Idealisten og sandheden  (16.4.04.)
om den fyrede Frank Grevils beskyldninger mod statsministeren
i Irak-sagen

Magt og mænd ifølge Hanne-Vibeke Holst  (9.3.04.)
om en film på DR1 på Kvindernes Internationale Kampdag



Michael Moores hjemmeside: Klik.



Andre artikler om det amerikanske valg:

Fire år mere med Bush -
og kamp for værdier, frihed og sikkerhed
  (4.11.04.)

Spænding om præsidentvalget i USA  (30.10.04.)



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  


utils postfix clean
utils postfix normal