Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering DRAMAER E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2009-FILOSOFIEN
 
LEKSIKON
ESSAYS
DRAMAER
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
JERNESALT - Homo

ARTIKEL FRA JERNESALT - 8.8.03.


Folkekirken er under pres

af Jens Vrængmose

For et par måneder siden var folkekirken under særligt pres på grund af en forvirret præst i Taarbæk der i første omgang undsagde det bekendelsesgrundlag som han selv reciterer ved hver eneste gudstjeneste, men i anden omgang havde fundet ud af at han godt kunne leve med det så han undgik provsteret og afskedigelse.

Og nu er det så en praksis i enkelte københavnske kirker omkring vielse af homoseksuelle der vækker røre. Men til forskel fra ovennævnte sag drejer den nye sig ikke om bekendelsesgrundlaget, men derimod om hvor fordomsfri kirken vil være over for seksuelle mindretal.

Sagen er i al enkelhed, at folkekirken i nogle år har accepteret kirkelig velsignelse af homoseksuelle par der har indgået registreret partnerskab, men at den ikke accepterer kirkelig vielse af disse par og følgelig heller aldrig har udarbejdet et vielsesritual til brug for sådanne vielser. Men så sker der det, at et par præster der går ind for regulær kirkelig vielse af homoseksuelle omgår den klare adskillelse mellem borgerlig vielse og kirkelig velsignelse af homoseksuelle ved at tillade at den borgerlige vielse foregår inden for kirkens mure umiddelbart inden den kirkelige velsignelse. Og det har aldrig været meningen med accepten af den kirkelige velsignelse.

Biskoppen i Viborg har kaldt den uautoriserede praksis for vildskud. Og biskoppen i København, som har tilsynet med de pågældende præster, men åbenbart ikke har været klar over deres langvarige praksis, her offentligt tilkendegivet at denne praksis ikke er tilladt.

Som sædvanlig har Indre Missions formand reageret skarpt mod omgåelsen og understreget, at det var hvad man hele tiden har frygtet lige siden kirkelig velsignelse af homoseksuelle blev accepteret.

En lektor i etik ved det konservativt indstillede Dansk Bibel-Institut lægger heller ikke fingrene imellem: "Det er udtryk for kirkelig selvtægt og anarkisme. Det er tydeligt, at der er tale om folk der gør, hvad de har lyst til. Med de bryllupslignende handlinger forsøger de at få et bryllupsritual smuglet ind i folkekirken."

Og pastor Jesper Langballe, MF for Dansk Folkeparti, har også taget markant afstand fra den uautoriserede praksis med en udtalelse om at homoseksualitet er et handicap! Ifølge ordbogen betyder handicap 'en legemsfejl eller anden svaghed som hæmmer ens muligheder'. Og intet tyder på, at de homoseksuelle føler det på den måde. De ser lige så sunde og raske og tilfredse ud som de fleste andre. Se blot på Dansk Folkepartis egen Louise Frevert!



Nej, sagen er og bliver et spørgsmål om tolerance eller intolerance over for en relativt stor gruppe mennesker af begge køn som adskiller sig fra det store flertal af befolkningen ved at have en anden seksuel orientering end disse, nemlig rettet mod eget køn i stedet for det andet køn. Det skader ingen mennesker, sålænge det foregår ansvarligt og sømmeligt - hvilket først og fremmest vil sige inden for privatlivets rammer. Men alligevel vækker det anstød og uvilje.

Den der skriver disse vranglinjer har kun personlig erfaring med at kigge efter piger. Den har til gengæld været langvarig og altid livsbekræftende - og følgelig gjort det vanskeligt umiddelbart at forstå anden seksuel orientering. Men det forhindrer jo ikke at man middelbart kan prøve at sætte sig ind i en sådan psyke og lære i det mindste at respektere dem der har den og således er 'anderledes'.

Min kusine fra Nørre Falden, der på sine ældre dage er flyttet i etagebyggeri, har haft problemer med en ung mand der i en periode konsekvent opsøgte ældre damer i byggeriet. Men hun lærte at se humoristisk på den unge mand, der åbenbart "tændte på en rollator", som hun sagde. - Her er der dog næppe tale om blot og bar speciel seksuel orientering, men snarere om bagtanker af kriminel art.

Men homoseksualitet har nu engang vakt anstød lige siden tidernes morgen, hvor det ovenikøbet i flere religioner som jødedom og islam har været at betragte som unatur og dødssynd, der blev straffet konsekvent og barbarisk. I kristendommen, der i vid udstrækning overtog de jødiske moralforskrifter, selvom det egentligt var dem Jesus undsagde, blev homoseksualitet indtil for ganske nylig betragtet med den gamle afsky og afstandtagen. Paulus opfattede nemlig klart homoseksualitet som unaturlig utugt (1. Kor. 6,9).

Som bekendt er der støt og roligt inden for de sidste årtier sket en betydelig opblødning i hele den sekulariserede vestlige verden, hvor fundamentalistisk kristendom er blevet trængt mere og mere i baggrunden, selvom den langt fra er færdig. Registreret partnerskab blev som det første sted i verden indført i Danmark i 1989 og fulgt op af muligheden for efterfølgende kirkelig velsignelse. Netop i disse dage har endog den ellers konservative anglikanske kirke udnævnt sin første homoseksuelle biskop - dog ikke uden protester. Så der sker noget. Kun den katolske kirke holder fast på de gamle forskrifter - på trods af åbenlyse seksuelle problemer med store dele af præsteskabet.

Ske noget vil der uden tvivl også på et eller andet tidspunkt i folkekirken, men når borgerrepræsentanter fra Enhedslisten og Det Radikale Venstre er ude med en lyn-melding om, at lovgivningsmagten bør gribe ind, hvis ikke folkekirken selv tager skridt til godkendelse af borgerlig vielse inden for kirkens mure, så er der tale om undergravning af folkekirkens frihed til at bestemme over sine egne ritualer og moralske forskrifter - såvel som over kirkens brug. Og den går ikke, for der er netop i Danmark forskel på statskirke og folkekirke. D'herrer burde udvise lidt forståelse for den side af sagen og i det hele taget væbne sig med tålmodighed m.h.t. folkekirkens omstilling. Den slags tager ikke alene tid, men er også bedst tjent med at der fares med lempe og psykologisk forståelse.

Den ene af de nævnte borgerrepræsentanter, Det Radikale Venstres Klaus Bondam, fortræffelig leder af Grønnegårdsteatret, har efter bemyndigelse selv foretaget nogle af de omstridte borgerlige registreringer i kirkens rum, og han har nu i et avisindlæg påpeget det besynderlige i at folkekirken ikke vil acceptere den borgerlige registrering i kirken forud for den kirkelige velsignelse, når parterne ønsker det. Han finder det trist, hvis ikke alle der ønsker en kirkelig handling i forbindelse med deres giftermål skal have mulighed for det - "med den højtidelighed, intensitet, varme og ikke mindst Guds nærhed, den indbefatter", som han udtrykker det.

Der er med andre ord ingen tvivl om, at mange homoseksuelle par betragter indgåelse af et partnerskab som en i enhver henseende lige så højtidelig ting som kirkelig vielse. De er positivt indstillet over for kirken og dens ritualer, og dermed over for det religiøse og det hellige. Hvad mere kan man forlange fra kirkelig side?

Her på redaktionen ser vi med vanlig fryd på alt der kan afsløre inkonsekvenser i folkekirken mellem restriktiv paulinsk moralopfattelse og Jesu lære om, at Guds rige er åbent for alle. Og vi ser med sympati på alt der kan nedbryde fordomme og tjene til større tolerance i samfundet.

Vi tilslutter os fuldstændigt sexologen Christian Graugaards opfattelse, at vore dages homokultur er mangetydig og bred, og at "den homoseksuelle sfære ikke længere er en suspekt social randzone, men derimod en synlig leverandør af en livsstil og æstetik som til stadighed kommenteres og plagieres i mode, telemedier, kunst og reklame". (Sexleksikon, side 210). Vi kan tilføje, at bøssehumor og bøsseslang er genstand for en yderst frodig kreativitet fra den kant.

Vi er ikke blinde for, at homokulturen generelt kunne se ud til netop at være så fixeret på livsstil og æstetik, at den undertiden - ganske som den meste post-modernisme - fjerner sig ganske betydeligt fra den overordnede, religiøse ansvarlighed der her på siderne kaldes helhedsrealisme Men netop de homoseksuelle der ønsker ikke blot kirkelig velsignelse, men registrering af partnerskabet i kirken - og i sidste ende decideret kirkelig vielse (registrering og velsignelse i et og samme ritual) udtrykker i allerhøjeste grad ønsker om at påtage sig det overordnede ansvar for deres forhold.

Jernesalt giver dem derfor hermed velsignelsen til at føre deres projekt videre!

Deres ærbødige

Jens Vrængmose



Andre Vrængmose-blade:

Valkyrien kongeligt vulgariseret
Rothstein om Jes Bertelsen i Encyklopædien
Geertz om Grønbech
Om lidt bli'r her stille
Darwin og skaberen



Andre relevante artikler:

Præsten der ikke kan tages alvorligt
om den afsluttede dilettant-komedie i Taarbæk
Gud, sprog, sekularisering og religionsskifte
om kirkens stilling i en sekulariseret tid
Folkekirken amatørfilosofisk besudlet



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion  


utils postfix clean
utils postfix normal