Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering DRAMAER E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2009-FILOSOFIEN
 
LEKSIKON
ESSAYS
DRAMAER
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
JERNESALT - Rothstein

ARTIKEL FRA JERNESALT - 29.3.03.


Rothstein om Jes Bertelsen i Encyklopædien

af Jens Vrængmose

Som i tilfældene Vilhelm Grønbech og Konrad Lorenz udsættes idéhistorikeren, psykologen og bevidsthedsforskeren Jes Bertelsen i Den Store Danske Encyklopædi for en meget typisk ensidighed i omtalen, som beror på en meget beklagelig mangel på evne hos langt de fleste akademikere til at se tværfagligt på problemerne og forskningen. Manglen indebærer, at skribenterne ofte undlader så meget som blot at nævne at de behandlede personer bevidst, systematisk og ihærdigt, og med bemærkelsesværdige resultater har banet sig vej ind i helt nye forskningsområder.

For Jes Bertelsens vedkommende skriver religionshistorikeren Mikael Rothstein nok, at Bertelsen er dybdepsykolog, og at hans i sit forfatterskab skildrer menneskets åndelige udviklingsvej med psykologi, religion og naturvidenskab som bred erfaringshorisont.

Men det påstås samtidig, at han er en central skikkelse i det danske New Age-miljø, ja ligefrem centrum i en egentlig religionsdannelse.

Og det forties totalt, at Bertelsen er akademisk uddannet som idéhistoriker, underviste i mange år som lektor ved Århus Universitet, og frem for alt, at han efter det bevidste brud med den akademiske karriere blev en særdeles flittig, dybdeborende og original udforsker af den menneskelige bevidsthed og faktisk betegner sig selv som bevidsthedsforsker.

Rothsteins vildledning er naturligvis ikke tilfældig, men udtryk for, at denne dybt religionsforagtende specialist i New Age-bevægelsen betragter det som det nemmeste ikke alene at sætte alle spirituelle forsknings- og vejledningsaktiviteter af nyere dato i bås med de fra 1960'ernes hippiekultur udgående alternative bevægelser, uden hensyn til deres egenart og formål, men også at abstrahere totalt fra den mulighed, at en helt igennem original forsker og vejleder som Jes Bertelsen med størst udbytte kan ses som banebryder for et originalt spirituelt nybrud.

Dette nybrud er ikke på nogen måde vendt mod eksisterende religioner eller religionssystemer, men hæver sig alligevel op over dem i kraft af dyb indsigt i den menneskelige bevidstheds virkemåde, dyb respekt for den forankring i det praktiske liv som både den naturvidenskabelige erkendelse og det sociale, økonomiske og politiske liv er udtryk for, dyb indsigt i nødvendigheden af sekulariseringens emancipation fra ethvert dogmatisk system, og endelig dyb forståelse for nødvendigheden af at bevare en orientering i tilværelsen som adskiller nybruddet fra enhver form for forbliven i en irreligiøs nytte- eller nydelsesfilosofi.

Tager man disse karakteristika ved Jes Bertelsens forskning og vejledningsvirke til efterretning, så vil man forstå, at det er fuldstændigt barokt, at betragte ham som religionsstifter.

Rothstein kan aldrig så meget i Encyklopædiens artikel om "nye religioner" brede sig om de ca. 100 nye religioner der er dukket op i Danmark i løbet af de sidste 50 år, og hvoraf kun få efter hans egne angivelser har opnået mere end en håndfuld medlemmer. Men han kan ikke uden fiksfakserier med definitionerne få Jes Bertelsens Vækstcenter i Nr. Snede gjort til en ny religion, eftersom den fra såvel Jes Bertelsens som andres side udtrykkeligt er noget helt andet, noget som det er muligt at sætte sig ind i, men som Rothstein ikke gør sig den ulejlighed at sætte sig ind, og formentlig også ville have svært ved at fatte, eftersom hans fordomme spærrer ham vejen.

Det er således karakteristisk, at Rothstein i sin artikel om Bertelsen overhovedet ikke nævner nogen af dennes bøger efter 1974, dvs ikke en eneste af dem der er udgivet efter at Bertelsen er begyndt sin egentlige selvstændige bevidsthedsforskning, og som systematisk gennemgår indhøstningen af hans nye erfaringer og de muligheder han ser for det fænomen han kalder 'selvets almengørelse', den hos det brede flertal afgørende relativisering af 'jeget' som han af gode og nøgterne grunde anser som forudsætningen for en højnelse af niveauet for det sociale, økonomiske og politiske liv.

Det er ligeledes karakteristisk, at Rothstein i sin artikel om de nye religioner (Encyklopædiens bind 14, side 338) nævner, at de nye religioner er blevet forklaret som udtryk for eller et opgør med sekulariseringen, og at nogle mener at de er udtryk for religion i opløsning, mens flere anser deres opkomst for at være en protest imod tabet af religion i det moderne samfund.

Det viser nemlig, at han slet ikke tager den mulighed alvorligt som dansk religionshistories mest originale forsker, Vilh. Grønbech, allerede påpegede i 1920'erne og 30'erne, nemlig at den religiøse søgen i vor tidsalder med udbredt naturvidenskab, teknologisk og økonomisk fremskridt og sekularisering overhovedet ikke vil kunne opfyldes af nogensomhelst religion eller ideologi endsige religiøs modestrømning der holder fast i gamle former, dogmer og ritualer, men tværtimod vil tendere mod en decideret nyskabelse, det man også kalder emergens, noget ingen har set før i historien.

Med andre ord: Mikael Rothstein vildleder med hensyn til Jes Bertelsen allerede fordi han dybest set ikke fatter hvad religion er eller hvad religiøs søgen kan føre til.

Deres ærbødige Jens Vrængmose



Øvrige udgydelser af Jens Vrængmose: Klik



Artikler om Jes Bertelsen og Vilh. Grønbech:

Jes Bertelsens biografi i korte træk
Jes Bertelsens etik
Jes Bertelsens verdensbillede

Grønbechs kulturopgør
Vilh. Grønbech - kort karakteristik
Grønbechs metode
Geertz' falske udsagn om Grønbechs metode

Jævnfør også   Konrad Lorenz' kulturopgør



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion  


utils postfix clean
utils postfix normal