Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering DRAMAER E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2009-FILOSOFIEN
 
LEKSIKON
ESSAYS
DRAMAER
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
JERNESALT - Religiøs krise og sekularisering

ARTIKEL FRA JERNESALT - 2.6.02


Krisen på det religiøse område og behovet for sekularisering

Kirken er i krise, fordi folk i almindelighed betragter kirken som et serviceorgan der blot skal levere varen de bliver bedt om at levere og bliver betalt for. Mange præster er i klemme i et sådant system. Men først og fremmest er det religionsdyrkelsen der er kommet ind på et vildspor, som hverken præsterne eller de kloge teologer og religionsforskere her til lands kan føre den ud af. Og vel heller ikke i udlandet.

Der Spiegels artikler i julenummeret 2001 om ‘Troens problemer' afslører, at fornuftige videnskabsmænd ikke har noget virkeligt nyskabende at byde på.

Den katolske teolog Hans Küng, der er på kant med Vatikanet, tror det hele bare er et spørgsmål om at nedbryde kirkens autoritet og grundmurede tro på egen ufejlbarlighed. Han har da fuldstændigt ret i, at der ikke gives nogen fred mellem nationerne uden fred mellem religionerne, og det er da et sympatisk træk at arbejde for tolerance og forståelse mellem religionerne, men det hjælper ikke uden indsigt i de psykologiske årsager til dogmatiske stridigheder, dvs uden at have dybtgående kendskab til forskellen mellem det æres-centrerede jeg og det relativerede jeg.

Politologen Samuel Huntington taler ikke alene om en verdensomfattende renæssance for religionerne, men ser også for sig en ny epoke af religionskrige. Han synes den sekulariserede vestlige verden har mistet sin strålekraft og synker dybere og dybere i kaos. Men han viser ikke nogen farbar vej.

Islam-eksperten Arnold Hottinger gør mere præcist opmærksom på, at det ikke er religionerne som sådanne der er i strid med hinanden, men derimod de mobiliserede, politiserede og fanatiserede randgrupper. Problemet stikker bl.a. i, at alle troende i Asien og Afrika forenes i ét: en voldsom afstandtagen fra det arrogante, gudløse, men rige og mægtige Vesten. Det turde være væsentligt og uomgængeligt for den der vil bryde den onde cirkel.

Astrofysikeren George V. Coyne, der leder Vatikanets Observatorium, gør fornuftigt gældende, at videnskaben ikke kan bekræfte Guds eksistens og at vi ikke behøver Gud for at forklare universet. Han har selv et positivt gudsforhold, idet han betragter menneskets evne til at forstå universet som givet af Gud. Han påpeger, at astrofysikerne i deres store stjerneteleskoper aldeles ikke ser tingene som de er, men som de rammer teleskoperne med millioner eller milliarder af års forsinkelse. Han påpeger ligeledes, at det ikke er korrekt at formulere udviklingens årsagsproblem som spørgsmålet om hvorvidt det er nødvendigheden eller tilfældet der har været afgørende, men derimod at sige, at der findes en tredje komponent, nemlig ‘lejligheden'. Universet skaber så mange lejligheder (muligheder) for følgen af såvel tilfældige som nødvendige processer, siger han, at vi må tage denne egenskab ved universet med i betragtning, hvis vi vil tænke over vor egen oprindelse. Der har altså været deterministiske faktorer, men også tilfældigheder i spil, når udviklingen har ført til komplicerede molekylære processer og menneskets oprindelse.

Men ingen af disse videnskabsmænd gør ordentligt op med hele den rationalistiske eller positivistiske tankegang der så let fører til den ene eller anden form for fundamentalisme og absolut tro, og som ligger i manglende erkendelse af, at tro overhovedet ikke beror på beviser, men på åben og direkte kontakt med det sjælelige fænomen vi under ét kan kalde det guddommelige, det hellige eller det ophøjede.

Og ingen forstår ej heller komplementaritetens og subjektivitetens principper, dette at vi kan se tilværelsen og mange af dens enkeltfænomener efter to indbyrdes uforenelige, men begge nyttige synspunkter, og at vi som bevidste væsener aldrig undgår at tage ansvaret for vore valg. Vi er nok som historiske væsener delvis determinerede, men vi er som fremtidsvendte også frie - og vor frihed består i at vælge konstruktivt og i overensstemmelse med loven om indre konsistens.

Den manglende afklaring af disse problemer indebærer desværre også, at man ikke kan finde løsningen på striden mellem de mange religioner, især ikke striden på vore egne breddegrader mellem kristendom og islam.

Men løsningen turde ligge i relativeringen, i at indse at enhver specifik religion, enhver specifik dogmatik og enhver specifik praktisk religionsorganisation altid fører til splittelse og strid, fordi den skaber opsplitning mellem tilhængere og modstandere. Kun universalismen der betragter den direkte og åbne kontakt mellem mennesket og det guddommelige som kernen i al religion og som indrømmer relativeringen via denne subjektivisering, men som samtidig gør valg af praktisk religionsudøvelse til et frit valg, vil kunne føre videre.

Men det store problem står naturligvis tilbage: den lave oplysning eller det lave bevidsthedsniveau.

I denne forstand kan man tale om nødvendigheden af en dybtgående sekularisering. Fordi sekulariseringen ikke som mange tror er identisk med ateisme eller gudsforagt, men derimod med en modstand mod enhver form for klerikalisme, dvs mod enhver form for stræben efter at give kirken politisk magt.

Sekularisering i god forstand er altså i virkeligheden en kamp for ånd og åndsfrihed imod dogmatik, snæversyn og tvang.

Jan Jernewicz

Læs også artiklen om   Religion, eksistens og sekularisering



Henvisninger til Jernesalts egne artikler:

Oversigter over artikler om Samfund  (se iøvrigt linkene i venstre ramme)
Oversigter over artikler om Eksistens  (se iøvrigt linkene i venstre ramme)
Oversigter over artikler om Sekularisering  (se iøvrigt linkene i venstre ramme)



Redaktion
Program
Essays
Emneindex
Personindex



At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Helhedsrealismen
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)



Jernesalts 2009-filosofi
Forord  -   Begreber og aksiomer  -   Krisen ved årsskiftet 2008/09  -   Verdensbilledet 2009
Livet  -   Mennesket  -   Sjælen  -   Sproget  -   Samfundet  -   Overordnede politiske parametre
Udfordringen  -   Helhedsrealismens advarsler  -   Helhedsrealismens anbefalinger  -   Efterskrift

Religion som emergent fænomen i biologien  (28.12.09.)



Værdimanifest (fra 2003))
Værdimanifest i forkortet udgave
Sagregister til værdimanifest
Per Seendemands rubrik (fra 2005)
Jens Vrængmoses rubrik Til toppen    Til forside    Printversion   
utils postfix clean
utils postfix normal Opdateret d. 3.4.2011