Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering DRAMAER E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2009-FILOSOFIEN
 
LEKSIKON
ESSAYS
DRAMAER
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
JERNESALT - 0azreplik100427

REPLIK FRA JERNESALT - 27.4.10.


Skal man bare svine sine modstandere til på Facebook?

For nylig kunne det konstateres at Venstres partiledelse ikke øjeblikkeligt greb ind, da en betroet pressemedarbejder i partisekretariatet begyndte at udfolde sig på Facebook med en tilsvining af en ansat på Christiansborg og i et sprog der ingen steder hører hjemme i seriøst arbejde - jf. Lars Løkkes og VK-regeringens dilemma. Medarbejderen blev stoppet, men skaden var sket. Og nu viser det sig at politikere på Christiansborg har deltaget i legen på Facebook med en hidtil uhørt tilsvining af to af Dansk Folkepartis medlemmer. Pia Kjærsgaard er blevet karikeret i naziuniform med naziarmbind og Jesper Langballe med Hitleroverskæg - så ingen af det pågældende mediums læsere kunne være i tvivl om hvilke fæle mennesker vi her i landet har at gøre med - årtier efter den destruktive nazismes nedkæmpelse som statssystem.

Meningen med den slags tilsvining er selvfølgelig at advare folk om hvor galt det vil gå, hvis folk af denne kaliber skulle kommer til magten. Og de ramte personer har da også taget forarget til genmæle. Men nøgternt set har en sådan tilsvining næppe nogensomhelst virkning på nogen læsere. Dansk Folkepartis vælgere læser slet ikke det pågældende medie - de er ikke venner med Facebook-gruppens skabere. Og det samme kan siges om alle andre nogenlunde fornuftige mennesker. Tilsviningen kan altså kun tjene til bekræftelse af vennekredsens egne primtive meninger.

Da der fremkommer uendeligt meget snavs på Facebook, ville sagen næppe være kommet til offentlighedens kendskab, hvis det ikke lige forholdt sig sådan, at to af Socialistisk Folkepartis folketingsmedlemmer viste sig at være indirekte involveret som 'venner' til gruppen. Det var Steen Gade og Kamal Qureshi - og Gade var ikke sen til at give en uforbeholden undskyldning til Pia Kjærsgaard og samtidigt melde sig ud af den betændte Facebook-gruppe. Han kunne bedyre at han ikke havde haft kendskab til de svinske artikler og slet ikke havde fulgt med i hvad der stod på siderne. Han var kommet tilfældigt ind i 'vennekredsen' og kendte ikke bagtankerne med den. Også SF's formand Villy Søvndal har taget klart og utvetydigt afstand fra tilsviningen som kan kalder modbydelig. Dermed er både Steen Gade og partiet som sådant undskyldt. Men Qureshi har valgt at forlade den pågældende Facebook-gruppe og oprette en ny med DF som hadeobjekt. Han kan ikke undvære DF som absolut fjende!



Den Facebook-gruppe, som de to SF'ere har været medlem af, hedder med referencer til løverne i rigsvåbnet og Holger Danske noget så morsomt som "Danmarks Løver - modstandsbevægelsen mod DF's besættelsesmagt". Gruppen skal efter sigende have over 32.000 medlemmer, og alle kan tilmelde sig og lægge billeder ind.

Men som medieeksperten Jakob Lindaa Jensen, der forsker i internet-adfærd ved Århus Universitet, påpeger over for dr.dk, så er Facebook "ikke et medie, man kan kontrollere på samme måde som en radio performance. Politikere har et øget ansvar og skal tænke sig endnu mere om end os andre, der også skal tænke os om". Specielt pointerer han, at netop politikere skal være ekstra opmærksomme, da de har op til 5-6000 venner, som følger deres aktiviteter.

Kommunikationsrådgiver i Advice Digital og ekspert i online-kommunikation, Anna Ebbesen, giver ifølge dr.dk. også politikerne skylden for fadæsen. "Det er politikernes eget ansvar. Hvis de er voksne nok til at melde sig ind i en gruppe, er de også ansvarlige for at følge med i, hvad der sker i gruppen." - Det er dog efter hendes mening en formildende omstændighed at vi står overfor en helt ny problematik. Facebook er forholdsvist nyt, så vi skal lige nu vænne os til, hvad der sker, mener hun. En anden side af problematikken er, at mange politikere har andre til at opdatere deres Facebook-profil. Og det kan være farligt. "Der må man være virkelig 'obs' på, hvilke grupper, man bliver meldt ind i, og hvilke signaler, man sender. Tænk på, at det her jo kommer på skrift. Det kan ses og dobbelttjekkes flere år bagud, hvis man har været eller er med i en gruppe".

Anna Ebbesen kommer også med følgende råd til alle der vil undgå at komme i lignende situation: "Gennemgå dine grupper. Tjek, om du stadig vil stå inde for dem og lægge navn til dem, og hvis ikke, meld dig ud straks, nøjagtigt som du ville melde dig ud af et parti, du ikke sympatiserer med længere. Husk også på, at hvis man som et kendt ansigt er tilmeldt, kan det skabe ekstra popularitet om en gruppe."

Disse råd lyder ikke alene fornuftige, men burde jo egentlig være ret selvfølgelige. Når de imidlertid ikke længere er det, kan det - udover selve usikkerheden om en nyskabelse - kun skyldes én ting, nemlig at der er sket et skred i normerne der indebærer at det på ny er blevet en folkeforlystelse at svine andre til i offentlige medier.



Sagen kompliceres imidlertid af det begreb der hedder humor, og som måske er menneskets største aktiv, men som bekendt har mange facetter. Humor kan være fin eller grov, rammende eller helt ved siden af, primitiv eller bevidst tvetydig, varm og velment eller kold og ondsindet. Den kan endog rettes indad som selvironi der er med til at understrege et menneskes evne til at se egne fejl og bære over med andres. Den kan bruges som et decideret våben mod andre eller den kan som 'stor humor' virke befriende og forløsende, ja, ligefrem få en tragisk dimension der understreger relativiteten i synspunkterne.

Det hører derfor med til sagen om de danske løvers tilsvining af Pia Kjærsgaard, at to af ophavsmændene til Facebook-gruppen har offentliggjort et forsvar, hvor de lægger afstand til den konkrete sammenligning af DF med nazismen, men samtidigt påpeger at gruppens indlæg og billeder skal ses i en større sammenhæng hvor der gøres brug af humor i bekæmpelsen af Dansk Folkeparti.

Flemming Chr. Nielsen og Rune Engelbreth Larsen kalder det belejligt for Dansk Folkeparti at pressen har fundet det påkrævet at "gå i selvsving over en lillebitte håndfuld karikaturtegninger, der fremstiller DF'ere som nazister", og som er lagt op i billedarkivet til Facebookgruppen "Danmarks Løver - modstandsbevægelsen mod Dansk Folkepartis besættelsesmagt". Der er efter disse to initiativtageres mening tale om enkelte personer blandt de over 32.000 støtter i Facebookgruppen, men uden så meget som at nævne dette eller foretage én eneste opringning til initiativtagerne bag "Danmarks Løver" har de angrebne bragt historien videre alene fra DF's perspektiv: "Pia K. hængt ud som nazist".

Nielsen og Larsen gør opmærksom på at Dansk Folkeparti flere gange selv har kaldt muslimer for "nazister" og "besættelsesmagt", og Pia Kjærsgaard og Søren Krarup har stemplet et muslimsk hovedtørklæde som et "hagekors", og "dét var måske også en relevant perspektivering at få med, eller hvad? Nej, man åd bare DF's forargelse over nogle karikaturer", skriver de to kloge mennesker, og de fortsætter:

"Hån spot og latterliggørelse af muslimer er ytringsfrihed, hvorimod hån, spot og latterliggørelse af Dansk Folkeparti er "bare så langt ude", som Kjærsgaard siger. Men dette grænseløse hykleri ændrer ikke ved, at det er absurd at gøre Dansk Folkeparti og nazismen til ét fedt, og for ikke at afspore Danmarks Løver med yderligere proportionsforvrængnings tidsspilde er billedarkivet lukket og følgende pressemeddelelse udsendt:

"Danmarks Løver tager afstand fra nazi-hån af DF. - Danmarks Løver er et løst netværk uden anden fælles platform end hjemmesiden Loever.dk og en kronik, som initiativtagerne offentliggjorde i Politiken i august 2009 (http://www.loever.dk/manifest.php). Facebook-gruppen, der opstod efter kronikkens offentliggørelse, har over 32.000 støtter, og initiativtagerne til Loever.dk er ikke ansvarlige for eller kan tages til indtægt for, at en lille håndfuld støtter på Facebook-gruppen i nogle få tegninger har fremstillet Dansk Folkeparti på så hånlig, spottende, latterliggørende, usaglig og fejlagtig vis, at partiet ligestilles med nazisterne. Sådanne grovkornede karikaturer tager vi klart afstand fra. Tegningerne er fjernet fra Facebook-gruppen. Den officielle hjemmeside for "Danmarks Løver" er: http://www.loever.dk" - Underskrevet af initiativtagere til Danmarks Løver Flemming Chr. Nielsen og Rune Engelbreth Larsen [pressemeddelelsen slut).



Men Rune Engelbrecht kan ikke dy sig for at tilføje følgende, hvis logiske slutninger man bør lægge mærke til: "Dansk Folkeparti er selvfølgelig ikke identisk med nazisterne. Partiet er topstyret, nationalistisk og fremmedhadsk, og nazisterne er og var topstyrede, nationalistiske og fremmedhadske, men naturligvis i betydeligt højere grad end DF - og dette er selvsagt langtfra tilstrækkeligt til at gøre et demokratisk parti som DF til nazister, ligesom det ikke ville være mindre dæmoniserende at fremstille alle Dansk Folkepartis vælgere eller medlemmer som nazister, end det er at fremstille alle muslimer som terrorister. - Hvad jeg og andre gentagne gange har påpeget, er, at der er uomtvistelige paralleller mellem en række af de antimuslimske virkemidler og kampagner, som Dansk Folkeparti betjener sig af, og den antisemitiske propaganda, som nazisterne anvendte i 1920'ernes og 1930'ernes Tyskland. Punktum." (min fremhævelse).

Og så er da i det mindste begrebet 'dæmonisering' nævnt. Det fænomen som Villy Søvndal på SF's netop overståede landsmøde klart tog afstand fra: vi skal ikke dæmonisere vore politiske modstandere. Ulykken er imidlertid at nogle gør det, og vel at mærke gør det på den underfundige måde der hedder 'parallelisering'. Engelbrecht véd det formentlig slet ikke. Men den parallelisering han bruger, er den allermest primitive logik der findes og som nazisternes propagandaminister Goebbels i sin tid mestrede til fuldkommenhed: Man nævner et eller nogle få fælles træk af negativ art mellem to forskellige fænomener, og folk vil i kraft af de psykiske primærprocessers måde at virke på uden videre identificere de to fænomener. Groft eksempel fra nazisternes propagandafilm: Jøder formerer sig flittigt. Rotter formerer sig flittig. Jøder formerer sig som rotter. Ergo er jøder og rotter ét! - Og den slags virker vel at mærke allerstærkest på film.

Andre skribenter følger desværre trop i denne 'paralleliserende' propaganda eller tilsvining. Men det allerværste turde være at mange gør det uden at tænke nærmere over det og tilsyneladende også uden at have andet formål med det end at få luft for deres egne frustrationer. Den slags kan der være endda meget stor lystfølelse forbundet med, og alt tyder på at det er lystfølelsen der driver kraften. Dette tyder igen på at mange mennesker er i deres frustrationers vold og simpelthen ikke kan få øje på andre måder at kanalisere deres skabende psykiske energi på.



Vi skal vende tilbage til den reaktion fra DF's side der indebar at partiets udenrigsordfører Søren Espersen har været så tåbelig at sammenligne eller 'parallelisere' SF's gruppeformand Ole Sohn med den latterlige formand for det danske naziparti, Frits Clausen, der i 1945 blev dømt for landsforræderi - jf. Er Ole Sohn angst for selverkendelse?  (10.4.28.). Her skal vi imidlertid holde os til fænomenet Facebook, fordi det tilsyneladende er denne digitale medie-opfindelse der rask væk får alle normer til at forsvinde ud i den blå luft. Folk kan boltre sig som de vil i tilsvining, grove udtryk, primitivt sprog, primitiv logik, ondskabsfuldheder, hævnakter, ja, i udstilling af private billeder (fx nøgenbilleder af den ekskæreste man med alle midler vil have hævn over). Og de gør det hæmnningsløst, fordi der ikke er nogetsomthelst fornuftigt primært formål med kommunikationen, og fordi hæmninger anses for noget absolut negativt. Man skal bare lufte de indre svinehunde for at skaffe sig lyst og selvbekræftelse ad den vej. Resten er ligegyldigt.

Da fænomenet også er blevet kendt i flere og flere private og offentlige virksomheder - fordi medarbejderne vitterligt bruger megen tid på Facebook og andre sociale medier - begynder mange ledere nu at indføre regler for god adfærd på nettet. Medarbejderne medbringer jo ikke selv gode regler fra deres uddannelsesinstitutioner eller tidligere arbejdspladser. De skal først lære dem, især naturligvis de yngste der undertiden slet ikke ved hvad hensyn til andre kan betyder.

Men når politikerne - og politikernes egne pressefolk - dumper i, så er det udtryk for at manglen på respekt for politiske modstandere nærmest er gået hen og blevet en smitsom sygdom - sådan som folkeforlystelsen at svine jøder, andre minoriteter og anderledes tænkende til i Nazityskland i 1930'erne var det og som der ikke blev dæmmet op for i tide, fordi al sund etisk fornemmelse var gået fløjten hos flertallet.

Politikere og erhvervsledere kunne være med til at højne standarden, hvis de ville og turde. Men desværre er slapheden stor - fordi flertallet blandt dem også synes at være grebet af den moralrelativisme der betyder al gensidig respekts forsvinden op i den blå luft. Men politikere og erhvervsfolk bør i princippet holde sig fra Facebook og andre former for weblogs der savner seriøsitet.

Jan Jernewicz



Henvisninger:



Relevante artikler på Jernesalt:

Lars Løkkes og VK-regeringens dilemma  (11.4.10.)
De psykiske grundprocesser
Hvor kommer det onde fra?
Kan moral begrundes? (Erling Jacobsens konsistensetik)

Humor og virkelighed
Humor og tragedie  (om Vilh. Grønbechs 'Livet er et fund')
Latter, morskab og humor
Had og demokrati (om politisk had)
Hadets tiltrækning og livsløgn

At læse Jernesalt  (6.12.06.)
Weblogs og eksistenslogs  (7.8.06.)
Blogs som narresutte  (21.10.09.)

Rubrikken: Replikker

Forrige replik:  Tradition og fornyelse  (18.4.10.)



Artikler om Danmark
Artikler om Medier
Artikler om Samfund
Artikler om Psykologi
Artikler om Eksistens
Artikler om Religion
Artikler om Humor
Artikler om Sekularisering



At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Helhedsrealismen
De psykiske grundprocesser
Konsistens-etikken



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  


utils postfix clean
utils postfix normal