Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering DRAMAER E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2009-FILOSOFIEN
 
LEKSIKON
ESSAYS
DRAMAER
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
JERNESALT - fogh34tilbage

ARTIKEL FRA JERNESALT - 8.8.08.


Fogh er vendt frygteligt tilbage

Som noteret i artiklen om Lars Seier og Ny Alliance (24.7.08.) så er agurketiden kendetegnet af toppolitikernes fravær på grund af sommerferie. Den er dem velundt, fordi det nu engang er tiltrængt for alle travle mennesker at kunne slappe af nogle uger uden forpligtende læsestof, breve, e-mails, mobil-opkald og interviews. Specielt er det i dag vigtigt at slukke mobilen, hvis man vil undgå stress. Men heldigvis vender de feriende i de fleste tilfælde tilbage og genoptager deres dont, hvor de slap den. Landets statsminister er ingen undtagelse. Tværtimod kan man i hans tilfælde glæde sig over at han kan starte med at sætte nogle ting grundigt på plads som har fået lov at sejle efter vind og vejr og andre tilfældigheder - godt hjulpet af mediernes store tilfældighedsprincip der også skyldes ferie: Redaktørerne overlader til nybegynderne i journalistfaget at blæse banaliteter op til sensationer, så de tynde nyhedsudsendelser på papir og skærm kommer til at ligne noget i retning af begivenheder på omtrent samme måde som skabagtige Paris Hilton på gaden i København. Sandheden er 1) at man tjener flere penge ved at synes end ved at være, men heldigvis også 2) at man eksistentielt set nemt overlever uden den slags pseudostof.

EF-domstolen afgørelse af 25.7. d.å. kan næppe kaldes en pseudobegivenhed, men den angår isoleret set kun nogle ganske få mennesker. Dette har fået den hjemvendte statsminister til at understrege at den kun er et hjørne i den danske udlændingepolitik. Den vedrører kun et lille antal sager. Når han alligevel har valgt at tage dommen alvorligt, skyldes det at sagen har potentiale til noget mere. "Og så er der vist sagt nok om den sag", tilføjer Anders Fogh Rasmussen i vanlig stil. "Der er ikke noget at komme efter", kunne han også have sagt.

Så let kan sagen nok ikke fejes af bordet, for de fleste politikere og eksperter er enige om at dommen principielt fastslår en modsætning mellem dansk lovgivning på udlændingeområdet og EF-domstolens stadigt mere aktivistiske eller politiserende linje. Derfor har Fogh også måttet understrege, at integrationsministeriet og regeringen vil tage stilling til konkrete sager, hvis sådanne viser sig at give problemer i forhold til dansk lov. Regeringen vil ikke acceptere at dansk lovgivning bliver undergravet af hensyn der ikke vedkommer regeringens erklærede og hidtil fulgte linje om at begrænse tilstrømningen af udlændinge ved misbrug af familiesammenføringsreglerne. Regeringen vil derfor også tage kontakt med andre EU-landes regeringer for at undersøge mulighederne for en stramning af de fælles regler, så domstolen ikke kan føre sin egen politik på tværs af de enkelte landes regeringer.

Sagen er altså slet ikke afgjort, og kan ikke afgøres med en eller anden rask beslutning som efterlyst af den nu sygemeldte Pia Kjærsgaard. Hun vil dog næppe stille sig tilfreds med Foghs klare udmelding om at dansk udlændingepolitik ligger fast, for dette vil først vise sig hen ad vejen. Der synes med andre ord at være lagt op til fortsatte konfrontationer mellem regeringen og Dansk Folkeparti. Og her kan Fogh naturligvis roligt fastholde sin foreløbigt succesfulde strategi: DF vil når det kommer til stykket hverken vælte regeringen eller stemme nej til en finanslov.



Indirekte har EF-dommen også indflydelse på betimeligheden i folkeafstemning om de danske forbehold, for afgørelsen er ikke egnet til at øge tilliden til EU-systemet som sådant. Derfor er det heldigt for statsministeren at han han bruge det irske nej til Lissabon-traktaten til at aflyse folkeafstemning i indeværende år. Det irske nej har skabt stor usikkerhed om traktatens fremtid. Det er umuligt at sige om irerne får nogle godbidder (fx en aftale om delekommissærer) som kan få dem til at ændre holdning til traktaten i løbet af et år eller halvandet. Men før dette problem er løst, bliver en afstemning her i landet om forbeholdene ikke meningsfuld. Fogh har ikke haft andet valg end at udskyde afstemningen. Han har heller ikke andet valg end at blive på sin post mindst et år mere. Og meget kan ske på et år. Fogh er fortsat landets statsminister uden reelt alternativ.



En uafklaret sag fra forårets overenskomstforhandlinger har også nærmet sig sin afklaring: Regeringen vil inden længe nedsætte en lønkommission der kan se på "om lønstrukturen i det offentlige afspejler nutidens forhold", som han formulerer det. Han ønsker dog også at kommissionen skal prøve at finde lønsystemer som kan "belønne den gode indsats ude omkring". "Sagen er den", udtaler han til Politiken, "at skal vi have den rigtige nytænkning i den offentlige sektor, skal det også for den enkelte offentligt ansatte være synligt, at det kan betale sig at gøre den ekstrs indsats".

Den kommission regeringen vil nedsætte bliver altså ikke som ønsket af fagforbundene en decideret ligelønskommission. Den bliver ikke forlods forsynet med en pose penge til videre fordeling, og den kommer heller ikke til at stå alene, men bliver et led i et større arbejdsmarkedsudspil. Her er målet at få nedbragt sygefraværet og det stigende antal unge menneskers 'parkering på permanent førtidspension'. Ideerne er kontroversielle - og møder hverken begejstring hos fagforeninger eller Dansk Folkeparti. Men nytænkning synes i høj grad påkrævet - foruden en øget realitetssans der ser biologiske forskelle i øjnene når det gælder arbejde, løn og karriere.



Nogle venstrepolitikere med skatteminister Kristian Jensen i spidsen har også efterlyst nytænkning hvad angår Venstres politiske hovedlinje. Den er efter deres mening ikke liberal nok, men er blevet alt for midtersøgende. Kristian Jensen har tidligere luftet sine ideer og visioner i en kronik 5.2.08. i Politiken, som blev taget under venlig behandling her på siderne i artiklen Kulturradikalisten kontra liberalisten. Unge, håbefulde Jensen lod sig 5. august interviewe til Politikens agurkeserie om 'Næste generation', og her talte han ligefrem om at der var gang i et opbrud i Venstre. For sit eget vedkommende lægger han op til et opgør med dele af den politik regeringen selv har ført siden den kom til magten i 2001. Han ønsker et mere liberalt Danmark, for han er ked af at "Venstre ikke har vist, at vi rent faktisk er et liberalt parti":

"Budskabet er at vi skal tilbage til at overlade ansvaret til det enkelte menneske. Og der er en bevægelse i øjeblikket i Venstre hen mod de mere liberale tanker. Det vi er i gang med er at finde nye liberale bud på, hvordan vi skal løse problemerne i samfundet anno 2008.... Nu skal vi tage fat på hvad det er for liberale løsninger der er brug for i 2008."

Tidligere har både fødevareminister Eva Kjer Hansen (da hun var socialminister) og kredsen omkring Søren Pind forsøgt at få partiet og partiformanden på mere liberale tanker, men forgæves. Og Kristian Jensen har heller ikke heldet med sig denne gang. Til Politiken udtaler statsminister Anders Fogh Rasmussen 8.8. helt umisforståeligt: "Venstre er et liberalt parti. Men jeg vil godt understrege, at kursen er uændret. Vi har siden jeg overtog formanskabet i 1998 og frem mod valget i 2001, gjort det meget klart, at vi forfølger en midtsøgende linje, hvor vi søger at skabe et bredt flertal bag de politiske løsninger. Linjen er uændret. Linjen forblivet uændret."

Fogh understreger at der er bred opbakning til linjen i partiet, men at dette ikke forhindrer at gode kræfter kan holde studiekredse om spændende tanker. Men det er vigtigt at skelne mellem idédebat og ansvarlig regeringspolitik, tilføjer han, idet han også slår fast med syvtommersøm: "Sa længe jeg er statsminister, så er det den linje der gælder, og den bliver der ikke ændret på. Det håber jeg fremgår meget klart". - Hvad fremtidige generationer i Venstre gør, må de derimod selv om! Basta!



Endnu engang kan det fastslås at Anders Fogh Rasmussen fastholder sin klare linje og ikke giver køb nogetsteds. Det er også dette der gør ham til en troværdig statsminister som der intet reelt alternativ er til for øjeblikket. Men når dette er sagt, må det også siges at det må opleves som dybt utilfredsstillende for de tænksomme unge, fremstormende polikere i Venstre som Kristian Jensen. Forlængst er Søren Pind og Eva Kjer blevet sat på plads. Nu stikker Kristian Jensen sikkert også piben ind - for sin egen politiske karrieres skyld. Men nytænkningen lider derunder. For Anders Fogh Rasmussen er selv låst fast i sin egen succesfulde strategi som nok skal holde hans tid ud om partiformand og statsminister, men som ikke bringer idédebatten bare et lille skridt videre.

Som påpeget gentagne gange på Jernesalts sider - jf. bl.a. artiklen Partiskadelig uafklarethed i Venstre - så fatter Anders Fogh Rasmussen eller nogen anden i partiet Venstre ikke at den midterpolitik der har været ført i Danmark de sidste syv år og som definitivt har sat en stopper for al gammeldags klassekamp, den fortjener en gennnemtænkt filosofi, og denne gennemtænkte filosofi hedder den komplimentære helhedsrealisme. For det er denne og kun den der kan løse modsætningsforholdet mellem liberalismen og socialismen og dermed de stadigvæk forstandsforheksende og tids- og energispildende forsøg på at nytænkne de liberale eller de socialistiske tanker hver for sig. Partiet Venstre er fortsat totalt uafklaret på dette punkt

Jan Jernewicz



Henvisninger:

Fogh som iscenesætter  (11.8.08.)

EU-domstolen blander sig i dansk udlændingepolitik  (5.8.08.)
De strejkende bøjede sig for realiteterne
- men Connie Kruckow fortsætter sit stormløb
  (16.6.08.)
Kulturradikalisten kontra liberalisten  (16.2.08.)
Partiskadelig uafklarethed i Venstre  (26.11.06.)
Fogh og liberalisterne  (4.2.05.)

Komplementaritetssynspunktet
Individ og samfund som komplementære fænomener  (23.7.03.)
Liberalismen og socialismen som komplementære fænonmener  (26.8.03.)
Den kreative klasse ifølge Richard Florida   (9.3.06)

Den herskende klasse efter 1970   (19.02.03.)
Midten i dansk politik  (25.10.04.)



Artikler om Danmark
Artikler om Samfund
Artikler om Eksistens
Artikler om Religion
Artikler om Sekularisering



At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Helhedsrealismen
De psykiske grundprocesser
Konsistens-etikken



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  


utils postfix clean
utils postfix normal