Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering DRAMAER E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2009-FILOSOFIEN
 
LEKSIKON
ESSAYS
DRAMAER
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
JERNESALT - fogh16eu

ARTIKEL FRA JERNESALT - 26.4.06.


Foghs nye EU-strategi for et 'Resultaternes Europa'

Statsminister Anders Fogh Rasmussen har i en tale på Københavns Universitet fredag den 21. april 2006 skitseret sit arbejdsprogram for regeringens nye EU-strategi som han kalder 'Resultaternes Europa'.

Europa står ifølge Fogh over for to udfordringer: globaliseringen og den folkelige opbakning til EU. Og han påpeger at de hænger uløseligt sammen, idet den folkelige opbakning til EU i høj grad afhænger af om EU formår at klare udfordringen fra globaliseringen på en tilfredsstillende måde.

Forkastelsen af forfatningstraktaten ved folkeaftemningerne i Holland og Frankrig gjorde en tænkepause om hele EU-projektet nødvendig. Men en afklaring tegner sig ikke umiddelbart. Det gør derimod behovet for at skabe klarhed om EU's opbygning og værdier efter udvidelsen af EU fra 15 til 25 medlemslande.

Realistisk og pragmatisk ser Fogh Rasmussen i øjnene at store EU-projekter ikke foreløbig bliver aktuelle, derfor skal der satses på effektivisering af det nuværende EU og konkrete resultater. De optagelsesforhandlinger der allerede er indledt med visse europæiske lande skal føres til ende. Derimod skal lande som Ukraine, Hviderusland og Rusland ikke regne med medlemskab nogensinde. De må i givet fald nøjes med gode naboskaber gennem en decideret naboskabspolitik.

Tyrkiet talte Fogh slet ikke om. Dette land taler vi helst ikke om. For det er jo desværre ved en fejltagelse lovet optagelsesforhandlinger, hvis det opfylder visse betingelser med hensyn til demokratiske rettigheder. Men det er ikke garanteret medlemskab - og allerede begivenhederne i det sidste halve år peger på allerstørste usikkerhed om kommende aktualisering af medlemskabet. Men det vil hverken Fogh eller nogen anden EU-regeringschef sige lige ud. Men det er da altid noget at de heller ikke fornyer de gamle løfter.



Fogh ser tre hovedopgaver for EU i de kommende år: 1) Skabelse af vækst og beskæftigelse, 2) sikring af borgernes tryghed og 3) styrkelse af EU's evne til at varetage europæernes interesser på den internationale scene.

Med hensyn til vækst og beskæftigelse understreger Fogh Rasmussen at ansvaret for at gennemføre arbejdsmarkedsreformer, uddannelsesreformer og velfærdsreformer først og fremmest ligger i medlemsstaterne. Men på fem områder er der en for alle EU-lande fælles udfordring: Det indre marked skal videreudvikles. Specielt inden for forskning, udvikling og uddannelse skal der skabes et reelt indre marked, bl.a. en styrkelse af konkurrencen mellem universiteterne gennem det der hedder 'benchmarking' dvs sammenligning ud fra fælles kriterier. Dernæst skal der skabes et indre marked for energi, hvad angår el, gas og vedvarende energi. Beskyttelsen af forbrugerne skal styrkes på fællesskabsplan. Og endelig skal der satses på liberalisering af handelen på verdensplan - gennem WTO.

Borgernes sikkerhed og tryghed skal sikres gennem bedre miljøsbeskyttelse og kamp mod menneskeskabte klimaforringelser, bl.a. gennem fremme af nye miljøteknologier og forskningen i alternative energikilder. Og hvad angår kampen mod den internationale terrorisme, den organiserede kriminalitet og den illegale indvandring skal der satses på praktisk og operationelt samarbejde som fx effektivisering ad den ydre grænsekontrol. Men der kræves også øget indsats i nærområder som rekrutterer flygtninge og illegale indvandrere. Der skal investeres i bedre strukturer i disse områder og opbygges kapaciteter til at håndtere flygtningestrømmene lokalt. Og alt skal ses i sammenhæng med den almindelige udviklingsbistand, handels- og udenrigspolitik.

Med hensyn til det tredje punkt ønsker Fogh Rasmussen klart en stærk fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Og det skal ske gennem bedre koordination af EU's politikker på den internationale scene og udvikling af nye samarbejdsformer med EU's nabolande. Men Fogh ønsker også at EU skal kunne tale med én stemme ude i verden. Fogh ønsker EU's udenrigspolitik styrket inden for rammerne af den nuværende traktat, og forslår konkret at der i højere grad anvendes flertalsbeslutninger og at EU's udenrigskoordinator Javier Solana får styrket sin stab.



Statsministerens tale kan ikke på nogen måde kaldes overraskende, for den ligger helt i forlængelse af tidligere fremsatte synspunkter. Blot er det blevet klarere, at Fogh Rasmussen ikke tror på nogen snarlig afklaring af forfatningstraktatens skæbne, men hælder til den opfattelse, som han deler med de fleste nøgterne iagttagere, at traktaten næppe bliver taget op til genforhandling. Den ser ikke ud til at kunne få nogen chancer for vedtagelse - og Fogh har formentlig også ret, når han bedømmer store projekter ude af EU i lang tid.

Det kan så alt efter smag og behag udlægges som om statsministeren ikke længere har visioner om EU-samarbejdet. Men hvorfor i alverden skulle han opretholde illusioner om store projekter når han nøgternt må konstatere at de ikke foreløbig har en jordisk chance for at komme igennem. Som det resultatorienterede menneske han nu engang er, kan man ikke fortænke ham i at indskrænke EU-visionen til det muliges kunst: at få medlemslandene til at arbejde mere effektivt sammen inden for den eksisterende traktat, så der kan nås konkrete resultater.



Skal der i denne forbindelse peges på et enkelt ikke uvæsentligt punkt der tyder på at Fogh Rasmussen endnu ikke synes at have taget ved lære af erfaringerne fra Muhammed-sagen, så er det i spørgsmålet om EU's udenrigspolitiske betydning. Fogh understreger at EU udtrykte solidaritet med Danmark, og at Solanas rundrejse til Mellemøsten var af stor betydning.

Jeg tillader mig at tvivle. For alle kunne dog konstatere, at der var stor tøven med solidariteten - ikke mindst fra lande som Storbritannien og Frankrig. Og alle kunne da også konstatere at selve Solanas flid ikke fejlede noget, da det gjaldt rundrejse til de muslimske lande. Noget positivt kom der givetvis også ud af rundrejsen. Men ingen kunne da tage fejl i at denne mand heller ikke kunne lide Muhammed-tegningerne, men tværtimod som så mange andre kloge moralister hoppede på limpinden med at muslimernes religiøse følelser skulle respekteres. Ingen i EU turde fortælle de politiske og religiøse ledere i Mellemøsten, at der er noget galt med muslimernes religiøse følelser, når de provokeres af humor som vi selv forlængst har vænnet os til at goutere. Ingen i EU turde ligeud sige til muslimerne, at de med deres reaktioner mod Danmark - vareboykotten og afbrændingen af flag og ambassader - viste decideret kulturel og religiøs underlegenhed og primitivitet.

Til dette føjer sig også nu diskussionen om det såkaldte 'arabiske initiativ', dvs den danske udenrigsminister og det danske udenrigsministeriums årelange og velmenende forsøg på at føre dialog med de arabiske lande om kulturforskellene. Det blev i sin tid ikke kaldt det dansk-arabiske initiativ, men det arabiske, for det var fra starten oplagt, at dialogen skulle ske på de arabiske landes betingelser. Sådan foregår diplomati nu engang, ikke et ondt ord om den side af sagen. Det har blot ikke noget med ægte dialog at gøre, for denne er kendetegnet af at man ikke fortier eller fortrænger væsensforskellene, men tværtimod påpeger dem. Det er nu meddelt at man vil tage initiativet op til nyvurdering, men det ligger også klart at man i princippet ønsker det fortsat efter de oprindelige hovedretningslinjer - uanset hvad der er sket i mellemtiden.



Derfor må det alt i alt siges, at statsminister Anders Fogh Rasmussens forestillinger om en styrkelse af EU's udenrigspolitik i almindelighed og af Javier Solanas udenrigspolitiske linje ikke just er befordrende for en klar dansk udmelding om at Danmark ikke blot vil værne ytringsfriheden, men selve åndsfriheden - og at dette burde have en langt højere prioritet i EU og EU-projektet.

Det er ikke helt forkert hvad den ungarsk-amerikanske filosof Agnes Heller, der netop har været i København for at modtage Sonningprisen, har gjort opmærksom på, nemlig at europæerne til forskel fra amerikanerne ikke tror på deres egne værdier. Det kan naturligvis udlægges på forskellig vis. Men to ting inden for de sidste års politiske begivenheder har i høj grad bekræftet påstanden: Forkastelsen af EU-traktaten og usikkerheden om europæernes holdning til Muhammed-tegningerne. På den ene side er man yderst skeptisk over for EU-toppens elitære projekt. På den anden side står man ikke sammen om åndsfriheden og humoren.

Her burde statsminister Anders Fogh Rasmussen se behovet for en væsentlig justering af EU-projektet. Det gælder ikke store nye projekter der skal sendes til folkeafstemninger. Og det gælder ikke alene udfordringen fra globaliseringen. Det gælder også den folkelige opbakning om fælles værdier. Dette vil i realiteten sige at lederne slet ikke kommer uden om at få de fundamentale værdier gjort aktive, så de igen føles som værd at slås for.

Spørgsmålet er om lederne overhovedet selv tror på disse værdier - eller om det hele er endt med at blive økonomi, frihandel, teknologi og bureaukrati.

For Anders Fogh Rasmussens vedkommende gælder øjensynligt, at han slår sig til tåls med det realpolitiske og pragmatiske. Men synes at mangle troen på de europæiske grundværdier. Han synes heller ikke i tilstrækkelig grad at holde fast i at Danmark i kraft af sin særlige heldige økonomi og sit særligt velordnede arbejdsmarked samt sin særlige kulturelle tradition har særlige forudsætninger for at hævde sit demokrati og sin kultur som et forbillede for andre. Vi skal nok klare udfordringen fra globaliseringen i kraft af vores kulturelle forudsætninger. Det er på ingen måde vores grundværdier der fejler noget.

Jan Jernewicz



Henvisninger:

Statsministerens tale på Statsministeriets hjemmeside

Åbent brev til statsminister Anders Fogh Rasmussen
om rigets stilling og muligheder efter krisen omkring Muhammed-tegningerne
  (7.4.06.)

Fogh Rasmussens position  (1.3.06.)  
Dialog med muslimerne?  (15.2.06.)
Det er åndsfriheden det gælder  (2.2.06.)
Forklaringsproblemerne i den aktuelle politiske situation  (31.1.06.)

Klar besked fra Fogh Rasmussen om Venstres fremtidsvisioner  (30.11.05.)

Fogh Rasmussen II  (20.2.05.)
Anders Fogh Rasmussens vej, mål og begrænsninger  (3.12.04.)
Anders Fogh Rasmussens visioner  (30.11.04.)

Artikler om  Danmark
Artikler om  EU og Europa



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  


utils postfix clean
utils postfix normal