Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering DRAMAER E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2009-FILOSOFIEN
 
LEKSIKON
ESSAYS
DRAMAER
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
JERNESALT - franskevlg07d

ARTIKEL FRA JERNESALT - 22.6.07.


Det endelige franske parlamentsvalg

Slutresultatet af valget til den franske Nationalforsamling søndag den 17. juni blev at præsident Sarkozys parti UMP fik det ventede absolutte flertal, men slet ikke den jordskredssejr der var spået. Valgdeltagelsen var desuden helt nede på 60%.

Mandatfordelingen, der favoriserer det største parti, blev følgende:

UMP (regeringspartiet) fik 315 pladser, PS (socialistpartiet) 207, LNC (højrefløjsparti) 10, PCF (kommunisterne) 17, DVD (venstrefløjsparti) 9, Verts (de grønne) 4, Modem (Ny-demokraterne) 4 og MPF (højrefløjsparti) 2. Det bliver 345 af 577 mulige til regeringssiden mod 228 til venstrefløjen, mens midten (Bayrou) kun opnåede 4 pladser. Le Pens Nationale Front blev slet ikke repræsenteret.

François Fillon fortsætter som regeringschef, men har måttet omdanne sin regering, da den tidligere premierminister Alain Juppés tabte sit mandat, og Sarkozy på forhånd havde tilkendegivet at en minister i så fald ikke kunne fortsætte. Udnævnelsen af Juppé til vicepremierminister og udviklingsminister var altså en fejltagelse i første omgang. Han var belastet af en korruptionssag - og præsenterede iøvrigt helt og holdent det gamle system, som vælgerne ville af med. Hans udviklingsministerium overtages af den hidtidige økonomiminister Jean-Louis Boorloo. Ny økonomiminister bliver Christine Lagarde.



Det noget skuffende resultat for præsident Sarkozy hænger formentlig sammen med, at han umiddelbart forud for anden runde af parlamentsvalget havde bebudet en skatteomlægning der ville indebære en betragtelig moms-forhøjelse, og denne er mange vælgere også på den borgerlige fløj selvsagt imod. Måske har det også spillet ind, at præsidenten i Moskva fik lidt for meget vodka af Putin, så han på et efterfølgende pressemøde optrådte synligt beruset og fjollet grinende. Det skal en præsident selvfølgelig lade være med, hvis han ikke er så garvet en vodkadrikker som russerne. Men Sarkozy har under alle omstændigheder et komfortabelt flertal bag sig, når han nu skal i gang med sine økonomiske reformer omkring skatter, rentefradrag og arbejdstid. Han har dermed de allerbedste betingelser for at skabe den fornødne fornyelse i landet.

Bemærkelsesværdigt var det at præsidentvalgets nr. tre, udbryderen af centrumpartiet UDF François Bayrou, og hans nystiftede midterparti MoDem (Mouvement Democrate) kun opnåede fire pladser, hvorimod det gamle kommunistparti (PCF) skaffede sig ikke mindre end 17 pladser. Men en af grundene er valgsystemet og så det forhold, at kommunisterne fortsat står ganske stærkt i enkelte valgkredse.

Socialistpartiet fik langt fra det nederlag der var bebudet af meningsmålingerne, men undgår ikke et internt opgør mellem partiets to fløje, Ségolène Royals moderne fløj der ønsker midterpolitik, decentralisering og deltagerdemokrati, og venstrefløjen der holder fast i alt det gamle. Den repræsenteres bl.a. ved tidl. premierminister Laurent Fabius der afviser såvel samarbejdet med midten som en øget liberalisering. Men også af generalsekretær François Hollande, der er jævnaldrende med Royal, men allerede har bebudet sin afgang som partileder.

Det komiske ved dette interne opgør er at det rækker ind i privatlivet, da Hollande er Royals samlever og har været det i 25 år, men nu bogstaveligt talt er blevet smidt ud af hende. Det gør fronterne klarere i partiopgøret, fordi dette nu entydigt bliver et spørgsmål om fornyelse eller tilpasning til moderne tider eller en fastholdelse af de gamle, ideologiske synspunkter.

Det er ingen hemmelighed at partiet har stået i stampe i mindst ti år, og at mange af de hidtil ledende partibosser har været mere optaget af deres egen magtposition end af partiets fremtid. Hvis Royal nu satser på at blive opstillet som officiel partileder og samtidigt bebuder at ville stille op til præsidentvalget i 2012, kommer partiet ikke uden om et brud med fortiden a la det brud Labour i Storbritannien traf da Blair blev valgt som partileder. Viger det franske socialisparti endu engang tilbage for at tage det afgørende skridt, vil det efter al sandsynlighed komme til at koste dyrt ved næste valg.

Så alt i alt står Frankrig nu over for en tiltrængt fornyelse af det politiske liv i almindelighed og regeringskursen i særdeleshed.

Jan Jernewicz



Henvisninger:

Link til den franske tv-kanal France2' specialsider om parlamentsvalget

Foregående artikler på Jernsalt:

Midtsøgende regering i Frankrig  (22.05.07.)
Sarkozy valgt til at forny Frankrig   (07.05.07.)
Høj valgdeltagelse ved første runde i Frankrig  (24.4.07.)



Artikler om EU og Europa
Artikler om Samfund
Artikler om Eksistens
Artikler om Religion
Artikler om Sekularisering



At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Helhedsrealismen



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  


utils postfix clean
utils postfix normal