Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering DRAMAER E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2009-FILOSOFIEN
 
LEKSIKON
ESSAYS
DRAMAER
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
JERNESALT - df08udlaendinge

ARTIKEL FRA JERNESALT - 24.9.08.


Udlændingeforliget mellem regeringen og DF

Som tidligere konstateret på disse sider bagatelliserede statsminister Anders Fogh Rasmussen utvetydigt EF-domstolens afgørelse 25.7. om at EU-borgere har ret til at flytte tilbage til deres hjemland med en udenlandsk ægtefælle selvom denne ikke har opholdstilladelse i det EU-land parret kommer fra. Og integrationsminister Birthe Rønn Hornbech var længe helt uvillig til at udtale sig om problematikken. Hun blev angrebet af Dansk Folkeparti, men skaffede sig fred en stakket tid ved til TV2 at komme med et direkte og meget uforbeholdent angreb på EU-domstolen: "Det er et demokratisk dilemma, at man har en dansk folkeafstemning om det indre marked, man har et ministerråd og et parlament og så videre. Og så har vi en EF-domstol, som går langt videre end vi efter min mening kender det fra menneskerettighedsdomstolen og de danske domstole. En domstol der går længere ud af en tangent med en slags selvskabt ret."

Dansk Folkepartis formand Pia Kjærsgaard lagde omgående stærkt pres på regeringen for at få løst problemet, ja partiet gik så vidt som til at true med at stemme nej til finansloven, hvis der ikke forinden var skabt en acceptabel udvej. Statsministeren gjorde det klart at der ikke kunne være tale om at se stort på EF-dommen, men at han til gengæld kunne love at undersøge mulighederne for at ændre det tilgrundliggende direktiv, selvom de fleste EU-eksperter anså dette for umuligt at komme igennem med. Og da regeringen i begyndelsen af denne måned blev ændret som følge af den konservative Bendt Bendtsens afgang som partiformand, troede mange at Fogh ville benytte lejligheden til at skille sig af med sin integrationsminister. Men det skete ikke. Hun har en høj stjerne hos bossen, så hun fik i stedet for fuld opbakning til gennem forhandlinger med DF at finde en løsning dette parti kunne acceptere.

Og det er så et sådant udlændingeforlig mellem regeringen og DF der nu foreligger - just dagen efter at Dansk Folkeparti afsluttede sit landsmøde i Herning med skarpe udtalelser mod EU fra både Pia Kjærsgaard og integrationsordfører Jesper Langballe.



Forliget, som Birthe Rønn Hornbech i al stilfærdighed indgik med Kristian Thulesen Dahl og Peter Skaarup, angår udtrykkeligt håndteringen af EU-retten om fri bevægelighed efter EF-domstolens afgørelse i den såkaldte Metock-sag, idet forligsdokumentet fastslår at regeringen vil efterleve dommen i Metock-sagen, mens Dansk Folkeparti på sin side tilkendegiver at udlændingepolitikken er dansk suverænitet, og at man i konsekvens heraf ikke mener, at man skal følge dommen i Metock-sagen.

Derudover rummer aftalen en række stramninger af udlændingelovgivningen med det formål at imødegå de uheldige konsekvenser af Metock-dommen, hvilket først og fremmest vil sige den øgede risiko for ulovlig indvandring. Dette vil ske gennem indførelse af nye kontrolkrav, ligesom parterne løbende vil følge udviklingen på udlændingeområdet gennem en ny og effektiv statistik.

Konkret skal ægtepar der søger familiesammenføring efter EU-direktivet fremover kunne dokumentere at de reelt har opholdt sig og arbejdet i et andet EU-land, ligesom de skal afgive tro-og love-erklæring om deres ægteskabs realitet. Myndighedernes kontrol skærpes så svig og misbrug mindskes.

Kravene til indfødsretsprøven bliver skærpet (man skal svare rigtigt på 32 ud af 40 spørgsmål, og spørgsmålene vil ikke være tilgængelige på forhånd).

For at blive statsborger skal man bestå danskprøve 3 med mindst 4 i karakter.

Ægtepar på kontanthjælp skal have mindst 450 timers arbejde inden for de seneste to år for ikke at miste den enes kontanthjælp.

Kontrollen med udenlandske studerende skærpes så proforma-studerende kan smides ud.

Reglerne for udvisning af kriminelle EU-borgere skærpes, så kriminelle personer uden dansk statsborgerskab lettere kan udvises.

Regeringen og DF nedsætter en følgegruppe der skal følge udviklingen på området tæt.



Som man ser er der tale om en række stramninger der primært rammer folk der vil snyde sig til opholdstilladelse eller statsborgerskab på den ene eller anden måde, men ikke om tiltag som undergraver eller modificerer selve den ret til fri bevægelighed af arbejdskraft inden for EU, som EU-domstolen har slået fast og som - nøgternt set - må betegnes som værende meget mere liberal eller lempelig end den hidtidige danske udlændingepolitik har ønsket og muliggjort.

Forliget er med andre ord en decideret politisk studehandel som ikke løser det egentligt problem her og nu eller overhovedet garanterer en løsning senere, men som dog lover at regeringen vil gøre et forsøg på at finde en løsning i Bruxelles, og som samtidigt strammer reglerne på andre felter på en sådan måde at Dansk Folkeparti føler sig tilstrækkeligt imødekommet til at de kan stemme for finansloven. Begge parter har fået noget mod at fire på andre felter. Hvem der har fået mest kan diskuteres - til ingen nytte. Hovedsagen er at der er fjernet en relativt stor sten der kunne true det gode og hidtil stabile samarbejde mellem regeringen og Dansk Folkeparti - i hvert fald indtil videre.



Men hånen mod forliget er naturligvis stor fra oppositionens og mange kommentatorers side. Fra socialdemokrater og SF, der for en måned siden vakte opmærksomhed ved i realpolitikkens navn at komme med et fælles integrationsudspil, hævdes således at VKO-forliget går ud over de forkerte eller er helt nytteløst. Og de radikale, der netop er blevet ramt af et af deres egne folketingsmedlemmers utilslørede angreb på ledelsen for forsømmelser og uklarhed i udlændingepolitikken, taler om regeringens knæfald for DF og DF's knæfald for EU. Og næsten alle eksperter med Marlene Vind i spidsen fastslår endnu en gang at regeringen og DF kan kigge i vejviseren efter ændringer i direktivet om fri bevægelighed.

Og problemet i Dansk Folkeparti er ikke til at bestride. Jesper Langballe kan nok så meget i diskussion med den radikale Morten Østergaard i DR2's Deadline tirsdag aften bedyre at forliget ikke indebærer Dansk Folkepartis accept af Metock-dommen eller af EU's ret til at bestemme dansk udlændingepolitik. Han kan ikke benægte at forliget er blevet en studehandel der giver DF nogle godbidder (hvis betydning først tiden vil vise), men ikke løser grundproblemet og derfor på ingen måde kan tilfredsstille den almindelige DF-vælgers krav om klare linjer.

Man kan indvende at sådan er pragmatisk politik nu engang her i landet. Vælgerne og de politiske partiers medlemmer ønsker rene linjer og forenklede standpunkter og løsninger på alt, men praksis siger som hovedregel komplekse og ofte indviklede løsninger på komplekse problemer. Det er påfaldende at Jesper Langballe selv høstede stort bifald på DF's landsmøde for sin stærke og stærkt forenklede kritik af EU, men at Thulesen Dahl og Peter Skaarup afholdt sig fra noget lignende - og iøvrigt intet røbede om de igangværende og næsten afsluttede forhandlinger med integrationsministeren om en kompleks løsning.



Politikens kommentator Lars Trier Mogensen kan more sig over at både Dansk Folkeparti og de radikale er på retræte i værdidebatten. De seneste års skingre kultursammenstød i dansk politik er efter hans mening langsomt ved at gå i indre opløsning som følge af DF's pragmatiske 'slapperkurs' over for EU-rettens dominans i Danmark og De Radikales samtidige 'strammerudspil' over for tvangsægteskaber. Fra nu af er verden ikke længere sort-hvid; EU og udlændinge er ikke længere hævet over realpolitiske forhandlinger i folketinget, og Dansk Folkeparti har opgivet sin modstand mod indvandring, tror han. Og det finder han positivt.

Ralf Pittelkow hæfter sig i Jyllands-Posten ved at Pia Kjærsgaard for første gang vil komme til at stå over for relle politiske problemer i sit parti. For EU-reglerne og EF-dommen har slået hul i dansk udlændingepolitik - og Dansk Folkepartis bagland er ikke indstillet på at acceptere huller overhovedet. Halvdelen af lokalformændene er villige til at vælte regeringen på spørgsmålet, og der var på årsmødet stemning for Danmarks udmeldelse af EU. Pittelkow mener derfor at partiets årsmøde var en advarsel til Pia Kjærsgaard om ikke at gå for vidt i realpolitikken. Han konstaterer også, at Pia Kjærsgaard indimellem virkede en kende nervøs på mødet, hvad der også var mit indtryk ud fra den halve times tv-reportage jeg så. Det kunne måske hænge sammen med hendes ildebefindende for en måned siden, sandsynligvis forårsaget af stress. Men det gør ikke situationen lettere for hende, selvom ikke en eneste i partiet truer hendes lederskab. Modstanden mod EU er blot ikke til at spøge med i partiet.

Det er modstanden i befolkningen for så vidt heller ikke, eftersom den efter alt at dømme er stigende på grund af EF-domstolens politisering og uden tvivl vil påvirke muligheden for afskaffelse af de danske forbehold negativt. Desuden er Lissabon-traktaten fortsat ikke blevet ratificeret og en løsning på Irlands problemer ikke inden for rækkevidde. EU-parlamentsvalget til næste år skal ske efter de gamle regler - og her vil det vise sig om EU som helhed er blevet svækket eller ej.

Derfor er der fortsat grund til at huske hvad EU-eksperten Hjalte Rasmussen udtalte i forbindelse med EF-dommen. Hans fornemmelse var at hollænderne og irerne stemte nej til traktaten, fordi de følte at deres suverænitet blev spist op af alle disse domme der er kommet snigende som en tyv om natten. Og han mente derfor at det var på tide at regeringerne sætter domstolen på plads. "Nu må der civil ulydighed til. I 40 år har medlemslandene jamret og pebet over domme fra EF-domstolen, men de har aldrig taget opgøret. Nu må vi have en bred, europæisk diskussion om, hvad det er for en union vi vil have, og hvem der skal gennemføre den."

Dybest set er dette en langt vigtigere udfordring end stramning af udlændingepolitikken og regulering af arbejdskraften. EF-domstolens aktivistiske og politiserende linje flytter lederskabet i EU væk fra ministerrådet og dermed væk fra de folkevalgte repræsentanter, der uanset tendensen til bureaukratisering må bygge på befolkningernes tillid, og over til juridiske eksperter der fælder deres domme på retsprincipper der kaldes universelle, men reelt er mere intellektuelle eller akademiske end folkelige, og derfor ikke accepteres af et flertal af befolkningerne.

Jan Jernewicz



Henvisninger:

Link til Integrationsministeriets hjemmeside
Link til Dansk Folkeparti
Link til Det radikale Venstre

Relevante artikler på Jernesalt:

Fogh som iscenesætter  (11.8.08.)
Fogh er vendt frygteligt tilbage  (8.8.08.)
EU-domstolen blander sig i dansk udlændingepolitik  (5.8.08.)
Irsk nej giver EU kvaler  (15.6.08.)
Ingen folkeafstemning om EU-traktaten  (12.12.07.)
EU's reformtraktat kom i hus  (21.10.07)
EU: jubilæum - problemer - fremtid  (30.03.07.)
Fransk og hollandsk nej  (2.6.05.)
EU-forfatningen vedtaget af ministerrådet  (21.6.04.)

Trives socialdemokraterne mon selv?  (12.09.08.)
Formandsskiftet hos de konservative  (10.9.08.)
SF styrker påny sin position  (18.8.08)



Artikler om Danmark
Artikler om Samfund
Artikler om Eksistens
Artikler om Religion
Artikler om Sekularisering



At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Helhedsrealismen
De psykiske grundprocesser
Konsistens-etikken



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  


utils postfix clean
utils postfix normal