Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering DRAMAER E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2009-FILOSOFIEN
 
LEKSIKON
ESSAYS
DRAMAER
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
JERNESALT - eu07nulafstm

ARTIKEL FRA JERNESALT - 12.12.07.


Ingen folkeafstemning om EU-traktaten

Tirsdag bekræftede statsminister Anders Fogh Rasmussen på sit ugentlige pressemøde at regeringen som ventet ikke ville sende EUs nye reformtraktat, kaldet Lissabon-traktaten, til folkeafstemning. Under hele valgkampen blev han ved at gentage at regeringen først ville tage stilling til spørgsmålet når justitsministeriet havde færdiggjort sin vurdering af om traktaten indholdt suverænitetsafgivelse i grundlovens forstand, så traktaten måtte sendes til folkeafstemning. Og vurderingen var et klart nej. Statsministeren understregede på pressemødet, at regeringen nøje havde fulgt den sædvanlige fremgangsmåde med at lade juristerne vurdere den endelige traktat, og først derefter truffet sin beslutning.

Statsministeren erklærede sig også - som tidligere - tilfreds med Lissabon-traktaten. Han kunne have ønsket sig flere lovområder overført til almindelige flertalsafgørelser i ministerrådet, fx minimumsstandarder på miljøområdet, men fandt det ikke i sig selv problematisk at de enkelte lande mister deres vetoret på en lang række lovområder.

Samme principielle indstilling har Socialdemokraterne, hvorfor Helle Thorning Schmidt allerede i mandags kunne meddele offentligheden at partiet ville sige nej til en folkeafstemning. Enkelte af hendes folketingsmedlemmer er dog uenige i dette standpunkt ligesom de radikale, Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkepart. Men de er ikke nok til at ændre beslutningen.



Den danske regerings beslutning vil betyde at andre EU-lande - med Irland som eneste undtagelse - heller ikke vil sende traktaten til afstemning. Den kan derfor underskrives af regeringscheferne i morgen torsdag den 13. i Lissabon. Dog med den lille afvigelse at Storbritannien formentlig bliver repræsenteret ved sin udenrigsminister i stedet for premierminister Gordon Brown, der påstår han skal til et vigtigere møde, men hvis egentlige grund er at han inderst inde ønsker en afstemning.

Nu bliver irerne ene om at 'spørge folket' og dermed risikere et nej der vil betyde problemer med medlemsskabet. Det er usandsynligt at de øvrige lande vil acceptere at traktaten bliver taget op til genforhandling. Løsningen kan derfor blive at formulere nogle forbehold som både irerne og EU kan leve med, altså en løsning af den art Danmark fik efter nej'et til Maastricht-traktaten i 1993. Men næppe nogen vil være glade for et sådant kompromis denne gang. I Danmark har et flertal indset at forbeholdene ikke længere er hensigtmæssige. Og derfor har regeringen bebudet at man vil sende dem til folkeafsteming i løbet af et par år. Og meget tyder på at de dermed kan blive definitivt afskaffet.

Hovedsagen er at EU er nødt til at komme ud over det dødvande der er fremkommet ved at der ikke forlængst gennem en traktatændring er blevet skabt et praktisk grundlag for EU's virke efter den store udvidelse. Den foreliggende traktat blev ikke den forenkling der var lagt op til, den er faktisk blevet mere kompliceret end den gamle, fordi der skulle tages hensyn til mange landes særlige ønsker. Men antallet af kommissærer bliver i hvert fald skåret ned ligesom områder som strafferet, politisamarbejde, social sikring og dele af sikkerheds- og udenrigspolitikken kommer ind under de nye regler for flertalsafgørelser. Og så får EU en fast formand.



Imod beslutningen om at droppe en folkeafstemning er ikke alene de deciderede EU-modstandere i Dansk Folkeparti, Enhedslisten og de udenomsparlamentariske modstandsbevægelser, men også Socialistisk Folkeparti og Det radikale Venstre. Hovedsynspunktet er at den nye traktat er så vigtig at den burde sendes til folkeafstemning af demokratiske grunde, dvs for at give befolkningen mulighed for selv at tage stilling til traktaten. Resultatet ville formentlig denne gang blive et ja - uden at det kan siges med sikkerhed. Og selve debatten om spørgsmålet ville naturligvis have den positive effekt, at det relativt lave oplysningsniveau om EU ville blive højnet. Men når der ikke er tale om suverænitetsafgivelse i grundlovens forstand, kan man lige så vel pointere, at det er udemokratisk ikke at have tillid til det folketing man lige selv har valgt og som man vidste skulle tage stilling til spørgsmålet.

Regeringen vil givetvis helst bruge kræfterne på at skabe grundlag for et ja til afskaffelse af de forbehold der i flere sammenhænge sætter Danmark uden for indflydelse. Og så vil den også helst undgå gennem et ja til en folkeafstemning at starte en dominoeffekt der ville sætte andre landes regeringer i en ubehagelig klemme.

For statsminister Anders Fogh Rasmussen personligt tyder alt desuden på at han allerhelst ser den nye traktat ratificeret hurtigst muligt i alle lande og de danske forbehold fjernet inden 2009, hvor traktaten skal træde i kraft og valget af en fast formand, en 'højere repræsentant for EU i udenrigspolitiske spørgsmål' og nye kommissærer skal vælges.

Skal Anders Fogh Rasmussen gøre sig håb om et avancement i den politiske karriere i retning af en international post, kan året 2009 næppe blive bedre, hvad enten han ser det fra et personligt, et indenrigs- eller et udenrigspolitisk synspunkt.

Jan Jernewicz



Henvisninger:

Foghs nye kurs  (7.12.07.)
Foghs nye regering og regeringsgrundlag  (24.11.07.)

EU's reformtraktat kom i hus  (21.10.07)
EU-topmødet endte med en halv løsning  (24.06.07.)
EU: jubilæum - problemer - fremtid  (30.03.07.)
Europas grønne gennembrud?  (12.03.07.)
EU-topmødet lidt af en fuser  (20.6.06.)  

Foghs nye EU-strategi for et 'Resultaternes Europa'  (26.4.06.)
EU-krise på ubestemt tid  (19.6.05.)
EU-forfatningen vedtaget af ministerrådet  (21.6.04.)
EU-valget 2004  (16.6.04.)
EU's store dag  (2.5.04.)
Sammenbruddet i Bruxelles  (17.12.03.)
Fogh, EU og forbeholdene  (24.9.03.)



Artikler om Danmark
Artikler om EU
Artikler om Samfund
Artikler om Eksistens
Artikler om Religion
Artikler om Sekularisering



At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Helhedsrealismen
De psykiske grundprocesser
Konsistens-etikken



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  


utils postfix clean
utils postfix normal