Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering DRAMAER E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2009-FILOSOFIEN
 
LEKSIKON
ESSAYS
DRAMAER
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
JERNESALT - Fogh07

ARTIKEL FRA JERNESALT - 4.1.04.


Foghs nytårstale

Som sædvanligt giver en statsministers nytårstale anledning til mange kommentarer i medierne - ikke mindst fra oppositionspartiernes side. Statsminister Anders Fogh Rasmussens tale forleden er ingen undtagelse. Naturligvis ikke. For den ses - ligesom dronningens tale nytårsaften - af omkring 2 mio seere. Så den kan ikke forbigås i tavshed.

Enhedslistens Søren Søndergård fandt talen indholdstyndere end dronningens. SF's Holger K. Nielsen mente, at regeringen var kørt fast for nye ideer og har svært ved at finde melodien igen. Det bekræfter efter hans mening at regeringen er i meget store vanskeligheder! Han medgav dog, at talen fremadrettet nævnte kommunalreformen.

De Radikales Marianne Jelved sammenlignede talen med det idylliske skovstykke der hænger over sofaen i mange danske hjem og som signalerer problemfrihed. Det eneste problem talen rejste var indvandrerghettoerne. Men ingen anvisning på hvordan dette løses - eller på hvordan vi generelt bliver blandt de bedst uddannede i verden, således som Anders Fogh Rasmussen angiveligt ønskede det.

Socialdemokraternes Frank Jensen - som substitut for den under varmere himmelstrøg ferierende Mogens Lykketoft - fandt talen fredsommelig, men hyklerisk. Den siger de rigtige ting, men til hverdag gør regeringen det modsatte på tinge!

Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard var nu heller ikke tilfreds, for efter hendes begreber forsømte Fogh Rasmussen chancen til at sætte indvandrerproblemet i rette lys. Han vil have flere indvandrere til at lære dansk og skaffe sig i arbejde, men ser bort fra opsplitningen af Danmark i to parallelsamfund.



I Deadline 1.1. havde Informations chefredaktør David Trads som ventelig kun negativt at sige om talen, mens JyllandsPostens kommentator Ralf Pittelkow - som sædvanligt med god præcision - kunne fastslå, at talen var blottet for kontroversielle bemærkninger, men klart viste, at statsministeren ser frem til det kommende økonomiske opsving og et forhåbentligt faldende arbejdsløshedstal, de to ting der vil afgøre næste valg. Han afholdt sig derimod fra løfter på kommunal- og velfærdsområdet, fordi han her er indstillet på kun at gennemføre større reformer med socialdemokraterne. Modsat Trads forestillede Pittelkow sig, at statsministeren kunne finde på at benytte gode meningsmålinger senere på året til at udskrive valg.

BT's Erik Meyer Carlsen indrømmede, at talen måske var kedelig og uambitiøs, men utvivlsomt et klart udtryk for Foghs valgstrategi: Han skal i kontraktspørgsmålet om velfærden fremstå som en mere troværdig aftalepartner end Mogens Lykketoft.

Politiken - der i dag søndag den 4.1. har afsluttet sin nyskabte lange serie af lederartikler om regeringens ministre - viste sin regeringsfjendtlighed tydeligst i det layout- og billedmæssige: Man bragte 2.1. både på forsiden af avisen og på side 2 billeder af statsministeren fra Marienborg, men vel at mærke ikke som seerne kunne se ham - og som det ellers er kutyme - men på side to med hele det tekniske udstyr omkring ham og på forsiden med den smukke indvandrer-sminkøse Nashen Hussein under sidste afpudsning!

Hvorfor nu det? Mon ikke for at undgå at vise, at Anders Fogh Rasmussen faktisk fremtrådte på skærmen som en modnet og værdig statsminister, der virkede alt andet end nedslidt, men tværtimod som et særdeles godt bud på en 'landsfader' af den art vi ikke har kendt siden Stauning, og som ligger milevidt fra det billede af en hulemand, som specielt Politikens og dets karikaturtegnere nu har fremturet med i årevis uden at ville erkende, at det er bundfalsk og har været det lige siden 1998.

Morsomt er det også at konstatere, at Ekstrabladet har forsøgt at gøre et stort nummer ud af, at statsministeren blandt mange andre har fået hjælp til sin tale fra en "hemmelig taleskriver", en højtbegavet akademiker der til daglig er ansat i Dansk Industris erhvervsjuridiske afdeling. Han skal ifølge bladsmøreren være en af Venstres ultraliberale ideologer. Tilmed gift med sognepræsten i Ledøje-Smørum, som stod bag Sørens Pinds ti liberale teser sidste år, og som ydermere skal have forsvaret kirkeministerens fyrede spindoktor, Henrik Gade Jensen, som - stadig ifølge avisens glade rygtespreder - var "hængt ud som højre- og naziorienteret". Ja, avisen kommer med endnu flere løse tråde. - Det eneste man glemmer at gøre opmærksom på er det helt afgørende, at Anders Fogh Rasmussens nytårstale lå milevidt fra al ultraliberalisme.

Anders Fogh Rasmussen selv har ytret sig om talens tilblivelse og modtagelse i dagbogsoptagelser offentliggjort i Politiken 3.1. og her skriver han bl.a. fredag den 2.: "Jeg har set nogle avisledere, som synes, jeg skulle have brugt anledningen til at annoncere nogle initiativer. Men de har slet ikke forstået min filosofi om en nytårstale. Jeg har det sådan, at en statsministers nytårstale ikke er en partipolitisk tale. De må aldrig nogensinde forvente, at jeg vil misbruge min nytårstale til, at den er et valgmanifest eller et lovkatalog. Det har statsministeren sin åbningstale ved Folketingets åbning i oktober til at gøre. Jeg mener ikke, det bare er en tale med mig som venstremand. Det er som statsminister for Danmark. Og det må de forstå, at så længe jeg er statsminister, så har talen den karakter, den har. At den tager lidt bredere problemstillinger op."



Hvad var så - i al korthed og nøgternhed - det faktiske indhold af statsministerens nytårstale?

Indledningsvis mindede statsministeren om, at vi kun skal 15 år tilbage i tiden, før de østeuropæiske lande var ramt af kommunismens undertrykkelse og brændemærkning af de enkelte. Men om fire måneder er de nye demokratier medlemmer af EU. Og et nyt kapitel i Europas historie åbnes. De nye medlemslande syder og bobler af energi. De tænker nyt. De tror på frihed. De tror på sig selv - og derfor tror de på fremtiden.

Om Danmarks deltagelse i krigen mod Saddam Hussein sagde statsministeren, at det var en svær beslutning, der delte både folketinget og befolkningen. Han vidste udmærket, at freden ikke ville blive vundet på én dag eller få uger. Og vore allierede betaler stadig en høj pris for at få Irak til at fungere. Men han var sikker på, at befrielsen af det irakiske folk var og er alle omkostningerne værd.... Terrorregimets fald har tændt en uro, ja, men det også tændt et håb. Et håb om frihed, fred og fremgang. Danmark deltager aktivt i genopbygningen af Irak.

I 2003 stod verdensøkonomien stille. Og afmatningen forplantede sig også til Danmark. Men her på årets første dag turde statsministeren godt forudsige, at opsvinget kommer i 2004. Også skatten på arbejdet sættes ned. Han var derfor ikke i tvivl om, at de fleste i det kommende år vil opleve at få flere penge mellem hænderne. Det giver mere aktivitet, flere job og mindre arbejdsløshed. Statsministeren var dog ikke tilfreds før alle, der kan arbejde, har fået et arbejde.

Når Danmark er sluppet så nådigt gennem den internationale nedtur, er grunden efter statministerens mening, at vi har en bundsolid økonomi. Og det skyldes igen - som han formulerede det med skyldig reverens til både Schlüters og Poul Nyrops regeringer - " den linje, som er lagt af skiftende regeringen siden 1982". Den linje skal holdes.

Danmark er økonomisk godt rustet til fremtiden. Men vi står samtidigt foran store udfordringer - både hvad angår det nære familieliv og hvad angår nøglen til fortsat vækst og velfærd: uddannelsen.

Statsministerens ambition var at danskerne skal være blandt de allerbedst uddannede i verden, og at landet skal blive et af verdens absolut førende højteknologiske samfund.

Dette kræver også et samfund hvor alle deltager i at skabe velstanden, herunder også indvandrerne. Men mange års fejlslagen udlændingepolitik har skabt indvandrerghettoer, der fører til vold og kriminalitet og konfrontation - i stedet for arbejde og uddannelse. De unge indvandrere bliver nødt til at forstå og respektere de værdier, som det danske samfund bygger på.

Som næste skridt i fornyelsen af den offentlige sektor bliver det nødvendigt med en forenkling af den kommunale struktur. Derfor kommunalstruktur–kommissionen og den kommende debat om systemer og strukturer. Men det afgørende er ikke, hvor mange rådhuse vi har, men om vi får en ordentlig behandling på sygehusene, en bedre ældrepleje og endnu bedre skoler. Mennesket kommer før systemet.

Danmark er et godt samfund. Vi har meget at byde på. Vi skal værne om det, vi er stolte af. Og samtidig være åbne over for nyt.

Vi har afskaffet klassemodsætningerne, så vi danskere udgør et forenet folk, et samfund, der bygger på frihed, frisind og fællesskab. Og vi klarer os godt internationalt.

Men verden står ikke stille. Vi skal hele tiden lære nyt. Vi skal være et åbent og udadvendt samfund. Parate til at lære af omverdenen. Men også bevidst om, hvad vi selv kan, og hvad vi selv står for. Et Danmark med mod på fremtiden.



Som sagt var denne tale en god midtersøgende statsminister fuldt værdig. Man kan diskutere enkeltheder. Man kunne have ønsket dette eller hint bedre belyst eller stærkere fremhævet. Men man skal være ensporet venstreorienteret, hvis man vil bestride, at talen både nøgternt beskrev tingenes tilstand og statsministerens ønsker og ambitioner for fremtiden. Og man er naiv, hvis man tror, at den ikke er nøje overvejet i såvel detaljen som helheden.

Værdiernes placering i Anders Fogh Rasmussens nytårstale bør dog have sin særskilte vurdering. Værdierne blev ikke glemt, for så vidt de blev udtrykkeligt nævnt i forbindelse med efterlysningen af indvandrernes forståelse og respekt for de danske værdier. Og det blev generelt fastslået, at vi har meget at være stolte af. Men i betragtning af, at statsministeren for et år siden - ikke i sin nytårstale 1.1.03., men i et stort interview med Weekendavisen 17.1.03. - netop gjorde gældende, at det at sætte dagsordenen i værdidebatten ændrer samfundet meget mere end ændringer i lovgivningen, og at det ikke er den økonomiske politik, eller de teknokratiske ændringer i systemerne der afgør Danmarks fremtid, men udfaldet af kulturkampen, så kunne man måske have forventet en opfølgning.

Den kom altså ikke - og det kan skyldes det faktum, at ikke mindst et af regeringens konservative medlemmer bistået af det konservative Berlingske Tidende har haft held til at afspore debatten med forrykte angreb på venstrefløjen. Men man skal nu næppe se bort fra, at statsministerens grundholdning er uændret: uanset midlertidig afsporing af debatten, så er det stadig på lang sigt vigtigt at værdidebatten overhovedet er kommet i gang i Danmark, og at "den gradvis, men målbevidst vil ændre samfundet" - som han udtrykte det i det nævnte interview.

Men det er kun den ene side af sagen statsministeren her forholder sig til. Den anden er nødvendigheden af at give værdidebatten en tiltrængt vitaminindsprøjtning gennem erkendelsen af, at debatten om værdierne ikke i det lange løb kan komme videre uden at bevæge sig ned i kontroversielle emner om tro og psykologi, religion og sekularisering - og her føre frem til en afklaring.

Her mangler Anders Fogh Rasmussen fortsat at ytre sig - både som partiformand og som statsminister.



Henvisninger:

Status over året 2003  (31.12.03.)
Værdier på Venstres landmøde  (14.11.03.)
Den nye finanslov for 2004  (11.11.03.)

Fogh Rasmussens åbningstale 7.10.03.
med konkretisering af værdidebatten

Det nye regeringsgrundlag  (4.9.03.)
om VK-regeringens 2003-udgave af "Vækst, Velfærd, Fornyelse"

Fogh og Venstre i krise?  (15.8.03.)

Kulturministerens drabelige kamp mod vejrmøller  (27.8.03.)

Værdier i etisk, politisk, religiøs og psykologisk belysning
- en skitsering af det for vor tid nødvendige værdigrundlag



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion  


utils postfix clean
utils postfix normal