Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering DRAMAER E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2009-FILOSOFIEN
 
LEKSIKON
ESSAYS
DRAMAER
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
JERNESALT - regeringsgrundl

ARTIKEL FRA JERNESALT - 4.9.03.


Det nye regeringsgrundlag

Onsdag den 27. august forelagde statsminister Anders Fogh Rasmussen og vicestatsminister Bendt Bendtsen regeringens grundlag for den resterende valgperiode "Vækst, Velfærd, Fornyelse II" der kan læses på Statsministeriets hjemmeside  (under Publikationer).

Forelæggelsen blev fremskyndet på grund af den forvirring der var opstået med den fremrykkede offentliggørelse af finansloven, der igen skyldtes at visse medlemmer af finanslovsudvalget havde lækket den - åbenbart som led i socialdemokraternes taktiske forsøg på at gøre den svagt stigende ledighed til det politiske hovedemne. Det lykkedes kun et par dage, takket være villige medier der synes det er sjovt med rav i gaden.

Finanslovens mest markante udspil er de allerede i forvejen vedtagne skattelettelser fra 1. januar, fortsat tilbageholdenhed på de offentlige udgifter, men dog overførsel af flere ressourcer til de hårdt trængte amter og kommuner - og så ellers besparelser på dagpengeområdet på 800 mio.

Finansloven er ekspansiv derved at folk via skattelettelserne får flere penge til deres rådighed. Det forventes at give flere arbejdspladser - uden at man med sikkerhed kan sige hvor mange. Men det bevirker også at overskuddet på budgettet næsten forsvinder, så der ikke betales af på statsgælden. Det ville regeringen ellers gerne - og den har fortsat en halvering af gælden som mål frem mod 2010, selvom det næppe længere er realistisk - medmindre det forventede opsving bliver meget større.

Vismændene er betænkelige, for så vidt de mener, at skattelettelserne i kombination med det forventede opsving i økonomien i løbet af 2004 let kan give overophedning, men regeringen mener selv, at den holder sig inden for det forsvarlige. Og tiden vil så vise hvem der får ret. Men der er næppe tvivl om, at regeringen føler sig stærkt generet af den stigende ledighed, i betragtning af at den ved sin tiltræden bebudede flere i beskæftigelse. Selvom meget tyder på, at opsvinget så småt er ved at komme i gang, så lader det fortsat vente på sig som egentligt vendepunkt. Og regeringen vil derfor med skattelettelserne og det forventede opsving sikre sig, at socialdemokraterne ikke op til næste valg får for let ved at spille på ledigheden.

Til gengæld kan oppositionen foreløbigt spille på uklarheden om besparelserne på dagpengene. Der er bebudet grænser for supplerende dagpenge, men vil det kunne give 800 mio uden at ramme dem der ikke er i stand til at skaffe sig fuldt timetal?



Det nye regeringsgrundlag fortæller, hvad regeringen vil og ikke vil op til næste valg.

Regeringen vil ikke umiddelbart nedlægge amterne, men komme med forslag til en reform af den samlede kommunale struktur i landet - til ikrafttræden efter næste folketingsvalg (der skal finde sted senest efteråret 2005), men formentlig ikke så betids at den vil gælde for kommunalvalget i november 2005. Men det forventes at amterne enten helt bliver nedlagt eller reduceret til fire-fem.

Regeringen vil ikke røre ved overførselsindkomsterne, men nedsætte en kommission om fremtidens velfærdssamfund.

Dette har naturligvis fremkaldt spydige kommentarer - nogle omtaler automatisk kommissionen som en syltekrukke - når der allerede foreligger mange undersøgelser af hvilke problemer velfærdssamfundet står overfor, når de bliver flere og flere ældre og færre og færre til at forsørge dem. Men grunden er naturligvis, at regeringen er bundet af sine valgløfter og statsministerens høje krav om troværdighed, og derfor ikke på denne side af et valg kan røre ved overførselsindkomsterne eller deres finansiering. Hertil kommer den meget gode grund, at regeringen ønsker bred enighed om en velfærdsreform for at sikre dennes holdbarhed på langt sigt - og det vil igen sige, at et reformforslag ikke må blive kastebold i en valgkamp. Et meget påskønnelsesværdigt standpunkt.

Det regeringen vil stille konkrete forslag om i den resterende regeringsperiode er bl.a. reformer af politi og retsvæsen. Den vil styrke indsatsen mod ungdomskriminaliteten og forbedre uddannelserne med højere krav til faglighed og kvalitet. Den vil udvide det enkelte menneskes frihed og valgmuligheder, specielt inden for områderne skolevæsen, børnehaver, sygehuse, pensionsopsparing, pensionsalder og boligvalg.

Den vil bedre integrationen af borgere fra andre kulturer gennem plads til forskellighed, men vel at mærke inden for rammerne af fællesskabet om de fundamentale danske værdier. Den vil her også gøre op med klientgørelsen og konsekvensløsheden og fx ikke anerkende ‘kultur' som undskyldning for undertrykkende familiemønstre. Den vil også arbejde for hurtig og konsekvent hjemsendelse af afviste asylsøgere og en styrkelse af indsatsen på flygtninges nærområder med henblik på at lette flygtninges hjemrejse.

Men handlingsplan for "Et samfund med plads til det frie initiativ" vil den skabe bedre rammer for at den enkelte kan starte og drive selvstændig virksomhed.

På det udenrigspolitiske felt vil den som tidligere bebudet gennemføre folkeafstemning om den ny EU-traktat til næste år samt selvstændige afstemninger om de danske forbehold. Generelt ønsker den forbeholdene fjernet, men udtaler sig ikke om fx de vanskeligheder stabilitetspagten i ØMU-samarbejdet for tiden er havnet i som følge af for store budgetoverskridelser i Frankrig og Tyskland.

Regeringen erklærer udtrykkeligt, at den ønsker at opretholde og udvikle vores levestandard og bevare det danske velfærdssamfund, men understreger også, at det ikke er politikernes sag alene at skabe et moderne velfærdssamfund. Det er i allerhøjeste grad alle danskeres ansvar. Derfor betoner den frihed og personligt ansvar som to uadskillelige størrelser. "Vor egen livsførelse, holdninger og ansvarlighed skal afspejle de værdier vi sætter højt og som vi ønsker vore børn og unge tager til sig," hedder det. "Vi skal væk fra en forestilling om, at det offentlige løser alle problemerne, og at løsningen blot handler om at øge de offentlige udgifter."

Klassesamfundet er opløst, siges det. "Ved begyndelsen af det 21. århundrede er vi definitivt ved at begrave det forrige århundredes forældede løsninger. Og med dem de ekstreme ideologier som kommunismen og fascismen. Friheden og respekten for det enkelte mennesker har nu gået sin sejrsgang gennem hele Europa de seneste årtier. Men historien er ikke slut. Fundamentalistiske kræfter, som er modstandere af de vestlige livsværdier, forsøger at angribe vor samfundsorden. Det stiller ny krav til os internationalt som nationalt."

Med regeringsskiftet i november 2001 skete der er systemskifte i dansk politik, hedder det videre. "Et systemskifte der varslede et opgør med fortidens tankegang. Et systemskifte der tog befolkningens bekymringer alvorligt. Et skifte til en regering, der turde og kunne gennemføre, hvad den lovede."

Regeringen har stort set gennemført den politik den varslede da den tiltrådte Nu er tiden kommet til anden fase. Det nye program skal sætte dagsordenen og være omdrejningspunkt for debatten om, hvordan vi sikrer en fortsat udvikling af velfærdssamfundet.



Oppositionspartierne var naturligvis ikke sene til at melde fra. Men dagbladenes lederskribenter havde delte meninger. Jyllandsposten hilser alt i alt det nye regeringsgrundlag velkomment, hvis det er et signal om, at der nu skal føres konsekvent borgerlig politik, som det hedder, men belært af erfaringen slår man koldt vand i blodet. Man vil gerne se handling.

Kristeligt Dagblad finder derimod, at det reviderede regeringsgrundlag mestendels tjener til at signalere, at der er liv og dynamik i en regering, hvor tendensen til tomgang ikke har kunnet skjules. "Metaltrætheden har den seneste tid været til at tage at føle på hos regeringen. Indtrykket af den første tids entusiastiske indsats for at skabe forandringer efter mange års socialdemokratisk regering er afløst af en vis mathed....."

Politikens Jakob Nielsen tager hatten af over for statsministerens evne til perfekt timing når det gælder at sætte dagsordenen og hans evne til at trænge igennem med sine budskaber. Men Nielsen mener, at statsministerens medieoptræden samtidig sætter fokus på et problem som i ugens løb er blevet udstillet meget klart - nemlig at en stribe af regeringens vigtigste ministre slet ikke kan spille med på det niveau!

Det drejer sig om forsvarsministeren, kulturministeren, finansministeren og beskæftigelsesministeren. Men at regne de to første med til regeringens vigtigste turde være ikke så lidt af en overdrivelse. Derimod er det korrekt, at den forløbne uges præsentation af finanslov og regeringserklæring har afsløret en for regeringen meget uheldig mangel på koordination mellem finansminister Thor Pedersen og beskæftigelsesminister Hjort Frederiksen, der som bekendt ud over sit fagministerium er centralt placeret som koordinator i regeringen. Der kom grus i maskineriet fordi finansloven blev lækket, men det har stillet beskæftigelsesministeren og regeringen i et uheldigt lys, at planerne om besparelserne på dagpengene ikke var konkretiseret fra starten. Koordinationen glippede - eller blev saboteret af Thor Pedersen, der ikke er så tæt på statsministeren som Hjort Frederiksen?!.

Men hårdere er dog Jes Stein Petersens kritik af regeringen i samme dagblad, for han vil have det hele drejet derhen, at regeringserklæringen sammenlignet med Jens Otto Krags vision fra 1945 om "Fremtidens Danmark" (undertiden spydigt kaldt "Fremtidens Krag") er en vision om "Fortidens Danmark" - og at Anders Fogh Rasmussen er blevet "Den store Bastian" der taler dunder mod alle de danskere der ikke indordner sig under hans "småtskårne frihedsbegreb". "Fortids-Fogh fører åndelig blokpolitik, Dansk Folkepartis gammeltestamentlige sejr er massiv", hedder det med reference til regeringens planer om styrket indsats mod ungdomskriminaliteten.

Politiken taler i sin tredje kommentar, lederen, også om at regeringens politik er "gennemsyret af en ældgammel købmandslogik", når den nu fremhæver princippet om "noget for noget" som et princip der skal udbredes yderligere for at understrege betydningen af den personlige ansvarlighed. I modsætning hertil forstår BT's Erik Meier Carlsen nemt princippet som udtryk for konsekvens og retfærdighed - til forskel fra blødsødenhed og eftergivenhed.

Sagen er vel i korthed, at "noget for noget" er et godt gammelt og af langt de fleste normale mennesker accepteret og i praksis fulgt ord, der udtrykker et ganske sundt princip om "lige for lige, når venskab skal holdes", altså i alle forhold, og ikke kun i snævre købmandsforretninger. Et tilsvarende ordsprog hedder: "Gave skal man med gave belønne", og det er hvad de fleste mennesker følger uden at føre bog over den slags. Politisk taler vi om lige løn for lige arbejde, om lige ret for mand og kvinde. Men betragter det også som en selvfølge at folk skal yde noget, hvis de vil have noget. Jeg har personligt aldrig oplevet en arbejdsplads, hvor man gav folk løn for ingenting at bestille. Men man kan næsten regne ud, at den slags må forekomme på Politiken som en selvfølge.

Politiken slutter med ordene: "VK vil lade markedet, det vil sige købmandslogikken, klare paragrafferne. Det bliver Lykketofts store chance - men kun, hvis han også deltager i værdikampen". Og så er vi ude i det skinbarlige omsvøb.



Det er - naturligvis, fristes man til at sige - Jyllands-Postens faste kommentator Ralf Pittelkow, tidligere rådgiver for Poul Nyrup Rasmussen og dermed godt inde i socialdemokraternes svagheder, der er i stand til at sætte tingene på plads med en artikel 30.8. og kort interview i Deadline samme aften. Han forstår først og fremmest, at der er tale om værdikamp på strategisk niveau.

Pittelkow skriver: "Regeringsprogrammet lægger op til at føre aktiv værdipolitik. Det indebærer blandt andet, at man vil bruge en række politiske instrumenter til at påvirke borgernes adfærd i retning af god samfundsmoral. "Noget for noget", kaldes det." Derefter følger nogle af de mange eksempler. Men derover er regeringsprogammet i det hele taget præget af, at der lægges stor vægt på værdibetonede emner såsom udlændingepolitik, retspolitik og skolens målsætninger. Der ligger nogle åbenlyst taktiske motiver bag dette program, konstaterer Pittelkow, men betoningen af værdikampen drejer sig om langt mere:

Statsminister Anders Fogh Rasmussen er nemlig i gang med "en større omdefinering af, hvad borgerlig politik vil sige. En omdefinering, der skal gøre det naturligt for flere vælgere end før at forbinde sig med de borgerlige partier." På det økonomiske område fører Anders Fogh Rasmussen en forsigtig, midtsøgende og bredt beroligende kurs. Til gengæld markerer han den borgerlige profil så meget skarpere, når det gælder værdierne. De borgelige skal stå som garanterne for værdier såsom ansvarlighed, at gøre sig umage, samfundssind, konsekvens, sikkerhed og ordnede forhold, forsvar for frihed og demokrati...... Bag dette ligger et politisk værdiskifte i samfundet, der brød igennem i løbet af 1990'erne - både udadtil og indadtil.

Se, det er en klog og nøgtern analyse der vil noget: nemlig skabe klarhed, så ingen behøver gå fejl af hverken taktik eller strategi i regeringens politik. Og det er nu engang det reelle indhold i regeringens politik og motiver der kommer til at sætte dagsordenen - og dermed bestemme om oppositionen, inklusive socialdemokraterne og dagbladet Politiken, vil tage udfordringen op eller fortsætte deres tornerosesøvn.



Regeringsgrundlaget er en program- og hensigtserklæring med bebudelse af nogle konkrete lovinitiativer, men er ikke - og skal efter sin natur ikke være - en specificering og konkretisering til mindste detalje af hvad regeringen vil. Den side af sagen kommer lidt efter lidt, når lovgivningsarbejdet i folketinget begynder.

Men regeringserklæringen er betydningsfuld, fordi den klargør regeringens såvel taktiske som strategiske overvejelser og principer. Og specielt er der efter erklæringens fremsættelse ingen tvivl om, at regeringen fortsat står for et systemskifte i dansk politik der sætter fokus på den mere og mere nødvendige debat om og den stadigt mere nødvendige koncentrering om værdierne og deres betydning.

Værdier er ikke én gang for alle vundne størrelser der blot skal fastholdes på konservativ vis som de erhvervelser en samler går og hæger om eller som arvegods man har overtaget uden selv at have ydet noget. Værdier er tværtimod størrelser der kun opretholdes i og med at de til stadig vedligeholdes i en fremadrettet fornyelsesproces. Et menneske kommer aldrig sovende til de værdier der virkeligt betyder noget for ham eller hende i tilværelsen. Og et samfund kommer aldrig sovende til de værdier der er fundamentet for et frit demokrati og en levende og dynamisk kulturel sammenhæng. Men mennesket og samfundet kommer heller aldrig sovende til værdiernes opretholdelse. Der må til stadighed kæmpes for begge dele. Og det er faktisk dét regeringen - og ikke mindst statsministeren personligt - forsøger med stor gennemslagskraft at gøre gældende.

Enkeltheder i regeringserklæringen og i regeringens politik i det hele taget kan diskuteres. Men linjen er klar og vil uden tvivl sætte varigt spor i dansk politik. Mange i medierne og i oppositionen og såmænd også i regeringens eget bagland har endnu ikke opdaget, hvad det hele egentlig går ud på. Men de vågner nok op allesammen en dag.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen er for øjeblikket den der uden konkurrence sætter dagsordenen - og det skal han krediteres for. Og man kan såmænd også lykønske ham med, at han indtil videre har let spil!



Andre artikler:

Værdier i etisk, politisk, religiøs og psykologisk belysning
- en skitsering af det for vor tid nødvendige værdigrundlag

Fogh og 29. august  (2.9.03.)
om udenrigspolitik, etik og historisk vingesus

Gammel kulturkamp eller ny værdikamp?  (26.8.03.)
om Berlingske Tidendes afsporing af en nødvendig værdidebat

Kulturministerens drabelige kamp mod vejrmøller  (27.8.03.)
om Brian Mikkelsens kamp mod spøgelserne på venstrefløjen

Fogh og Venstre i krise?  (15.8.03.)
om mediernes billige sommer-agurker

Fogh og Per Stig  (24.4.03.)

Den historiske EU-udvidelse    (EU og Europa - 15.12.02.)

Dansk politik under forvandling   (18.8.02.)

Det danske EU-formandskab   (30.6.02.)

Blokpolitik eller hvad? - Status over VK-regeringens første halvår



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion  


utils postfix clean
utils postfix normal