Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering DRAMAER E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2009-FILOSOFIEN
 
LEKSIKON
ESSAYS
DRAMAER
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
JERNESALT - vulkanasken

ARTIKEL FRA JERNESALT - 21.4.10.


Vulkansk aske over Europa

Naturkatastrofer kan være mange ting - og siden torsdag den 15. har vi været vidne til en ret ny form der ikke direkte har kostet menneskeliv, men til gengæld næsten totallammet flytrafikken i hele Nord- og Mellemeuropa og gjort det uden nogen forudsigelig og absolut ende. Katastrofen har afsløret det moderne samfunds store følsomhed over for nedbrud af kommunikationssystemerne i videste forstand i kraft af enkeltstående indgreb i et af 'centralnervesystemerne' - på samme vis som oliekrisen i 1973. Dengang var der dog tale om en bevidst politisk beslutning fra arabisk side, nemlig OPEC's fordobling af olieprisen - vendt mod de vestlige lande. Nu er der derimod tale om en naturbegivenhed uden for menneskelig kontrol.

Den islandske vulkan Eyjafjallajökull øst for Reykjavik gik i udbrud midt under gletcheren allerede den 19. marts og forårsagede evakuering af ca. 800 mennesker der var i oversvømmelsesfare, men oversvømmelsen udeblev i første omgang. Den 15. april begyndte vulkanen imidlertid at spy kulsort aske flere kilometer op i luften, og da vinden trak skyen mod sydøst ned mod Danmark med spredning til det øvrige Skandinavien og Storbritannien og siden Mellemeuropa, måtte al flyvning indstilles af sikkerhedsmæssige grunde, idet asken i værste fald kan få flymotorer til at bryde sammen. Noget sådant har været set i isolerede tilfælde før, men har hidtil ikke ramt hele kontinenters flytrafik så langvarigt eller så massivt.

Lammelsen har generet tusindvis af flypassagerer der enten ikke kunne rejse ud fra de berørte europæiske lufthavne eller komme hjem fra ferier eller forretningsrejser. Det er gået ud over mange møder og konferencer, herunder statsbegravelsen i Krakow af præsident Lech Kaczynsky. Det har endvidere ramt den internationale luftfragt - og alt i alt kostet lufthavne, flyselskaber, rejseselskaber og tusindvis af erhvervsvirksomheder så store summer hver eneste dag at nogle trues på eksistensen, jo flere, jo længere miseren og 'det logistiske kaos' varer. Verdens flyselskaber skønnes at tabe omkring en milliard kroner om dagen, det danske samfund omkring 150 mio kroner i døgnet. Den eneste gevinst synes at være at der er sluppet over 100.000 tons CO² mindre ud i atmosfæren fra fly.

I skrivende stund er der givet midlertidig tilladelse til flyvning fra natten til onsdag. Men der er fortsat nogen usikkerhed om de kommende dage. For spredningen af askeskyen over Europa ændrer sig med vindforholdene dag for dag. Det ene øjeblik ser det desuden ud til at vulkanudbruddet er aftagende. Det næste at det er tiltagende. Og ind i mellem meldes om frygt for at udbruddet vil brede sig til den langt større vulkan Katla, som Eyjafjallajökul er forbundet med. Og i så fald vil virkningerne blive helt uoverskuelige.



Island er naturligvis selv hårdest ramt, ikke mindst fordi katastrofen kommer lige oven i den store økonomiske krise der har bragt landet helt i knæ, ja, vulkanaskeskyen kom faktisk samme dag som der forelå en analyse af den økonomiske situation. En vulkan-katastrofe var det sidste landet havde brug for når der skal rettes op på økonomien, for den truer ikke blot de dele af landet der er blevet mørkelagt af asken, men selve den turisme der er nationens store aktiv. Ganske vist strømmer turisterne til Eyjafjallajökul i disse dage, men der er i øjeblikket kun flyadgang til landet fra vest, så virkningerne kan blive meget alvorlige hvis vulkanudbruddet bliver ved.

Fotografierne fra vulkanen - taget på forskellige tidspunkter af døgnet - er utroligt flotte, men for de islændinge der bor under askeskyen er dagligdagen blevet et problem. Askenedfaldet lægger sig overalt - og mørket hersker. Både mennesker og dyr må holde sig indendøre. "Det er sådan dommedag må se ud", sagde en af islændingene i sin kommentar, og det er jo netop rammende, fordi det mytiske begreb 'dommedag' eller 'ragnarok' står for verdens og tilværelsens totale sammenbrud, hvor man ingen udvej kan se.

Men karakteristisk for situationen er det ikke desto mindre, at den også kalder på humoren i og med at naturkatastrofen sammenlignes direkte med den økonomiske krise. Og i den sammenligning er det mest påfaldende, at mens vulkanudbruddet ikke kan tillægges nogen menneskelig skyld, så gælder det modsatte for det økonomiske sammembrud. Det skyldtes i høj grad uansvarlighed hos såvel ledende politikere og erhvervsfolk (banker) som ganske almindelige mennesker der allesammen lod sig narre til at hoppe på illusionernes skinnende guldkaret. Så dén krise har islændingene selv svært ved at spøge med. Det overlader man til englænderne, der har penge tilgode og som alligevel på Facebook kan finde på at klage deres nød i britiske vendinger: "We asked for cash, they gave us ash".



Derfor forstår man godt at en islænding må skynde sig med at forsvare sig. "Vi er bare helt almindelige mennesker, her på Island", siger han, "og vi kan ikke gøre for vulkanudbruddet. Det er Moder Jords skyld."

Sagen er jo blot at mennesket objektivt set ikke kan give 'Moder Jord' skyld for nogetsomhelst, da 'Moder Jord' ikke er et handlende subjekt og følgelig hverken kan tillægges en ond eller en god vilje. Men udsagnet viser igen at det ligger dybt i menneskets natur at se naturen som et subjekt eller en besjælet instans. Det bekræfter at mennesket oprindeligt har tænkt i mytiske baner, ganske som alle børn gør det i deres første år - indtil de mestrer sekundærprocessernes realbetonede sondringer mellem subjekt/objekt, fantasi/virkelighed, årsag/virkning og fortid/nutid/fremtid.

En anden side af den mytiske tænkning kommer frem i tolkningen af den aktuelle naturkatastrofe som en genfødselsmulighed. En islandsk kvinde siger herom: "Den økonomiske krise var udtryk for vanvittighed og grådighed af værste kaliber, og vulkanudbruddet kan være den genfødsel der hjælper os med at vaske støvet og skidtet væk og starte på en frisk". Og hun fortsætter: "Vi vil af med alt det dårlige og alt det sorte, der lige nu spys ud af jordens indre og lægger sig over vores land, og bagefter kan vi vaske tavlen ren og begynde forfra ved at gribe ud efter vore gamle værdier. Vi må gå en ny vej....." (kilde Politiken 19.4.).

Det er sund optimisme. Som man ofte støder på efter en naturkatastrofe, også af den slags der kræver mange menneskeliv. Livet går videre. Livskraften er en uhyre stærk kraft i alle dyr og mennesker, ja, i alt liv. Og islændingene skal nok komme over katastroferne.



I større europæisk og global sammenhæng bliver der anledning til eftertanke omkring selve den moderne livsstils uhyre følsomhed over for ændringer i vejr, klima, luft og nedbør.

For det første bliver det tvingende nødvendigt at få etableret langt mere sikre målinger af risikabel vulkanaske i luften. Hvor stor skal koncentrationen være i de relevante tre højdeområder man flyver i før den bliver farlig? Resultatet af testflyvningen i Danmark i går tirsdag foreligger endnu ikke, men piloterne følte sig ikke usikre. Der er ingen tvivl om at vulkanasken i stærk koncentration kan være katastrofal for flymotorer, fordi den består af bittesmå stenpartikler der ganske enkelt smelter ved den høje temperatur i motorerne og derfor kan bringe dem til standsning. Men tilsyneladende betjener den internationale overvågning gennem VAAC (Vulcanic Ash Advisery Center) sig af modeller for beregning af koncentrationen der ikke er særligt fintmaskede. Og flyselskaberne kan ikke være tjent med at få standset al trafik i dagevis (endsige ugevis), hvis myndighederne overreagerer med generelle forbud der langt overstiger hensynet til passagerernes sikkerhed.

For det andet må det anses for realistisk i fremtiden at regne med en generel stigning i antallet af naturkatastrofer, så man prøver at tage højde for eventuelle virkninger. Den globale opvarmning spiller formentlig ind, selvom der er stor usikkerhed om målinger og prognoser. Intet kan siges med absolut sikkerhed. Men alle er efterhånden enige om, at det er uklogt helt at ignorere faresignalerne.

Aktuelt kan det fastslås at vulkanudbrud af den art vi nu ser på Island ser ud til at kunne påvirke den globale opvarmning positivt, dvs i nedadgående retning. Men det afhænger selvfølgelig af varigheden og omfanget af udbruddene. Og hvis der bliver tale om afgørende påvirkninger på temperaturen, vil det formentlig betyde meget store negative følger for flytrafikken.

'Dommedag' er ikke over os, eftersom hverken livet eller kulturen er truet fundamentalt. Vi behøver ikke at 'klæde os i sæk og aske' for at vise vores sorg og eventuelle anger eller skyldfølelse, for det hjælper ikke af den simple grund at naturkatastrofer er udtryk for naturens uberegnelige tilfældigheder og ikke for ond vilje fra nogen. Men vi gør nok klogt i at indrette vores følsomme velfærdssamfund på nye eventualiteter.

Jan Jernewicz



Henvisninger:

Links til:

Naviairs hjemmeside
Statens Luftfartsvæsen (SLV)
Met Office: Vulcanic Ash Forecasting  med link til VAAC (Vulcanic Ash Advisery Center)
Videnskab.dk   (artikel 16.4.10.



Relevante artikler på Jernesalt:

Polens nye Katyn-tragedie  (flykatastrofen i Smolensk)-(12.4.10.)
Naturkatastrofe: Haiti-skælvet  (16.1.10.)
Naturkatastrofen (tsunamien) anden juledag 2004
Myte, ord og billede (inkl. syndefaldsmyten)



Artikler om Danmark
Artikler om Samfund
Artikler om Eksistens
Artikler om Religion
Artikler om Sekularisering



At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Helhedsrealismen
De psykiske grundprocesser
Konsistens-etikken



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  


utils postfix clean
utils postfix normal