Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering DRAMAER E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2009-FILOSOFIEN
 
LEKSIKON
ESSAYS
DRAMAER
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
JERNESALT - Nielson

ARTIKEL FRA JERNESALT - 12.5.03.


Klokkeren Nielson

Den højtagtede danske EU-kommissær for udviklingsbistand Poul Nielson har været på tre dages studietur til Bagdad, og har her set USA's leder af genopbygningen Jay Garner i øjnene og dennes repræsentant for selve nødhjælpsarbejdet i kortene.

Bagefter udtrykte kommissæren på ægte Nielsonsk vis sin tvivl på USA's reelle hensigter for genopbygningen.

"Den uvilje der er til at give FN en virkelige reel, legal og velfunderet rolle taler et sprog af en vis tydelighed, synes jeg", sagde "the honorable man".

Mere konkret formulerede den brave mand sin kritik i disse formfuldendte sætninger :

"Jeg tror, at USA gennem det her er på vej til at blive medlem af OPEC. De sætter sig på olien. Det er meget svært at få det til at hænge sammen på anden måde."

De vise ord faldt på omtrent samme tidspunkt som USA fremlagde et forslag for FN's sikkerhedsråd om ophævelse af sanktionerne mod Irak, således at landet fremover igen vil kunne producere og sælge sin olie frit og dermed skaffe sig de indtægter som er nødvendige for landets genopbygning efter den korte krig. Irak er jo rent faktisk et rigt land i den forstand, at det har så store olieressourcer og et så veludviklet udvindingsapparat at det har mulighed for at klare den forestående genopbygning af sin infrastruktur selv - blot der ydes teknisk og administrativ hjælp udefra i en overgangsperiode.

Efter almindelig sund fornuft vil dette naturligvis også være den eneste logiske og moralsk-politisk rigtige løsning.

FN kunne ikke enes om at føre den krig mod Irak som langt om længe fjernede Saddam Hussein - Allah være med ham - fra magten og dermed muliggjorde genopbygningen efter krigens heldigvis begrænsede fysiske ødelæggelser og diktaturets langt alvorligere årelange ødelæggelse af landets og befolkningens økonomi, initiativlyst, virketrang og indtjeningsmuligheder.

Men ikke destomindre får FN nu muligheden for - hvis Sikkerhedsrådet ellers kan blive enige - at få indflydelse på genopbygningen af Irak gennem udpegning af en repræsentant til det råd der skal sikre at genopbygningen sker til Iraks bedste. Der forestår svære forhandlinger i Sikkerhedsrådet om sagen. Tyskland og Frankrig ser ud til nu at kunne se deres fordel i at gå med på en aftale med amerikanerne og briterne, der bringer dem på banen som medspillere igen, mens Ruslands stilling foreløbig er helt uafklaret.

Det er Poul Nielsons ikke. Og det var den som bekendt heller ikke da USA den 11.9.01. blev ramt af terrorangrebet på World Trade Centret. For da kunne kommissæren for alt ansvars rette placering omgående dekretere, at USA selv var uden om det. Det var nemlig USA's brovtende adfærd i verden, der havde skabt det had der førte til terroren.

At had er et psykologisk fænomen der er rent destruktivt og som aldrig berettiger terror mod nogensomhelst, kan en bureaukrat-hjerne som Poul Nielson naturligvis ikke have ringeste begreb om. Men det diskvalificerer ham sandelig ikke til at udtale sig moralsk fordømmende om sagen, for han er og bliver "an honorable man".

Det er i hvert fald ikke let at beskylde Poul Nielson for andet end tilladt ensidighed og tilladt forenkling af komplicerede sagsforhold. Og selvom onde tunger - som Venstres forsvarspolitiske ordfører - har mindet os om, at et mindre positivt indtryk af USA er en del af Poul Nielsons verdensbillede, eller - som eksperten Peter Viggo Jacobsen - at det måske ikke er det allersmarteste tidspunkt at komme med EU-kritik af USA på, netop hvor forholdet mellem EU og USA søges klinket, så skal man ikke gøre kommissæren uret.

Poul Nielson er et særdeles velmenende menneske af den art de danske socialdemokrater har set det som deres opgave af fremavle og placere på høje poster i EU's forstenede bureaukrati. Ja, man fristes undertiden til at tro, at det sker efter det gode gamle Peter-princip: man forfremmer en stræber indtil han når sit uduelighedsniveau.

Statsministeren tog omgående afstand fra kommissærens sære udtalelser endnu mens han var i staterne, og det gjorde såmænd også socialdemokraternes udenrigspolitiske ordfører Jeppe Kofoed og formand Lykketoft - på hver deres hensynsfulde måde. Opbakning kom kun fra den radikalt forhenværende Niels Helveg Petersen og Venstrefløjens radikalt antiamerikanske sandsigere.

I EU ryster man på hovedet af Poul Nielson. Formand Prodi skyndte sig at sige, at Nielson udtalte sig på egne vegne. Og det kan han også gøre frit og omkostningsfrit. Ingen kan nemlig forhindre det, og ingen kan kræve hans sølle hoved på et fad. Det sidder hvor det sidder - og tænker frie bureaukratiske tanker som det bedst kan, og det bliver det ved med til Nielson går på fortjent pension som kommissær til næste efterår.

Så får VK-regeringen endelig chancen for at få placeret deres egen mand ved det ovale bord i Bruxelles - og det bliver formentlig en kapacitet som Bertel Haarder. Og så vil vi kun huske klokkeren Poul Nielson som den kedelige, men bevares yderst stabile bureaukrat der fik lige præcis den sekundære rolle i EU-kommissionen som hans særegne begavelse og mangel på udstråling og udadvendthed berettigede ham til da posterne skulle fordeles, og som af og til gav ham mulighed for malplacerede, men yderst klokkerene budskaber til en undrende offentlighed. Niveauet som den tidligere irakiske informationsminister lagde for sand fiktiv kommunikation nåede Nielson beklageligvis aldrig i nærheden af. Så kult bliver han næppe genstand for.

Ejendommeligt kun, at socialdemokraterne dengang i 1999 ikke kunne finde en bedre egnet til opgaven som kommissær. Man husker endnu Romano Prodis forsikringer efter sit første møde med den udkårne om, at Nielson ville få en betydelig rolle i kommissionen.

Målestokken var næppe den man brugte over for Henning Christophersen eller Ritt Bjerregaard. Men Prodi siger vist så meget. Det turde herefter også være klokkerent.

Ligesom den væmmelige sandhed om Poul Nielson som Berlingske Tidende lancerede i en overskrift lørdag den 10.5.:

Politiker bliver han aldrig.



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion  


utils postfix clean
utils postfix normal